Etniske studier

Da Hans Egede begyndte at interessere sig for Grønland, vidste man ikke meget om det enorme land mod nord eller de mennesker, der boede der. Alligevel var den danske missionær helt optaget af at komme dertil for at gøre befolkningen kristne, og han holdt ikke op med at kæmpe for sin sag, før den danske konge i 1721 gav ham tilladelse til at rejse dertil som den første siden nordboerne, der var forsvundet på den store ø i 1400-tallet.Louis Bobés bog fra 1944 fortæller om Hans Egedes tid i Grønland, hans mission og hans møde med denne helt anderledes befolkning, som han mere end noget andet ønskede at omvende til sin egen tro. Bogen er skrevet med datidens sprogbrug.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.

”For de fleste er det i hverdagen blevet nemmere at være bøsse og lesbisk. Alligevel er der fortsat ’små øer’ i samfundet, hvor intolerancen og fordommene over for homoseksuelle desværre stadig trives i bedste velgående. Det er lige fra, hvordan stemningen i omklædningsrummet i det mandlige heteroseksuelle fodboldmiljø kan være, til grupper og sekter af kristne, som ikke kan acceptere, at deres naboer er bøsser og lesbiske.”Der er gjort meget for at forbedre rettighederne for LGBT-personer de sidste år, men mange steder halter udviklingen stadig. En lang række danskere står frem med deres egne oplevelser af at være LGBT-person i Danmark. Nogle kendte danskere fortæller åbent om, hvordan det er blevet taget imod, at de er sprunget ud offentligt. Det er dog ikke alle de interviewede, der står frem med navn. Nogle kommer nemlig fra miljøer, hvor det selv i det 21. århundrede kan være direkte farligt at stå ved sin seksualitet.”Må jeg være fri” bringer interviews med blandt andre skuespiller Hans Pilgaard, journalist og forfatter Lise Nørgaard, håndboldspiller Camilla Andersen og LGBT-personer med anden etnisk baggrund end dansk. Bogen udkom første gang i 2015.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Kuinka tieteilijät valjastettiin suomalaistamispolitiikan käyttöön jatkosodassa?Jatkosodassa vallatut Itä-Karjalan alueet nostivat esiin polttavan kysymyksen: miten valtauksia voitiin pitää oikeutettuina? Presidentti Ryti oli käynnistänyt jo ennen hyökkäystä tiedehankkeen, jossa tunnetut tutkijat aina maantieteen professori Väinö Auerista alkaen selvittivät, miksi Itä-Karjala ei kuulu Neuvostoliittoon, vaan ehdottomasti Suomeen. Mukana oli kuuluisia nimiä tutkija Kustaa Vilkunasta kirjailija Olavi Paavolaiseen ja Yrjö Jylhään, ja perusteluja etsittiin niin etnografiasta kuin kalevalaisesta runoudestakin. Jatkosodassa uusille alueille itään lähetettiin niin sanottu humanistinen tutkijapartio, joka keräsi taidetta, museoesineistöä ja erityisesti ikoneita, joita tuotiin runsain mitoin vanhan rajan takaa. Mutta kuinka luotettavia poliittisen koneiston tuottamat tutkimukset oikeastaan olivat?Yllättävä tietoteos perustuu kirjailijan väitöstutkimukseen ja kertoo tutkijoiden kiehtovasta työstä valloitetussa Itä-Karjalassa.Tenho Pimiä (s. 1970) on suomalainen tutkija ja tietokirjailija, joka on julkaissut useita sota-aikaa, sotahistoriaa ja tutkijoiden työtä käsitteleviä teoksia.

