Sociologi og antropologi

Hur ska man lägga ett livspussel om bitarna är omaka?Mer och mer har arbetet blivit en större del av våra liv. Det har till och med gått så långt att vi har börjat identifiera oss som det vi arbetar med. Detta kan vara ett problem, menar Bodil Jönsson, eftersom det grundmurar en trend om hur arbete ska vara. Men alla är inte funtade på det vis så att denna föreställning går ihop med vardagen. Men mer än någonsin har man också möjligheten att skräddarsy sitt eget perfekta arbete.Bodil Jönsson har skrivit en tänkvärd bok om arbete och om hur det påverkar våra liv. Och om hur mycket vi ska tillåta det att påverka oss.Bodil Jönsson (f. 1942) är en svensk fysiker och professor emerita i rehabiliteringsteknisk forskning. Hon har skrivit flera populärvetenskapliga verk som vänder sig till en stor läsekrets. 1991 blev hon utnämnd till årets Folkbildare.

I 1940-45 steg antallet af fødsler, tilfælde af kønssygdomme og udgivelser af kulørte hæfter og film markant. Historiker Thomas Oldrup tager i "Fanden tage i morgen" temperaturen på det tilsyneladende mere aktive liv bag mørklægningsgardinerne. Hvordan påvirkede "de fem onde år" danskernes sexliv? Bogen giver det første samlede overblik over danskernes sexliv under krigen. Fra onani, homoseksualitet og prostitution til kvinders seksualitet, ligestilling og prævention. "Velskrevet og velfungerende." – Palle Roslyng-Jensen, besættelsestidshistoriker, Københavns Universitet

"Det danske samfund arbejder officielt for ligestilling mellem kønnene. Vi er forpligtet til det af internationale konventioner, vi er pålagt det via vores medlemskab af EF og vi har selv vedtaget nationale ligestillingslove, der formaliserer forpligtelserne. Alligevel er det ikke helt klart for alle, hvad det egentlig er, vi arbejder for. Mange er også i tvivl om det overhovedet er nødvendigt at arbejde for sagen. Vi har ingen uligheder. Eller også har vi rettet op på dem. Vi har ligestilling. Og har vi ikke ligestilling, er det fordi, det ikke kan lade sig gøre."Så langt? Så godt? Hvad nu? – sådan spørger Bente Schwartz i sin bog om ligestilling i det danske samfund. Er der mere tilbage at kæmpe for, eller har vi opnået så meget ligestilling, som det er muligt? Bogen er en velegnet håndbog til at arbejde med ligestilling i om omkring folkeskolen.Den danske forfatter Bente Schwartz (f. 1946) står bag en lang række bøger og artikler om køn, ligestilling, familie og kulturmøde. Bente Schwartz er oprindeligt uddannet skolelærer, og en del af hendes bøger kan bruges i undervisning på forskellige niveauer.

