Sociologi: arbejde og arbejdskraft

”Hvad er arbejdsretten?Hvad bestemmer arbejdsretten?Er arbejdsretten anderledes end andre domstole?Hvad betyder arbejdsretten for fagbevægelsens kampmuligheder?Hvordan dømmer arbejdsretten?Er arbejdsretten retfærdig?Er arbejdsretten en klassedomstol?”Disse og mange andre spørgsmål diskuterer professor i retsvidenskab Ole Krarup i sin bog ”Arbejdsretten” fra 1980. Bogen giver et interessant indblik i denne del af retshistorien.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

”Når unge i dag ikke melder sig ind i en fagforening, så er det ifølge Jan Deleuran ofte et spørgsmål om økonomi. De synes, at det er for dyrt, og at det samtidig er for besværligt at skulle sætte sig ind i. En anden side af det er, at han oplever, at mange unge holder sig tilbage med at sige deres mening til deres arbejdsgiver.”17 meningsdannere, der på hver sin måde har sat sit præg på fagbevægelsen og arbejdsmarkedet, kaster lys over fagbevægelsens fremtid og den retning, den er på vej i. Vi hører fra blandt andre Jan Deleuran, formand for Cykelmekanikernes Brancheklub, Helena Mikkelsen fra ungdomsnetværket FOA og Claus Jensen, formand for Dansk Metal.Bogen udkom første gang i 2016.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Kultursociolog Birte Bech-Jørgensen undersøger i ”Noget med mennesker eller noget på et kontor” arbejdsløshedens betydning for unge kvinder i forstæderne. Med udgangspunkt i fem unge kvinder, der bor i det samme boligområde i Albertslund, ser hun blandt andet nærmere på venindeforholdets betydning, på konflikten mellem kærlighed og selvstændighed og på den psykologiske betydning, arbejdsløsheden har for det enkelte individ.Bogen udkom første gang i 1985.Birte Bech-Jørgensen (1939-2019) var kultursociolog og forfatter. Hun beskæftigede sig blandt andet med ungdomskulturer, især pigekultur, og med forstadsliv og arbejdsløshed.

”Betingelsen, for at DSB kan leve op til moderne jernbanekunders krav til transportkvalitet, er, at ledelsen evner at kalde det bedste frem i såvel gamle som nye medarbejdere. For det er her, at nøglen til den kreativitet og kraft, som skal modernisere ’den gamle etat’, ligger gemt.”Jernbanearbejdere i alderen 21-71 år fortæller om deres tid i tjeneste for DSB. Vi hører, hvordan respekten for deres arbejde er blevet større og større, i takt med at arbejdet også er blevet sværere. De fortæller, hvordan meget af det traditionelt manuelle arbejde er blevet overtaget af maskiner, og hvordan de ser fremtiden for sig selv som jernbanearbejder. Bogen udkom første gang i 1994.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

I ”Livsformer i Danmark” beskriver Lone Rahbek Christensen sammenhængen mellem samfundet og de måder, befolkningen lever og begriber dagliglivet. Samfundet kræver, at bestemte, men forskellige livsformer leves i dets befolkning; en livsform udgør en særlig begrebsverden og kræver særlige vilkår i samfundet.Bogen beskriver begreber til at forstå livsformer og illustrerer dem med interviews. I samfundet, på arbejdspladsen, i familielivet og parforholdet støder livsformerne sammen, fordi deres krav om vilkår står i modsætning til hinanden. Bogen beskriver en række konflikter og viser, at de ikke kan forstås inden fra én livsform, da den enkelte livsforms perspektiv på samfundet og andres liv er kulturblindt. Bogen giver også anvisning på, hvordan man kan anvende begreberne til egne undersøgelser.”Livsformer i Danmark” udkom første gang i 1988.Lone Rahbek Christensen (f. 1956) er magister i europæisk etnologi og har i årtier forsket i forholdet mellem stat, familie og individ op gennem Vesteuropas kulturhistorie. Hun har sideløbende forsket i borddækning, porcelæn, glas og bestik gennem århundreder, samt i teknikker til tekstilfremstilling og dragt. Hun har formidlet sin forskning i bøger, udstillinger og TV-udsendelser.

