Etniske studier

Peter Hiort Lorenzen (1791-1845) var en af de vigtigste stemmer inden for kampen for det danske mindretals rettigheder i Slesvig i 1800-tallet. Han blev født i Haderslev, der dengang endnu var en del af hertugdømmet Slesvig-Holsten. En af hans store mærkesager var at få indført dansk som ligestillet sprog med tysk, hvilket blev en hård kamp mod det tyske overherredømme.Den danske forfatter og politiker Johan Ottosen fortæller om denne store dansker, der aldrig svigtede sit folk eller mistede sin kærlighed til Danmark.Johan Ottosen (1859-1904) var en dansk forfatter, politiker og lektor ved Efterslægtsselskabets Skole. Han skrev en lang række bøger om dansk kultur og historie og er endvidere kendt for teksten til "Det haver så nyligen regnet", som er med i Den Danske Højskolesangbog.

"Den nordamerikanske indianer frembød den højeste type på det hedenske og uciviliserede menneske. Han var ikke alene fortræffeligt udstyret i legemlig henseende, men besad tillige mærkelige sjælsevner. Men indianerne eksisterer ikke længere i sin naturlige, frie tilstand. Den rest af dem, der nu opholder sig på de dertil anviste landstrækninger (reservations), giver kun et tarveligt billede – en uægte kopi af en forsvunden tid."Charles Alexander Eastman fortæller om sine egne erindringer fra sin barndom blandt siouxindianerne. Allerede da han i starten af 1900-tallet udgav sin erindringsbog dedikeret til sin lille søn, var den verden og de mennesker, han var vokset op blandt blot en skygge af dem selv.Charles Alexander Eastman (1858-1939) var en af det 19. århundredes mest indflydelsesrige mennesker inden for kampen for de indfødte amerikaneres rettigheder. Han havde rødder i sioux-stammen samt i England og Frankrig og anses for at være den første forfatter, der skrev om amerikansk historie fra en indfødt amerikaners synspunkt. rnrnCharles Alexander Eastman var uddannet læge og anvendte både traditionel naturmedicin, som han havde lært af sin sioux-bedstemor, og vestlig medicin, som han studerede på Darthmouth College i Boston. Han var medstifter af en lang række velgørenhedsorganisationer og tiltag for at forbedre unge indfødte amerikaneres vilkår. Som forfatter blev han blandt andet kendt for historierne om sin egen opvækst under indianernavnet Ohiyesa.

Op gennem det tyvende århundrede er de højt civiliserede og veludviklede samfund i stadig højere grad blevet stillet over for de traditionelle samfund, hvor man stadig lever, som man har gjort i hundredvis af år.I "Tradition og udvikling" beskriver Mads Lidegaard, hvordan Vestens fremadstræbende, højteknologiske kultur er udviklet gennem tiden, og hvordan de traditionsbundne kulturer har formået at forblive tro mod deres rødder og historie. Gennem bogen øges forståelsen for dem, der er anderledes end en selv, hvilket kun er blevet mere relevant i takt med, at verden bliver mindre, og forskellige mennesker må vænne sig til at leve sammen.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Antisemitismi oli nousussa 1800-luvun lopun Ranskassa, kuten monessa muussakin Euroopan maassa. Kirjailija Emile Zola paatti ryhtya vastataistoon ja kirjoitti "e;Juutalaisten puolustukseksi"e; -nimisen lentokirjan vuonna 1898. Kirja oli suunnattu ensisijaisesti katolisia antisemiitteja vastaan. "e;Juutalaisten puolustukseksi"e; kuvaa osuvasti asioita, jotka osaltaan johtivat kolmekymmenta vuotta myohemmin juutalaisten joukkotuhoon. Zolan sanat ovat ajankohtaista luettavaa myos taman paivan Euroopassa, jossa nationalismi on jalleen nostanut paataan."e;Jos tama on siis niin, niin minkatahden emme sitten palaisi takaisin metsan syvyyksiin ja ryhtyisi uudelleen raakalaissotaan yhden rodun puolelta toista vastaan! Alkakaamme syoda toinen toisiamme sen tahden, ettemme samalla tavalla huuda, sen tahden, etta naapurimme tukka ei kasva samoin kuin meidan."e;-