Danmark bryster sig af at have stor social mobilitet. De, der ønsker og evner, kan få sig en uddannelse uanset deres sociale eller økonomiske baggrund. Og dog er der stadig en påfaldende sammenhæng mellem, hvor man kommer fra, og hvor man ender i livet. Kommer man fra et hjem med højtuddannede forældre, har man selv langt større chance for at få en høj uddannelse – og vice versa.I "Hvordan får vi mere lighed i uddannelse?" bruger Agi Csonka sin viden om ulighed i samfundet fra sit virke som administrerende direktør for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd til at svare på bogens vigtige spørgsmål. Samtidig bruger hun sine egne erfaringer som flygtningebarn og mønsterbryder til at komme med mulige løsninger, som lærere og pædagoger kan gøre brug af til at fremme den sociale lighed, allerede når børnene er helt små.Agi Csonka (f. 1960) er uddannet cand.phil. og har en ph.d. i ledelse og organisation fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Agi Csonka er formand for Rådet for Børns Læring og administrerende direktør for SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Det er de færreste danskere, der ved, hvad man må igennem, hvis man som transkønnet ønsker at skifte biologisk køn. Yael Michelle Elbaum Bassans artikel fortæller om den årelange, grænseoverskridende og ydmygende udredning, man som transkønnet skal igennem på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet for at få lov til at få den nødvendige behandling, så man kan få den krop, der passer til ens kønslige identitet. Hun taler også med Daniel Holm, der selv har været igennem den opslidende proces blot for at blive afvist af grunde, han ikke selv er herre over.Yael Michelle Elbaum Bassans artikel er et vigtigt indspark i en debat, der relevant for alle, der ønsker et samfund og et sundhedssystem med retfærdig og respektfuld behandling af alle befolkningsgrupper.Foruden Yael Michelle Elbaum Bassans artikel indeholder nummeret Alexander Rich Henningsens artikel "Feminismen handler om mere end køn", Siri Ranva Hjelm Jacobsens artikel "Den seksuelle revolutions egentlige kernestof", "Dengang Einar blev til Lili" af Merle Baeré, "Smilende vrede" af Kristoffer Granov samt "Klippe-klistre-feminister" af Lea Tolstrup.Det journalistiske samtidsmagasin ATLAS udkom for første gang i 2010 med målsætningen at skrive dybdegående artikler om politik, kultur og samfund. ATLAS’ mantra er, at en histories aktualitet afhænger af dens relevans, og ikke om den er den nyeste i den endeløse nyhedsstrøm.

"Den fjerklædte slange" er en sammenlignende beskrivelse af Mexicos indianerkultur – deres oprindelse, storhedstid og bratte undergang ved spaniernes invasion i 1500-tallet.Bogen er på én gang en kulturhistorie med eksakt viden og orientering om de nyeste opdagelser og teorier, en aktuel håndbog for den, der søger overblik og ny indsigt – og en usædvanlig turistfører for den, der vil have en kvalificeret guide ved hånden under rejsen til Mellemamerika.Asger Nørgaard Larsen (1931-2008) var en dansk journalist, forfatter, historiker og redaktør. Han har skrevet en lang række fagbøger om historie, og som romanforfatter har han skrevet flere historiske romaner.

"Jeg ville ønske, jeg havde læst Ludermanifestet, dengang jeg til en fest fik smidt i hovedet, at jeg lignede en luder. Skammen og vreden ramte mig som ung så hårdt, at det tog mig 50 år at fortælle historien. Tænk, hvis jeg dengang havde svaret: "Ja, jeg har drukket, ja, jeg har en meget kort kjole på, og ja, jeg har lyst til dig. Så ja, jeg er en luder. Hvad er problemet?" Elisabeth Møller Jensen, forfatter og fhv direktør for Kvinfo "At sige, at jeg var skeptisk, første gang jeg mødte disse iøjnefaldende, højtråbende, meget lidt tøj-bærende typer, ville være en underdrivelse. "Hvorfor skal de dog larme så meget?" tænkte jeg. Men få timer efter vores rendeezvous var jeg solgt og ansøgte om at blive GirlSquads fjerde medlem. Måske fordi jeg kunne genkende min egen kamp mod generaliseringer. Tænk, at kvinders udseende igen og igen skal bruges imod dem. At de skal tilsvines udelukkende på grund af deres køn. Jovist larmer de! Med rette. Og når du har læst dette manifest, vil du formentlig fremover larme med i feminismens navn. Det vil jeg!" Abdel Aziz Mahmoud, forfatter og journalist Nikita Klæstrup, Louise Kjølsen og Ekaterina Andersen er fjerdebølgefeminister. De bliver ofte spurgt, hvad de nye femnister kæmper for. Denne bog er deres manifest, og her fortæller de om deres mærkesager: # Reclaim ordet luder, #Du har ret til at se ud som du vil, uden at blive dømt for det, #Kræv din orgasme, # Dick pics, hævnporno og nudes. Der er forskel. Så enkelt er det, # Vi har ikke ligestilling, før alle er lige stillede. Ekaterina Andersen er teologistuderende, fotograf, født i Rusland, gift og mor til to. Louise Kjølsen, aka Twerk Queen, har en kandidatgrad i psykologi og foredragsholder. Nikita Klæstrup studerer tv- og medietilrettelæggelse på Danmarkd Medie og Jounalisthøjskole, blogger og tabloiddarling.

