Oprindelige folk

Da Hans Egede begyndte at interessere sig for Grønland, vidste man ikke meget om det enorme land mod nord eller de mennesker, der boede der. Alligevel var den danske missionær helt optaget af at komme dertil for at gøre befolkningen kristne, og han holdt ikke op med at kæmpe for sin sag, før den danske konge i 1721 gav ham tilladelse til at rejse dertil som den første siden nordboerne, der var forsvundet på den store ø i 1400-tallet.Louis Bobés bog fra 1944 fortæller om Hans Egedes tid i Grønland, hans mission og hans møde med denne helt anderledes befolkning, som han mere end noget andet ønskede at omvende til sin egen tro. Bogen er skrevet med datidens sprogbrug.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.

I mange århundreder blev samerne betragtet som et tilbagestående mindretal i både Norge, Sverige, Finland og Rusland, hvor dette ældgamle folkefærd hører til. Da man i anden halvdel af det 20. århundrede imidlertid begyndte at anerkende samerne som et folk, der skal have samme rettigheder og beskyttelse som andre, begyndte udviklingen at vende. Dengang var samernes kultur og levevis dog allerede under hårdt pres fra majoriteten i de lande, de levede i.Henning Asp-Poulsens bog fortæller om samernes historie, kultur og levevis, og hvilken plads de har i de lande, de lever i. Den viser, hvor forskellige deres rettigheder og vilkår er i henholdsvis Norge, Sverige, Finland og Rusland og sætter fokus på samernes fremtid og overlevelsesmulighederne for deres enestående kultur og sprog.Henning Asp-Poulsen (1933 - 2005) var en dansk forfatter. Før sin forfatterkarriere arbejdede han som folkeskolelærer i 25 år indtil han i 1986 debuterede med romanen "Sig det ikke til nogen". Siden skrev og udgav han en række både fag- og skønlitterære bøger, børnebøger og skuespil, ligesom han var en flittig skribent af kronikker og debatindlæg. Asp-Poulsen oprettede forlaget Bellis, hvor han redigerede og udgav andres manuskripter. I løbet af sin karriere modtog han flere gange rejselegater, som han brugte til at rejse op nord for polarcirklen, hvor han blandt andet skrev om livet nord for trægrænsen i bogen "Samerne. Et urfolk i nord" fra 2004.

Wagemut und Wissbegier, ein feines Beobachtungs- und Differenzierungsvermögen und vor allem die unbändige Lust an immer neuen Begegnungen machten Alexander von Humboldt vor 200 Jahren zu einem epochalen Weltentdecker. Auf seiner Reise in die amerikanischen Tropen von 1799 bis 1804 hielt der preußische Kosmopolit eine Vielzahl Physiognomien fest und sah die Welt, wie sie vor ihm noch keiner gesehen hatte. Das »Buch der Begegnungen« versammelt die empathischsten Zeugnisse aus den »Amerikanischen Reisetagebüchern« und zeigt einen verständigen Geist ohne Berührungsängste. Überzeugt davon, dass es keine unterlegenen oder gar minderwertigen Ethnien gebe, war er seinen Zeitgenossen weit voraus. Und selbst im 21. Jahrhundert kommt Alexander von Humboldt als Anwalt einer universellen Humanität wie gerufen.Alexander von Humboldt (1969-1859), deutscher Forscher, Schriftsteller und Weltreisender in internationalem Renommee, gilt seit seiner Amerikanischen Forschungsreise als wissenschaftlicher Wiederentdecker Amerikas.

Sagn, eventyr og overleveringer siger meget om et folk, deres historie og kultur. Allerede i 1860 begyndte grønlandsforskeren Hinrich Rink at indsamle og nedskrive de historier og eventyr, som den oprindelige grønlandske befolkning fortalte ham. Fortællingerne er her samlet sammen med en præsentation af inuitterne i Grønland. Bogen viser den ældgamle kulturs mangfoldighed og giver samtidig et indblik i, hvordan man opfattede Grønland og landets oprindelige befolkning i 1800-tallet."Eskimoiske eventyr og sagn" er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug.Hinrich Rink (1819-1893) var en dansk forfatter, geograf, geolog og grønlandsforsker. Han kom til Grønland for første gang i 1848 og fik allerede dengang en stor interesse for den grønlandske befolkning og dens kultur. Hinrich Rink skrev flere bøger om Grønlands geografi, befolkning, undergrund, kultur og sagn. Han var Ridder af Dannebrog og medlem af Videnskabernes Selskab. Udover de mange rejser til Grønland deltog Hinrich Rink i flere ekspeditioner rundt om i verden.

