Feminisme og feministisk teori

Socialismen og ideen om kvindefrigørelse - eller i det mindste en forbedring af kvindens stilling i samfundet - var for en del af de store socialistiske tænkere og filosoffer i 1800-tallet tæt forbundet. I sin afhandling ”Socialisme og kvindefrigørelse i det 19. århundrede” fra 1973 undersøger Drude Dahlerup synet på kvindefrigørelsen hos de førende franske utopiske socialister og de tyske marxister i 1800-tallet, og hun beskæftiger sig bl.a. med Clara Zetkin, Charles Fourier, Karl Marx, Friedrich Engels og August Bebel.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

Elin Wägners ”Ilden overlever natten” (på svensk "Väckarklocka") fra 1941 indeholder en række essays om bl.a. kvindebevægelsen og kvindens stilling i et mandsdomineret samfund. Formålet med bogen, der udkom i flere oplag og skabte en livlig debat i Sverige, var at få folk til at vågne op og se, hvordan "vi handler med Livet, med Guds grønne Jord og med Hjemmene og Menneskene på den." Wägner skildrer i sine kulturkritiske tekster samfundets problemer med et glimt af humor og med en tro på, at menneskene - og nok især kvinderne - i tide vil skride til handling og gøre noget ved den måde, vi behandler vores liv og vores klode på.Bogen udkom første gang på dansk i 1942 og er oversat af Aagot Lading, der bl.a. har skrevet "Dansk Kvindesamfunds arbejde gennem 25 år".Elin Wägner (1882-1949) var svensk journalist, forfatter, kvindesags- og miljøforkæmper og pacifist. Hun skrev artikler, romaner og manuskripter til flere film, og hun var fra 1944 medlem af Det Svenske Akademi.

I 2001 udkom den romantiske komedie ‘Hals store kærlighed’ om den overfladiske Hal, der kun vil date unge tynde modeller. Men efter en skæbnesvanger oplevelse i en fastlåst elevator får Hal nu nyt perspektiv på skønhed. Fra nu af ser han kun kvinders “indre skønhed”. I dette afsnit af podcasten ‘Anden omgang’ tager værterne Lene Stavngaard og Louise ‘Twerk Queen’ på kærligt genbesøg med den prekære komediefilm, der har nogle problemer med at leve op til nutidens standarder.Værter: Lene Stavngaard og Louise KjølsenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildAnden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Popkulturen er med til at forme vores fælles forventinger til køn, kropsidealer og kærlighed. Den er et fundament for fællesskab og humor, men også for begrænsende og decideret problemetiske normer og fordomme, som ikke behøver at få en revival på lige fod med lavtaljede jeans.Gør dig klar til at se alle de største popkulturelle fænomener fra din ungdom i et helt nyt lys - vi lover, du bliver både underholdt og overrasket!Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

’10 things I hate about you’ er en af de helt store teenage film fra 90’erne, og havde flere senere stjerner på rollelisten som fx Julia Stiles, Joseph Gordon-Levitt og ikke mindst Heath Ledger, der i ’10 things’ gjorde det som bad boyen Patrick Verona. I dette afsnit af podcasten ‘Anden omgang’ giver værterne Lene Stavngaard og Louise ‘Twerk Queen’ Kjølsen den et kærligt men kritisk gensyn, når de ser filmen med 2024-brillerne på.Værter: Lene Stavngaard og Louise KjølsenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildAnden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Popkulturen er med til at forme vores fælles forventinger til køn, kropsidealer og kærlighed. Den er et fundament for fællesskab og humor, men også for begrænsende og decideret problemetiske normer og fordomme, som ikke behøver at få en revival på lige fod med lavtaljede jeans.Gør dig klar til at se alle de største popkulturelle fænomener fra din ungdom i et helt nyt lys - vi lover, du bliver både underholdt og overrasket!Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

