Sociologi

I 1800-tallet havde man to forskellige institutioner til at tage imod forældreløse børn eller børn, hvis forældre ikke var i stand til at tage sig af dem. Plejehjemmene var de steder, hvor velopdragne og veltilpassede børn kom hen, men efterhånden måtte man også oprette børnehjem, der var beregnede til de børn, der var så uregerlige, skadede, urenlige og uopdragne, at de ikke kunne være på traditionelle plejehjem til børn.J.G.F. Ræder, der stod for at placere de enkelte børn på det ene eller det andet hjem, beskriver her, hvordan beslutningen blev taget, hvad man vægtede højest ved barnets evne til at passe ind i fællesskabet på et plejehjem, og hvordan man forsøgte at opdrage på de børn, der havde haft en ualmindeligt svær og mangelfuld start på livet.Bogen udkom første gang i 1893.J. G. F. Ræder var en dansk forfatter. Han stod blandt andet bag bogen ”Danmark under Svend Estridsen og hans sønner”.

Bedürfnisse und Gefühle am Lebensende: Deutschlands führende Palliativmedizinerin Prof. Dr. Claudia Bausewein und der Hospizexperte und Physiotherapeut Rainer Simader wissen um die Ängste, Bedürfnisse und Hoffnungen von sterbenden Menschen und ihren Angehörigen. Sie geben in diesem Buch klare Antworten auf sehr konkrete Fragen zu diesem sensiblen Thema – und machen so Mut, sich mit dem Thema Tod und Sterben zu beschäftigen und darüber nachzudenken und zu reden, bevor es zu spät ist.Wolfgang Berger ist Schauspieler, Sprecher und Rezitator. Er arbeitet u.a. für Rundfunk, Reportagen, Hörspiel und HörbuchProf. Dr. Claudia Bausewein ist Direktorin der Klinik und Poliklinik für Palliativmedizin am LMU Klinikum München und Lehrstuhlinhaberin für Palliativmedizin. Sie zählt zu den führenden Palliativmediziner*innen im deutschsprachigen Raum.Rainer Simader leitet seit 2019 das Ressort Bildung bei Hospiz Österreich, dem Dachverband aller Hospiz- und Palliativeinrichtungen in Österreich. Als Physiotherapeut (seit 1997) in der Palliative Care hat er viele Geschichten, Ängste, Bedürfnisse und Hoffnungen von Patient*innen und deren Angehörigen gehört.

Den måde, vi opfatter vores eget liv på, er historisk bestemt. Det samme er de samfundsmæssige og politiske rammer for vores tilværelse.I bogen ”Samfund og bevidsthed”, som udkom første gang i 1984, giver forfatteren et indblik i de bevidsthedsformer, der gør sig gældende i det moderne samfund.I bogens første del redegøres der for en række bevidsthedssociologiske teorier, mens bogens anden del er en analyse af tidens fremherskende bevidsthedsformer.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

”De, der husker en god menneskealder tilbage, vil mindes, at der stod en meget hidsig kamp i mange sogne og kommuner omkring afholdsbevægelsen. Medlemmerne af afholdsforeningerne var mest tilbøjelige til at betragte sig selv som noget nær fuldkomne væsener og afholdsstjernen som en slags adgangskort til Himmerige, mens på den anden side ikke-afholdsfolk spottede over ’totalerne’, hvis brud på gammel sædvane stødte mange i forbindelse med den farisæisme, som disse flere steder lagde for dagen, og som gav sig udslag på forskellig måde, bl.a. deri, at afholdsforeningernes medlemmer holdt deres forlystelser for sig selv, for ligesom at vise verden, at de var meget bedre mennesker.”I ”Kommunestyre og ædruelighed” sætter Søren Vasegaard fokus på afholdsbevægelsen og dens betydning for det kommunale styre rundt om i Danmark. Fra at have handlet om at gøre det enkelte menneske i stand til at afholde sig fra alkohol, gik bevægelsen på et tidspunkt over til at ville forbyde salg af alkohol helt. Søren Vasegaard giver i sin pjece fra 1927 sin egen holdning til kende omkring det omdiskuterede og komplekse spørgsmål.Søren Vasegaard (1871-1941) var en dansk forfatter, der både skrev skønlitteratur og artikler i forskellige publikationer. Han skrev en del hjemstavnsromaner, men gav også sin holdning til kende i samfundsdebatten blandt andet i forhold til regulering omkring alkoholindtagelse.

