Social forskning og statistik

”Når unge i dag ikke melder sig ind i en fagforening, så er det ifølge Jan Deleuran ofte et spørgsmål om økonomi. De synes, at det er for dyrt, og at det samtidig er for besværligt at skulle sætte sig ind i. En anden side af det er, at han oplever, at mange unge holder sig tilbage med at sige deres mening til deres arbejdsgiver.”17 meningsdannere, der på hver sin måde har sat sit præg på fagbevægelsen og arbejdsmarkedet, kaster lys over fagbevægelsens fremtid og den retning, den er på vej i. Vi hører fra blandt andre Jan Deleuran, formand for Cykelmekanikernes Brancheklub, Helena Mikkelsen fra ungdomsnetværket FOA og Claus Jensen, formand for Dansk Metal.Bogen udkom første gang i 2016.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen undersøger bortfald og repræsentativitet i stikprøveundersøgelser. Teksten udkom første gang i 1988.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik”, "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen “Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund” fra 2021.

Kultursociolog Birte Bech-Jørgensen undersøger i ”Noget med mennesker eller noget på et kontor” arbejdsløshedens betydning for unge kvinder i forstæderne. Med udgangspunkt i fem unge kvinder, der bor i det samme boligområde i Albertslund, ser hun blandt andet nærmere på venindeforholdets betydning, på konflikten mellem kærlighed og selvstændighed og på den psykologiske betydning, arbejdsløsheden har for det enkelte individ.Bogen udkom første gang i 1985.Birte Bech-Jørgensen (1939-2019) var kultursociolog og forfatter. Hun beskæftigede sig blandt andet med ungdomskulturer, især pigekultur, og med forstadsliv og arbejdsløshed.

Mange mennesker opfatter statistik som noget tørt og kedeligt – men de gør sig skyldige i selvbedrag, skriver den danske økonom Adolph Jensen i indledningen til ”Tallenes tale”, der udkom første gang i 1941. Statistik taler muligvis i tal, men det handler om mennesker og menneskeskæbner. Adolph Jensen giver i denne bog et indblik i statistikkens metode og virkeområde, hvor også den helt almindelige læser, der ikke arbejder med tal og økonomi, kan være med.Adolph Jensen (1866-1948) var en dansk økonom og statistiker, der gennem sit virke spillede en afgørende rolle for udviklingen af den offentlige statistik som hjælpemiddel for statsstyrelsen. Fra 1913-1936 var han chef for Det Statistiske Departement, der i dag er kendt som Danmarks Statistik.

1930’ernes lave fødselsrate førte til bekymrede diskussioner om, hvad fremtiden ville komme til at byde på. I ”Befolkningsspørgsmålet i Danmark”, der udkom første gang i 1937, dykker den danske økonom og statistiker Adolph Jensen ned i den faldende befolkningstilvækst og i de problemer, denne udvikling kunne komme til at medføre – i et sprog, hvor også den almindeligt interesserede læser kan være med.Adolph Jensen (1866-1948) var en dansk økonom og statistiker, der gennem sit virke spillede en afgørende rolle for udviklingen af den offentlige statistik som hjælpemiddel for statsstyrelsen. Fra 1913-1936 var han chef for Det Statistiske Departement, der i dag er kendt som Danmarks Statistik.

Hvilke vilkår havde kvindelige arbejdere omkring århundredeskiftet 1900?Hvordan var arbejdsmarkedet indrettet for kvinder?Hvordan kunne en kvinde få sit arbejde til at passe ind i sit familieliv, når hun arbejdede i konfektionsindustrien?Hvad driver den historiske udvikling frem – de materielle rammer og/eller den menneskelige drivkraft?Disse og mange andre spørgsmål undersøger historiker cand.mag. Birte Broch i sin afhandling fra 1976. Her ser hun på kvindernes stilling under industrialiseringen, hvor man begyndte at producere færdigsyet tøj, som var langt billigere end skræddersyet tøj, som man var vant til. Men hvad var prisen for de kvinder, der arbejdede inden for dette område? Hvordan var vilkårene, og hvordan formåede kvinderne at organisere sig for at forbedre deres stilling på arbejdsmarkedet?Birte Broch er historiker cand.mag. og indtil 2017 daglig leder af både Køge Museum og Køge Arkiverne. Hun blev kandidat i historie i 1976 fra Københavns Universitet med specialeafhandlingen ”Kvindearbejde og kvindeorganisering. Kvinder i konfektionsindustrien 1890-1914”.

