Sociologi

”Jeg hører moderen fortælle om fødslen, om hvor lang tid det tog, og hvor ondt det havde gjort osv., samtidig med at hun fortæller om hunden, de har, og om, hvor sært den nu opfører sig. Faderen siger ikke noget.Da der er gået 15 minutter med det, prøver jeg at dreje samtalen hen på deres nyfødte barn. Jeg spørger, om jeg må få lov til at se barnet.Jeg ser, at dette virker provokerende på dem begge. I stedet for at hente barnet sidder de stift og småskændes om, hvem der skal gå ned på gaden og hente barnet op. Barnet har stået nede 1 times tid, efter at de var i byen. Det er 10 grader udenfor.”Ordet omsorgssvigt er stærkt og ladet, og derfor skal man passe på med at bruge det i flæng. Alligevel er det nogle gange nødvendigt at bruge det for sundhedsplejerskerne, der tilser nye familier. Psykolog Else Christensen har lavet en lang række interviews med sundhedsplejersker om deres oplevelser med problemer hos familier med nyfødte børn. Bogen indeholder både konkrete eksempler og de alarmerende tal, der viser, at der er alt for mange børn, der vokser op med omsorgssvigt.Bogen er udgivet første gang i 1992 af Socialforskningsinstituttet.Else Christensen er en dansk rødstrømpe og psykolog, der er kendt for sit store arbejde med voldsramte familier. Hun var en af de første danske forskere, der satte fokus på alkoholmisbrug og vold i hjemmet og de konsekvenser, det har for børnene. I 1979 var Else Christensen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af et af Danmarks første krisecentre, Dannerhuset. Fra 1981-1990 arbejde Else Christensen i Dannerhusets krisecenter. De to første år lønnet af midler fra Socialstyrelsen, de senere år for midler fra forskellige fonde og de sidste to år for fondsmidler til en professionel børnerådgivning. I 1990 blev Else Christensen ansat ved SFI-Socialforskningsinstituttet (nu VIVE), hvor hun frem til 2015 gennemførte en lang række undersøgelser om udsatte børn henholdsvis i Grønland og Danmark.

”Vores far var blevet arresteret om eftermiddagen… Da var min mor blevet syg, hun var besvimet og kørt på hospitalet… Hun kom hjem og var så hos os om aftenen. Så kom politiet, de kom i flere biler med blåt lys. De skulle arrestere vores mor, og vi børn skulle i en anden bil og køres på børnehjem. Vi fik at vide, at de blev anholdt på grund af nogle stoffer. Det accepterede vi. Vi var små, dengang. Så kom vi på børnehjem…”Hvordan føles det for børn, når deres forældre kommer i fængsel?Hvor gamle skal de være for at forstå, at mor og far ikke bare er ’på ferie’?Hvordan forandres livet for ægtefællen til den indsatte, når han eller hun pludselig står med ansvaret for hele familien selv?Gennem en række interviews med forældre, der er sat i fængsel, deres partnere og deres børn tegner Else Christensen et billede af de store sociale og psykiske konsekvenser, en indsættelse har for både den indsatte og de pårørende. Bogen er udgivet første gang i 1999 af Socialforskningsinstituttet.Else Christensen er en dansk rødstrømpe og psykolog, der er kendt for sit store arbejde med voldsramte familier. Hun var en af de første danske forskere, der satte fokus på alkoholmisbrug og vold i hjemmet og de konsekvenser, det har for børnene. I 1979 var Else Christensen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af et af Danmarks første krisecentre, Dannerhuset. Fra 1981-1990 arbejde Else Christensen i Dannerhusets krisecenter. De to første år lønnet af midler fra Socialstyrelsen, de senere år for midler fra forskellige fonde og de sidste to år for fondsmidler til en professionel børnerådgivning. I 1990 blev Else Christensen ansat ved SFI-Socialforskningsinstituttet (nu VIVE), hvor hun frem til 2015 gennemførte en lang række undersøgelser om udsatte børn henholdsvis i Grønland og Danmark.