Charles Alexander Eastman med indianernavnet Ohiyesa fortæller om sin stamme, siouxindianerne, og deres helt særlige bånd med naturen og dyrene. En af de helt store forskelle på de indfødte amerikanere og de europæere, der koloniserede deres kontinent, var indianernes enorme respekt for og kærlighed til naturen. "Indianerne og dyrefolket" består af en lang række små historier om indianernes liv i naturen. Til sammen tegner fortællingerne et spændende billede af indianernes kultur og forhold til dyrene.Charles Alexander Eastman (1858-1939) var en af det 19. århundredes mest indflydelsesrige mennesker inden for kampen for de indfødte amerikaneres rettigheder. Han havde rødder i sioux-stammen samt i England og Frankrig og anses for at være den første forfatter, der skrev om amerikansk historie fra en indfødt amerikaners synspunkt. rnrnCharles Alexander Eastman var uddannet læge og anvendte både traditionel naturmedicin, som han havde lært af sin sioux-bedstemor, og vestlig medicin, som han studerede på Darthmouth College i Boston. Han var medstifter af en lang række velgørenhedsorganisationer og tiltag for at forbedre unge indfødte amerikaneres vilkår. Som forfatter blev han blandt andet kendt for historierne om sin egen opvækst under indianernavnet Ohiyesa.

Midt i hede diskussioner om indvandrere og arbejdsmarkedet rejser spørgsmålet sig: Hvad med indvandrerbørnene? Hvad gør vi ved de børn, der ikke selv har valgt at komme til Danmark og ikke har indflydelse på, om de skal blive eller rejse hjem? Hvordan kan vi som samfund sørge for, at disse børn ikke bliver tabt?Med rapporten "Fremmed – for hvem?" (1980) graver kultursociologen Birgitte Rahbek sig ned i en ambitiøs undersøgelse af børns vilkår som migranter. Hvordan bør man tilrettelægge deres undervisning og hvordan forholder man sig som system og skole til indvandrerbørnenes sprogligt-psykologiske vilkår? Rapporten forholder sig til tal og statistikker fra årene 1975-1979.Birgitte Rahbek (f.1944) er uddannet korrespondent, ph.d i pædagogik og kultursociolog med særlig interesse for Mellemøsten. I 23 år var hun ansat på DRs kultur- og samfundsafdeling og på P1 og har siden arbejdet som formidler, konsulent og som psykoterapeut med speciale i konfliktløsning.

I midten af det tyvende århundrede gennemgik det grønlandske samfund en voldsom udvikling fra små bygder, hvor man levede som fangere, til et moderne samfund, der mindede om det danske. Mads Lidegaards fortælling om drengen Pavia giver et indtryk af Grønland og det grønlandske folks udvikling, fra Pavia bliver født i 1930 og op til 1973, hvor bogen udkom. På godt og ondt beskrives udviklingen, de forandrede forhold, danskernes tilstedeværelse og indblanding og livet for en ganske almindelig grønlænder som Pavia. Bogen er skrevet som supplement til undervisningen for de ældste klasser i folkeskolen, men den kan læses af alle, der interesserer sig for Grønland.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

I tusindvis af år levede de amerikanske indianerstammer i pagt med naturen. Hans Gregersen fortæller om de indianerstammer, der levede på kysten ved Stillehavet i Nordamerika. Bogen beskriver både indianernes liv, inden europæerne invaderede deres land, og hvordan de overlevede, efter nybyggerne havde slået sig ned. Bogen indeholder desuden en række historier om livet i naturen.Hans Gregersen (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har flere gange taget orlov fra arbejdet som skolelærer i Solrød og Sæby for at researche sine bøger. Gennem tiden er det blevet til over 60 bøger om vidt forskellige emner. Hans Gregersen har både skrevet biografier, børne- og ungdomsbøger, rejsebøger samt historiebøger for børn og voksne.

På Erik den Rødes initiativ koloniserede nordboererne Grønland omkring år 1000. De bosatte sig i bygderne ved fjorde, byggede gårde og begyndte at drive landbrug. Men i 1500-tallet var nordboerne forsvundet fra deres bopladser i Grønland igen, og blandt historikere og arkæologer er det endnu ikke helt til at afgøre hvorfor og hvordan, de forsvandt. Peter Tuteins historiske roman "Tåge i fjorden" giver et bud på, hvordan tilværelsen var for de mennesker, der levede i 1400-tallets Grønland. Vi får blandt andet indblik i kærlighedsforholdet mellem en ung mandlig nordboer og en kvindelig inuit.Peter Tutein (1902-1949) var en dansk forfatter, der tilbragte længere perioder af sit liv som rejsende i blandt andet Sydamerika, USA, Canada og Grønland. Mange af hans bøger bygger på erfaringer fra disse rejser og fra arbejdet som jæger og fangstmand i polarområder. Hans debutroman "Fangstmænd" blev en stor succes og er oversat til flere sprog. Peter Tutein står også bag mange artikler og hørespil.