”Jeg hører moderen fortælle om fødslen, om hvor lang tid det tog, og hvor ondt det havde gjort osv., samtidig med at hun fortæller om hunden, de har, og om, hvor sært den nu opfører sig. Faderen siger ikke noget.Da der er gået 15 minutter med det, prøver jeg at dreje samtalen hen på deres nyfødte barn. Jeg spørger, om jeg må få lov til at se barnet.Jeg ser, at dette virker provokerende på dem begge. I stedet for at hente barnet sidder de stift og småskændes om, hvem der skal gå ned på gaden og hente barnet op. Barnet har stået nede 1 times tid, efter at de var i byen. Det er 10 grader udenfor.”Ordet omsorgssvigt er stærkt og ladet, og derfor skal man passe på med at bruge det i flæng. Alligevel er det nogle gange nødvendigt at bruge det for sundhedsplejerskerne, der tilser nye familier. Psykolog Else Christensen har lavet en lang række interviews med sundhedsplejersker om deres oplevelser med problemer hos familier med nyfødte børn. Bogen indeholder både konkrete eksempler og de alarmerende tal, der viser, at der er alt for mange børn, der vokser op med omsorgssvigt.Bogen er udgivet første gang i 1992 af Socialforskningsinstituttet.Else Christensen er en dansk rødstrømpe og psykolog, der er kendt for sit store arbejde med voldsramte familier. Hun var en af de første danske forskere, der satte fokus på alkoholmisbrug og vold i hjemmet og de konsekvenser, det har for børnene. I 1979 var Else Christensen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af et af Danmarks første krisecentre, Dannerhuset. Fra 1981-1990 arbejde Else Christensen i Dannerhusets krisecenter. De to første år lønnet af midler fra Socialstyrelsen, de senere år for midler fra forskellige fonde og de sidste to år for fondsmidler til en professionel børnerådgivning. I 1990 blev Else Christensen ansat ved SFI-Socialforskningsinstituttet (nu VIVE), hvor hun frem til 2015 gennemførte en lang række undersøgelser om udsatte børn henholdsvis i Grønland og Danmark.

”Vores far var blevet arresteret om eftermiddagen… Da var min mor blevet syg, hun var besvimet og kørt på hospitalet… Hun kom hjem og var så hos os om aftenen. Så kom politiet, de kom i flere biler med blåt lys. De skulle arrestere vores mor, og vi børn skulle i en anden bil og køres på børnehjem. Vi fik at vide, at de blev anholdt på grund af nogle stoffer. Det accepterede vi. Vi var små, dengang. Så kom vi på børnehjem…”Hvordan føles det for børn, når deres forældre kommer i fængsel?Hvor gamle skal de være for at forstå, at mor og far ikke bare er ’på ferie’?Hvordan forandres livet for ægtefællen til den indsatte, når han eller hun pludselig står med ansvaret for hele familien selv?Gennem en række interviews med forældre, der er sat i fængsel, deres partnere og deres børn tegner Else Christensen et billede af de store sociale og psykiske konsekvenser, en indsættelse har for både den indsatte og de pårørende. Bogen er udgivet første gang i 1999 af Socialforskningsinstituttet.Else Christensen er en dansk rødstrømpe og psykolog, der er kendt for sit store arbejde med voldsramte familier. Hun var en af de første danske forskere, der satte fokus på alkoholmisbrug og vold i hjemmet og de konsekvenser, det har for børnene. I 1979 var Else Christensen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af et af Danmarks første krisecentre, Dannerhuset. Fra 1981-1990 arbejde Else Christensen i Dannerhusets krisecenter. De to første år lønnet af midler fra Socialstyrelsen, de senere år for midler fra forskellige fonde og de sidste to år for fondsmidler til en professionel børnerådgivning. I 1990 blev Else Christensen ansat ved SFI-Socialforskningsinstituttet (nu VIVE), hvor hun frem til 2015 gennemførte en lang række undersøgelser om udsatte børn henholdsvis i Grønland og Danmark.