Co jest istotą tytułowego ,,Jom ha-Kippurim" czyli judaistycznego Święta Pojednania? Czy dotyczy ono tylko wyznania mojżeszowego? I jak pokonywać stereotypy, jak okazywać sobie szacunek podczas każdej rozmowy, zwłaszcza tej prowadzonej w wielokulturowym gronie? To druga część trylogii o dziejach Wincenta Opary oraz ludziach z jego otoczenia. Sensacyjne wątki zostały umiejętnie wplecione w fabułę daleko wykraczającą poza polski krąg kulturowy. Autor podjął udaną próbę wprowadzenia narracji przepełnionej ciekawymi dialogami, które pokazują nie tylko najróżniejsze opinie, ale też odmienne światopoglądy głównych bohaterów. Jeśli lubisz powieści z wielowątkową aferą szpiegowską i niestraszne ci rozmowy na tzw. tematy tabu, z pewnością ta lektura zdobędzie twoje uznanie. Trzytomowe dzieło Wiesława Mandryki-Bukowińskiego to wielowątkowa podróż w czasie i przestrzeni, z ciekawie wykorzystanym motywem biblijnej Wieży Babel jako uniwersalnego synonimu braku porozumienia i ludzkiej próżności. ,,Jom Kippur. Podróż w nieznane" jest drugą częścią trylogii przedstawiającej skomplikowane losy oficera służb specjalnych Wincenta Opary, który toczy nieustanną walkę o własne wartości i w każdych okolicznościach rozwija umiejętność skutecznej komunikacji. Wiesław Mandryka-Bukowiński - ur. w 1957 r. pisarz, poeta i tłumacz literatury niderlandzkiej, znany przede wszystkim jako autor powieści ,,Wierni" (2010) i ,,Babel, na granicy dobra i zła" (2012). To absolwent Wydziału Neofilologii Germańskiej z wykładowym językiem niemieckim i niderlandzkim oraz Katolickiego Uniwersytetu Instituut voor Leven-de Talen w Leuven (Belgia). Jako student uczestniczył w prezentacji sztuki szwajcarskiego dramatopisarza Friedricha Dürrenmatt’a pt. „Die Panne" („Kraksa") na Bauhaus Uniwersität w Weimarze (Niemcy).Od wielu lat pełni funkcję przedstawiciela firm flamandzkich w krajach Europy Środkowej. Jest członkiem Stowarzyszenia Pisarzy Polskich, na stałe mieszka pod Warszawą.

Manche Menschen haben eine sehr verräterische Mimik – auch wenn sie nichts sagen, sieht ihr Gegenüber sofort, in welcher Stimmung sie sind oder was sie von eben Gehörtem halten. Dabei gehe das, was unser Gesicht verraten soll, weit über Zustimmung oder Ablehnung hinaus, sagen manche Experten. Emotionen aller Art, Lügen, die sexuelle Orientierung, sogar eine etwaige kriminelle Neigung soll sich darin widerspiegeln. Dementsprechend groß ist das Interesse an professioneller Gesichtserkennung. Mindestens ebenso umfangreich ist die Kritik daran, sowohl an den Methoden als auch den Interpretationen.Spektrum Kompakt bündelt als Hörbuch Artikel zu aktuellen Themengebieten. Als Teil der Springer Nature Verlagsgruppe gehört es zu den führenden Wissenschaftsverlagen der Welt.

I mange århundreder blev samerne betragtet som et tilbagestående mindretal i både Norge, Sverige, Finland og Rusland, hvor dette ældgamle folkefærd hører til. Da man i anden halvdel af det 20. århundrede imidlertid begyndte at anerkende samerne som et folk, der skal have samme rettigheder og beskyttelse som andre, begyndte udviklingen at vende. Dengang var samernes kultur og levevis dog allerede under hårdt pres fra majoriteten i de lande, de levede i.Henning Asp-Poulsens bog fortæller om samernes historie, kultur og levevis, og hvilken plads de har i de lande, de lever i. Den viser, hvor forskellige deres rettigheder og vilkår er i henholdsvis Norge, Sverige, Finland og Rusland og sætter fokus på samernes fremtid og overlevelsesmulighederne for deres enestående kultur og sprog.Henning Asp-Poulsen (1933 - 2005) var en dansk forfatter. Før sin forfatterkarriere arbejdede han som folkeskolelærer i 25 år indtil han i 1986 debuterede med romanen "Sig det ikke til nogen". Siden skrev og udgav han en række både fag- og skønlitterære bøger, børnebøger og skuespil, ligesom han var en flittig skribent af kronikker og debatindlæg. Asp-Poulsen oprettede forlaget Bellis, hvor han redigerede og udgav andres manuskripter. I løbet af sin karriere modtog han flere gange rejselegater, som han brugte til at rejse op nord for polarcirklen, hvor han blandt andet skrev om livet nord for trægrænsen i bogen "Samerne. Et urfolk i nord" fra 2004.