Da Lavrekas’ mor på sit dødsleje beder ham tage sig af hans lillebror, må han opgive drømmen om at leve som digter og i stedet arbejde hårdt som købmand for at tjene penge, som lillebroren Paavo bagefter kan ødsle bort. Paavo får opbygget en strålende karriere som kunstner, men hans succes er bygget på Lavrekas’ slid og opofrelser.Da et af Lavrekas’ fragtskibe ladet med kostbart gods forliser, kommer det frem, at han har investeret andres penge i den sørgelige affære. Nu rejses der anklager imod ham, og han får brug for Paavos hjælp. Men kan den pålidelige storebror regne med lillebroren, når nu han har allermest brug for ham?"Lavrekas Horhoinen" er en spændende fortælling fra det nordligste Lapland, der skildrer laplændernes traditionelle, men hårde liv, som forfatteren selv fik det beskrevet af sine mange bekendte fra Lapland. Romanen betragtes af mange som Laura Kielers hovedværk.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

Two white men. Gold on indigenous land. An indigenous chief who is tired of exploitation. Based upon Jack London’s own experiences with the Klondike gold rush in 1987, ‘The God of His Fathers’ is a collection of short stories detailing the brutality and adversity that awaited men in the unforgiving expanses of the Yukon. Described by many as London’s best and most defining work, his remarkable insight and unflinching realism appeal to fans of both adventure and historical novels.Jack London (1876–1916) was an American writer and social activist. He grew up in the working class, but his unflinching realism eventually earned him the status of one of the highest-paid authors of his time. Many of his novels are considered classics today, his most notable being ‘Call of the Wild’, ‘Sea Wolf’, and ‘White Fang’. Fans of Mark Twain, Rudyard Kipling, and Charles Dickens will enjoy his ability to make the mundane captivating.

Eletaan 1700-lukua Yhdysvalloissa. Englantilaiset ja ranskalaiset kayvat jatkuvia, verisia sotia. Englantilaisen everstiluutnantti George Munron tyttaret Alice ja Cora matkustavat kohti linnoitusta, jossa heidan isansa tyoskentelee. Matka on kuitenkin vaarallinen, erityisesti naisille. Onneksi Munron tyttaret tormaavat valkoiseen erankavijaan Natty Bumpoon seka hanen intiaaniystaviinsa Chingachgookiin ja Unkasiin - viimeisiin mohikaanheimon jaseniin."e;Viimeinen mohikaani"e; on klassikon asemaan noussut James Fenimore Cooperin seikkailuromaani vuodelta 1826. Tarina on taynna toimintaa. Samalla romaani kasittelee Yhdysvaltojen historian surullisia puolia: sotia ja intiaaniheimojen tuhoutumista.-

I takt med at civilisationen udviklede sig med rasende fart, måtte mere traditionelle samfund enten tilpasse sig eller forsvinde. Nomaderne i det nordligste Skandinavien havde boet rundt omkring i Lapland i hundredvis af år, men i løbet af 1800-tallet mærkede også de, at deres levevis blev truet.I slutningen af 1890’erne rejser den danske læge Hans Kaarsberg til det svenske Lapland nord for Polarcirklen. Han fortæller om livet blandt de sidste nomader, om deres familieforhold, deres afhængighed af naturen, og hvordan deres liv er indrettet, så det passer med årstidernes skiften. Bogen giver et spændende indblik i de sidste nordiske nomaders liv.Hans Kaarsberg (1854-1929) var en dansk læge og forfatter, der stod bag en lang række bøger og afhandlinger. Han skrev mange romaner og noveller samt rejsebeskrivelser og studier over folkeslag, han stiftede bekendtskab med på sine rejser ud til civilisationens afkroge. Blandt Hans Kaarsbergs mest kendte værker finder vi fortællingerne "Sort og Rødt", "Dårlige tider", "Vildt og tæmmet" samt rejsebeskrivelserne "Gennem stepperne" og "Nordens sidste nomade".