”Siden Den Danske Model trådte i kraft i 1899, er der i generation efter generation opbygget en samarbejds- og forhandlingskultur – og dermed tillid – mellem arbejdsgivere og tillidsrepræsentanter. Løsninger bliver som hovedregel fundet gennem samarbejde frem for konflikter.Tillidsrepræsentanten er en afgørende brik i Den Danske Model, og uden dem ville der ikke være nogen aftalemodel mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Derfor hedder denne bog også: ”Tillidsrepræsentanten = Den Danske Model.””Bogen sætter fokus på en uundværlig del af den danske model: tillidsrepræsentanten. I interviews med både lønmodtagere, arbejdsgivere og fagforeningsmedarbejdere spørger Bjarne Henrik Lundis, hvad tillidsrepræsentantens rolle er i den danske model. Han stiller også spørgsmål ved, om tillidsrepræsentanten mest skal tilgodese de medarbejdere, han eller hun repræsenterer, eller om det først og fremmest er fagbevægelsens interesser, tillidsrepræsentanten skal tjene.Bogen udkom første gang i 2014.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Denne bog handler om kvinders dagligliv. Den stiller spørgsmål ved den antagelse, at kvinder har almene, kvindelige livsværdier.Gennem en lang række interviews viser Lone Rahbek Christensen, at kvinders liv og begreber om et godt liv må forstås som principielt forskellige livsformer med hver sine krav om vilkår i parforhold og familieliv, på arbejdsmarkedet og i samfundet. Den illustrerer, hvordan partneres livsformer kan være symbiotiske eller stille uforenelige krav og forventninger til familielivet. Og den problematiserer, at nogle af de klassiske, kvindespecifikke livsformer ikke får tilfredsstillet deres krav på arbejdsmarkedet og i samfundet.”Hver vore veje” udkom første gang i 1987.Lone Rahbek Christensen (f. 1956) er magister i europæisk etnologi og har i årtier forsket i forholdet mellem stat, familie og individ op gennem Vesteuropas kulturhistorie. Hun har sideløbende forsket i borddækning, porcelæn, glas og bestik gennem århundreder, samt i teknikker til tekstilfremstilling og dragt. Hun har formidlet sin forskning i bøger, udstillinger og TV-udsendelser.

Hvilke vilkår havde kvindelige arbejdere omkring århundredeskiftet 1900?Hvordan var arbejdsmarkedet indrettet for kvinder?Hvordan kunne en kvinde få sit arbejde til at passe ind i sit familieliv, når hun arbejdede i konfektionsindustrien?Hvad driver den historiske udvikling frem – de materielle rammer og/eller den menneskelige drivkraft?Disse og mange andre spørgsmål undersøger historiker cand.mag. Birte Broch i sin afhandling fra 1976. Her ser hun på kvindernes stilling under industrialiseringen, hvor man begyndte at producere færdigsyet tøj, som var langt billigere end skræddersyet tøj, som man var vant til. Men hvad var prisen for de kvinder, der arbejdede inden for dette område? Hvordan var vilkårene, og hvordan formåede kvinderne at organisere sig for at forbedre deres stilling på arbejdsmarkedet?Birte Broch er historiker cand.mag. og indtil 2017 daglig leder af både Køge Museum og Køge Arkiverne. Hun blev kandidat i historie i 1976 fra Københavns Universitet med specialeafhandlingen ”Kvindearbejde og kvindeorganisering. Kvinder i konfektionsindustrien 1890-1914”.