Alkoholmisbrug har ikke bare store fysiske og psykiske konsekvenser for misbrugeren selv, men kan også gøre stor skade på de børn, der vokser op med en mor eller far, der drikker. Else Christensens bog fra 1994 om alkoholmisbrug i hjemmet er baseret på interviews med 32 børn i aldersgruppen 5-16 år og deres forældre. Bogen giver et spændende og vigtigt indblik i konsekvenserne af alkoholmisbrug for en familie, og hvordan man som fagperson kan hjælpe både børn og forældre. Undersøgelsen er foretaget for Socialforskningsinstituttet.Else Christensen er en dansk rødstrømpe og psykolog, der er kendt for sit store arbejde med voldsramte familier. Hun var en af de første danske forskere, der satte fokus på alkoholmisbrug og vold i hjemmet og de konsekvenser, det har for børnene. I 1979 var Else Christensen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af et af Danmarks første krisecentre, Dannerhuset. Fra 1981-1990 arbejde Else Christensen i Dannerhusets krisecenter. De to første år lønnet af midler fra Socialstyrelsen, de senere år for midler fra forskellige fonde og de sidste to år for fondsmidler til en professionel børnerådgivning. I 1990 blev Else Christensen ansat ved SFI-Socialforskningsinstituttet (nu VIVE), hvor hun frem til 2015 gennemførte en lang række undersøgelser om udsatte børn henholdsvis i Grønland og Danmark.

Sie lesen, hören, sehen eine Information – und müssen sich entscheiden: Halten Sie sie für richtig? Oder für falsch? Bei überprüfbaren Fakten sollte die Antwort klar sein, möchte man meinen. Doch im Abwägungsprozess spielen viele Faktoren mit, vom Vertrauen in den Absender der Information bis hin zu unserem eigenen Bauchgefühl – und ja, gegebenenfalls auch unseren Kenntnissen in Wahrscheinlichkeitsrechnung.Dann folgt der nächste Schritt: Wie gehe ich damit um? Will ich es vielleicht gar nicht so genau wissen? Oder wie verhalte ich mich, wenn mein Gegenüber Fake News, womöglich gar Verschwörungsmythen verbreitet? Das allseits und allzeit bereite Informationsangebot im Alltag wird zur ständigen Herausforderung.Spektrum Kompakt bündelt als Hörbuch Artikel zu aktuellen Themengebieten. Als Teil der Springer Nature Verlagsgruppe gehört es zu den führenden Wissenschaftsverlagen der Welt.

Den danske økonom og statistiker Adolph Jensen fortæller i "Erindringer" om barndommen som præstesøn, om ungdommens soldaterliv og tiden som studerende og om sin karriere som statistiker og mangeårig chef for Det Statistiske Departement.Bogen udkom første gang i 1946.Adolph Jensen (1866-1948) var en dansk økonom og statistiker, der gennem sit virke spillede en afgørende rolle for udviklingen af den offentlige statistik som hjælpemiddel for statsstyrelsen. Fra 1913-1936 var han chef for Det Statistiske Departement, der i dag er kendt som Danmarks Statistik.

‘The Discovery of the Future’ is a compelling lecture by H.G. Wells arguing for the greater predictability of the future due to science. Following the incredible success of ‘Anticipations’, Wells once again expresses his firm belief in the future as ‘the promise of greater things’. Using scientific approaches and describing various working methods, Wells elaborates on how humanity can predict the future by focusing on general and not individual beliefs. Wells’ innovative lecture was originally met with great acclaim and the principle of predicting events due to general causes is still used in political and economic studies today. ‘The Discovery of the Future’ is an interesting read for fans of Wells’ novels as it portrays his unique futuristic beliefs that influenced his celebrated science-fiction stories.H. G. Wells (1866-1946) was a celebrated English writer, remembered mostly for his science fiction works. Often described as a futurist, H. G. Wells’ influence cannot be overstated for his works foresaw many technological innovations such as space travel, the atomic bomb, and the Internet. A four-time Nobel Prize in Literature nominee, Wells explored a wide array of themes in his works, from religion to social criticism and beyond. Some of his best works include the time-travel novel ‘The Time Machine’, the sci-fi adventure novel ‘The Island of Dr. Moreau’, and the mankind-versus-aliens novel ‘The War of the Worlds’. Wells occupies one of the central seats in the canon of science-fiction literature and his writing inspired other celebrated authors such as Ray Bradbury and Philip K. Dick. Wells’ stories are still widely read to this day and have had numerous cinematic adaptations including ‘The Invisible Man’ starring Elisabeth Moss.