When a missionary John Starhurst decides to carry the gospel all around Viti Levu in Fiji, he does not know how these intentions will change his life. The indigenous people still eat the flesh of their enemies, but Starhurst is not afraid – he is sure that the mission will result in good.‘The Whale Tooth’ is an exciting short story by Jack London. It was first published in 1909.Jack London (1876–1916) was an American writer and social activist. He grew up in the working class, but became a worldwide celebrity and one of the highest paid authors of his time. He wrote several novels, which are considered classics today, among these 'Call of the Wild', 'Sea Wolf' and 'White Fang'.

‘Scruff’ McKenzie is a gold prospector and a practical man. If he wants a thing, he usually gets it. But when McKenzie lays his eyes on Zarinska, the daughter of the local indigenous chief, he might not get what he wants – as the Tanana tribe’s shaman is full of white men stealing their women.'The Son of the Wolf' is a short story by Jack London. The story takes place in Yukon, Canada.Jack London (1876–1916) was an American writer and social activist. He grew up in the working class, but became a worldwide celebrity and one of the highest paid authors of his time. He wrote several novels, which are considered classics today, among these 'Call of the Wild', 'Sea Wolf' and 'White Fang'.

"Det år var turen kommet til den pahuterstamme, som Klippedrengen tilhørte. Stammens høvding samlede alle de unge mænd omkring sig og bød dem næste dag at gå på jagt efter kød til festen.De unge mænds øjne skinnede, mens de sad omkring bålet og lyttede til høvdingens ord. De havde længe drømt om festen og jagten forud.Nu talte høvdingen igen. "Den af jer, der kan bringe de største vædderhorn til at sætte i toppen af feststangen, skal lede dansen," sagde han. "Gå nu og gør jer rede til jagten."Pahuterindianerne levede i hundredevis af år i Amerika, inden europæerne invaderede deres land. Hver generation bevægede sig længere og længere væk fra stammens oprindelige levevis, men selv efter indianernes liv havde ændret sig for bestandigt, blev myterne og livssynet ved med at blive delt. "Klippedrengen og andre indianerfortællinger" byder på en lang række historier, myter og beskrivelser af den gamle indianerstammes tro på menneskets slægtskab med dyrene og naturen.Ingrid Hentze, børnebogsforfatter og lærer. Forfatter til en række letlæsningsbøger, der er fremkommet på basis af hendes erfaring med læseforståelse og -læring fra arbejdet som lærer. Genremæssigt er både eventyr, historiske fortællinger og nordiske sagn repræsenteret – og tematisk spænder bøgerne fra indianerfortællinger til trolde, prinsesser og konger.

Diep in het Midden-Amerikaanse regenwoud liggen onder dichte vegetatie duizenden ruïnes verborgen. Het zijn sporen van de Mayabeschaving die bijna 4000 jaar leefde in het huidige Mexico. De Maya’s stichtten gigantische metropolen, ontwikkelden geavanceerde wiskundige kalenders en bouwden piramiden die nog groter waren dan die in Egypte. Maar in korte tijd werden hun steden ontvolkt, waarna hun cultuur in de vergetelheid raakte. Niemand weet hoe dat gebeurd is, en 500 jaar na de ondergang van de Mayabeschaving zijn archeologen, taalkundigen en historici nog steeds op zoek naar de oorzaak van de val van dit volk. En dit is nog maar een van de talrijke vraagstukken die wetenschappers tot dusver niet hebben kunnen oplossen. Want hoewel modern onderzoek ons steeds meer kennis oplevert, staat de geschiedenis nog altijd bol van de mythen, mensen en monumenten die meer vragen oproepen dan antwoorden geven.