“Olemme yhdessä ja yhteisymmärryksessä päättäneet lopettaa omat ja lastemme elämät.”Tammikuun 9. päivänä 2018 skånelaiselta Bjärredin esikaupunkialueelta löydetään kokonainen perhe kuolleena. Kaksi alaikäistä tyttöä on murhattu niin kutsutun laajennetun itsemurhan seurauksena – myös tyttöjen vanhemmat nimittäin löytyvät paikalta kuolleina. Tapaus tulee jäämään rikoshistoriaan yhtenä Ruotsin dramaattisimmista tapauksista. Mikä saa kaksi korkeasti koulutettua ja hyväpalkkaista vanhempaa surmaamaan omat lapsensa? Journalisti ja kirjailija Elisabet Höglund tutki reilun vuoden ajan Bjärredin perhesurmaa ja esittelee uusia näkökulmia tragediaan, jossa vanhemmat tappoivat kaksi tytärtään ja sen jälkeen itsensä. Tutkimuksissaan Höglund on havainnut omituisia tekijöitä ja törmännyt salailuun poliisien ja muiden viranomaisten taholta. Bjärredin murhat on äärimmäinen esimerkki siitä, kuinka oma perhe voi pettää lapsen oikeuden elämään. Se herättää tärkeitä kysymyksiä siitä, miten yhteiskunta voi havaita ja tukea perheitä vaikeuksissa – ja pahimmassa tapauksessa suojella lapsia vanhemmiltaan.Elisabet Höglund on pitkän uran tehnyt toimittaja, kirjailija ja taiteilija. Höglund on Ruotsin tunnetuimpia mediapersoonia ja hän on voittanut useita journalismipalkintoja.

Udadtil tog den danske forfatter og nobelprismodtager Johannes V. Jensen gennem hele livet afstand fra sin familie, dens livsanskuelse og sin fødeegn. Nogle ting fortav han, og andre omdigtede han, så de stemte overens med det billede, han ønskede at vise offentligheden af sig selv.Men hvorfor var hans forhold til familien og især faderen så kompliceret? Hvilke oplevelser havde han med sig hjemmefra? Og hvorfor var hans far spiritist?De spørgsmål søger Vagn Predbjørn Jensen at besvare med biografien ”Dyrlægens Johannes”, der udkom første gang i 1996.Vagn Predbjørn Jensen (1936-2006) var lærer og forfatter. Han begyndte at skrive i en alder af 19 år, men først i en alder af 44 begyndte han at henvende sig til forlagene med sine tekster. Han debuterede i 1983 med ”Tårnet i Atlantis”.

Andelen af ældre i samfundet vokser, og det bliver ofte beskrevet med bekymring af politikere, medier og interesseorganisationer. I bogen ”Det grå guld”, som udkom første gang i 1999, giver læge Henning Kirk en mere optimistisk vurdering af fremtidsudsigterne. Langt de fleste af nutidens ældre har en sund økonomi, et godt helbred og gode funktionsevner, og derfor skal vi som samfund lære at se dem som en ressource i stedet for en byrde.Henning Kirk (f. 1947) er dr.med., forfatter, konsulent og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger om det at blive ældre, og om hvordan man holder kroppen og hjernen i gang, så begge dele holder længst muligt.

En la era tiránica del ahora, impulsada por las noticias 24 horas al día, el último tuit y el botón de "comprar ahora", ¿cómo podemos ser capaces de pensar a largo plazo?Con un cortoplacismo tan frenético en la raíz de las crisis contemporáneas, desde las amenazas del cambio climático a la falta de planificación para una pandemia mundial, la llamada al pensamiento a largo plazo crece cada día."El buen antepasado" revela seis formas profundas en las que podemos aprender a pensar a largo plazo, explorando talentos humanos como el "pensamiento catedral", que amplía nuestros horizontes temporales y agudiza nuestra previsión. Basándose en innovaciones radicales de todo el mundo, Krznaric celebra a los rebeldes del tiempo que están reinventando la democracia, la cultura y la economía para que todos tengamos la oportunidad de convertirnos en buenos antepasados y crear un mañana mejor.Transforma tu mentalidad y conviértete en un buen antepasado, allanando el camino para un futuro mejor con el libro inspirador y provocativo de Roman Krznaric.Roman Krznaric (1964) es un filósofo australiano, fundador del primer Museo de la Empatía e investigador de la Fundación Long Now. Estudió en las universidades de Oxford, Londres y Essex, donde obtuvo un doctorado en sociología política. Krznaric es conocido por sus ideas provocadoras sobre la empatía y el cambio social, y su trabajo ha sido influyente en la promoción de una mayor comprensión y compasión en la sociedad."Hermoso de leer, sincero y persuasivo, El buen antepasado es uno de esos libros emblemáticos con el poder de cambiar una mentalidad. Uno pasa las páginas sintiendo una creciente compulsión por el cambio. La clarinada de Krznaric a favor del pensamiento a largo plazo le convierte en un antepasado del que todas las generaciones futuras pueden sentirse orgullosas". - Isabella Tree, autora de Wilding