Hvad er der galt? Er der tale om psykisk sygdom? De spørgsmål stilles ofte, når børn og unge ikke trives.Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet. Heller ikke andre er problemet. Det handler om betydningen af livgivende fællesskaber. Børn og unge inviterer med deres symptomer og særlige vanskeligheder til en proces, der kan bidrage til anderledes ro, trivsel og udvikling.Børn og unge, psykiatri og samfund lægger sig op af en solid børne- og ungdomspsykiatrisk tradition for at blande sig i vigtige socialpolitiske anliggender. Social udsathed, afmagt og oplevelser af forkerthed kan få fænomener til at fremtræde psykiatrisk. Men begrebet psykisk sygdom fører til begrænset nysgerrighed.Søren Hertz er børne- og ungdomspsykiater, forfatter til Børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver og uanede muligheder (2008) og Børn og unge, psykiatri og samfund (2017) og er medstifter af Metalog, der bevæger sig på tværs af traditionelle fagforståelser.

"Vi har nemlig fået maskuliniseret tilværelsen, og må nu privat og offentligt leve på markedets præmisser. Men det er vi ved at dø af! Så der er grund til at være tændt. Og jeg kan ikke læne mig tilbage.Endnu.Når jeg er tændt, er det ikke fordi kvinder er ofre. Men fordi begge køn er i klemme. Efter min mening er der ingen oplagte vindere i den samfundsmæssige udvikling. Der er derimod tab hos alle parter."Bente Schwartz gør status på ligestilling mellem kønnene og spørger samtidig, om det virkelig er til nogens bedste, at kvinder nu arbejder – tilnærmelsesværdigt – lige så meget som mænd og har måttet opgive sin kønslige identitet for at nå til dette punkt. Resultatet er, at begge køn smelter sammen til et køns- og identitetsløst væsen i et forsøg på at passe ind i det markedsøkonomiske paradis, uden at det fører til lykke eller selverkendelse for nogen af parterne. Bente Schwartz opfordrer til at se på hele mennesket, og hvad der skal til for at få markedet til at passe til mennesket, i stedet for at få mennesket til at passe til markedet.Den danske forfatter Bente Schwartz (f. 1946) står bag en lang række bøger og artikler om køn, ligestilling, familie og kulturmøde. Bente Schwartz er oprindeligt uddannet skolelærer, og en del af hendes bøger kan bruges i undervisning på forskellige niveauer.

Danmarks Kommunistiske Studenter udgav i 1979 ti af Hans Scherfigs artikler om kultur, kunst og æstetik. Hans Scherfig havde meget at sige om en lang række vidt forskellige emner, men hvad end han talte om, var han altid både underholdende og indsigtsfuld. Bogen indeholder artiklerne:Arkitektalderen ; Kultur og fremskridt ; Kunsten og samfundet ; Kunstens vilkår ; Skønhed og ejendomsret ; Kritikkens krise ; Bolignøden ; Boligsanering ; Bilisme og eksistentialisme ; Den fattige mands bilDen danske forfatter og billedkunstner Hans Scherfig (1905-1979) er kendt og elsket for sine litografier med dyr i junglen og for essays og romaner som "Frydenlund", "Det forsømte forår" og "Idealister". Hans Scherfig var aktivt medlem af Det Danske Kommunistparti fra 1932, hvor han også sad i ledelsen.