Syvällä Väli-Amerikan tiheissä sademetsissä kasvillisuuden peitossa on tuhansia raunioita. Ne kertovat mayakulttuurista, joka vaikutti lähes 4 000 vuoden ajan nykyisen Meksikon alueella. Mayakuninkaat loivat miljoonien asukkaiden yhteiskunnan. Mayojen tiedemiehet laativat edistyksellisiä matemaattisia kalentereita, ja orjat rakensivat pyramideja, jotka olivat jopa suurempia kuin Egyptissä. Äkkiä mayat kuitenkin katosivat kaupungeistaan, ja mayakulttuuri painui unohduksiin. Vielä nytkin 500 vuotta romahduksen jälkeen arkeologit, kirjoitusten tutkijat ja historioitsijat etsivät selitystä mayojen äkilliselle tuholle. Väli-Amerikan kansan arvoitus on kuitenkin vain yksi monista, joita tutkijat eivät ole vielä kyenneet ratkaisemaan. Vaikka nykytiede tarjoaa koko ajan uutta tietoa, menneisyys on yhä täynnä taruja, henkilöitä ja rakennelmia, joiden tiimoilta on osattu esittää enemmän kysymyksiä kuin antaa vastauksia.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Dybt inde i den mellemamerikanske regnskov ligger tusinder af ruiner gemt under den tætte beplantning. De er spor efter mayacivilisationen, der i næsten fire årtusinder beboede vore dages Mexico. Her skabte driftige konger samfund med millioner af indbyggere. Her udviklede videnskabsmænd avancerede matematiske kalendere. Og her byggede en hær af slaver pyramider så store, at de overgik selv egypternes. Men med ét forsvandt mayaerne fra deres byer, og civilisationen sank hen i glemsel. Ingen ved hvorfor, og 500 år efter kulturens kollaps jagter arkæologer, skriftforskere og historikere stadig sandheden om mayaernes pludselige undergang. Gåden om det mellemamerikanske folk er blot én blandt mange, som forskerne endnu ikke har kunnet løse, for selvom moderne forskning hele tiden giver os ny viden, er fortiden stadig fuld af myter, mennesker og monumenter, som stiller flere spørgsmål, end de giver svar.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Op gennem det tyvende århundrede er de højt civiliserede og veludviklede samfund i stadig højere grad blevet stillet over for de traditionelle samfund, hvor man stadig lever, som man har gjort i hundredvis af år.I "Tradition og udvikling" beskriver Mads Lidegaard, hvordan Vestens fremadstræbende, højteknologiske kultur er udviklet gennem tiden, og hvordan de traditionsbundne kulturer har formået at forblive tro mod deres rødder og historie. Gennem bogen øges forståelsen for dem, der er anderledes end en selv, hvilket kun er blevet mere relevant i takt med, at verden bliver mindre, og forskellige mennesker må vænne sig til at leve sammen.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

På Erik den Rødes initiativ koloniserede nordboererne Grønland omkring år 1000. De bosatte sig i bygderne ved fjorde, byggede gårde og begyndte at drive landbrug. Men i 1500-tallet var nordboerne forsvundet fra deres bopladser i Grønland igen, og blandt historikere og arkæologer er det endnu ikke helt til at afgøre hvorfor og hvordan, de forsvandt. Peter Tuteins historiske roman "Tåge i fjorden" giver et bud på, hvordan tilværelsen var for de mennesker, der levede i 1400-tallets Grønland. Vi får blandt andet indblik i kærlighedsforholdet mellem en ung mandlig nordboer og en kvindelig inuit.Peter Tutein (1902-1949) var en dansk forfatter, der tilbragte længere perioder af sit liv som rejsende i blandt andet Sydamerika, USA, Canada og Grønland. Mange af hans bøger bygger på erfaringer fra disse rejser og fra arbejdet som jæger og fangstmand i polarområder. Hans debutroman "Fangstmænd" blev en stor succes og er oversat til flere sprog. Peter Tutein står også bag mange artikler og hørespil.

I årene 1927-1930 var den danske opdagelsesrejsende Henning Haslund-Christensen karavanefører for en stor, kostbar og farlig ekspedition i Centralasien. Karavanen bestod af flere hundrede mænd og kameler, og den bevægede sig både gennem snelandskaber og ørkensand, passerede lovløse områder og krydsede Gobi-ørkenen, hvor tilrejsende ikke før havde vovet sig ind. Henning Haslund-Christensens indsamling af etnografisk materiale på rejsen fik stor betydning for danskeres adgang til og viden om den mongolske kultur og historie, omend den i postkolonial optik også kan kritiseres.Henning Haslund-Christensen (1896-1948) var en dansk løjtnant og opdagelsesrejsende med talent for at formidle sine oplevelser skriftligt. Han tilbragte store dele af sit liv i Asien, hvor han især interesserede sig antropologisk for stammefolk i Mongoliet. Hans observationer og beretninger fik stor betydning for senere tids forskning i mongolsk historie, kultur og etnografi, og en del af det kulturarvsmateriale, han indsamlede på sine rejser, findes i dag på Nationalmuseet. I dokumentarfilmen "Fædre og sønner" fra 2018, undersøger Henning Haslund-Christensens søn og barnebarn en mere mørklagt side af opdagerens historie. For måske levede han et dobbeltliv som britisk agent og våbensmugler.