Økonomi er en af de største årsager til konflikter i parforhold. Ofte fordi ingen tager hånd om den. Men økonomi kan ikke bare fejes ind under gulvtæppet, når man er i gang med at skabe en fremtid sammen. Heldigvis er der mange måder, par kan skabe en økonomi på, hvor begge parter trives. Bogen her viser vejen.Gennem et indblik i, hvorfor vi mennesker håndterer vores økonomi så forskelligt, hjælper bogen par med at forstå hinandens pengevaner. På den måde kan parrene skabe en økonomi, der udløser et minimum af konflikter og samtidig danner grobund for parrets mål og drømme.Den lille guide til privatøkonomiBogserien ”Den lille guide til privatøkonomi” er en serie lettilgængelige lærebøger om investering og privatøkonomi i øjenhøjde og i et sprog, der er til at forstå. Er du ny i økonomiens univers, får du grundlæggende introduktioner og udførlige guider til at komme i gang. Er du erfaren, får du brugervenlige opslagsværker, som kan akkompagnere dig videre på din økonomiske rejse.Rikke Holmslykke Aagaard er uddannet jurist og arbejdede i otte år inden for henholdsvis advokatbranchen og i det private erhvervsliv. I dag er hun selvstændig pengeekspert. Hun driver virksomheden De Simple Penge via sin hjemmeside desimplepenge.dk og Instagram-profilen @desimplepenge, som i skrivende stund har over 6.000 følgere. Rikke er også forfatter til bogen Den lille guide til lommepenge og meget mere, som udkom i september 2022.

Er du klar til at opdage dit kærlighedssår og stå stærkt og autentisk i dine kærlighedsrelationer? Er du klar til at smide rustningen, mærke følelserne og smerten og tage ejerskab, så du kan bruge følelsernes energi til at skabe alt det, du ikke er endnu?Kærlighedssår opstår, når du som barn eller ung oplever at mangle kærlighed fra signifikante omsorgspersoner. I voksenlivets kærlighedsrelationer bliver du overrumplet af de vilde og voldsomme følelser, der dukker op, og har svært ved at agere modent på grund af kærlighedssåret.Forfatter og psykolog Mette Holm guider læseren gennem et større bevidsthedsarbejde, der kan hjælpe dig med at genvinde styrken i kærlighedslivet.Mette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder. Hun er succesrig udgiver af en stribe bøger og driver desuden livsstilsbloggen Mettes Univers. Hendes omdrejningspunkt er at flytte kvinder ud af offerrollen og ind i et mere meningsfyldt liv. Mette sender hver dag et selv¬kærligt boost til 80.000 følgere.

Døden er det eneste her i livet, som vi mennesker kan være fuldkommen sikre på. Af samme grund er spørgsmålet om, hvad der sker efter døden, et af de spørgsmål, der gennem tiden har optaget os mest.I tobindsværket ”Dødsoplevelsen” forsøger sognepræst Rolf Slot-Henriksen at belyse det spørgsmål ved hjælp af beskrivelser fra litteraturen, optegnelser fra forskellige institutioner og samtaler med mennesker, der har været igennem en nærdødsoplevelse.Forfatteren går i dybden med døden og ser nærmere på fænomenet med både de videnskabelige, de kulturelle og de religiøse briller på. Bogen udkom første gang i 1984.Rolf Slot-Henriksen (1951-2012) var sognepræst og grundlægger af Grundlovsforeningen Dansk Kultur, som han var formand for frem til sin død. Som forfatter har han skrevet adskillige bøger og artikler om blandt andet døden, nærdødsoplevelser, kristendom og dansk kultur.

Døden er det eneste her i livet, som vi mennesker kan være fuldkommen sikre på. Af samme grund er spørgsmålet om, hvad der sker efter døden, et af de spørgsmål, der gennem tiden har optaget os mest.I tobindsværket ”Dødsoplevelsen” forsøger sognepræst Rolf Slot-Henriksen at belyse det spørgsmål ved hjælp af beskrivelser fra litteraturen, optegnelser fra forskellige institutioner og samtaler med mennesker, der har været igennem en nærdødsoplevelse.Forfatteren går i dybden med døden og ser nærmere på fænomenet med både de videnskabelige, de kulturelle og de religiøse briller på. Bogen udkom første gang i 1984.Rolf Slot-Henriksen (1951-2012) var sognepræst og grundlægger af Grundlovsforeningen Dansk Kultur, som han var formand for frem til sin død. Som forfatter har han skrevet adskillige bøger og artikler om blandt andet døden, nærdødsoplevelser, kristendom og dansk kultur.