Wagemut und Wissbegier, ein feines Beobachtungs- und Differenzierungsvermögen und vor allem die unbändige Lust an immer neuen Begegnungen machten Alexander von Humboldt vor 200 Jahren zu einem epochalen Weltentdecker. Auf seiner Reise in die amerikanischen Tropen von 1799 bis 1804 hielt der preußische Kosmopolit eine Vielzahl Physiognomien fest und sah die Welt, wie sie vor ihm noch keiner gesehen hatte. Das »Buch der Begegnungen« versammelt die empathischsten Zeugnisse aus den »Amerikanischen Reisetagebüchern« und zeigt einen verständigen Geist ohne Berührungsängste. Überzeugt davon, dass es keine unterlegenen oder gar minderwertigen Ethnien gebe, war er seinen Zeitgenossen weit voraus. Und selbst im 21. Jahrhundert kommt Alexander von Humboldt als Anwalt einer universellen Humanität wie gerufen.Alexander von Humboldt (1969-1859), deutscher Forscher, Schriftsteller und Weltreisender in internationalem Renommee, gilt seit seiner Amerikanischen Forschungsreise als wissenschaftlicher Wiederentdecker Amerikas.

Sagn, eventyr og overleveringer siger meget om et folk, deres historie og kultur. Allerede i 1860 begyndte grønlandsforskeren Hinrich Rink at indsamle og nedskrive de historier og eventyr, som den oprindelige grønlandske befolkning fortalte ham. Fortællingerne er her samlet sammen med en præsentation af inuitterne i Grønland. Bogen viser den ældgamle kulturs mangfoldighed og giver samtidig et indblik i, hvordan man opfattede Grønland og landets oprindelige befolkning i 1800-tallet."Eskimoiske eventyr og sagn" er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug.Hinrich Rink (1819-1893) var en dansk forfatter, geograf, geolog og grønlandsforsker. Han kom til Grønland for første gang i 1848 og fik allerede dengang en stor interesse for den grønlandske befolkning og dens kultur. Hinrich Rink skrev flere bøger om Grønlands geografi, befolkning, undergrund, kultur og sagn. Han var Ridder af Dannebrog og medlem af Videnskabernes Selskab. Udover de mange rejser til Grønland deltog Hinrich Rink i flere ekspeditioner rundt om i verden.

Da Lavrekas’ mor på sit dødsleje beder ham tage sig af hans lillebror, må han opgive drømmen om at leve som digter og i stedet arbejde hårdt som købmand for at tjene penge, som lillebroren Paavo bagefter kan ødsle bort. Paavo får opbygget en strålende karriere som kunstner, men hans succes er bygget på Lavrekas’ slid og opofrelser.Da et af Lavrekas’ fragtskibe ladet med kostbart gods forliser, kommer det frem, at han har investeret andres penge i den sørgelige affære. Nu rejses der anklager imod ham, og han får brug for Paavos hjælp. Men kan den pålidelige storebror regne med lillebroren, når nu han har allermest brug for ham?"Lavrekas Horhoinen" er en spændende fortælling fra det nordligste Lapland, der skildrer laplændernes traditionelle, men hårde liv, som forfatteren selv fik det beskrevet af sine mange bekendte fra Lapland. Romanen betragtes af mange som Laura Kielers hovedværk.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

Two white men. Gold on indigenous land. An indigenous chief who is tired of exploitation. Based upon Jack London’s own experiences with the Klondike gold rush in 1987, ‘The God of His Fathers’ is a collection of short stories detailing the brutality and adversity that awaited men in the unforgiving expanses of the Yukon. Described by many as London’s best and most defining work, his remarkable insight and unflinching realism appeal to fans of both adventure and historical novels.Jack London (1876–1916) was an American writer and social activist. He grew up in the working class, but his unflinching realism eventually earned him the status of one of the highest-paid authors of his time. Many of his novels are considered classics today, his most notable being ‘Call of the Wild’, ‘Sea Wolf’, and ‘White Fang’. Fans of Mark Twain, Rudyard Kipling, and Charles Dickens will enjoy his ability to make the mundane captivating.

"At være jøde betyder oprindeligt både at være af en bestemt tro og at tilhøre et bestemt folk, og i en bog om jødedommen må der naturligvis tages hensyn til begge dele. 'Jødisk eksistens' er da også tilrettelagt således, at læseren får indblik i, hvad den jødiske tro går ud på, og hvordan det jødiske folks historie i hovedtræk er forløbet. I øvrigt skulle det fremgå af bogen, at der i jødedommen ofte finder en vekselvirkning sted mellem det historiske og det eksistentielle. Nye problemstillinger dukker op for troen i historiens forløb, og troen er i sig selv historieskabende.""Jødisk eksistens" handler om det at være jøde set i et historisk såvel som et moderne perspektiv. I bogen beskrives det forhold, forskellige jøder kan have til deres herkomst og deres tro, og hvordan jøderne igennem årtusinder er blevet forfulgt og endnu i dag må kæmpe mod antisemitisme.Peter Boile Nielsen (f. 1946) er tidligere lektor ved N. Zahles Skole med fagene dansk, religion og filosofi. Han har udgivet en række lærebøger til gymnasiet, herunder "Jødisk eksistens. Indfaldsvinkler til moderne jødedom", der oprindeligt udkom i 1999.