KUN FOR MÆND er kun for mænd, der vil vide endnu mere om kvinder, om sig selv og om at være mand. Klog, morsom, dybsindig. Og letlæst, pjattet og mandehørmet generaliserende. Kynisk og sjofel, kærlig og følsom. KUN FOR MÆND er en gave til mænd, der trænger til en snak om:· At være en rigtig mand· Aggressionen som kunstart· Den seksuelle kvinde· Onani og røde pølser· Forvirrende kvinder· Den perfekte elsker· Sjofle tricks og skumle fiduserSten Hegeler (f. 1923) er en dansk forfatter og psykolog, der var med til at revolutionere seksualoplysningen i Danmark. Dette gjorde han blandt andet ved udgivelser som ”Hvordan, mor?” og ”Kærlighedens ABZ”. Sammen med sin hustru, Inge Hegeler (1927-1996), redigerede han i 1960’erne og 70’erne dagbladsbrevkasse om seksuelle spørgsmål.

Franskmanden Alexis de Tocqueville er den tænker, som allertydeligst har gjort opmærksom på de mulige konsekvenser for menneskets frihed, som filosoffen Jean Jacques Rousseaus ideer om demokrati og folkeviljens suverænitet ville kunne få. Tocqueville minder folk om, at politisk og åndelig frihed ikke kan sikres, men bestandigt må tilkæmpes, fordi netop denne frihed gør mennesket i stand til at skabe sin egen undergang.I "Frihed - Lighed" har Ingeborg Buhl samlet og oversat nogle af Tocquevilles væsenligste tekster fra værkerne "La démocratie en Amérique", "L'ancien régime et la révolution" og "Souvenirs". Særligt "Demokrati i Amerika" er et banebrydende og klassisk værk inden for den politiske filosofi, hvor netop forholdet mellem frihed og lighed bliver diskuteret, og det har siden sin udgivelse i 1835-1840 bevaret sin relevans for analyse af politik, samfundsstrukturer og -idealer.Alexis de Tocqueville (1805-1859) var en fransk diplomat, historiker, politisk teoretiker og politiker. Han var en årrække udenrigsminister i Frankrig, og han betragtes af mange som den første moderne samfundsforsker. Særligt hans værk "Demokratiet i Amerika" ses som et pionerarbejde inden for sociologi og statskundskab.

Med hørespilparodien "Terminen på Aljegården" bragte Hans Scherfig i 1939 et muntert bidrag til diskussionen om de dårlige hørespil … et bidrag, som trods bragende succes ved private opførsler aldrig kom i æteren. Nu genopstår det spøgefulde spil i denne samling debatindlæg, der lægger hovedvægten på satiriske temaer."Angående sundhed" behandler det forunderlige i, at lægevidenskaben til enhver tid har forstået at fremstille diverse aktuelle ulemper som fremmende for folkesundheden, mens Hans Scherfig i de fyldige kapitler om "Satirikere i det 18. århundrede", "Kong Jürgensen" og "Kaptajnen fra Köpernick" fortæller om skikkelser fra fortiden, som har interesseret ham.Den danske forfatter og billedkunstner Hans Scherfig (1905-1979) er kendt og elsket for sine litografier med dyr i junglen og for essays og romaner som "Frydenlund", "Det forsømte forår" og "Idealister". Hans Scherfig var aktivt medlem af Det Danske Kommunistparti fra 1932, hvor han også sad i ledelsen.

Hvordan lyder det, når en forælder og hans eller hendes voksne barn sætter sig over for hinanden og taler om emner og begivenheder, de aldrig har haft lejlighed til at vende før? Det viser sig ofte, at de mindes den samme begivenhed på vidt forskellige måder, eller at faren synes, han så ofte havde fortalt sin søn, at han holdt af ham, mens sønnen næsten ikke kan huske én eneste gang.Ninka har sat 25 forældre over for deres børn og ladet dem tale ud med varme og med humor. Læs blandt andet samtaler mellem Rita og Ritt Bjerregaard, Tomas og Johannes Møllehave, Nick og Fay Weldon samt Lis Linnet-Jepsen og Anne Linnet.Anne Wolden-Ræthinge, også kendt som Ninka (1929-2016) var en dansk journalist og forfatter, der blandt andet udmærkede sig ved sine dybdegående portrætter og interviews af alt fra revykonger til royale, skuespillere til erhvervsfolk. I 1974 vandt Ninka den hæderkronede Cavlingpris for sine mange interviews.