Nic nie pozwala tak dobrze poznać kultury innego państwa jak związek z jego przedstawicielem.Lubimy fetyszyzować różnice kulturowe - są tajemnicze i pociągające. Życie z nimi na co dzień może być jednak mocno skomplikowane. Autorka książki rozmawia o tym z Polakami, którzy zdecydowali się na związek z koreańskim partnerem. Nie każda z tych relacji przetrwała próbę czasu, ale wszystkie mierzyły się z podobnymi problemami w komunikacji. Odmienne hierarchie wartości, różne wyobrażenia na temat powinności kobiety i mężczyzny, podejście do tradycji - te wywiady dobitnie uświadamiają, jak bardzo wszyscy jesteśmy zdeterminowani przez kulturę.Pozycja obowiązkowa dla miłośników książek Katarzyny Tubylewicz i Magdaleny Żelazowskiej.Anna Sawińska - reporterka na co dzień mieszkająca w Korei Południowej. Studiowała na Korea University, wyszła za Koreańczyka, podjęła pracę w koreańskich koncernach. Od podszewki poznała dalekowschodnią kulturę - jej blaski i cienie opisuje w książkach non fiction. Chętnie dzieli się swoją wiedzą i doświadczeniem, m.in. prowadząc bloga o podróżach przez Azję.

"Samfundet er under hastig forandring i disse år. Det samme gælder for arbejdsmarkedet og for fagbevægelsen.Hvordan er det at være lønmodtager i denne brydningstid?Og hvad betyder det for det faglige fællesskab?"I "Menneske og medarbejder" fortæller 19 mennesker om deres liv på og uden for det danske arbejdsmarked. Vi møder både den arbejdsløse kontorassistent, der håber snart at komme ind på arbejdsmarkedet igen, udlændingen, der gerne vil blive dansker gennem et godt og produktivt arbejdsliv, social- og sundhedsassistenten, der bliver motiveret af at hjælpe andre, og buschaufføren, der godt kan lide at have et stort ansvar.Bogen udkom første gang i 2005.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Jeg har prøvet at indkalde til pressemøde, hvor arbejdsgiverrepræsentanten siger, at det er rimelige overenskomster, der er blevet indgået. Men et par timer forinden har den samme arbejdsgiver under forhandlingerne sagt, at det er der slet ikke råd til. Det game skal man kunne spille, ellers er man ikke en god forhandler."Sådan fortæller fagforeningsleder Georg Poulsen (1929-2014) i Bjarne Henrik Lundis’ bog om den danske model, der har haft så stor betydning for det danske arbejdsmarked i over 100 år. Tillidsrepræsentanter, lønmodtagere og arbejdsgivere udtaler sig om deres erfaringer med forhandlinger mellem arbejdsmarkedets tre parter. Til sammen giver de et interessant indblik i, hvorfor den danske model fungerer så godt, og hvorfor den engang imellem alligevel går i hårknude, og det hele ender i strejke og storkonflikt.Bogen udkom første gang i 2014.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Le témoignage d’une femme déclarée morte et revenue à la vie.Suite à un collapsus cardiaque, Alexis Ambre est déclarée cliniquement morte. Elle vit une mort qui dure trois heures et demie plus tard, alors qu’elle est déjà transférée à la morgue.Cette NDE (Near Death Expérience) – ou expérience de mort imminente – l’entraîne dans l’exploration de cet univers invisible qu’on appelle « la mort ». Qu’y a-t-il de l’autre côté ? Alexis Ambre atteste qu’il existe bel et bien une survie de la conscience.Dès sa première édition, ce livre a reçu un accueil enthousiaste du public.Il transmet des connaissances qui bouleversent la plupart de nos conceptions et qui nous aide à comprendre le processus de la vie et de la mort. Voici un exceptionnel témoignage à lire pour ne plus jamais avoir peur de mourir !Alexis Ambre était décoratrice d’intérieur, jusqu’à sa « mort », à 42 ans...Riche de trente années d’exploration personnelle et de multiples expériences au service des autres, elle apporte aujourd’hui un soutien psychologique aux personnes en recherche.