”Hvad er arbejdsretten?Hvad bestemmer arbejdsretten?Er arbejdsretten anderledes end andre domstole?Hvad betyder arbejdsretten for fagbevægelsens kampmuligheder?Hvordan dømmer arbejdsretten?Er arbejdsretten retfærdig?Er arbejdsretten en klassedomstol?”Disse og mange andre spørgsmål diskuterer professor i retsvidenskab Ole Krarup i sin bog ”Arbejdsretten” fra 1980. Bogen giver et interessant indblik i denne del af retshistorien.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

”Når unge i dag ikke melder sig ind i en fagforening, så er det ifølge Jan Deleuran ofte et spørgsmål om økonomi. De synes, at det er for dyrt, og at det samtidig er for besværligt at skulle sætte sig ind i. En anden side af det er, at han oplever, at mange unge holder sig tilbage med at sige deres mening til deres arbejdsgiver.”17 meningsdannere, der på hver sin måde har sat sit præg på fagbevægelsen og arbejdsmarkedet, kaster lys over fagbevægelsens fremtid og den retning, den er på vej i. Vi hører fra blandt andre Jan Deleuran, formand for Cykelmekanikernes Brancheklub, Helena Mikkelsen fra ungdomsnetværket FOA og Claus Jensen, formand for Dansk Metal.Bogen udkom første gang i 2016.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen undersøger bortfald og repræsentativitet i stikprøveundersøgelser. Teksten udkom første gang i 1988.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik”, "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen “Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund” fra 2021.

Kultursociolog Birte Bech-Jørgensen undersøger i ”Noget med mennesker eller noget på et kontor” arbejdsløshedens betydning for unge kvinder i forstæderne. Med udgangspunkt i fem unge kvinder, der bor i det samme boligområde i Albertslund, ser hun blandt andet nærmere på venindeforholdets betydning, på konflikten mellem kærlighed og selvstændighed og på den psykologiske betydning, arbejdsløsheden har for det enkelte individ.Bogen udkom første gang i 1985.Birte Bech-Jørgensen (1939-2019) var kultursociolog og forfatter. Hun beskæftigede sig blandt andet med ungdomskulturer, især pigekultur, og med forstadsliv og arbejdsløshed.

I 2001 udkom den romantiske komedie ‘Hals store kærlighed’ om den overfladiske Hal, der kun vil date unge tynde modeller. Men efter en skæbnesvanger oplevelse i en fastlåst elevator får Hal nu nyt perspektiv på skønhed. Fra nu af ser han kun kvinders “indre skønhed”. I dette afsnit af podcasten ‘Anden omgang’ tager værterne Lene Stavngaard og Louise ‘Twerk Queen’ på kærligt genbesøg med den prekære komediefilm, der har nogle problemer med at leve op til nutidens standarder.Værter: Lene Stavngaard og Louise KjølsenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildAnden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Popkulturen er med til at forme vores fælles forventinger til køn, kropsidealer og kærlighed. Den er et fundament for fællesskab og humor, men også for begrænsende og decideret problemetiske normer og fordomme, som ikke behøver at få en revival på lige fod med lavtaljede jeans.Gør dig klar til at se alle de største popkulturelle fænomener fra din ungdom i et helt nyt lys - vi lover, du bliver både underholdt og overrasket!Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

’10 things I hate about you’ er en af de helt store teenage film fra 90’erne, og havde flere senere stjerner på rollelisten som fx Julia Stiles, Joseph Gordon-Levitt og ikke mindst Heath Ledger, der i ’10 things’ gjorde det som bad boyen Patrick Verona. I dette afsnit af podcasten ‘Anden omgang’ giver værterne Lene Stavngaard og Louise ‘Twerk Queen’ Kjølsen den et kærligt men kritisk gensyn, når de ser filmen med 2024-brillerne på.Værter: Lene Stavngaard og Louise KjølsenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildAnden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Popkulturen er med til at forme vores fælles forventinger til køn, kropsidealer og kærlighed. Den er et fundament for fællesskab og humor, men også for begrænsende og decideret problemetiske normer og fordomme, som ikke behøver at få en revival på lige fod med lavtaljede jeans.Gør dig klar til at se alle de største popkulturelle fænomener fra din ungdom i et helt nyt lys - vi lover, du bliver både underholdt og overrasket!Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