”Kun få håndværkere og kunder tænker til daglig over, at den tradition, der ligger bagved nutidens danske håndværk, går mange tusind år tilbage. Den er skabt, videreført og overgivet os af utallige generationer af håndværkere.”Den danske håndværker har spillet en stor rolle i skabelsen af bysamfund, udvikling af nye teknikker og forandringer i kulturen generelt. Grethe Jacobsen fortæller i "Håndværket kommer til København" om håndværkerfagenes udvikling i årene op til 1550. I bogen beskriver hun blandt andet forholdet mellem mestre, svende og lærlinge, kvinders rolle i håndværksfagene, laugenes dannelse i den sene middelalder og forholdet mellem danske og udenlandske håndværkere.Bogen udkom første gang i 1982.Grethe Jacobsen (f. 1945) er dr. phil. i historie og uddannet bibliotekar, senest ansat som seniorkonsulent ved Det Kongelige Bibliotek. Som universitetsstuderende i USA deltog Jacobsen i de første Berkshire-konferencer om kvindehistorie i 1970’erne, og her gik det op for hende, at der i historien har eksisteret en kønsblindhed, og at der i historieforskningen var en stor mangel på kvindelige perspektiver og erfaringer. Siden har hun udgivet en lang række afhandlinger og artikler om kvindehistorie og kvindelige perspektiver af rets- og socialhistorie. Med afhandlingen “Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600” fra 1995 blev hun dr. phil.

”Er arbejdsretten en klassedomstol? Hvad er den arbejdsretlige ’retfærdighed’ værd for lønarbejderne? Hvad bruges arbejdsretten til?”Disse spørgsmål er igen og igen blevet diskuteret af retsvæsnets faglærte, nemlig juristerne. Problemet er, at juristerne altid tager udgangspunkt i antagelsen, at arbejdsretten er retfærdig. I sin titel fra 1983 kaster professor i retsvidenskab Ole Krarup et kritisk blik på netop denne antagelse. Han spørger, om arbejdsretten i virkeligheden er til gavn for lønmodtagerne, sådan som arbejdsgiverne udlægger det.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

Andelen af ældre i samfundet vokser, og det bliver ofte beskrevet med bekymring af politikere, medier og interesseorganisationer. I bogen ”Det grå guld”, som udkom første gang i 1999, giver læge Henning Kirk en mere optimistisk vurdering af fremtidsudsigterne. Langt de fleste af nutidens ældre har en sund økonomi, et godt helbred og gode funktionsevner, og derfor skal vi som samfund lære at se dem som en ressource i stedet for en byrde.Henning Kirk (f. 1947) er dr.med., forfatter, konsulent og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger om det at blive ældre, og om hvordan man holder kroppen og hjernen i gang, så begge dele holder længst muligt.

Nic nie pozwala tak dobrze poznać kultury innego państwa jak związek z jego przedstawicielem.Lubimy fetyszyzować różnice kulturowe - są tajemnicze i pociągające. Życie z nimi na co dzień może być jednak mocno skomplikowane. Autorka książki rozmawia o tym z Polakami, którzy zdecydowali się na związek z koreańskim partnerem. Nie każda z tych relacji przetrwała próbę czasu, ale wszystkie mierzyły się z podobnymi problemami w komunikacji. Odmienne hierarchie wartości, różne wyobrażenia na temat powinności kobiety i mężczyzny, podejście do tradycji - te wywiady dobitnie uświadamiają, jak bardzo wszyscy jesteśmy zdeterminowani przez kulturę.Pozycja obowiązkowa dla miłośników książek Katarzyny Tubylewicz i Magdaleny Żelazowskiej.Anna Sawińska - reporterka na co dzień mieszkająca w Korei Południowej. Studiowała na Korea University, wyszła za Koreańczyka, podjęła pracę w koreańskich koncernach. Od podszewki poznała dalekowschodnią kulturę - jej blaski i cienie opisuje w książkach non fiction. Chętnie dzieli się swoją wiedzą i doświadczeniem, m.in. prowadząc bloga o podróżach przez Azję.