Med varme og humor fortæller Oda Weider-Krog om den første tid som nybagt mor, om amning og bryster fulde af mælk, bleskift og endeløse vågne nætter, om ensomhed, savn og tvivl, forelskelse og bundløs kærlighed – alle de dyrebare øjeblikke og de kaotiske følelser som følger med i det at blive mor.Oda Weider-Krog er mor til to, vært på den populære podcast ’Familieliv’ og sammen med Frode Thuen vært på Aftenpostens podcast ’Vi må snakke om det’, som handler om samliv og udfordringer i parforholdet. Hun er også forfatter og glødende samfundsdebattør med et stort engagement for familie, børn og kvinders sundhed.

¿Dónde se encuentra el valor de la vida humana? ¿En su trascendencia, en una voluntad superior? Para Martin Hägglund la vida no es el medio, sino el fin. Su valor procede de su finitud. Ser conscientes de nuestra fragilidad y nuestra mortalidad es lo que nos permite valorar la vida. Esta es la base de lo que Hägglund llama fe secular: la creencia y la esperanza de obtener en vida todo lo que uno necesita.Ahora bien, no podemos disfrutar de nuestra vida en un sistema social donde nuestro tiempo está subyugado por la productividad. Solo cuando alcancemos la libertad espiritual, el poder para disponer de nuestro tiempo, acabaremos con la explotación, las desigualdades y enfrentaremos los grandes desafíos de la humanidad.Este audiolibro está narrado en castellano.Martin Hägglund (1976) es un filósofo, teórico literario y académico sueco especialista en literatura modernista. Es profesor de Literatura Comparada y Humanidades en la Universidad de Yale. Algunos de sus ensayos más revolucionarios son «Radical Atheism», «Dying for Time» o «This Life».

"Fra historien kendes kongerne og de besiddende – sjældent hører man noget om dem, der holdt hjulene i gang.Sporvejsfolket – i dag busfolket i København – er ikke desto mindre en slags byens gule blodlegemer, som ikke kun holder egne hjul i gang, men som også sørger for, at mange af byens andre hjul starter. Et uundværligt arbejde til gavn for samfundet!"Uden den offentlige transport ville det danske samfund slet ikke kunne fungere, som vi kender det. Alligevel er det de færreste, der tænker over, hvor vigtige buschaufførerne i virkeligheden er. Bjarne Henrik Lundis’ bog fra 1993 fortæller om sporvogns- og buschaufførernes plads i historien og giver samtidig ordet til chaufførerne selv i en række interviews. Chaufførerne fortæller om deres dagligdag, og hvordan den har ændret sig i løbet af årerne både i form af arbejdsvilkår og andre borgeres syn på dem.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Debatten drejer sig heller ikke længere kun om sexisme, krænkelser og andre overgreb, som kvinder har været udsat for, ofte af mænd. Det har udviklet sig til en bredere debat om kvinders manglende ligeværd og ligestilling. Det gælder både i forhold til at få flere kvinder ind i politik og flere kvinder med i virksomheders og fagforbunds bestyrelser. Og den ulighed, som kvinder møder i forhold til mænd, når det gælder løn, uddannelse og mange andre områder."Meget ændrede sig i kønsdebatten efter MeToo-bevægelsen slog igennem i Danmark, og skeletterne væltede ud af skabene i mange forskellige brancher. Alligevel mener mange stadig, at ligestilling mellem kønnene er opnået, og at det nu er på tide, at kvinderne tier stille og tager sig sammen.Bjarne Henrik Lundis giver i sin bog fra 2021 ordet til 11 kvinder, der alle på den ene eller den anden måde har været nødt til at kæmpe mod fordomme og uretfærdighed, fordi de var kvinder. Blandt de interviewede er både politikere, fagforeningsledere, kulturpersonligheder og håndværkere af alle aldre, og til sammen tegner de et tydeligt billede af en haltende ligestilling, sexchikane på arbejdspladserne og grundlæggende dårligere vilkår for kvinder.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