Eletaan 1700-lukua Yhdysvalloissa. Englantilaiset ja ranskalaiset kayvat jatkuvia, verisia sotia. Englantilaisen everstiluutnantti George Munron tyttaret Alice ja Cora matkustavat kohti linnoitusta, jossa heidan isansa tyoskentelee. Matka on kuitenkin vaarallinen, erityisesti naisille. Onneksi Munron tyttaret tormaavat valkoiseen erankavijaan Natty Bumpoon seka hanen intiaaniystaviinsa Chingachgookiin ja Unkasiin - viimeisiin mohikaanheimon jaseniin."e;Viimeinen mohikaani"e; on klassikon asemaan noussut James Fenimore Cooperin seikkailuromaani vuodelta 1826. Tarina on taynna toimintaa. Samalla romaani kasittelee Yhdysvaltojen historian surullisia puolia: sotia ja intiaaniheimojen tuhoutumista.-

"Indianerne i dag" er en velskrevet og læseværdig bog om de indfødte amerikaneres livsvilkår i USA. Den beskriver blandt andet, hvordan ringe uddannelsesmuligheder medfører fattigdom og hvordan klassiske westernfilm og -bøger har skabt et diskrimerende syn på den oprindelige befolkning. Forfatteren gennemgår USA’s historie og bogen er forsynet med et stort talmateriale og ordforklaringer. Den er oplagt som undervisningsmateriale til gruppearbejde i de ældste skoleklasser.Heino Døygaard (1936-2022) var dansk forfatter og rejsejournalist. Han har skrevet en lang række bøger om historie og samfund, rejseguides og cykelsport, herunder "Politikens store cykelbog" og "Gyldendals cykelleksikon". Døygaard har modtaget Dansk Historielærerforenings lærebogspris i 1973 og Dansk Forfatterforenings faglitterære pris i 1996.

"Årene fra 1954-1968 var en helt afgørende periode i de sortes frihedskamp i USA. De kæmpede for at erobre de mest elementære rettigheder: De ønskede frihed og lighed og et værdigt liv i det amerikanske samfund. Deres ubestridte leder var Martin Luther King. I 1954 trådte han for første gang frem i offentlighedens søgelys. Da ledede han en busboykot i sydstatsbyen Montgomery.I 1968 blev han skudt, kun 39 år gammel i byen Memphis. I løbet af de år havde negrenes forhold ændret sig afgørende, ikke mindst på grund af Martin Luther Kings gennemslagskraft."Martin Luther King fremstår endnu den dag i dag som en af de største skikkelser i amerikansk historie og et lysende eksempel på, at selv de største mål kan opnås med ikkevoldelige midler. Søren Mølstrøms bog om Martin Luther King fortæller om den karismatiske præsts store kamp for de sortes rettigheder. Bogen gennemgår de mange kampe, som førte til enden på raceadskillesespolitikken i USA. Samtidig lægger Søren Mølstrøm ikke skjul på, at der ved bogens udgivelse i 1994 endnu var store problemer med racisme, der måtte løses, før sejren var vundet.Søren Mølstrøm (f. 1955) er en dansk forfatter, der blandt andet har udgivet biografier om Martin Luther King og John F. Kennedy. Han er oprindeligt uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og har ved siden af virket som forfatter blandt andet udarbejdet en række forfatterportrætter til radioen samt skrevet artikler til aviser og tidsskrifter.