«Estudios sociales» (1899) es una recopilación de artículos y ensayos breves de Víctor Arreguine sobre diferentes temas y problemas sociales de la época, como el aumento del suicidio en Buenos Aires, la importancia de la oratoria en política, la criminalidad infantil o la repercusión de las expectativas y de la imaginación en los conflictos bélicos.Víctor Arreguine (1863-1924) fue un escritor, poeta, periodista e historiador uruguayo. Colaboró en periódicos como «La Razón» y «El Día». Fue un intelectual antipositivista y un defensor de la conciencia histórica americana. Llegó a publicar varios libros de poesía y novelas, así como ensayos sobre historia de América y Uruguay.

"Når man ikke kan se skoven for bare træer. Om kvinder og køn i forskningen" er en undersøgelse af kvinder som analytisk kategori inden for videnskaben samt kvindeforskningens kritik af den traditionelle forskning. I artiklen diskuterer Drude Dahlerup, om de eksisterende videnskabelige teorier og begreber kan bruges, når kvinders situation og magtforholdet mellem kønnene skal analyseres. Hvilken betydning har forskersubjektets køn eksempelvis? Findes der en særlig kvindelig erkendelse, som står i modsætning til den mandlige? Og hvad betyder køn som struktureringsprincip? Artiklen blev første gang udgivet som en del af bogen "Dømmekraft. Objektivitet, subjektivitet og videnskab" i 1989.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

Hvis din nabo var en bil, hvordan ville du så karakterisere ham? Denne bog er en nyklassiker inden for teorien om livstilsanalyser og beskriver, hvordan vi orienterer os i verden gennem praksisser og overfladiske fænomener. Forfatteren Henrik Dahl (f. 1960) fremlægger og diskuterer brugen af den såkaldte Minerva-model, der fungerer som en fortolkende og forudsigende analysemodel inden for sociologien. Modellen bruges i dag af blandt andet marketingsinstitutter til at sige noget om, hvordan folk forbruger og gebærder sig ud fra karakteristika som påklædning, politiske tilhørsforhold og foretrukne transportform. "Hvis din nabo var en bil" henvender sig til alle, der interesserer sig for eller arbejder med marketing, sociologi og kultur- og forbrugsvaner. Henrik Dahl (f. 1960) er en dansk sociolog, livsstilsforsker og politiker. I perioden 1988-1990 var han ansat som medieforsker ved DR og har efterfølgende undervist på RUC og Copenhagen Business School. I offentligheden er Dahl særligt kendt som livsstilsekspert fra DR1-programmet "Kender du typen?" og som politiker i folketinget for Liberal Alliance siden 2015.

I dag er robotter og kunstig intelligens i stand til at udføre en stor del af det arbejde, som mennesker før tog sig af. De kan klare lagerarbejde og holde øje med, hvad vi lægger op på de sociale medier – men de er også i høj grad ved at bevæge sig ind på områder, der kræver interaktion med mennesker i hverdagen. Og det stiller helt særlige krav til situationsfornemmelse og social intelligens.Thomas Bolander ser nærmere på, hvad der skal til, hvis kunstig intelligens i fremtiden skal kunne indgå i et frugtbart samarbejde med os mennesker.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Thomas Bolander (f. 1972) er ph.d. og professor ved DTU Compute, hvor han forsker i logik og de sociale aspekter af kunstig intelligens. Han har undervist i en lang række kurser på DTU og modtog i 2006 prisen som årets underviser samme sted. Derudover er han medlem af en række kommissioner, ekspertpaneler og bestyrelser.