Det europæiske kontinent består af mange stater, men rummer endnu flere folkeslag. Kaj Spangenberg Schmidts bog fra 1980 fortæller om de nationale mindretal, der lever under fremmed styre, ofte mod deres vilje. I 1980 var Sovjetunionen et klokkeklart eksempel på en samling folkeslag, der levede sammen som én nation, skønt deres nationalfølelse kun gjaldt deres eget folk og ikke nationen eller unionen. Også andre steder i Europa lever der nationale mindretal, og det har ofte ført til blodige konflikter.Kaj Spangenberg Schmidt er en dansk journalist og forfatter. Han har blandt andet skrevet bøger om nationalfølelse og nationale mindretal i Europa.

I årene 1927-1930 var den danske opdagelsesrejsende Henning Haslund-Christensen karavanefører for en stor, kostbar og farlig ekspedition i Centralasien. Karavanen bestod af flere hundrede mænd og kameler, og den bevægede sig både gennem snelandskaber og ørkensand, passerede lovløse områder og krydsede Gobi-ørkenen, hvor tilrejsende ikke før havde vovet sig ind. Henning Haslund-Christensens indsamling af etnografisk materiale på rejsen fik stor betydning for danskeres adgang til og viden om den mongolske kultur og historie, omend den i postkolonial optik også kan kritiseres.Henning Haslund-Christensen (1896-1948) var en dansk løjtnant og opdagelsesrejsende med talent for at formidle sine oplevelser skriftligt. Han tilbragte store dele af sit liv i Asien, hvor han især interesserede sig antropologisk for stammefolk i Mongoliet. Hans observationer og beretninger fik stor betydning for senere tids forskning i mongolsk historie, kultur og etnografi, og en del af det kulturarvsmateriale, han indsamlede på sine rejser, findes i dag på Nationalmuseet. I dokumentarfilmen "Fædre og sønner" fra 2018, undersøger Henning Haslund-Christensens søn og barnebarn en mere mørklagt side af opdagerens historie. For måske levede han et dobbeltliv som britisk agent og våbensmugler.

I årene 1904-1920 ankom nogle tusinde jøder til Danmark. De var på flugt fra den tiltagende antisemitisme i Østeuropa, der ofte endte i blodige optøjer og organiseret voldelig forfølgelse af jøder.Bent Blüdnikows bog undersøger disse menneskers skæbner. Nogle rejste videre, men mange skabte sig en tilværelse i Danmark og blev en del af det danske samfund og satte deres præg på det. Bogen er både baseret på mundtlige og skriftlige kilder og belyser et ellers forsømt område af danmarkshistorien.Bent Blüdnikow (f. 1954) er en dansk historiker, anmelder, journalist og debattør. Han står bag en lang række bøger om Danmarks historie med særligt fokus på jødernes historie i Danmark. Bent Blüdnikow har blandt andet været debatredaktør og anmelder på Weekendavisen og debat- og kronikredaktør på Berlingske Tidende samt arkivar og seniorforsker på rigsarkivet.

Grys verden bryder sammen, da hendes datter dør i en bilulykke. En ung arabisk mand er kørt over for rødt, men til Grys rædsel slipper han med en meget mild straf. Følelsen af uretfærdighed og sorgen over sin datters død ændrer noget grundlæggende hos Gry. Hun bebrejder ikke bare gerningsmanden, men også alt det, han står for og kommer fra. Hun beslutter sig for at tage hævn, men hun mister hurtigt kontrollen over tingene og bevæger sig længere og længere ud af et sidespor.Torben Poulsen (f. 1946) er en dansk forfatter og journalist. Han står bag en lang række ungdomsbøger, heriblandt Smilja-trilogien, der følger den unge pige Smilja under krigen på Balkan i 1990‘erne.

"Men det værste var, at mama ikke havde andre at betro sig til og øse sin sorg ud over end mig. Alle de gange, hvor jeg sad og læste lektier for den ene bordende i køkkenet, og hun sad og arbejdede ved den anden bordende. Selvfølgelig var hun lige så fortvivlet som jeg. Men mens jeg altid bar det hele for mig selv, kunne hun bedst finde lindring ved at snakke om det. Så hun jamrede og beklagede sig og kunne ikke forstå, hvad hun havde gjort, siden hun skulle straffes sådan."I "Endnu et bette nyk" fortæller Gynther Hansen om sit liv i efterkrigstidens Sønderjylland - et område, der under krigen var splittet mellem loyalitet til enten Danmark eller Tyskland. Også i Gynthers egen familie er splittelsen tilstede, og hans bror Lorenz sidder i fængsel for sit samarbejde med nazisterne under krigen. Sorgen efter faderens død og den store fattigdom, der efterfølgende hersker i hans hjem, driver Gynther ud i den store verden, hvor forfatterdrømmene vokser og langt om længe bliver realiseret.Gynther Hansen (1930-2014) voksede op i en tysksindet familie i Varnæs nær Aabenraa i Sønderjylland. Under Anden Verdenskrig sympatiserede hans far og hans storebror med Hitler og nazismen, mens Gynther Hansen selv valgte danskheden. Denne splittelse kom til at fylde meget i hans senere forfatterskab.