"Samfundet er under hastig forandring i disse år. Det samme gælder for arbejdsmarkedet og for fagbevægelsen.Hvordan er det at være lønmodtager i denne brydningstid?Og hvad betyder det for det faglige fællesskab?"I "Menneske og medarbejder" fortæller 19 mennesker om deres liv på og uden for det danske arbejdsmarked. Vi møder både den arbejdsløse kontorassistent, der håber snart at komme ind på arbejdsmarkedet igen, udlændingen, der gerne vil blive dansker gennem et godt og produktivt arbejdsliv, social- og sundhedsassistenten, der bliver motiveret af at hjælpe andre, og buschaufføren, der godt kan lide at have et stort ansvar.Bogen udkom første gang i 2005.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Jeg har prøvet at indkalde til pressemøde, hvor arbejdsgiverrepræsentanten siger, at det er rimelige overenskomster, der er blevet indgået. Men et par timer forinden har den samme arbejdsgiver under forhandlingerne sagt, at det er der slet ikke råd til. Det game skal man kunne spille, ellers er man ikke en god forhandler."Sådan fortæller fagforeningsleder Georg Poulsen (1929-2014) i Bjarne Henrik Lundis’ bog om den danske model, der har haft så stor betydning for det danske arbejdsmarked i over 100 år. Tillidsrepræsentanter, lønmodtagere og arbejdsgivere udtaler sig om deres erfaringer med forhandlinger mellem arbejdsmarkedets tre parter. Til sammen giver de et interessant indblik i, hvorfor den danske model fungerer så godt, og hvorfor den engang imellem alligevel går i hårknude, og det hele ender i strejke og storkonflikt.Bogen udkom første gang i 2014.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Fra historien kendes kongerne og de besiddende – sjældent hører man noget om dem, der holdt hjulene i gang.Sporvejsfolket – i dag busfolket i København – er ikke desto mindre en slags byens gule blodlegemer, som ikke kun holder egne hjul i gang, men som også sørger for, at mange af byens andre hjul starter. Et uundværligt arbejde til gavn for samfundet!"Uden den offentlige transport ville det danske samfund slet ikke kunne fungere, som vi kender det. Alligevel er det de færreste, der tænker over, hvor vigtige buschaufførerne i virkeligheden er. Bjarne Henrik Lundis’ bog fra 1993 fortæller om sporvogns- og buschaufførernes plads i historien og giver samtidig ordet til chaufførerne selv i en række interviews. Chaufførerne fortæller om deres dagligdag, og hvordan den har ændret sig i løbet af årerne både i form af arbejdsvilkår og andre borgeres syn på dem.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Debatten drejer sig heller ikke længere kun om sexisme, krænkelser og andre overgreb, som kvinder har været udsat for, ofte af mænd. Det har udviklet sig til en bredere debat om kvinders manglende ligeværd og ligestilling. Det gælder både i forhold til at få flere kvinder ind i politik og flere kvinder med i virksomheders og fagforbunds bestyrelser. Og den ulighed, som kvinder møder i forhold til mænd, når det gælder løn, uddannelse og mange andre områder."Meget ændrede sig i kønsdebatten efter MeToo-bevægelsen slog igennem i Danmark, og skeletterne væltede ud af skabene i mange forskellige brancher. Alligevel mener mange stadig, at ligestilling mellem kønnene er opnået, og at det nu er på tide, at kvinderne tier stille og tager sig sammen.Bjarne Henrik Lundis giver i sin bog fra 2021 ordet til 11 kvinder, der alle på den ene eller den anden måde har været nødt til at kæmpe mod fordomme og uretfærdighed, fordi de var kvinder. Blandt de interviewede er både politikere, fagforeningsledere, kulturpersonligheder og håndværkere af alle aldre, og til sammen tegner de et tydeligt billede af en haltende ligestilling, sexchikane på arbejdspladserne og grundlæggende dårligere vilkår for kvinder.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