‘Bring it on’ blev lidt af et fænomen, da den udkom tilbage i år 2000. Med Kirsten Dunst i spidsen for et hold ambitiøse cheerleadere satte filmen gang i danserutinerne på pigeværelser verden over. I dette afsnit af podcasten ‘Anden omgang’ tager værterne Lene Stavngaard og Louise ‘Twerk Queen’ Kjølsen et kærligt favntag med teenagekomedien, og ser på hvordan filmen har været med til at farve en hel ungdom. Det hele sker med 2024-brillerne på, så vær klar til et kritisk gensyn med ‘Bring it on’Værter: Lene Stavngaard og Louise KjølsenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildAnden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Popkulturen er med til at forme vores fælles forventinger til køn, kropsidealer og kærlighed. Den er et fundament for fællesskab og humor, men også for begrænsende og decideret problemetiske normer og fordomme, som ikke behøver at få en revival på lige fod med lavtaljede jeans.Gør dig klar til at se alle de største popkulturelle fænomener fra din ungdom i et helt nyt lys - vi lover, du bliver både underholdt og overrasket!Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

”Kvindesagen er den største i verden, ikke alene fordi den omfatter over halvdelen af menneskeslægten, men fordi harmoni mellem kønnene er grundbetingelsen til den borgerlige lykke.” (Fra udgivelsens forord af Johanne Meyer)I sin pjece om kvindesagen, udgivet af Kvindelig Fremskridtsforening i 1892, understreger Karl Fred. Jensen vigtigheden af, at mændene ikke udelukkende overlader kampen for kvindernes rettigheder til kvinderne selv. Med udgangspunkt i den konkrete samfundsvirkelighed og en humanisme, der omfatter hele menneskeheden, argumenterer forfatteren for, at kvindesagen i allerhøjeste grad også er en mandesag.Karl Fred. Jensen (1858-1932), født i Svensmarke, var en dansk mejeribestyrer, journalist og kvindesagsforkæmper. Han skiftede navn i 1903 til Klintø og udgav under dette navn bl.a. erindringsværket ”Husmandssønnens livseventyr” (1903-06).

Hätte Shakespeare eine Schwester gehabt, ebenso begabt wie er, wie wäre es ihr ergangen? Welche Widerstände mussten Jane Austen oder die Brontë-Schwestern überwinden? Im Oktober 1928 hielt Virginia Woolf zwei Vorträge am ersten Frauencollege Großbritanniens an der Universität Cambridge. Ob ihnen bewusst sei, fragte Woolf ihre Zuhörerinnen, dass sie vielleicht »das am häufigsten abgehandelte Tier des Universums« seien? Schließlich wurde Literatur über Frauen fast ausschließlich von Männern verfasst. Aus Woolfs Vorträgen entstand der Essay Ein Zimmer für sich allein, den sie ein Jahr später veröffentlichte. Bereits zu Woolfs Lebzeiten gepriesen, wurde ihre Abhandlung über Frauen und Literatur zu einem der wegweisenden Texte der Frauenbewegung. Engagiert, poetisch, erfahrungssatt und ironisch analysiert Woolf Geschlechterdifferenzen und führt aus, was Frauen brauchen, um große Literatur zu produzieren: finanzielle, vor allem aber geistige Unabhängigkeit, im viktorianischen England symbolisiert durch ein eigenes Zimmer.Sandra Voss moderiert Konzerte und Podcasts, spricht Hörbücher ein und synchronisiert u. a. für ARTE und 3Sat.Virginia Woolf (1882–1941) gilt als Englands größte Autorin der Moderne. Ihre Romane werden in einem Atemzug mit James Joyce und Marcel Proust genannt, zudem verfasste sie zahllose Essays und hinterließ umfangreiche Tagebücher. Obwohl Tochter einer wohlhabenden Intellektuellen-Familie – Thomas Hardy und Henry James gingen in ihrem Elternhaus ein und aus – hat sie nie eine Schule, geschweige denn eine Universität besucht. 1917 gründete sie gemeinsam mit ihrem Mann Leonard den Verlag The Hogarth Press, in dem auch »Ein Zimmer für sich allein« erschien. Als Opfer sexuellen Missbrauchs in der Familie, litt sie zeitlebens unter wiederkehrenden schweren Depressionen. Am 28. März 1941 fand ihr Mann einen Brief auf dem Kaminsims, der mit den Zeilen begann: »Liebster, ich fühle deutlich, dass ich wieder verrückt werde …« Virginia Woolfs Leiche wurde in einem nahegelegenen Fluss entdeckt.