‘Bring it on’ blev lidt af et fænomen, da den udkom tilbage i år 2000. Med Kirsten Dunst i spidsen for et hold ambitiøse cheerleadere satte filmen gang i danserutinerne på pigeværelser verden over. I dette afsnit af podcasten ‘Anden omgang’ tager værterne Lene Stavngaard og Louise ‘Twerk Queen’ Kjølsen et kærligt favntag med teenagekomedien, og ser på hvordan filmen har været med til at farve en hel ungdom. Det hele sker med 2024-brillerne på, så vær klar til et kritisk gensyn med ‘Bring it on’Værter: Lene Stavngaard og Louise KjølsenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildAnden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Popkulturen er med til at forme vores fælles forventinger til køn, kropsidealer og kærlighed. Den er et fundament for fællesskab og humor, men også for begrænsende og decideret problemetiske normer og fordomme, som ikke behøver at få en revival på lige fod med lavtaljede jeans.Gør dig klar til at se alle de største popkulturelle fænomener fra din ungdom i et helt nyt lys - vi lover, du bliver både underholdt og overrasket!Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

Kan du huske følelsen af at gå med en femmer i lommen på vej ned for at snolde slik? Eller har du nogensinde tømt sparegrisen for at købe lige den ting du har drømt om? Det er de færreste børn i dag, der kender den følelse. I dette første afsnit af podcastserien 'Mere for 25-øren' undersøger vært Anne Juel Jørgensen hvordan du kan give dit barn gode pengevaner i en verden uden kontanter. Det gør hun i selskab med reklametekstforfatter og livsstilsekspert Anne Glad, der giver et indblik i forbrugsvaner gennem flere generationer, fra de store boomergenerationer til generation z.Vært: Anne Juel JørgensenGæst: Anne GladKlip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid JacobsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildMere for 25-ørenPå meget kort tid er vi gået fra et samfund med kontanter til et kontantløst samfund. Vi er alle sammen vant til at svinge plastikkortet, eller telefonen, når der skal betales, og det kan være svært at bedømme hvor mange penge man egentlig har til rådighed, når det er så nemt og gnidningsløst at bruge dem.Så hvordan giver du dit barn et godt og sundt forhold til penge i et samfund uden fysiske penge?Gennem samtale med ekspertkilder giver børne- og ungechef, Anne Juel Jørgensen, gode råd til hvordan du hjælper dit barn til at få godt og sundt forhold til penge, med konkrete redskaber som du kan bruge i din hverdag.Anne Juel Jørgensen er Børn og unge chef hos Danske Bank og har udgivet bogen ‘Giv dit barn gode pengevaner'

Det er det hverdagsliv, vi lever, opretholder og fornyer, genskaber og omskaber, der er emnet for denne bog, der udkom første gang i 1993.Hypotesen er, at dette liv ikke kan defineres - i det mindste ikke med sociologiske begreber. Det, der kan defineres, er dels hverdagslivets betingelser, dels de måder, hvorpå disse håndteres.I bogen analyseres de aktiviteter, hvormed hverdagslivets betingelser genskabes og omskabes, på baggrund af en empirisk undersøgelse blandt unge arbejdsløse kvinder. Heri vises det, at hverdagslivet ikke bare er rutiniseret og selvfølgeligt, men at det også er foranderligt og struktureret af betydninger.Bogen afsluttes med en diskussion af nogle betingelser for forandringer af hverdagslivet.Birte Bech-Jørgensen (1939-2019) var kultursociolog og forfatter. Hun beskæftigede sig blandt andet med ungdomskulturer, især pigekultur, og med forstadsliv og arbejdsløshed.