”Det var Stauning, der stod i spidsen for, at arbejderne blev en del af vores samfund og dermed, at arbejderne også tog samfundet til sig. At arbejderne følte, at de i Danmark havde et hjemland, noget som de kunne være stolte af. Sådan havde de bestemt ikke følt det før.”Da de første såkaldte arbejderforeninger blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet, var det ikke arbejderne selv, der var klar til at kæmpe for deres rettigheder. Det var tværtimod borgerskabet, der stiftede foreningerne for at arbejderne kunne få ordentlige manerer og god opdragelse, så de ikke endte med at gøre oprør, som man havde set det i Paris. Ud af disse foreninger voksede arbejderbevægelsen under indflydelse af Louis Pio, Thorvald Stauning, Jens Otto Krag og Anker Jørgensen, som fik foreningerne omdannet til noget, der tilgodeså arbejdernes interesser, ikke borgerskabets.Bjarne Henrik Lundis fortæller om arbejderbevægelsens spændende historie, og hvor stor indflydelse bevægelsen har haft på vores samfund. Bogen udkom første gang i 2020.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

I anden halvdel af det nittende århundrede begyndte der at komme opmærksomhed omkring tyendets forhold i de danske hjem. Det var svært for både tyendet og herskabet at være sikker på, hvilken rolle tjenestepiger, guvernanter, tjenere, stuepiger og andre former for tyende skulle spille i familien og i husholdningen.Fanny Tuxen, der også er forfatter til en bog, der henvender sig til unge tjenestepiger, sætter her fokus på, hvordan en husmor får tyendet til at passe ind i husholdningen på en måde, der tager hensyn til både tyendet og herskabet. Bogen indeholder både konkrete råd og anvisninger samt overvejelser om tyendets betydning og stilling i samfundet."Husmødrenes forhold til tyendet" udkom første gang i 1886 og giver et spændende kig bag kulisserne i de borgerlige hjem i slutningen af 1800-tallet.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

Hvem drømmer ikke om rigdom uden arbejde? I en verden, hvor lyset tænder af sig selv, når man træder ind i et rum, hvor metroen rumler førerløst rundt under København, og hvor robotter er i stand til at varetage flere og flere arbejdsopgaver, hvorfor holder vi da fast i tanken om at yde, før man kan nyde, og om arbejdet som noget nærmest helligt?Finn Gemynthe tager i "Rigdom uden arbejde", der udkom første gang i 1998 og blev genudgivet i en opdateret og højaktuel udgave i 2018, fat på spørgsmålene om økonomi, samfund og velstand og ikke mindst om, hvad vi skal bruge det hele til.Denne udgave fra 2022 er en let revideret ny udgave tilført et nyt forord.Finn Gemynthe (f. 1951) er bibliotekar, forfatter, opfinder og iværksætter. Han har skrevet både skøn- og faglitterære bøger, hvoraf de fleste kredser om emner som miljø og arbejdsvilkår.

Engels en Marx over het verband tussen familie en economie.‘De oorsprong van het gezin, van de particuliere eigendom en van de staat’ is een historisch-materialistisch essay. Engels analyseert hier de gelijkenissen tussen de evolutie van menselijke familieverbanden, eigendomsverhoudingen en de staat. Hij verdeelt de menselijke geschiedenis in een periode van wildheid, een van barbaarsheid en een van beschaving. Engels traceert hoe bezit in een relatie sluipt en de liefde corrumpeert. Het huwelijk is te vaak bittere noodzaak om te overleven, monogamie berust niets op natuurlijke maar op economische overwegingen en het is niet moeilijk parallellen te zien tussen huwelijk en prostitutie. Het essay is gebaseerd op notities van Karl Marx en na diens dood uitgewerkt door zijn geestesgenoot Engels.Friedrich Engels (1820-1895) was een Duits filosoof, sociaal wetenschapper en industrieel. Samen met Karl Marx schreef hij ‘Het communistisch manifest’, als antwoord op de ellendige situatie van de arbeidersklasse in de 19de eeuw. Zijn denkwerk leidde ertoe dat verschillende Europese staten hem de toegang tot hun grondgebied ontzegden. Als filosoof heeft hij ook een bijdrage geleverd aan het feminisme.