"De yngste tager nogle sten op og kaster dem imod Mattes. De synger på polsk:Jødebuks, jødebuks,din bøn er noget juks.De kristnes Gud gi‘r dig en go‘ dag,så du kan kysse Fandens bag.Mattes afbryder ikke sin bøn. For det første er det forbudt at afbryde hovedbønnen; for det andet tænker han slet ikke på at vende sig imod sine plageånder. For bissekræmmeren Mattes ved, at det er på grund af fædrenes synder, de som vendte deres hjerter fra Israels Gud og løb efter fremmede, afskyelige afguder, at jøderne er blevet drevet i landflygtighed som skive og legetøj for deres fjender."I.J. Singers klassiker "Østen for Edens Have" fortæller om de polske jøders liv op til, under og efter Første Verdenskrig. Vi bliver vidner til den antisemitisme, der kulminerede i jødeforfølgelsen under Anden Verdenskrig, og vi ser, hvordan jøderne forsøgte at håndtere den dybtliggende modvilje hos polakkerne.Israel Joshua Singer (1893-1944) var en polsk-amerikansk forfatter, der skrev på jiddisch. Han blev født i Polen og flyttede i 1919 til Sovjetunionen, hvor han fik arbejde på en avis. Hans novelle "Liuk" fra 1924 beskriver den ideologiske forvirring, der opstod omkring Oktoberrevolutionen, og den skaffede ham opmærksomhed fra Vesten. I 1934 emigrerede han til USA, hvor han skrev sine to mest berømte værker, "Brødrene Askenazi" og "Østen for Edens Have", som begge handler om polske jøders liv før, under og efter Første Verdenskrig.

"Efter kapitulationen blev jeg holdt tilbage i London i flere måneder; det var uundgåeligt, men det var også en streng ventetid. Omsider kom jeg i eftersommeren til København med et engelsk militærfly. Mit sind dirrede sådan af forventning og håb, at jeg ikke havde tid og ro til at opsøge gamle venner i byen. Det gjaldt om at møde familien så hurtigt som muligt. Allerede dagen efter var jeg i Århus og mødte der min kone, Ingrid, og vor datter, Mette. Lige efter kapitulationen var de begge blevet smittet af difteritis og var blevet indlagt på et sygehus i Flensborg. Krigen var jo forbi, men endnu rådede militærånden alle vegne."Niels Bøgh Andersen blev som en del af det danske mindretal i Sydslesvig tvunget til at kæmpe på tysk side under Anden Verdenskrig. Da krigen endelig var slut, kunne livet begynde igen. I "Forstander på Jaruplund" fortæller han om sit liv i efterkrigstidens Sydslesvig, hvor han gjorde et stort arbejde i skolevæsnet og for det danske mindretal i det hele taget.Niels Bøgh Andersen (1908-1991) var en dansk lærer og forfatter, der i en årrække var forstander for Jaruplund Højskole. Han voksede op i Sydslesvig og blev derfor indkaldt til den tyske hær under Anden Verdenskrig. Krigen førte Niels Bøgh Andersen til både Frankrig og østfronten, og i 1944 blev han taget som krigsfange. I 1981 udgav Niels Bøgh Andersen erindringsbogen "Krigsdagbog", hvori han fortæller om sine oplevelser under Anden Verdenskrig og den store foragt for krig og rustningsindustri, der blev hans vigtigste udbytte af krigen.