Aufruf und Anleitung für mehr Engagement: ein Hörbuch für alle, die gern politisch aktiver wärenDrastische Meinungsäußerungen und Aktionen sind die Treiber, ohne die keine Veränderung entstehen kann, weiß Victoria Müller. Mit 10 Jahren demonstrierte sie zum ersten Mal, mit 14 machte sie auf einer Anti-Nazi-Demo mit einem Polizeiknüppel Bekanntschaft. Heute evakuiert sie mit ihrem Tierschutzverein Tiere aus dem ukrainischen Kriegsgebiet und tritt leidenschaftlich und streitbar für Gleichberechtigung ein. In ihrem politischen Sachbuch erzählt Victoria Müller von ihren eigenen Erfahrungen als Aktivistin: Mehrmals stößt sie bei ihren Aktionen an die Grenzen des Erlaubten und fordert konventionelle Normen heraus.Gesellschaftlicher Wandel braucht den Einsatz und das Engagement von uns allenDas ist die These von Victoria Müller. Beispiele aus der Geschichte wie die Frauen- und Bürgerrechtsbewegungen zeigen: Radikale Proteste sind notwendig als Katalysator für gesellschaftliche Veränderungen. Victoria Müller ermutigt uns dazu, unangepasst zu sein und gegen Ungerechtigkeit Widerstand zu leisten.Be a rebel! ist ein Manifest für Menschen, die sich für eine bessere Zukunft einsetzen wollen.Victoria Müller, 1988 in Ostdeutschland geboren, studierte Germanistik, Anglistik und Geschichte. Sie arbeitet als Moderatorin, freie Autorin und haltungsstarke Content-Creatorin. In ihrer Kolumne "Retrospektiv" im VETO Magazin behandelt sie soziale Bewegungen. Zusätzlich engagiert sie sich aktiv im Tierschutz und hat mit anderen den Verein ddao Tierschutz e. V. gegründet, der vor allem in der Ukraine und anderen Krisen- und Kriegsgebieten tätig ist. Für ihre Tierschutzarbeit wurde sie mehrfach ausgezeichnet. Sie erklärt in ihrem Instagram-Format "Das kritische Wörterbuch" komplexe politische Begriffe verständlich, um mehr Menschen in gesellschaftliche Diskussionen einzubeziehen. Victoria lebt in Berlin und arbeitet an ihrem Traumprojekt, dem Aufbau eines Lebenshofs in Brandenburg.