I takt med at civilisationen udviklede sig med rasende fart, måtte mere traditionelle samfund enten tilpasse sig eller forsvinde. Nomaderne i det nordligste Skandinavien havde boet rundt omkring i Lapland i hundredvis af år, men i løbet af 1800-tallet mærkede også de, at deres levevis blev truet.I slutningen af 1890’erne rejser den danske læge Hans Kaarsberg til det svenske Lapland nord for Polarcirklen. Han fortæller om livet blandt de sidste nomader, om deres familieforhold, deres afhængighed af naturen, og hvordan deres liv er indrettet, så det passer med årstidernes skiften. Bogen giver et spændende indblik i de sidste nordiske nomaders liv.Hans Kaarsberg (1854-1929) var en dansk læge og forfatter, der stod bag en lang række bøger og afhandlinger. Han skrev mange romaner og noveller samt rejsebeskrivelser og studier over folkeslag, han stiftede bekendtskab med på sine rejser ud til civilisationens afkroge. Blandt Hans Kaarsbergs mest kendte værker finder vi fortællingerne "Sort og Rødt", "Dårlige tider", "Vildt og tæmmet" samt rejsebeskrivelserne "Gennem stepperne" og "Nordens sidste nomade".

"Jeg ønsker, at samfundet skal kunne rumme mange forskellige kulturer. Samtidig erkender jeg, at et solidarisk samfund ikke kan eksistere uden et fælles værdigrundlag. Menneskerettighederne, ’den demokratiske samtale’ og de demokratiske processer skal efter min opfattelse være grundlæggende for harmonien og sammenhængskraften i samfundet. Men ligestiller man alle kulturer med dette? Og kan alle børn og unge indgå på lige fod i samfundet uden at have tilegnet sig denne kultur?"Indvandrere og deres efterkommere udgør en større og større del af Danmarks befolkning. Hvis integrationen skal lykkes, må man starte allerede i daginstitutioner, skoler og klubber med at tale om kultur, sammenhold og samfund. Per Bregengaards bog diskuterer blandt andet modersmålsundervisning i folkeskolen, interkulturel pædagogik og en lang række andre tiltag og værktøjer, der potentielt kan fremme eller hindre integrationen.Per Bregengaard (f. 1950) er en dansk forfatter og politiker, der i mange år har været aktiv som venstrefløjsaktivist. Han er uddannet cand.mag. i samfundsfag, historie og ulandspædagogik og har blandt andet været skoleborgmester for Enhedslisten og siddet i bestyrelsen for MFRs Venner, en venskabsforening med den senegalesiske bondebevægelse.

When a missionary John Starhurst decides to carry the gospel all around Viti Levu in Fiji, he does not know how these intentions will change his life. The indigenous people still eat the flesh of their enemies, but Starhurst is not afraid – he is sure that the mission will result in good.‘The Whale Tooth’ is an exciting short story by Jack London. It was first published in 1909.Jack London (1876–1916) was an American writer and social activist. He grew up in the working class, but became a worldwide celebrity and one of the highest paid authors of his time. He wrote several novels, which are considered classics today, among these 'Call of the Wild', 'Sea Wolf' and 'White Fang'.

‘Scruff’ McKenzie is a gold prospector and a practical man. If he wants a thing, he usually gets it. But when McKenzie lays his eyes on Zarinska, the daughter of the local indigenous chief, he might not get what he wants – as the Tanana tribe’s shaman is full of white men stealing their women.'The Son of the Wolf' is a short story by Jack London. The story takes place in Yukon, Canada.Jack London (1876–1916) was an American writer and social activist. He grew up in the working class, but became a worldwide celebrity and one of the highest paid authors of his time. He wrote several novels, which are considered classics today, among these 'Call of the Wild', 'Sea Wolf' and 'White Fang'.

"Det år var turen kommet til den pahuterstamme, som Klippedrengen tilhørte. Stammens høvding samlede alle de unge mænd omkring sig og bød dem næste dag at gå på jagt efter kød til festen.De unge mænds øjne skinnede, mens de sad omkring bålet og lyttede til høvdingens ord. De havde længe drømt om festen og jagten forud.Nu talte høvdingen igen. "Den af jer, der kan bringe de største vædderhorn til at sætte i toppen af feststangen, skal lede dansen," sagde han. "Gå nu og gør jer rede til jagten."Pahuterindianerne levede i hundredevis af år i Amerika, inden europæerne invaderede deres land. Hver generation bevægede sig længere og længere væk fra stammens oprindelige levevis, men selv efter indianernes liv havde ændret sig for bestandigt, blev myterne og livssynet ved med at blive delt. "Klippedrengen og andre indianerfortællinger" byder på en lang række historier, myter og beskrivelser af den gamle indianerstammes tro på menneskets slægtskab med dyrene og naturen.Ingrid Hentze, børnebogsforfatter og lærer. Forfatter til en række letlæsningsbøger, der er fremkommet på basis af hendes erfaring med læseforståelse og -læring fra arbejdet som lærer. Genremæssigt er både eventyr, historiske fortællinger og nordiske sagn repræsenteret – og tematisk spænder bøgerne fra indianerfortællinger til trolde, prinsesser og konger.