En kvinde ser på mænd der ser på kvinder er en essaysamling om kunst, feminisme, neurovidenskab, psykologi og filsofi skrevet af den norsk-amerikanske forfatter Siri Hustvedt, der bl.a. har skrevet romanen Den flammende verden. Samlingen bærer præg af den karakterisktiske personlige grundtone, man finder i alt, hvad Siri Hustvedt skriver og teksterne er båret af hendes lidenskab for kunst, humaiora og videnskab.

Midt i en blomstrende karriere som redaktør på mandemagasinet M! blev Dennis Christiansen nødt til at tage tre måneders barselsorlov. De tre måneder kom til at ændre hans liv og ikke mindst hans prioriteringer. "Far alene hjemme" fortæller historien om, hvorfor og hvordan det endte med, at han sagde sit job op for at kunne bruge mere tid sammen med sin søn."Far alene hjemme" er illustreret og skrevet med et glimt i øjet. Samtidig takler bogen de mere praktiske sider af det at være far på barsel: Hvordan underholder man sådan en lille bebs? Hvor bliver ens egen maskulinitet af, når man er omgivet af ammende mødre til babyrytmik? Og hvad sker der med sexlivet, når først ungen er sat i verden?Dennis Christiansen var i en årrække chefredaktør på mandebladet M! Efter sin barselsorlov valgte han at skifte job og arbejder i dag som selvstændig tekstforfatter og konceptudvikler med speciale i mænd.

"Nutidens velfærdsstat er forandret, og den har som vilkår, at den skal integrere meget forskellige rationaler. Det giver derfor ikke mening med sort-hvid-diskussioner, hvor for eksempel konkurrencestaten sættesop imod den klassiske velfærdstat, som om én af de to modeller kunne fungere uden den anden. Statens opgave er ikke enten at hjælpe med at udvikle "det moralske fællesskabsmenneske" (klassisk velfærdsstat) eller udvikle "det opportunistiske privatmenneske" (konkurrencestat). Altså enten at være solidarisk med de udsatte og sårbare (klassisk velfærdsstat) eller solidarisk med de arbejdende og skattebetalende (konkurrencestat); enten at se borgeren som en person, der har værdi i sig selv (klassisk velfærdsstat) eller se borgeren som en person, der kun får værdi gennem sin deltagelse på arbejdsmarkedet (konkurrencestat).Løsningen er både-og."I "Moderne ideer: Hvordan få vi bedre debat om velfærd?" nuancerer professor i sociologi Nanna Mik-Meyer debatten om den moderne velfærdsstat og de modstridende ideologier, der kæmper om dens fremtid. For at velfærdsstaten kan blive styret i den rigtige retning, er det nødvendigt at tilføre mere viden til debatten, så den ikke fortaber sig i sort-hvid ideologi.Nanna Mik-Meyer (f. 1970) er ph.d. i sociologi og professor MSO ved CBS samt forskningsprofessor ved SFI. Hun er en efterspurgt foredragsholder og har tidligere udgivet og redigeret bøger om borgerens rolle i velfærdsstaten."Rette ord på rette tid ... Sociolog Nanna Mik-Meyer går detaljeret til værks i sin kamp mod dumheden og de manglende nuancer i velfærdsdebatten."Weekendavisen