”Betingelsen, for at DSB kan leve op til moderne jernbanekunders krav til transportkvalitet, er, at ledelsen evner at kalde det bedste frem i såvel gamle som nye medarbejdere. For det er her, at nøglen til den kreativitet og kraft, som skal modernisere ’den gamle etat’, ligger gemt.”Jernbanearbejdere i alderen 21-71 år fortæller om deres tid i tjeneste for DSB. Vi hører, hvordan respekten for deres arbejde er blevet større og større, i takt med at arbejdet også er blevet sværere. De fortæller, hvordan meget af det traditionelt manuelle arbejde er blevet overtaget af maskiner, og hvordan de ser fremtiden for sig selv som jernbanearbejder. Bogen udkom første gang i 1994.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

En fortælling om at være mor, kvinde og en del af en større familiehistorie med både de lyse og mørke sider. Det handler om stærke kvinder, der bærer sig selv og en hel familie; om kvinder, der kører safari-rally og tager chancer, men også om kvinder, der må følge nogle normer, der ikke altid tilgodeser dem selv. På en rejse til sit hjemland Uganda udforsker Carolyne kvindernes historier i sin familie. Historier, som trækker røde tråde frem til hendes eget liv, og som hun giver videre til sine egne børn og børnebørn. For hvad er det, vores mødre betyder for os? Og hvad er det for en historie, de giver os med på vejen?

”Værdier kan blandt andet betragtes som alarmudløsere. At noget anses for værdifuldt betyder, at angreb mod det betragtes som truende, fordi en ligevægt forstyrres. De højindustrialiserede samfunds alarmsystemer er væsentligst knyttet til økonomiske og andre krigeriske værdier, og de bæres af bestemte organisationstyper, udstyret med visse reaktionsmuligheder.”Jurist og forfatter Ulrich Horst Petersens essay fra 1973 beskriver begrebet værdier og den betydning, det har for samfundet. Bogen tager udgangspunkt i mange forskellige typer værdier – inden for uddannelsessystemet, socialforsorgen, militæret og andre aspekter af det moderne samfund. Ulrich Horst Petersen beskriver desuden, hvad der sker, når de fastlagte værdier bliver truet af andre synspunkter, der sætter de accepterede normer i kritisk lys.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har både udgivet essays, skønlitteratur og erindringer, der blandt andet fortæller om hans oplevelser under besættelsen, hvor hans far blev myrdet af modstandsbevægelsen for at være propagandachef for det danske nazistparti.

Unge hører til kulturens seismografer – de er ofte den del af befolkningen, der først og mest eksperimenterer med nye kulturelle udtryk. Det gælder også i mediekulturen. Unge har ivrigt kastet sig over seriehæfter i 1800-tallet, film i begyndelsen af forrige århundrede, og mod slutningen af 1900-tallet var det musik og computerspil, der var de mest markante udtryk.Kirsten Drotner undersøger i ”Unge, medier og modernitet”, hvordan unge bruger medierne, og hvordan voksne gennem tiden har reageret på de unges brug af medier. Bogen, der udkom første gang i 1999, henvender sig til alle, der arbejder professionelt med unge, eller som bare interesserer sig for medier og populærkultur.Kirsten Drotner (f. 1951) er dr.phil. og professor emerita i medievidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Hendes forskningsområder er bl.a. mediebrug, børn og medier, digital kompetenceudvikling, mediehistorie, museumskommunikation samt børne- og ungdomskultur, og hun er forfatter og medforfatter til en lang række bøger og artikler om disse emner.

I ”Livsformer i Danmark” beskriver Lone Rahbek Christensen sammenhængen mellem samfundet og de måder, befolkningen lever og begriber dagliglivet. Samfundet kræver, at bestemte, men forskellige livsformer leves i dets befolkning; en livsform udgør en særlig begrebsverden og kræver særlige vilkår i samfundet.Bogen beskriver begreber til at forstå livsformer og illustrerer dem med interviews. I samfundet, på arbejdspladsen, i familielivet og parforholdet støder livsformerne sammen, fordi deres krav om vilkår står i modsætning til hinanden. Bogen beskriver en række konflikter og viser, at de ikke kan forstås inden fra én livsform, da den enkelte livsforms perspektiv på samfundet og andres liv er kulturblindt. Bogen giver også anvisning på, hvordan man kan anvende begreberne til egne undersøgelser.”Livsformer i Danmark” udkom første gang i 1988.Lone Rahbek Christensen (f. 1956) er magister i europæisk etnologi og har i årtier forsket i forholdet mellem stat, familie og individ op gennem Vesteuropas kulturhistorie. Hun har sideløbende forsket i borddækning, porcelæn, glas og bestik gennem århundreder, samt i teknikker til tekstilfremstilling og dragt. Hun har formidlet sin forskning i bøger, udstillinger og TV-udsendelser.