Diep in het Midden-Amerikaanse regenwoud liggen onder dichte vegetatie duizenden ruïnes verborgen. Het zijn sporen van de Mayabeschaving die bijna 4000 jaar leefde in het huidige Mexico. De Maya’s stichtten gigantische metropolen, ontwikkelden geavanceerde wiskundige kalenders en bouwden piramiden die nog groter waren dan die in Egypte. Maar in korte tijd werden hun steden ontvolkt, waarna hun cultuur in de vergetelheid raakte. Niemand weet hoe dat gebeurd is, en 500 jaar na de ondergang van de Mayabeschaving zijn archeologen, taalkundigen en historici nog steeds op zoek naar de oorzaak van de val van dit volk. En dit is nog maar een van de talrijke vraagstukken die wetenschappers tot dusver niet hebben kunnen oplossen. Want hoewel modern onderzoek ons steeds meer kennis oplevert, staat de geschiedenis nog altijd bol van de mythen, mensen en monumenten die meer vragen oproepen dan antwoorden geven.

Syvällä Väli-Amerikan tiheissä sademetsissä kasvillisuuden peitossa on tuhansia raunioita. Ne kertovat mayakulttuurista, joka vaikutti lähes 4 000 vuoden ajan nykyisen Meksikon alueella. Mayakuninkaat loivat miljoonien asukkaiden yhteiskunnan. Mayojen tiedemiehet laativat edistyksellisiä matemaattisia kalentereita, ja orjat rakensivat pyramideja, jotka olivat jopa suurempia kuin Egyptissä. Äkkiä mayat kuitenkin katosivat kaupungeistaan, ja mayakulttuuri painui unohduksiin. Vielä nytkin 500 vuotta romahduksen jälkeen arkeologit, kirjoitusten tutkijat ja historioitsijat etsivät selitystä mayojen äkilliselle tuholle. Väli-Amerikan kansan arvoitus on kuitenkin vain yksi monista, joita tutkijat eivät ole vielä kyenneet ratkaisemaan. Vaikka nykytiede tarjoaa koko ajan uutta tietoa, menneisyys on yhä täynnä taruja, henkilöitä ja rakennelmia, joiden tiimoilta on osattu esittää enemmän kysymyksiä kuin antaa vastauksia.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Gunnar ja hanen 16-vuotias tyttarensa Liv elavat eristaytynytta, mutta onnellista elamaa vuorilla. Isa ja tytar ovat toistensa vastakohdat: Gunnar on hieman jorottava siina missa tytar Liv on elamaa taynna. Paivat tayttyvat toista ja raamatun lukemisesta. Eraana myrskyisena iltana talon pihaan saapuu tumma ja mystinen Aslak, joka pyytaa majapaikkaa - ja Aslakin saapumisen jalkeen mikaan ei ole Gunnarin ja Livin elamassa enaa ennallaan.Kristofer Jansonin "e;Liv"e; on symbolistinen teos luopumisesta, rakkaudesta ja anteeksiannosta. Teos kasittelee myos monikulttuurisuutta ajalleen poikkeuksellisen kauniilla tavalla. -