‘Woman and Labour’ (1911) was written by South African writer and intellectual, Olive Schreiner, best known for her novels ‘From Man to Man or Perhaps Only’ (1926) and ‘Undine’ (1929).This collection of letters represents Schreiner’s call for changes to the gender inequalities of early 20th-century labour practices. In it, she explains how women’s domestic labour destroys their intellectual life and the importance of a woman having full economic independence from men.The collection includes letters written while Schreiner lived in England as well as on her return to South Africa, and it is regarded as a feminist classic.Fans of Schreiner's novel ‘The Story of an African Farm’ (1883) or people interested in feminism, will be delighted by this collection.Olive Schreiner (1855 –1920) was a South African author, anti-war campaigner, intellectual and feminist, best known for her highly acclaimed novel ‘The Story of an African Farm’ (1883).An advocate for Afrikaners and other minority South African groups, Schreiner’s work reflected her interest in socialism, pacifism, feminism and other issues.Her posthumously published novel ‘From Man to Man or Perhaps Only’ (1926) was said to be her favourite. It dealt with the life of white women in South Africa and their confinement to domestic life. The novel also covers the racism and sexism the author grew up with on the colonial frontier.Schreiner’s other works include ‘Dreams’ (1890), ‘Dream Life and Real Life’ (1893), ‘Trooper Peter Halket of Mashonaland’ (1897), ‘Thoughts on South Africa’ (1923), and ‘Undine’ (1929).

"Der siges så ofte ’kun et tjenestetyende’, thi såvel blandt mange herskaber, som blandt tyende selv, er der en tilbøjelighed til at overse denne stillings betydning. Den er ganske vist på et af de laveste trin på rangstigen, og dog formår ingen betitlet, fornem og formuende personlighed at udbrede mere tilfredsstillelse og velvære i sin kreds, end et tyende kan det i sin."Fanny Tuxens lille bog fra 1886 henvender sig til unge piger, der for første gang skal ud at tjene som tjenestepiger. Ud fra et kristent synspunkt beskriver den, hvordan en god tjenestepige opfører sig både på arbejdet over for resten af tyendet og herskaberne, og i den sparsomme fritid sammen med sine jævnaldrende. Bogen giver et spændende indblik i livet som tyende i slutningen af 1800-tallets Danmark.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

"Tyendeloven af 1854-55 og dens forskellige senere ændringer, der har fastslået det nuværende forhold imellem herskab og tyende, er ikke og har aldrig været heldigt for nogen af parterne. Når man blot husker på, at denne lov, som velbekendt, stiller den hæderlige og arbejdsomme pige i sit tjenesteforhold på samme trin, som den utro og utugtige pige, idet den ikke tilsteder, at noget i henseende til hendes vandel vedføjes i hendes skudsmålsbog, er der allerede sagt mere end nok til at karakterisere den med hensyn til dens ubegrænsede skadelighed i så henseende."Elfride Fibiger giver her udtryk for de mange ting, hun mener er galt med den gældende tyendelov. Særligt kvindens stilling som tjenestepige i herskabelige hjem trængte efter hendes mening til fornyelse, og indlægget fra 1881 giver et interessant indblik både i de tyendes stilling, men også i borgerskabets syn på denne klasse.Elfride Fibiger (1832-1911) var dansk forfatter og filantrop. Hun skrev både romaner og fagbøger om sygepleje, som hun havde erfaring med i kraft af sit arbejde for sin mand, der var læge. Efter sin mands død tjente hun penge på at skrive romaner og håndbøger om blandt andet sygepleje og husarbejde. Mange af Elfride Fibigers bøger kredser om kvinders vilkår, ligesom "Tidsskrift for kvinder i de tre nordiske lande", som hun udgav i årene 1882-84, fokuserede på at fremme kvinders og familiers vilkår - dog ud fra tanken om at kvindens plads var i hjemmet.