”Siden Den Danske Model trådte i kraft i 1899, er der i generation efter generation opbygget en samarbejds- og forhandlingskultur – og dermed tillid – mellem arbejdsgivere og tillidsrepræsentanter. Løsninger bliver som hovedregel fundet gennem samarbejde frem for konflikter.Tillidsrepræsentanten er en afgørende brik i Den Danske Model, og uden dem ville der ikke være nogen aftalemodel mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Derfor hedder denne bog også: ”Tillidsrepræsentanten = Den Danske Model.””Bogen sætter fokus på en uundværlig del af den danske model: tillidsrepræsentanten. I interviews med både lønmodtagere, arbejdsgivere og fagforeningsmedarbejdere spørger Bjarne Henrik Lundis, hvad tillidsrepræsentantens rolle er i den danske model. Han stiller også spørgsmål ved, om tillidsrepræsentanten mest skal tilgodese de medarbejdere, han eller hun repræsenterer, eller om det først og fremmest er fagbevægelsens interesser, tillidsrepræsentanten skal tjene.Bogen udkom første gang i 2014.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Mange mennesker opfatter statistik som noget tørt og kedeligt – men de gør sig skyldige i selvbedrag, skriver den danske økonom Adolph Jensen i indledningen til ”Tallenes tale”, der udkom første gang i 1941. Statistik taler muligvis i tal, men det handler om mennesker og menneskeskæbner. Adolph Jensen giver i denne bog et indblik i statistikkens metode og virkeområde, hvor også den helt almindelige læser, der ikke arbejder med tal og økonomi, kan være med.Adolph Jensen (1866-1948) var en dansk økonom og statistiker, der gennem sit virke spillede en afgørende rolle for udviklingen af den offentlige statistik som hjælpemiddel for statsstyrelsen. Fra 1913-1936 var han chef for Det Statistiske Departement, der i dag er kendt som Danmarks Statistik.

Unges hverdagskultur og æstetiske udtryksformer kredser i høj grad om billeder, musik og kroppens udfoldelser. Men hvorfor? Det giver Kirsten Drotner svar på i denne bog, hvor hun også undersøger, hvilke krav denne tendens stiller til pædagogikken og til alle dem, der arbejder professionelt med unge.”At skabe sig – selv” udkom første gang i 1995.Kirsten Drotner (f. 1951) er dr.phil. og professor emerita i medievidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Hendes forskningsområder er bl.a. mediebrug, børn og medier, digital kompetenceudvikling, mediehistorie, museumskommunikation samt børne- og ungdomskultur, og hun er forfatter og medforfatter til en lang række bøger og artikler om disse emner.

1930’ernes lave fødselsrate førte til bekymrede diskussioner om, hvad fremtiden ville komme til at byde på. I ”Befolkningsspørgsmålet i Danmark”, der udkom første gang i 1937, dykker den danske økonom og statistiker Adolph Jensen ned i den faldende befolkningstilvækst og i de problemer, denne udvikling kunne komme til at medføre – i et sprog, hvor også den almindeligt interesserede læser kan være med.Adolph Jensen (1866-1948) var en dansk økonom og statistiker, der gennem sit virke spillede en afgørende rolle for udviklingen af den offentlige statistik som hjælpemiddel for statsstyrelsen. Fra 1913-1936 var han chef for Det Statistiske Departement, der i dag er kendt som Danmarks Statistik.