Dybt inde i den mellemamerikanske regnskov ligger tusinder af ruiner gemt under den tætte beplantning. De er spor efter mayacivilisationen, der i næsten fire årtusinder beboede vore dages Mexico. Her skabte driftige konger samfund med millioner af indbyggere. Her udviklede videnskabsmænd avancerede matematiske kalendere. Og her byggede en hær af slaver pyramider så store, at de overgik selv egypternes. Men med ét forsvandt mayaerne fra deres byer, og civilisationen sank hen i glemsel. Ingen ved hvorfor, og 500 år efter kulturens kollaps jagter arkæologer, skriftforskere og historikere stadig sandheden om mayaernes pludselige undergang. Gåden om det mellemamerikanske folk er blot én blandt mange, som forskerne endnu ikke har kunnet løse, for selvom moderne forskning hele tiden giver os ny viden, er fortiden stadig fuld af myter, mennesker og monumenter, som stiller flere spørgsmål, end de giver svar.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Op gennem det tyvende århundrede er de højt civiliserede og veludviklede samfund i stadig højere grad blevet stillet over for de traditionelle samfund, hvor man stadig lever, som man har gjort i hundredvis af år.I "Tradition og udvikling" beskriver Mads Lidegaard, hvordan Vestens fremadstræbende, højteknologiske kultur er udviklet gennem tiden, og hvordan de traditionsbundne kulturer har formået at forblive tro mod deres rødder og historie. Gennem bogen øges forståelsen for dem, der er anderledes end en selv, hvilket kun er blevet mere relevant i takt med, at verden bliver mindre, og forskellige mennesker må vænne sig til at leve sammen.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Det europæiske kontinent består af mange stater, men rummer endnu flere folkeslag. Kaj Spangenberg Schmidts bog fra 1980 fortæller om de nationale mindretal, der lever under fremmed styre, ofte mod deres vilje. I 1980 var Sovjetunionen et klokkeklart eksempel på en samling folkeslag, der levede sammen som én nation, skønt deres nationalfølelse kun gjaldt deres eget folk og ikke nationen eller unionen. Også andre steder i Europa lever der nationale mindretal, og det har ofte ført til blodige konflikter.Kaj Spangenberg Schmidt er en dansk journalist og forfatter. Han har blandt andet skrevet bøger om nationalfølelse og nationale mindretal i Europa.

I årene 1927-1930 var den danske opdagelsesrejsende Henning Haslund-Christensen karavanefører for en stor, kostbar og farlig ekspedition i Centralasien. Karavanen bestod af flere hundrede mænd og kameler, og den bevægede sig både gennem snelandskaber og ørkensand, passerede lovløse områder og krydsede Gobi-ørkenen, hvor tilrejsende ikke før havde vovet sig ind. Henning Haslund-Christensens indsamling af etnografisk materiale på rejsen fik stor betydning for danskeres adgang til og viden om den mongolske kultur og historie, omend den i postkolonial optik også kan kritiseres.Henning Haslund-Christensen (1896-1948) var en dansk løjtnant og opdagelsesrejsende med talent for at formidle sine oplevelser skriftligt. Han tilbragte store dele af sit liv i Asien, hvor han især interesserede sig antropologisk for stammefolk i Mongoliet. Hans observationer og beretninger fik stor betydning for senere tids forskning i mongolsk historie, kultur og etnografi, og en del af det kulturarvsmateriale, han indsamlede på sine rejser, findes i dag på Nationalmuseet. I dokumentarfilmen "Fædre og sønner" fra 2018, undersøger Henning Haslund-Christensens søn og barnebarn en mere mørklagt side af opdagerens historie. For måske levede han et dobbeltliv som britisk agent og våbensmugler.

"Men det værste var, at mama ikke havde andre at betro sig til og øse sin sorg ud over end mig. Alle de gange, hvor jeg sad og læste lektier for den ene bordende i køkkenet, og hun sad og arbejdede ved den anden bordende. Selvfølgelig var hun lige så fortvivlet som jeg. Men mens jeg altid bar det hele for mig selv, kunne hun bedst finde lindring ved at snakke om det. Så hun jamrede og beklagede sig og kunne ikke forstå, hvad hun havde gjort, siden hun skulle straffes sådan."I "Endnu et bette nyk" fortæller Gynther Hansen om sit liv i efterkrigstidens Sønderjylland - et område, der under krigen var splittet mellem loyalitet til enten Danmark eller Tyskland. Også i Gynthers egen familie er splittelsen tilstede, og hans bror Lorenz sidder i fængsel for sit samarbejde med nazisterne under krigen. Sorgen efter faderens død og den store fattigdom, der efterfølgende hersker i hans hjem, driver Gynther ud i den store verden, hvor forfatterdrømmene vokser og langt om længe bliver realiseret.Gynther Hansen (1930-2014) voksede op i en tysksindet familie i Varnæs nær Aabenraa i Sønderjylland. Under Anden Verdenskrig sympatiserede hans far og hans storebror med Hitler og nazismen, mens Gynther Hansen selv valgte danskheden. Denne splittelse kom til at fylde meget i hans senere forfatterskab.