”Det var Stauning, der stod i spidsen for, at arbejderne blev en del af vores samfund og dermed, at arbejderne også tog samfundet til sig. At arbejderne følte, at de i Danmark havde et hjemland, noget som de kunne være stolte af. Sådan havde de bestemt ikke følt det før.”Da de første såkaldte arbejderforeninger blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet, var det ikke arbejderne selv, der var klar til at kæmpe for deres rettigheder. Det var tværtimod borgerskabet, der stiftede foreningerne for at arbejderne kunne få ordentlige manerer og god opdragelse, så de ikke endte med at gøre oprør, som man havde set det i Paris. Ud af disse foreninger voksede arbejderbevægelsen under indflydelse af Louis Pio, Thorvald Stauning, Jens Otto Krag og Anker Jørgensen, som fik foreningerne omdannet til noget, der tilgodeså arbejdernes interesser, ikke borgerskabets.Bjarne Henrik Lundis fortæller om arbejderbevægelsens spændende historie, og hvor stor indflydelse bevægelsen har haft på vores samfund. Bogen udkom første gang i 2020.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Ce livre qui s'est hissé en tête des ventes du Sunday Times est considéré comme la « Bible féministe » du XXIe siècle.Imaginez un monde où tout est conçu pour les hommes au détriment de votre santé, de votre sécurité et de votre confort. Un monde où vous avez froid sur votre lieu de travail, et où certains médicaments peuvent être mortels simplement parce que les tests sont effectués sur des hommes. Caroline Criado Perez montre dans son enquête stupéfiante que les femmes sont tout simplement absentes de la majorité des études statistiques, mettant en évidence l'importance de leur inclusion dans la conception des infrastructures et des équipements quotidiens.Une lecture essentielle pour comprendre les enjeux de l'égalité des genres dans notre société.Caroline Criado Perez est une journaliste et activiste britannique, spécialisée dans les études de genre. Elle est notamment à l’origine de la campagne pour faire figurer une femme sur les billets de banque anglais. En 2019, elle a remporté le prestigieux FT & McKinsey Business Book Award grâce à son livre « Femmes invisibles ».

"Tidligere drejede kampen sig om at kunne få lov til at leve som homoseksuel, og her var seksualiteten i fokus. I dag har miljøet ændret sig fra homomiljø til LGBTQ-miljø. Q’et står for queer.Det store slag gælder nu om at kunne få lov til at definere og designe sit eget køn på den måde, man nu har lyst til. En kamp fra seksualitet til identitet. Noget, der blandt andet viser sig tydeligt i de transkønnedes aktuelle kamp på ordentlige levevilkår.""Da vi fik ret" tager os med på en tur gennem de mange forskellige miljøer danske LGBTQ-personer bevæger sig i og dykker også ned i store, historiske begivenheder inden for LGBTQ-miljøet. Bogen viser os de forskellige steder, hvor LGBTQ-personer mødes, og den fortæller, hvordan homo- og LGBTQ-kulturen har udviklet sig gennem årene. Den beskriver den vigtige identitetskamp, mange kæmper for at blive anerkendt som dem, de er, selv når de ikke passer ned i det heteronormative samfunds kasser.Bogen udkom første gang i 2016.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Millaista on nykyvanhuus?Vanhuus ei merkitse enää elämän ehtoopuolen alkamista vaan uutta alkua: eläkepäivät on mahdollista täyttää itse valituilla aktiviteeteilla eikä fyysinen kuntokaan välttämättä vaivaa nykyajan vanhusta. Miten ihmisen vanheneminen eroaa esimerkiksi kasvien vanhenemisesta? Entä arvostetaanko kulttuurissamme vanhuksia? Nykyajan vanhukselle ikä on vain numero, ja kun työnteon velvollisuudet lakkaavat, huvittelu alkaa.Etiikan ja yhteiskuntafilosofian professori Timo Airaksisen filosofinen teos luotaa monipuolisesti vanhenemiseen, eläkeikään ja kuolemaan liittyviä kysymyksiä.Timo Airaksinen on Helsingin yliopiston käytännöllisen filosofian emeritusprofessori. Hänen erityisalaansa ovat etiikka sekä yhteiskuntafilosofia, joiden teemoista Airaksinen onkin kirjoittanut useita teoksia. Hän pohtii monimutkaisiakin asioita helposti ymmärrettävän kirjoitusasun voimin.