Niels Bøgh Andersen følte sig fuldt ud som dansker, men fordi han og hans familie boede nogle få hundrede meter på den anden side af den dansk-tyske grænse, måtte han ligesom så mange andre blive en modvillig del af Hitlers hær. I "Feltdegn fra Harreslev Mark" fortæller han om sine oplevelser rundt omkring i det krigshærgede Europa og de følelser, der følger med at måtte kæmpe for et land, der ikke føles som ens eget. Bogen tager os med til Paris, Moskva, Manino, Belgien og Holland og følger Niels Bøgh Andersens forandring fra soldat til krigsfange og langt om længe til fri mand i et udmattet, smadret og besejret land.Niels Bøgh Andersen (1908-1991) var en dansk lærer og forfatter, der i en årrække var forstander for Jaruplund Højskole. Han voksede op i Sydslesvig og blev derfor indkaldt til den tyske hær under Anden Verdenskrig. Krigen førte Niels Bøgh Andersen til både Frankrig og østfronten, og i 1944 blev han taget som krigsfange. I 1981 udgav Niels Bøgh Andersen erindringsbogen "Krigsdagbog", hvori han fortæller om sine oplevelser under Anden Verdenskrig og den store foragt for krig og rustningsindustri, der blev hans vigtigste udbytte af krigen.

Niels Bøgh Andersen blev født i 1908. Han var ganske lille, da hans familie flyttede fra Møgeltønder og nogle få hundrede meter over den dansk-tyske grænse til landsbyen Aventoft. For børnene betød det ikke meget, om man kaldte sig tysk eller dansk, men i takt med at Niels Bøgh Andersen blev ældre, og nazismen lagde sin klamme hånd på Tysklands borgere, blev man pludselig meget opmærksom på, hvilket land man selv og de andre følte sig en del af. Niels Bøgh Andersens erindringer går helt tilbage til hans tidligste minder og op til 1939, hvor Anden Verdenskrig brød løs. Bogen giver et unikt indblik i de små konflikter i de lukkede landsbysamfund, der på mange måder afspejlede det storpolitiske spil i Europa i mellemkrigstiden.Niels Bøgh Andersen (1908-1991) var en dansk lærer og forfatter, der i en årrække var forstander for Jaruplund Højskole. Han voksede op i Sydslesvig og blev derfor indkaldt til den tyske hær under Anden Verdenskrig. Krigen førte Niels Bøgh Andersen til både Frankrig og østfronten, og i 1944 blev han taget som krigsfange. I 1981 udgav Niels Bøgh Andersen erindringsbogen "Krigsdagbog", hvori han fortæller om sine oplevelser under Anden Verdenskrig og den store foragt for krig og rustningsindustri, der blev hans vigtigste udbytte af krigen.

Da politibetjenten Anders Enevig i 1963 debuterede som forfatter med bogen "Prinser og vagabonder", vakte det ikke så lidt opstand. Bogen handlede om de mennesker, han som betjent skulle holde øje med, nemlig vagabonder, sigøjnere, kræmmere, gøglere, gårdmusikanter og andre, der af den ene eller den anden grund blev set skævt til.Men for Anders Enevig var de mennesker, de fleste var så skeptiske over for, ikke bare hyggelige at få en øl med efter arbejdet. De var også en guldgrube af spændende historier, som den unge betjent satte sig for at skrive ned. Det blev til bogen "Prinser og vagabonder", og det viste sig, at danskerne var overordentlig interesserede i de omflakkendes folks liv og historie. Anders Enevig har sidenhen udgivet en lang række bøger om gøglere, vagabonder, cirkusartister og andre skæve eksistenser.Anders Enevig (f. 1923-2013) var en dansk forfatter, historiker og modstandsmand. Han er særligt kendt for sine realistiske og hjertevarme skildringer af gøglere, cirkusartister, sigøjnere, sprittere og andre subsistensløse, som han blandt andet mødte som politibetjent på Nørrebro. Anders Enevig var desuden en af drivkræfterne bag kampen for bevaring af Cirkusbygningen, som efter årevis af utrætteligt arbejde blev renoveret i 1983 og fredet i 1988.

Anders Enevigs optegnelser over de danske cirkus- og gøglerslægters miljøer og stamtavler er et enestående kulturhistorisk og antropologisk dokument udarbejdet med gøglerslægternes gamle. Han når frem til mange overraskende konklusioner i løbet af bogen, for eksempel at alle gamle danske cirkusser er grundlagt af bare 13 "rejsende" familier, der af resten af samfundet blev set som sigøjnere.Bogen er spændende for alle, der interesserer sig for etnografi og kulturhistorie, og et uvurderligt opslagsværk for efterkommere af gøglerslægter, der ønsker at undersøge deres egne rødder.Anders Enevig (f. 1923-2013) var en dansk forfatter, historiker og modstandsmand. Han er særligt kendt for sine realistiske og hjertevarme skildringer af gøglere, cirkusartister, sigøjnere, sprittere og andre subsistensløse, som han blandt andet mødte som politibetjent på Nørrebro. Anders Enevig var desuden en af drivkræfterne bag kampen for bevaring af Cirkusbygningen, som efter årevis af utrætteligt arbejde blev renoveret i 1983 og fredet i 1988.