Niels Bøgh Andersen følte sig fuldt ud som dansker, men fordi han og hans familie boede nogle få hundrede meter på den anden side af den dansk-tyske grænse, måtte han ligesom så mange andre blive en modvillig del af Hitlers hær. I "Feltdegn fra Harreslev Mark" fortæller han om sine oplevelser rundt omkring i det krigshærgede Europa og de følelser, der følger med at måtte kæmpe for et land, der ikke føles som ens eget. Bogen tager os med til Paris, Moskva, Manino, Belgien og Holland og følger Niels Bøgh Andersens forandring fra soldat til krigsfange og langt om længe til fri mand i et udmattet, smadret og besejret land.Niels Bøgh Andersen (1908-1991) var en dansk lærer og forfatter, der i en årrække var forstander for Jaruplund Højskole. Han voksede op i Sydslesvig og blev derfor indkaldt til den tyske hær under Anden Verdenskrig. Krigen førte Niels Bøgh Andersen til både Frankrig og østfronten, og i 1944 blev han taget som krigsfange. I 1981 udgav Niels Bøgh Andersen erindringsbogen "Krigsdagbog", hvori han fortæller om sine oplevelser under Anden Verdenskrig og den store foragt for krig og rustningsindustri, der blev hans vigtigste udbytte af krigen.

Da politibetjenten Anders Enevig i 1963 debuterede som forfatter med bogen "Prinser og vagabonder", vakte det ikke så lidt opstand. Bogen handlede om de mennesker, han som betjent skulle holde øje med, nemlig vagabonder, sigøjnere, kræmmere, gøglere, gårdmusikanter og andre, der af den ene eller den anden grund blev set skævt til.Men for Anders Enevig var de mennesker, de fleste var så skeptiske over for, ikke bare hyggelige at få en øl med efter arbejdet. De var også en guldgrube af spændende historier, som den unge betjent satte sig for at skrive ned. Det blev til bogen "Prinser og vagabonder", og det viste sig, at danskerne var overordentlig interesserede i de omflakkendes folks liv og historie. Anders Enevig har sidenhen udgivet en lang række bøger om gøglere, vagabonder, cirkusartister og andre skæve eksistenser.Anders Enevig (f. 1923-2013) var en dansk forfatter, historiker og modstandsmand. Han er særligt kendt for sine realistiske og hjertevarme skildringer af gøglere, cirkusartister, sigøjnere, sprittere og andre subsistensløse, som han blandt andet mødte som politibetjent på Nørrebro. Anders Enevig var desuden en af drivkræfterne bag kampen for bevaring af Cirkusbygningen, som efter årevis af utrætteligt arbejde blev renoveret i 1983 og fredet i 1988.

Hvad taler vi om, når vi taler om multikulturalisme? Er det alles ret til frit at vælge sin religion og kultur og kritisere respektløst i et demokratisk samfund? Eller er det tværtimod kulturernes ret til at leve beskyttet mod krænkelser og upåvirket af deres tid?Denne bog undersøger disse spørgsmål i forhold til multikulturalismens virkelighed og dens ideologi. Vi rejser til et multikulturalistisk land og undersøger, hvad der ligger bag dette omstridte begreb i virkeligheden. Hvad er fordele og ulemper ved den reelt eksisterende multikulturalisme?Inden for de seneste tyve år er kulturbegrebet kommet på den politiske dagsorden i den grad, hvor "kultur" i sig selv er blevet en ideologi. Hvor kommer dette kulturbegreb egentlig fra? Hvilke rødder har det i antropologi, filosofi og politik? Hvad betyder det for vores måde at tænke på, når vi uafvidende overtager dette begreb?Kontroversen om multikulturalisme har ændret de politiske fronter. Det synes, som om venstrefløjen forsvarer respekten for mindretalskulturer – mens højrefløjen, især Dansk Folkeparti, står vagt om majoritetskulturen, den nationale kultur. Men er disse frontlinjer reelle? Er de to fronter virkelig så forskellige? Eller udgør de bare to varianter af en og samme måde at forstå kultur på? Forfatterne opfordrer til et opgør med begge fløjes tendens til at spærre mennesker inde i deres kultur.Jens-Martin Eriksen (f.1955) er skønlitterær forfatter og modtager af bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat, Adam Oehlenschläger-prisen for litteratur og Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat. Han har skrevet romaner som "Vinter ved daggry" og "Timernes bro"Frederik Stjernfelt (f.1957) er professor ved Center for Semiotik ved Aarhus Universitet og var redaktør for kulturtidsskriftet KRITIK fra 1993 til 2012. Stjernfelt har udgivet et væld af kulturkritiske bøger som "Formens betydning" og "Rationalitetens himmel" og har bl.a. samarbejdet med Hans Siggaard og Ole Knudsen. Sammen med Jens-Martin Eriksen har han skrevet "Hadets anatomi", "Krigens scenografi" og "Adskillelsens politik".