In ‘Uit het leven’ (1885) geeft schrijver Arij Prins (1860-1922) een bijzondere inkijk in het leven van arbeiders. In het bijzonder de fabriek- en landarbeiders.Aan het einde van de negentiende eeuw kreeg deze arbeidersklasse meer aandacht. Prins laat in zijn werk zien dat arbeiders het in deze tijd niet makkelijk hadden. Hij beschrijft verschillende individuele personen en hun specifieke, vaak miserabele (werk)omstandigheden. Het boek is geschreven vanuit een naturalistisch perspectief waardoor je als lezer een realistisch idee krijgt van arbeidsomstandigheden in de negentiende en twintigste eeuw.Arij Prins (1860-1922) was schrijver en tevens directeur van een fabriek. De auteur was voor lange tijd een naturalist en schreef hierdoor veel realistische werken. In 1882 schreef hij zijn eerste artikel voor het tijdschrift Eigen Haard. Zijn artikelen zijn later gebundeld in een van zijn bekendste boeken 'Uit het leven' (1885).

Aquest llibre és un tractat per sobreviure a l'era digital i tornar a donar importància a un dels elements que més ens caracteritza com a humans: les mans.Al llarg del temps, les mans han ajudat a l'esser humà a evolucionar i desenvolupar cultura, art i enginyeria. Amb l'aparició del món digital, les funcions de les mans han passat a un segon pla. La reconciliació amb les mans per tornar a fer-les servir pot ser el camí cap a la tranquil·litat i cap a una vida plena, més lenta i menys estressant.Adam Martín Skilton (Girona, 1973) és periodista i escriptor. Des de 1992 treballa a la ràdio i, a més, fa de redactor i guionista a alguns medis de comunicació, com BTV, Ràdio Barcelona o TV3. Ha escrit vàries obres de ficció i no-ficció. Els seus últims treballs es centren en la seva labor com a divulgador de nutrició.

"Ukendte naboer" handler om sovjetrepublikkerne Estland, Letland og Litauen. På baggrund af flere besøg i Sovjetunionen fortæller forfatter Erik Vagn Jensen i denne bog om de mennesker, der bor på den anden side af jerntæppet og hvad de har opnået økonomisk, socialt og kulturelt under kommuniststyret. Det er et forsøg på at nuancere billedet af sovjetstaterne gennem både historisk gennemgang af landene og mere personlige beskrivelser af folket, kulturen og traditioner. Bogen kan anvendes ved undervisning i historie og samfundsfag i udskolingen.Erik Vagn Jensen (1930 - 1995) var en dansk forlægger og forfatter. Han var uddannet i økonomi og arbejdede efterfølgende som højskolelærer. I 1962 blev han ansat som redaktør hos Gyldendal og blev senere leder af forlaget Vindrose, som han drev frem til sin død i 1995. Erik Vagn Jensen var politisk aktiv og kæmpede hele sit liv for venstreorienterede mærkesager, herunder Vietnam-bevægelsen, dog uden at være medlem af et politisk parti. På baggrund af rejser i Sovjetunionen udgav han bogen "Ukendte naboer" om sovjetrepublikkerne på den anden siden af jerntæppet. Han har desuden bidraget til antologier og skrevet forord til flere bogudgivelser.

Der Westen scheint im Wandel begriffen und die Verheißung des ewigen Wachstums lässt zunehmend an Leuchtkraft nach. Diese Beobachtung nimmt der renommierte Soziologe Meinhard Miegel zum Anlass, ein grundlegendes Umdenken in Politik und Wirtschaft zu fordern. Nur ein Abschied vom Mythos des ewigen Wachstums ermögliche es Deutschland und Europa, die nötigen Reformen in die Wege zu leiten. Vermehrt müsse auf Solidarität, Nachhaltigkeit und Angemessenheit geachtet werden. Schonungslos und klarsichtig richtet Miegel seinen Blick auf die westliche Misere, bietet aber gleichzeitig konstruktive Lössungsvorschläge. Ein ebenso wichtiges wie erhellendes Buch.Meinhard Miegel (geb. 1939 in Wien) ist einer der erfolgreichsten Publizisten und Soziologen Deutschlands. Nach einem abgebrochenen Musikstudium floh er 1959 nach Westdeutschland und begann dort ein Studium der Philosphie und Soziologie in Frankfurt, bevor er seinen Bachelorabschluss in den Vereinigten Staaten absolvierte. Nach seiner Rückkehr nach Deutschland erlangte er zusätzlich einen Jura-Abschluss und arbeitete eine Zeit lang als Anwalt, bevor er als Berater für die CDU tätig wurde und das Institut für Gesellschaft und IWrtschaft Bonn gründete. Miegel ist bekannt für seinen visionären Blick auf die deutsche Gesellschaft und regte wiederholt ein grundlegendes Umdenken an, was ihm seinen Ruf als weitsichtiger Soziologe sicherte.