På film starter en fødsel tit med, at vandet går med et ordentlig plask. Men er det det eneste tegn på, at fødslen er i gang? I denne podcast guider jordemor Anne Ruby til, hvordan fødslen går i gang, hvad man selv kan gøre for at hjælpe lidt på vej – og hvordan en fødsel i det hele taget foregår og føles.Vært: Mette Simensen, redaktionschef, Vores BørnMedvirkende: Anne Ruby, jordemorProducer: Sidsel Kaae NørgaardRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontVelkommen til Vores Børns podcast om graviditet, fødsel og tiden efter. Om hvad der sker med dig og din krop og alle de glæder og bekymringer, der følger med. Bliv klogere på selve fødslen og bliv inspireret til en god start på forældreskabet for både dig, din partner og dit barn.Vært: Mette Simensen, redaktionschef, Vores BørnMedvirkende: SkiftendeProducer: Sidsel Kaa NørgaardRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontMette Simensen er redaktør, journalist og kommunikatør. Hun er også vært på podcastserien "Stjernebørn", hvor hun sammen med astrolog Eva Ganvig guider dig gennem dit barns stjernetegn og særlige kvaliteter.

I har forladt hospitalets trygge rammer med fagfolk, hjælp og omsorg, og skal nu klare jer på egen hånd derhjemme. Hvordan kommer det mon til at gå? Denne podcast handler om de første uger hjemme, med jeres lille nye barn.Vært: Mette Simensen, redaktionschef, Vores BørnMedvirkende: Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerskeProducer: Sidsel Kaae NørgaardRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontVelkommen til Vores Børns podcast om graviditet, fødsel og tiden efter. Om hvad der sker med dig og din krop og alle de glæder og bekymringer, der følger med. Bliv klogere på selve fødslen og bliv inspireret til en god start på forældreskabet for både dig, din partner og dit barn.Vært: Mette Simensen, redaktionschef, Vores BørnMedvirkende: SkiftendeProducer: Sidsel Kaa NørgaardRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontMette Simensen er redaktør, journalist og kommunikatør. Hun er også vært på podcastserien "Stjernebørn", hvor hun sammen med astrolog Eva Ganvig guider dig gennem dit barns stjernetegn og særlige kvaliteter.

Graviditeten bliver ofte omtalt som ’den søde ventetid’. Men ventetiden er ikke altid så sukkersød. Mange gravide oplever bekymringer i løbet af de ni måneder. For eksempel ængstelse for det der venter og alt det, der kan gå galt. Hør med her og bliv klogere – og forhåbentlig også mere tryg for det, der venter.Vært: Mette Simensen, redaktionschef, Vores BørnMedvirkende: Anne Ruby, jordemorProducer: Sidsel Kaa NørgaardRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontVelkommen til Vores Børns podcast om graviditet, fødsel og tiden efter. Om hvad der sker med dig og din krop og alle de glæder og bekymringer, der følger med. Bliv klogere på selve fødslen og bliv inspireret til en god start på forældreskabet for både dig, din partner og dit barn.Vært: Mette Simensen, redaktionschef, Vores BørnMedvirkende: SkiftendeProducer: Sidsel Kaa NørgaardRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontMette Simensen er redaktør, journalist og kommunikatør. Hun er også vært på podcastserien "Stjernebørn", hvor hun sammen med astrolog Eva Ganvig guider dig gennem dit barns stjernetegn og særlige kvaliteter.

Du har i princippet ni måneder til at forberede dig til fødslen. Men hvordan forbereder man sig bedst til at bringe sit barn til verden? Få gode råd til forberedelsen både fysisk og mentalt.Vært: Mette Simensen, redaktionschef, Vores BørnMedvirkende: Anne Ruby, jordemorProducer: Sidsel Kaae NørgaardRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontVelkommen til Vores Børns podcast om graviditet, fødsel og tiden efter. Om hvad der sker med dig og din krop og alle de glæder og bekymringer, der følger med. Bliv klogere på selve fødslen og bliv inspireret til en god start på forældreskabet for både dig, din partner og dit barn.Vært: Mette Simensen, redaktionschef, Vores BørnMedvirkende: SkiftendeProducer: Sidsel Kaa NørgaardRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontMette Simensen er redaktør, journalist og kommunikatør. Hun er også vært på podcastserien "Stjernebørn", hvor hun sammen med astrolog Eva Ganvig guider dig gennem dit barns stjernetegn og særlige kvaliteter.