"Skole og uddannelse viser, hvad vi tror på – næsten som en art erstatningsreligion. Men spørgsmålene om formålet med skole og uddannelse kan kun besvares med en ordentlig kritik, en nysgerrig undersøgelse. Man kan på den ene side ikke undersøge, om skolens formål, om dannelsen, er truet ved alene at pande politikernes embedsmandssprog ned eller beklage nedskæringer og effektiviseringskrav. På den anden side duer det heller ikke at tro, at man kan undgå en dannelsesdiskussion, fordi man ikke ændrer formålet med fx folkeskolen eller de gymnasiale uddannelser."I det danske uddannelsessystem udspiller der sig en kamp om dannelsen og formningen af de børn og unge, der skal uddannes til at passe ind i samfundet som voksne. Men noget er gået galt. De stridende parters kamp fylder så meget, at der ikke er plads til den nødvendige diskussion om, hvad der vil være bedst for uddannelsessystemet og den generation af unge, der lige nu er ved at formes i det.Stefan Hermann er rektor for Professionshøjskolen Metropol. Tidligere har han været chefkonsulent i Undervisningsministeriet og har udgivet en lang række bøger blandt andet om folkeskolens historie.

HOMO DEUS udforsker de projekter, drømme og mareridt, som vil forme det 21. århundrede - fra hvordan vi overvinder døden, til hvordan vi skaber kunstig intelligens. Bogen stiller det fundamentale spørgsmål: Hvor går mennesket hen herfra? Og hvordan kan vi forsvare en skrøbelig verden mod vores egne destruktive kræfter? Dette er det næste stadie i menneskets evolution. Dette er Homo deus. Yuval Noah Hararis forrige bog, bestselleren SAPIENS, viste os, hvor vi kom fra. HOMO DEUS viser os, hvor vi er på vej hen. Den israelske historiker beskriver med sin sædvanlige kombination af videnskab, historie og filosofi en ikke så fjern fremtid, hvor vi går nye udfordringer i møde. "Homo deus vil chokere dig. Den vil underholde dig. Men først og fremmest vil den få dig til at tænke på en måde, du aldrig har gjort før." Daniel Kahneman, forfatter til bestselleren At tænke - hurtigt og langsomt

"Prøv at forstå indianerens problemer. Dræb ham ikke... Hvad stammefolkene i Mato Grosso, Rondonia, Amazonas og Pará i dag har brug for, er forståelse for deres problemer hos resten af verdens befolkning... hvis ikke de får den forståelse, vil samtlige indianere uddø i Sydamerika i løbet af få år. Det er ikke mange år siden, at der var ca. 1 million indianere i Brasilien... der er måske 100.000 tilbage i dag... jeg garanterer Dem for, at der ikke er 10.000 indianere i live om ti år, hvis ikke verdensopinionen har formået at stoppe den rovdrift på indianerterritorium, som finder sted i øjeblikket."Sådan lød det første opråb til verdenssamfundet i 1968 i et brasiliansk dagblad, der blev fulgt af et hav af avisartikler verden over om det største folkedrab siden Hitlers jødeforfølgelser. "Døde indianere sladrer ikke" handler om folkemordet på mere end 70.000 brasilianske indianere i 1960‘erne, da man gav sig til at udrydde indianerne for at bruge deres territorier til agerbrug."Falk-Rønne kombinerer en god portion viden om de lokale forhold og deres historie med en nøgtern skepsis over for alle patentforklaringer på de tragiske begivenheder. Han beretter mange gruopvækkende enkeltheder om jagten på indianerne, som i hensynsløshed ikke står tilbage for, hvad der skete i det nittende århundredes Nordamerika.Der er skildringer i Falk-Rønnes bog, der genkalder mindet om en tidligere periodes indianerromaner, men romantikken og den lykkelige udgang mangler. Det er forfatterens fortjeneste, at han ikke lader sig overvælde af grusomhederne, men også prøver at se sagen fra den fattige jordslod-ejers synspunkt og lader ham komme til orde..." – Berlingske TidendeArne Falk-Rønne (1920-1992) var en dansk forfatter, journalist, rejseleder og eventyrer. Han har udgivet både rejsehåndbøger og rejsebeskrivelser og slog for alvor igennem internationalt med en række værker, hvor han følger i flere bibelske personers fodspor. Heraf kan nævnes "Abrahams vej til Kanaáns land" (1971), "Moses' vej gennem ørkenen" (1973) og "Du er Peter - en rejse i apostelen Peters fodspor" (1976).