“Los niños que terminen pueden ir al recreo”, dice la maestra. Julia se queda sentada en su pupitre hasta que le explican que con “niños” la maestra se refiere también a las niñas. Más tarde, en gimnasia, el profesor dice: “Los niños que quieran formar parte del equipo de fútbol que levanten la mano”. Julia alza la mano, pero el profesor, incómodo, le dice que se refería solo a los niños. Julia está estupefacta; no entiende nada.Como la niña de esta anécdota, todas las mujeres tienen que aprender a deducir desde pequeñas cuándo están incluidas y cuándo no en el masculino genérico. La realidad es que se educa de modo distinto a unas y otros, se nombran de modo diferente, se naturaliza la diferencia cultural como resultado artificial de las diferencias biológicas.¿A qué nos referimos cuando hablamos de lenguaje inclusivo? ¿Es lo mismo que lenguaje “políticamente correcto” o no tiene nada que ver? ¿Cómo comunicarnos sin dejar fuera del discurso a la mitad de la población? ¿Cómo expresarnos de forma correcta, amena y comprensible sin discriminar a nadie? ¿Es nuestro lenguaje sexista? ¿Y las autoridades encargadas de darle esplendor?En este libro no encontrarás propuestas extremas ni definitivas, pero sí muchas herramientas para comenzar a utilizar el lenguaje inclusivo de forma sencilla, con multitud de ejemplos y mucho humor. Porque la solución está en la punta de la lengua.Este audiolibro está narrado en castellano.Feminista impenitente e impertinente, María Martín Barranco es licenciada en derecho y desde niña se aficionó a los diccionarios, la lectura y las palabras en general.Es especialista en la evaluación de impacto de género, el análisis y detección de necesidades en el ámbito de la igualdad y el desarrollo y puesta en práctica personalizada de medidas de igualdad de género en entidades públicas y privadas.Lleva más de quince años colaborando con organismos públicos y privados en España y Latinoamérica y participa habitualmente en conferencias, tertulias y en diversos medios de comunicación.Es autora de ensayos como “Ni por favor ni por favora” (2019, 4ª ed.), “Mujer tenías que ser” (2020, 2ª ed.), “Punto en boca” (2022) o “La desfachatez machista” (2023).

”Han er rejst! Han er rejst! Jeg siger det om og om igen for mig selv, jeg skriver det, for at være sikker på, at det er sandt, for at prøve, om det gør ondt. Så længe han var her endnu, mærkede jeg slet ikke, at han skulle rejse. Han lagde omhyggeligt alt til rette, gav bestemte ordrer og sagde til mig: ’Annie, du må endelig ikke glemme at …’, så brød han af og fortsatte: ’Men du gode gud, sikken et bedrøveligt ansigt du sætter op! Jeg er mere ked af at se dig så ked af det end af at skulle rejse!’””Claudines farvel” er den sidste bog i Colettes berømte fortællinger om den viljestærke og egenrådige Claudines liv fra barn til voksen. I denne bog er Claudine blevet ældre og lykkeligt gift og bruger sine egne erfaringer til at rådgive sin veninde Annie, der er fanget i et ulykkeligt ægteskab med den dominerende og kedelige Alain, som hun har kendt, fra hun var barn. Annies kamp for at løsrive sig fra det konventionelle ægteskab er imidlertid svær, for det er både omgivelsernes forventninger til en god kones opførsel og hendes egne, der skal brydes med, før hun kan blive lykkelig og frigjort.”Claudines farvel” udkom første gang i 1903.Sidonie-Gabrielle Colette (1873-1954) var en fransk forfatter, der skrev et væld af anmelderroste romaner og skuespil under pseudonymet Colette. På trods af sit skandaløse privatliv med affærer med både mænd og kvinder og tilmed sin egen stedsøn var Colette en af Frankrigs største forfattere. Hun var officer i Æreslegionen og var den første kvinde i Frankrig, der fik en statsbegravelse. Hun debuterede som forfatter i 1900, men slog først for alvor igennem i 1920 med romanen ”Chéri”. Hendes roman ”Gigi” fra 1945 blev senere filmatiseret af Vincente Minnelli.

Den danske seminarieforstander og kvindesagsforkæmper Birgitte Berg Nielsen gik ind for, at husholdning burde være et fag med uddannelse og forskning på niveau med andre fag – både i skolen og på universitetet. Hun argumenterer for sine tanker i foredraget ”Kvindesag og husgerning”, som hun holdt i 1920. Det udkom første gang på skrift samme år.Birgitte Berg Nielsen (1861-1951) var seminarieforstander og kvindesagsforkæmper. Hun havde særlig tilknytning til husholdningssagen og åbnede i 1905 seminarium og husholdningsskole på Frederiksberg. Hun kæmpede gennem mange år for at gøre husholdningsfaget til et videnskabeligt fag på linje med andre universitetsfag – hvilket dog aldrig lykkedes. Birgitte Berg Nielsen er forfatter til flere lærebøger om kost, ernæring og husholdning.