Der findes mange myter og fejlopfattelser af, hvad stress er, og hvad der skal til for, at man bliver stresset. I "Stress – Dræber eller drivkraft" gør Hans-Henrik Nielsen op med mange af de forestillinger, vi har om stress, og giver en brugbar og letforståelig definition af, hvad dette voksende samfundsproblem egentlig er for en størrelse.Bogen indeholder desuden en lang række brugbare værktøjer til, hvordan man håndterer og forebygger stress. Den besvarer en række nøglespørgsmål, der kan afholde folk fra at komme ud på et sidespor, hvor stressen løber løbsk. Hvordan slapper man bedst af? Hvordan adskiller man arbejdet fra privatlivet? Kan kost og motion bruges til at afhjælpe stressen?"Stress – Dræber eller drivkraft" henvender sig både til arbejdsgivere, som vil håndtere eller forebygge stress på arbejdspladsen, og til medarbejdere, der føler sig stressede eller gerne vil komme stressen i forkøbet.Hans-Henrik Nielsen er en dansk forfatter, der siden 1996 har arbejdet med at vejlede virksomheder og privatpersoner med at forstå, behandle og forebygge stress. Han har udgivet bøgerne "Det er tanken, der tæller" og "Stress – dræber eller drivkraft" om stress og dets muligheder og konsekvenser.

Når vi indretter vores arbejdsliv efter vores cyklus, har det ikke kun positiv indflydelse på vores arbejdsglæde og -trivsel. Det kan også mærkes på bundlinjen. Derfor er der brug for, at vi taler højt om menstruation på jobbet. Men hvordan? Det har jeg skrevet en artikel om til Byg Din Business' magasin Startup & Chill 02, som du kan lytte til her. Du kan også læse magasinet gratis på www.bygdinbusiness.dk.Kh Underlivet er for dig, der savner et rum, hvor det er OK at være præcis, som du er skabt. Dig, der er nysgerrig på din krops hemmeligheder. Og dig, der er træt af at gemme bind i ærmet, når du har menstruation. Velkommen til et kropskærligt safe space med et glimt i øjet, der ikke lader sig narre af idealer og tabuer.Emma Libner er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet, der har over 11 tusind følgere. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

I starten af 00’erne stod den danske fagbevægelse ved en skillevej. Samfundet havde ændret sig markant siden bevægelsens opståen, og nu var spørgsmålet, om den var i stand til at forandre sig nok til at forblive relevant, eller om den hørte et andet århundrede til.Michael Valentin, der har siddet på vigtige poster i både LO og HK Danmark, giver i sin bog fra 2002 sit bud på, hvor fagbevægelsen er på vej hen, og hvilke store udfordringer den står over for. Bogen giver et spændende perspektiv på en af velfærdssamfundets grundlæggende institutioner og dens betydning for utallige danskeres liv.Michael Valentin var i mange år informationskonsulent i HK Danmark, kontorchef i arbejdsmarkedsdirektoratet og arbejdsmarkedskonsulent i LO. Han har endvidere været manager i JKL Group og direktør i Akademikernes A-kasse. Han står blandt andet bag debatbogen "Bare det holder min tid ud" om fagbevægelsens store udfordringer i starten af det nye årtusind.