Nogle kvinder frygter et kejsersnit og føler ligefrem, at de har ’snydt’ med deres fødsel. Andre finder ikke ro, før de bliver lovet et. I denne episode fortæller Anne Ruby om kejsersnittes betydning og om, hvorfor det nogengange kan være nødvendigt.Vært: Mette Simensen, redaktionschef, Vores BørnMedvirkende: Anne Ruby, jordemorProducer: Sidsel Kaae NørgaardRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontVelkommen til Vores Børns podcast om graviditet, fødsel og tiden efter. Om hvad der sker med dig og din krop og alle de glæder og bekymringer, der følger med. Bliv klogere på selve fødslen og bliv inspireret til en god start på forældreskabet for både dig, din partner og dit barn.Vært: Mette Simensen, redaktionschef, Vores BørnMedvirkende: SkiftendeProducer: Sidsel Kaa NørgaardRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontMette Simensen er redaktør, journalist og kommunikatør. Hun er også vært på podcastserien "Stjernebørn", hvor hun sammen med astrolog Eva Ganvig guider dig gennem dit barns stjernetegn og særlige kvaliteter.

Hallo – er der ikke nogen, der har glemt at fortælle, at man stadig ligner en, der er gravid i femte måned lige efter fødslen? At det kan være svært at gå normalt, og at et toiletbesøg kan være forbundet med frygt? En fødsel er en hård omgang for kroppen – men også for psyken. For er det normalt ikke at blive hovedkulds forelsket i sit barn ved første blik? Bare rolig, du er ikke alene. Din krop skal nok finde sig til rette igen – og din kærlighed vokse sig stor.Vært: Mette Simensen, redaktionschef, Vores BørnMedvirkende: Ditte Bach, jordemor, BabyinstituttetProducer: Sidsel Kaae NørgaardRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontVelkommen til Vores Børns podcast om graviditet, fødsel og tiden efter. Om hvad der sker med dig og din krop og alle de glæder og bekymringer, der følger med. Bliv klogere på selve fødslen og bliv inspireret til en god start på forældreskabet for både dig, din partner og dit barn.Vært: Mette Simensen, redaktionschef, Vores BørnMedvirkende: SkiftendeProducer: Sidsel Kaa NørgaardRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontMette Simensen er redaktør, journalist og kommunikatør. Hun er også vært på podcastserien "Stjernebørn", hvor hun sammen med astrolog Eva Ganvig guider dig gennem dit barns stjernetegn og særlige kvaliteter.

Skal man ligge på ryggen, når man føder? Gør det ondt at sprække – og skal man være bange for det? Skal børn skrige lige når de kommer til verden, for at være sunde og raske? Og hvorfor er det en god ide at gå barnet op på maven efter fødslen? Du gør dig sikkert mange tanker om fødslen. Få svar på nogle af dine spørgsmål i denne episode, som handler om fødslen.Vært: Mette Simensen, redaktionschef, Vores BørnMedvirkende: Anne Ruby, jordemorProducer: Sidsel Kaae NørgaardRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontVelkommen til Vores Børns podcast om graviditet, fødsel og tiden efter. Om hvad der sker med dig og din krop og alle de glæder og bekymringer, der følger med. Bliv klogere på selve fødslen og bliv inspireret til en god start på forældreskabet for både dig, din partner og dit barn.Vært: Mette Simensen, redaktionschef, Vores BørnMedvirkende: SkiftendeProducer: Sidsel Kaa NørgaardRedaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontMette Simensen er redaktør, journalist og kommunikatør. Hun er også vært på podcastserien "Stjernebørn", hvor hun sammen med astrolog Eva Ganvig guider dig gennem dit barns stjernetegn og særlige kvaliteter.

Arkæologiprofessoren Peter Vilhelm Glob var en mytisk karakter og havde lidt et skær af Indiana Jones over sig. Det var ham, der blev tilkaldt, da et moselig i slutningen af april 1952 dukkede op af tørven i en mose tæt på Grauballe i Jylland. Det viste sig at være det bedst bevaret moselig til dato og et vindue til en fortid, der lå over 2.300 år tilbage i tiden. Glob var ikke i tvivl. Grauballemanden – for det blev hans navn – skulle konserveres i hel figur og bevares for eftertiden. Udfordringen var, at det aldrig var gjort før. Vi har Pauline Asingh, leder af udstillingsudvikling på Moesgård Museum, i studiet og folder sammen historien om Glob og Grauballemanden ud. Det er fortællingen om en kamp med tiden og om den skelsættende beslutning om at skabe en kunstig mose omkring Grauballemanden, så han kunne få evigt liv og den dag i dag kan nydes af Moesgårds gæster.Værter: Tommy Heisz og Simon Kratholm AnkjærgaardGæst: Pauline AsinghProducer: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.