Vi har den bedste sundhedstilstand i Danmark nogensinde. Alligevel mødes vi dagligt med skyldpålæggelse fra både myndigheder og medier. Vi ryger for meget, spiser forkert ogbevæger os for lidt.Danskere har en lavere gennemsnitslevealder end befolkningen i de lande, vi ønsker at sammenligne os med. Men ændres det ved at pålægge os skyld og forbud?Vi har en meget stor viden om omsorgens betydning for sundhed og sygdom. Men denne viden føres ikke ud i praksis, tværtimod sker der en individualisering. Sygdom og sundhed er ved at blive en privat sag. Mere og mere bliver lagt over på det enkelte menneske via forebyggelse, forsikringer og egenbetalinger. Medicinalindustri, patientforeninger og andre interessegrupper går alt for ofte hånd i hånd for at tjene på menneskers sygdom. For ingen af disse grupper har i det moderne samfund nogen entydig interesse i, at vi bliver raske.De er i sig selv institutioner. Sygdom og sundhed er blevet en stor industri.Men vi kan godt få indflydelse på udviklingen, hvis vi ændrer på de underliggende forhold og ikke blot på symptomerne.Birgit Petersson er speciallæge i psykiatri og lektor i medicinsk kvindeforskning ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Hun har i en mange år besvaret spørgsmål om kvinders sundhed i ALT for damerne og har desuden udgivet en lang række bøger om emnet.

"Das Fest wird von allen Seiten beleuchtet", urteilt die Evangelische Sonntagszeitung: "Wer Weihnachten mag, wird Freude daran haben. Wer Weihnachten nicht mag, bei dem ändert sich vielleicht diese Einstellung." Eugen Ernst stellt in diesem Hörbuch die vielfältigen Erscheinungen weihnachtlichen Brauchtums dar und verfolgt deren Entwicklung von den vor- und urchristlichen Ursprüngen bis in die Gegenwart. Viele verbinden das Fest der Liebe mit Tannenbaum und Lichterschmuck, mit Krippe und Engeln, mit vertauten Liedern und Düften. Doch war das schon immer so? Woher kamen und kommen diese Brauchtümer, und wie haben sie sich im Laufe der Jahrhunderte verändert? Auf spannende Fragen wie diese gibt das Hörbuch so kenntnisreich wie unterhaltsam Auskunft.

Ist die Antike wirklich antik? Oder bietet nicht gerade die kulturelle Tradition Europas bereits Antworten auf die Krisen der Moderne und Fragen nach einer europäischen Identität? Das Hörbuch verbindet die Grundlagen europäischen Denkens mit den Gefährdungen der modernen Krisengesellschaft. In prägnanten Essays geben die Autoren Einblicke in die griechischen, römischen und jüdisch-christlichen Fundamente Europas. Sie berichten über die Anfänge der Philosophie und der Wissenschaften, die Entdeckung des Politischen und die Kunst im antiken Griechenland, über Rom als Idee und Wirklichkeit, die politische Praxis und das römische Recht, schließlich über den Glauben an den einen Gott und das Scheitern des Propheten Jesus. Es mag erstaunen, dass sich viele Probleme ähneln und antike Antworten auf die Frage nach einer europäischen Identität aktueller sind denn je.

Xanthippe – dieser Name ist der Inbegriff eines zänkischen Weibes. Doch wird diese Beschreibung ihrer Namensgeberin, der Frau des Philosophen Sokrates, wirklich gerecht? Über die historische Xanthippe, wie auch über die Frau im antiken Griechenland im Allgemeinen, war bisher recht wenig bekannt. Aus diesem Grund legt Michael Weithmann zu diesem Thema ein sowohl unterhaltsames als auch gut fundiertes Hörbuch vor. Darin zeichnet Weithmann, ausgehend von der Person der Xanthippe, die antike Frauen- und Männerwelt des 5. Jahrhunderts v. Chr. nach und schildert beide Lebensbereiche in lebhafter Form. Der Autor erzählt von den Männern, die in der Jugend eine Ausbildung genießen konnten und politisch geschult wurden, sowie von den Frauen, die ihr Leben größtenteils auf ihr Zuhause und die Erziehung ihrer Kinder beschränken mussten.