Hvem er jeg? Og hvem er jeg i forhold til de andre?I ”Den enkelte og de andre”, som udkom første gang i 1993, undersøges det komplekse forhold mellem individ og fællesskab, og ved hjælp af en række eksempler fra litteraturen ser forfatteren nærmere på de tre eksisterende former for mellemmenneskelige relationer: magt, kommunikation og kærlighed.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Denne bog handler om kvinders dagligliv. Den stiller spørgsmål ved den antagelse, at kvinder har almene, kvindelige livsværdier.Gennem en lang række interviews viser Lone Rahbek Christensen, at kvinders liv og begreber om et godt liv må forstås som principielt forskellige livsformer med hver sine krav om vilkår i parforhold og familieliv, på arbejdsmarkedet og i samfundet. Den illustrerer, hvordan partneres livsformer kan være symbiotiske eller stille uforenelige krav og forventninger til familielivet. Og den problematiserer, at nogle af de klassiske, kvindespecifikke livsformer ikke får tilfredsstillet deres krav på arbejdsmarkedet og i samfundet.”Hver vore veje” udkom første gang i 1987.Lone Rahbek Christensen (f. 1956) er magister i europæisk etnologi og har i årtier forsket i forholdet mellem stat, familie og individ op gennem Vesteuropas kulturhistorie. Hun har sideløbende forsket i borddækning, porcelæn, glas og bestik gennem århundreder, samt i teknikker til tekstilfremstilling og dragt. Hun har formidlet sin forskning i bøger, udstillinger og TV-udsendelser.

Hvilke vilkår havde kvindelige arbejdere omkring århundredeskiftet 1900?Hvordan var arbejdsmarkedet indrettet for kvinder?Hvordan kunne en kvinde få sit arbejde til at passe ind i sit familieliv, når hun arbejdede i konfektionsindustrien?Hvad driver den historiske udvikling frem – de materielle rammer og/eller den menneskelige drivkraft?Disse og mange andre spørgsmål undersøger historiker cand.mag. Birte Broch i sin afhandling fra 1976. Her ser hun på kvindernes stilling under industrialiseringen, hvor man begyndte at producere færdigsyet tøj, som var langt billigere end skræddersyet tøj, som man var vant til. Men hvad var prisen for de kvinder, der arbejdede inden for dette område? Hvordan var vilkårene, og hvordan formåede kvinderne at organisere sig for at forbedre deres stilling på arbejdsmarkedet?Birte Broch er historiker cand.mag. og indtil 2017 daglig leder af både Køge Museum og Køge Arkiverne. Hun blev kandidat i historie i 1976 fra Københavns Universitet med specialeafhandlingen ”Kvindearbejde og kvindeorganisering. Kvinder i konfektionsindustrien 1890-1914”.

”Kun få håndværkere og kunder tænker til daglig over, at den tradition, der ligger bagved nutidens danske håndværk, går mange tusind år tilbage. Den er skabt, videreført og overgivet os af utallige generationer af håndværkere.”Den danske håndværker har spillet en stor rolle i skabelsen af bysamfund, udvikling af nye teknikker og forandringer i kulturen generelt. Grethe Jacobsen fortæller i "Håndværket kommer til København" om håndværkerfagenes udvikling i årene op til 1550. I bogen beskriver hun blandt andet forholdet mellem mestre, svende og lærlinge, kvinders rolle i håndværksfagene, laugenes dannelse i den sene middelalder og forholdet mellem danske og udenlandske håndværkere.Bogen udkom første gang i 1982.Grethe Jacobsen (f. 1945) er dr. phil. i historie og uddannet bibliotekar, senest ansat som seniorkonsulent ved Det Kongelige Bibliotek. Som universitetsstuderende i USA deltog Jacobsen i de første Berkshire-konferencer om kvindehistorie i 1970’erne, og her gik det op for hende, at der i historien har eksisteret en kønsblindhed, og at der i historieforskningen var en stor mangel på kvindelige perspektiver og erfaringer. Siden har hun udgivet en lang række afhandlinger og artikler om kvindehistorie og kvindelige perspektiver af rets- og socialhistorie. Med afhandlingen “Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600” fra 1995 blev hun dr. phil.