Henny Harald Hansen (1900-1993) var kendt som etnografen, der bragte islam ind i Nationalmuseet. Og så blev hun Danmarks første kvindelige etnograf i 1951. Studiet af muslimske kvinder i irakisk Kurdistan, Bahrain, Egypten, Iran og Tyrkiet gjorde Henny Harald Hansen til pioner inden for kvindeantropologien og landskendt som foredragsholder og forfatter. Men hvem var kvinden, der først uddannede sig til maler, tilskærer og designer, og siden gjorde kulturstudier til sit hovedhverv? Og hvad fascinerede hende ved den muslimske verden? Tag med Henny Harald Hansen og veninden Birgitte Rahbek på en rejse gennem det 20. århundrede, Mellemøsten og en verden i forandring i denne erindringsbog.Birgitte Rahbek (f.1944) er uddannet korrespondent, ph.d. i pædagogik og kultursociolog med særlig interesse for Mellemøsten. I 23 år var hun ansat på DRs kultur- og samfundsafdeling og har siden arbejdet som formidler, konsulent og som psykoterapeut med speciale i konfliktløsning.

Eine eindrucksvolle Reise in eine Gesellschaft, von der man nicht glaubte, dass es sie noch gibt: Eine Wissenschaftlerin fährt nach Westpapua. Normalerweise widmet sie sich der philosophischen Forschung, doch in den Jahren 2008/2009 besucht sie mit einen Expeditionsteam indigene Stämme im Urwald, die bislang noch nie Kontakt zur Außenwelt hatten. Seit 2003 dürfen auf Weisung der indonesischen Regierung keine Journalisten mehr nach Westpapua einreisen. Karen Gloys Reisebericht ist ein wertvolles Dokument zur Beschreibung der Lebensumstände in einer Region, um deren Autonomie es immer wieder Konflikte gibt. In ihrem spannenden, flüssigen Text geht die Autorin auf die Unbilden und Unwägbarkeiten der Fahrt ein - was mit den umständlichen Visa-Prozeduren der indonesischen Regionalbehörden beginnt und mit Gefahren für Leib und Leben im Dschungel Westpapuas noch lange nicht endet. Als Endergebnis steht die erstaunliche Erkenntnis: Es gibt sie auch im 21. Jh. noch - Kannibalen!

Hvad taler vi om, når vi taler om multikulturalisme? Er det alles ret til frit at vælge sin religion og kultur og kritisere respektløst i et demokratisk samfund? Eller er det tværtimod kulturernes ret til at leve beskyttet mod krænkelser og upåvirket af deres tid?Denne bog undersøger disse spørgsmål i forhold til multikulturalismens virkelighed og dens ideologi. Vi rejser til et multikulturalistisk land og undersøger, hvad der ligger bag dette omstridte begreb i virkeligheden. Hvad er fordele og ulemper ved den reelt eksisterende multikulturalisme?Inden for de seneste tyve år er kulturbegrebet kommet på den politiske dagsorden i den grad, hvor "kultur" i sig selv er blevet en ideologi. Hvor kommer dette kulturbegreb egentlig fra? Hvilke rødder har det i antropologi, filosofi og politik? Hvad betyder det for vores måde at tænke på, når vi uafvidende overtager dette begreb?Kontroversen om multikulturalisme har ændret de politiske fronter. Det synes, som om venstrefløjen forsvarer respekten for mindretalskulturer – mens højrefløjen, især Dansk Folkeparti, står vagt om majoritetskulturen, den nationale kultur. Men er disse frontlinjer reelle? Er de to fronter virkelig så forskellige? Eller udgør de bare to varianter af en og samme måde at forstå kultur på? Forfatterne opfordrer til et opgør med begge fløjes tendens til at spærre mennesker inde i deres kultur.Jens-Martin Eriksen (f.1955) er skønlitterær forfatter og modtager af bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat, Adam Oehlenschläger-prisen for litteratur og Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat. Han har skrevet romaner som "Vinter ved daggry" og "Timernes bro"Frederik Stjernfelt (f.1957) er professor ved Center for Semiotik ved Aarhus Universitet og var redaktør for kulturtidsskriftet KRITIK fra 1993 til 2012. Stjernfelt har udgivet et væld af kulturkritiske bøger som "Formens betydning" og "Rationalitetens himmel" og har bl.a. samarbejdet med Hans Siggaard og Ole Knudsen. Sammen med Jens-Martin Eriksen har han skrevet "Hadets anatomi", "Krigens scenografi" og "Adskillelsens politik".