"Mary Wollstonecraft levede i en mandeverden, der var præget af tanker og teorier udformet af mænd; nogle af disse - for perioden - progressive teorier om frihed og lighed blev anvendt af det opstigende borgerskab mod den privilegerede adel, og Mary Wollstonecraft forsøgte bl.a. i "Et forsvar for kvinders rettigheder" at overføre disse ideer på den rent konkrete situation hun selv og hendes medsøstre stod i."Toni Liversages bog "Mary og revolutionen" fortæller om den engelske feminist og politiske filosof Mary Wollstonecraft (1759-1797). Mary Wollstonecraft var en af de første kvinder, som sammenlignede kvinders undertrykkelse med den generelle undertrykkelse af samfundets svagere borgere. Foruden en analyse af Wollstonecrafts vigtigste essays og holdninger fortæller bogen om hendes eget liv og hendes ægteskab med den politiske filosof William Godwin. Godwin blev far til hendes berømte datter Mary Wollstonecraft Shelley, som blev gift med digteren Percy Bysshe Shelley og skrev klassikeren "Frankenstein".Toni Liversage (1935-2014) var en dansk forfatter og oversætter. Toni Liversage havde et stort socialt engagement og var i mange år en kendt feminist, fredsaktivist og socialist. Hun var uddannet mag.art i slavisk filologi og stod bag en del danske oversættelser af forfattere fra det tidligere Jugoslavien. Af Toni Liversages eget forfatterskab kan nævnes "Fædre og døtre: russiske kvinder i aktion mod zarismen" (1976), "At erobre ordet: kvinderne og arbejderbevægelsen" (1980), "George Orwell: en introduktion" (2000) og "Et lille stykke elfenben: om Jane Austens forfatterskab" (2009).

"Nogen kalder os glædespiger," siger en af de 30 prostituerede, der her interviewes. Hun tilføjer med et ironisk smil, "glæden er på vores side, når kunderne har sluppet slanterne." En anden mener, at det er med rette, at prostituerede kaldes glædespiger, og endnu andre ser slet ingen glæde i deres erhverv.Erik Nørgaards bog præsenterer os for 30 forskellige prostituerede med hver deres syn på deres liv og profession. Bogen gør op med de mange myter og misforståelser, der florerer omkring prostitution, og forsøger at erstatte fremmedgørelsen med åbenhed og forståelse. De prostituerede udtaler sig om de mange forskellige aspekter af deres erhverv som kønsroller, forholdet til politiet, ægtefæller, børn, kærlighed, skattevæsnet, raceproblemer og moralbegreber.Den danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.

"Den smukke husassistent" samler en mosaik af eksempler på, hvordan husassistenten (tjenestepigen, stuepigen osv.) i mange sammenhænge har appelleret til den erotiske fantasi – først og fremmest hos mændene. Husassistenten har optrådt i mange roller (på postkort, film osv.) som den forførende, den frivole, den uartige (der trænger til afstraffelse!), som den kærlige (også over for sin frue) osv. Små punkter i den erotiske kulturhistorie er her for første gang samlet til en usædvanlig helhed.Den danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.

"Franske postkort" var et begreb; et løfte om noget uartigt og pikant i en tid, der ellers var belagt med tabu, censur og strafforfølgelse, når det gjaldt "spekulation i sanselighed". Men der var desuden den realitet i de franske billeder, at de ikke mindst i denne periode udviklede en raffineret fotokunst – og undertiden en humor – som senere gik tabt i pornoindustrien.Den danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.