”Er arbejdsretten en klassedomstol? Hvad er den arbejdsretlige ’retfærdighed’ værd for lønarbejderne? Hvad bruges arbejdsretten til?”Disse spørgsmål er igen og igen blevet diskuteret af retsvæsnets faglærte, nemlig juristerne. Problemet er, at juristerne altid tager udgangspunkt i antagelsen, at arbejdsretten er retfærdig. I sin titel fra 1983 kaster professor i retsvidenskab Ole Krarup et kritisk blik på netop denne antagelse. Han spørger, om arbejdsretten i virkeligheden er til gavn for lønmodtagerne, sådan som arbejdsgiverne udlægger det.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

”Ingensinde er et samfund blevet bygget op overensstemmende med retfærdighedens, dvs. moralens fordringer. Nu og da har moralske hensyn spillet en større eller mindre rolle ved enkelte sociale ændringer, men aldrig var det nogetsteds således, at samfundsindretningerne stod og faldt med deres moralske berettigelse.”Filosof Christian Lambek spørger, hvordan et socialt retfærdigt samfund kan skrues sammen, hvis man samtidig fastholder den private ejendomsret som en grundlæggende del af samfundet. Bogen diskuterer, hvordan man ville kunne bygge et samfund op, som først og fremmest byggede på moralske principper, og om det overhovedet er muligt.”Om social retfærdighed på grundlag af ejendomsret” udkom første gang i 1908.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

Vi lever i et samfund, hvor ingenting er, som det var før. Udviklingen går ekstremt hurtigt, og forandringerne er meget omfattende. Det har indgribende effekt på hele samfundets måde at fungere på, og som med så meget andet har også vores syn på køn, kærlighed og seksualitet forandret sig.I bogen ”Køn, kærlighed og seksualitet”, der udkom første gang i 1999, sætter Birgit Heinskou fokus på de forandringsprocesser og socialpsykologiske mekanismer, der manifesterer sig og udvikler sig i vores såkaldte posttraditionelle samfund med udgangspunkt i den engelske sociolog Anthony Giddens' teorier.Birgit Heinskou (f. 1948) er cand.mag. og har i mange år undervist i psykologi, samfundsfag og dansk på Frederiksborg Gymnasium. Hendes bog "Køn, kærlighed og seksualitet" retter sig netop mod fagene psykologi og samfundsfag på gymnasialt niveau

Zwischen Kühlhaus und Grabkammer, Feuerbestattung und Verwesungsgeruch – Werden Wasserleichen getrocknet? Wird Toten der Mund zugenäht? Kann ich bei der Einäscherung meiner Oma zusehen? Dürfen Bestatter mit dem Leichenwagen zum Einkaufen fahren? Wie werden die Verstorbenen versorgt? Unterscheidet sich das nach einem Suizid? Was ist eine Baumbestattung? Und sehen Särge immer gleich aus? Fragen gibt es viele, sie zu stellen traut man sich oft nicht. Obwohl er uns alle betrifft, ist der Tod immer noch ein Tabuthema – dem Luis Bauer mit seinem Hörbuch die Schwere nimmt. Denn Berührungsängste mit dem Tod kennt der Jung-Bestatter nicht. Während andere Teenager in seinem Alter sich mit Zeitungen austragen ein paar Euro dazuverdienen, ist Luis Bauer jeden Tag nach der Schule im familieneigenen Bestattungsunternehmen von Toten umgeben. Nun haben er und sein Vater die skurrilsten Geschichten und spannendsten Fakten rund ums Sterben und den Bestatter-Alltag aufgeschrieben.Luis Bauer, geboren 2005, geht im Bestattungsunternehmen seines Papas ein und aus, seit er denken kann. Seine erste Leiche hat er gesehen, da war er in der Grundschule. Im Gegensatz zu den meisten Menschen kennt Luis also keine Berührungsängste, wenn’s um dem Tod geht. Um gegen Tabus anzugehen, erzählt er auf Tiktok unter @bestattungenburger vom Bestatter-Alltag – mittlerweile sehen ihm über eine dreiviertel Million Menschen dabei zu. Johannes Bauer, geboren 1978, ist der Vater von Luis und Bestattungsunternehmer aus Leidenschaft. Er hat den Betrieb von seinem Großvater übernommen und leitet ihn in der 5. Generation. Die Familie Bauer lebt in Fürth.