"Det har aldrig været sjovt at være anerledes end de andre." Sådan indleder forfatter og kulturhistoriker Henning Dehn-Nielsen sin bog "De anderledes". I Bogen gennemgår Henning Dehn-Nielsen forskellige former for kulturel 'fremmedgørelse' op igennem Danmarkshistorien, fra hekseforfølgelserne til handlen med slaver, fra misbilligelsen af gæstearbejdere til mistænkeliggørelsen af flygtninge.Henning Dehn-Nielsens bog er på mange måder en nationalhistorisk eksemplificering af et alment menneskeligt fænomen: Os og dem.Henning Dehn-Nielsen (f.1940) er en dansk forfatter, redaktør og kulturhistoriker. Henning Dehn-Nielsen er oprindeligt uddannet cand.phil. i historie og arkæologi fra Københavns Universitet, og underviste i mange år inden han helligede sig forfatterskabet. Henning Dehn-Nielsen har udgivet i omegnen af 50-60 bøger, hvoraf en stor del omhandler danmarks historie og konger, arkitektur og arkæologi, lokalhistorie og topografi, foruden en stor mængde artikler til tidsskrifter, leksika og lignende.

Hvilken kulturel og socioøkonomisk virkelighed lever arabiske kvinder i? Hvad præges deres liv af? Hvilke uddannelsesmuligheder har kvinderne? Hvilken betydning har islam, kolonialismen og nationalismen for kvindernes stilling? Flere bøger og artikler har bevæget sig væk fra den traditionelle vestlige "orientalske" skole, som betragtede araberne som mystiske tilbagestående væsener med kvinderne som de passive ofre. I "Arabiske kvindekår" væver Birgitte Rahbek Pedersen litteraturstudier, interviews og sine egne erfaringer fra flere års ophold i den arabiske verden sammen – til en bog, der vil vise et nuanceret billede af arabiske kvinders kulturelle og socioøkonomiske virkelighed, og ikke begrænser sig til at fokusere på det "fremmede" og "sløret".Birgitte Rahbek (f.1944) er uddannet korrespondent, ph.d. i pædagogik og kultursociolog med særlig interesse for Mellemøsten. I 23 år var hun ansat på DRs kultur- og samfundsafdeling og har siden arbejdet som formidler, konsulent og som psykoterapeut med speciale i konfliktløsning.

For tre år siden trådte dengang 24-årige Geeti Amiri ind på scenen, som pragteksemplet på en mønsterbryder. Selvom hun var opvokset i en flygtningefamilie på kontanthjælp, var det lykkedes hende at klare sig godt, komme ind på en videregående uddannelse og hun kunne pænt smile til fotografen. Men billedet var et glansbillede, uden alle de mørke sider af hendes fortid: volden i hjemmet, der sendte hende på krisecenter og efterfølgende ud på en lang rejse på egen hånd, hvor hun har måttet kæmpe mod den ydre verdens fordomme og sin egen indre arv. Kort tid efter krakelerede glansbilledet og den rigtige Geeti Amiri tog bladet fra munden. Siden har vi kendt hende som kontroversiel blogger og debattør, der har taget et opgør med det "rådne kvindesyn" hun mener hersker i danske minoritetsmiljøer, og med det dysfunktionelle system-Danmark, der ser passivt til. Glansbilleder er hendes personlige beretning om en opvækst som flygtning i Danmark. Om kultursammenstød og kampen for at vinde retten til eget liv. Om frihedsberøvelse, vold og tvangsfjernelse. Om flugten fra Afghanistan og ankomsten til Danmark. Om at finde sine rødder og lære af sine fejltagelser og tro på at det gode sejrer - trods alt...

I fire essays stiller Palle Lauring spørgsmålstegn ved, om vi kan bruge historien til noget – ja, vi kan! Lyder svaret selvfølgelig fra den store historiker og historiefortæller, og i løbet af bogen gør han det klart, hvor vigtig en rolle historien spiller overalt i vores hverdag.

Kosmopolitten Sven Burmester samler med bogen En Verden Til Forskel tråden op fra sin store succes Fred og fare fra 2007.De tre civilisationer, Mellemøsten, Kina og USA, vil mere end nogle andre komme til at præge verden i fremtiden. Vi kender alle til disse civilisationer i overskrifter: Mellemøsten er præget af Islam, despoter og en økonomi baseret på olieindtægter, det kommunistiske Kina stormer frem og oplever massiv økonomisk fremgang, men har problemer med menneskerettighederne, USA er stadig verdens eneste tilbageværende supermagt, men har de senere år mistet troværdighed pga. af håndteringen af 'krigen mod terror'. Men hvad med den almindelige araber, kineser, amerikaner - hvordan ser de på tilværelsen?En Verden Til Forskel beskriver dagliglivet for en egyptisk, en kinesisk og en amerikansk familie. Den fortæller, hvordan livet former sig for de tre familier, om deres glæder og bekymringer, og om hvad de mener, fremtiden vil bringe dem. Bogen lægger vægt på forskellene mellem 'dem og os' og sæger derved at fremme forståelsen af 'de andre'. Den beskriver, hvilke forskelle, der er overkommelige, og hvilke vi må satse på at ændre, når de fremmede slår sig ned hos os, eller når vi i stigende grad rejser ud.OM FORFATTERENSven Burmester er tidligere vicedirektør i Verdensbanken og chef for FNs befolkningsfond i Kina. I forbindelse med sit arbejde har han opholdt sig i længere perioder i Egypten og Kina og er i dag bosiddende i Washington.ANMELDERNE SKREV"Bogen er skrevet ligefremt og veloplagt og med en stor viden om både makro- og mikroniveauet i de pågældende dele af verden. Han er skarp i pennen og hans personlige meninger om forholdene træder tydeligt frem. Det er en både interessant og lærerig måde at forstå sine globale medmennesker"- Bibliotek.dk"Sven Burmester har et solidt grundlag for at skildre disse familiehistorier, da han har boet alle steder som vicedirektør i Verdensbanken og behersker kinesisk og arabisk."- 4 stjerner, Jyllands-Posten

Hassan Preislers anmelderroste debutroman – nu med VIDEODEN SOFISTIKEREDE, demokratiserede, avanceret orienterede, superfremmelige Hassan bor i New York City og Berlin og Beirut og London og København. Overalt falder han ind og forsvinder i mængden af hyperglobaliserede mennesker. Overalt hører han hjemme uden nogensinde at føle sig hjemme, og overalt føler han sig omklamret, når han bliver modtaget med åbne arme.BRUN MANDS BYRDE er en debutroman af Hassan Preisler. På én gang fandenivoldsk selvfiktion, rablende udviklingsroman og kontroversiel samfundssatire.Bogen indeholder 2 stemningsfyldte videoer med Hassans oplæsning."Ualmindelig vellykket, avanceret og berørende ... Klingende skæg og skarp debutroman"- ***** (5 hjerter), Politiken"‘Brun mands byrde‘ er en bog, der har manglet i den nationale danske bogreol. Nu er den her omsider. Vær så god at læse den."- ***** (5 stjerner), Berlingske"Hassan Preisler skriver knivskarpt hvirvlende SKIDEGODT ... Forbandet suveræn bog ... Ligner til forveksling årets debutant."- Weekendavisen"Hasan sætter problemer under debat, han kritiserer debatten, og så skrider han af sted til et federe sted, til fiktionen ... vi er imponerede"- Information"Den brune onkel Danny? Hassan Preisler debuterer med rablende roman."- BTHassan Preisler, f. 1969, skuespiller og kunstnerisk leder af teaterkompagniet danskdansk (under Østre Gasværk).

DEN SOFISTIKEREDE, demokratiserede, avanceret orienterede, superfremmelige Hassan bor i New York City og Berlin og Beirut og London og København. Overalt falder han ind og forsvinder i mængden af hyperglobaliserede mennesker. Overalt hører han hjemme uden nogensinde at føle sig hjemme, og overalt føler han sig omklamret, når han bliver modtaget med åbne arme.BRUN MANDS BYRDE er en debutroman af Hassan Preisler. På én gang fandenivoldsk selvfiktion, rablende udviklingsroman og kontroversiel samfundssatire."Ualmindelig vellykket, avanceret og berørende ... Klingende skæg og skarp debutroman"- ***** (5 hjerter), Politiken"’Brun mands byrde’ er en bog, der har manglet i den nationale danske bogreol. Nu er den her omsider. Vær så god at læse den."- ***** (5 stjerner), Berlingske"Hassan Preisler skriver knivskarpt hvirvlende SKIDEGODT ... Forbandet suveræn bog ... Ligner til forveksling årets debutant."- Weekendavisen"Hasan sætter problemer under debat, han kritiserer debatten, og så skrider han af sted til et federe sted, til fiktionen ... vi er imponerede"- Information"Den brune onkel Danny? Hassan Preisler debuterer med rablende roman."- BT