I denne episode ser Lene og Louise på den legendariske ungdomsfilm 'American Pie' fra 1999. Med sin humoristiske og ligefremme tilgang til sex og festkultur var den nærmest revolutionerende, da den kom frem.Vi følger de fem mandlige venner, hvis højeste mål i livet er at have 'valid consentual sex' inden skoleårets afslutning. Filmen er fuld af ikoniske oneliners og havde som en af de første amerikanske ungdomsfilm eksplicit nøgenhed og utallige onaniscener. Men hvordan er det at se 'American Pie' i dag? Og hvad har den lært os om seksualitet, kønsstereotyper og 'den første gang'?Anden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

I denne episode handler det om 'Pretty Woman' en af 90'ernes mest ikoniske og højtelskede romantiske komedier. Det skal handle om Luder/Madonna-komplekset, penge, eventyr, emotional labour og den amerikanske drøm. Og hvordan en historie om en sexarbejder og en millionær blev til en feelgood familiefilm med genudsendelsespotentiale?Anden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

Denne episode har Lene - og Louise - virkelig glædet sig til! Det skal nemlig handle om det Spice Girls, den ubestridt største pigegruppe fra 90'erne, der overvældede verden med Girl Power. Lene og Louise taler om Spice-traumet i folkeskolen, konceptbands, feminisme, kvinderoller og så prøver de at finde nogle lidt mere passende navne til de fem Spice Girls.Anden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

I denne episode handler det om The Notebook, en af de største romantiske komedier fra start-00'erne, og filmen der får både Lene og Louise til at græde, selvom det irriterer dem grænseløst. I The Notebook handler det om den helt store, dramatiske kærlighed, der overvinder al modstand. Men holder narrativet om den eneste ene stadig i dag? Lene og Louise ser nærmere på den krænkende scoring, det grænseoverskridende parforhold og den umulige kærlighed.Anden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

I denne episode handler det om den legendariske film Clueless, en 90'er-klassiker der fik os alle sammen til at drømme om Cher's højteknologiske klædeskab. Og en film, der på trods af tyk 90'er-ironi, virkelig spejlede Lene og Louises teenagefølelser. Men hvad lærte filmen os om status, materialisme, venskaber og værdier i et teenageliv? Lene og Louise taler om dating, scoringer, unpaid work og hvorfor Clueless faktisk er en sci-fi-film.Anden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

I denne episode handler det om Britney Spears, der på alle måder er og var et fænomen. En popprinsesse, der i 30 år har præget popkulturen med selvfølgelig sin fantastiske musik, men også med hendes famøse break-down i 2007, hendes kulørte privatliv og ikke mindst hendes kamp for at vinde sin myndighed tilbage som kulminerer i 2021. Lene og Louise vender temaer som undertrykkelse af kvinders seksualitet, luder-Madonna-komplekset og hvordan det er at være kvinde i musikbranchen.Anden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

I denne episode handler det om de VÆRSTE boyfriends fra 90'erne og 00'erne. Både de fiktive fra tidens film, men også de kendte mænd, der fyldte i datidens sladderspalter og på de røde løbere, og retrospektivt måske ikke var så dreamy i virkeligheden. Det er blandt andet virkelighedens Tommy Lee, Kevin Federline, Nick Lachey, men også Ross fra Venner og Dylan fra Beverly Hills.Anden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

I dagens episode ser Lene og Louise på den danske ungdomskomedie 'Kærlighed ved første hik' fra 1999. Den danske (og måske mere relaterbare) pendant til 'American Pie', hvor vi følger 1.g'eren Viktors jagt efter 3.g'eren Anja. En film, der handler om 'første gange', lyst og hvor det vrimler med eufemismer. Lene og Louise taler om romantiseret stalking, fraværende forældre og alt for investerede lillebrødre.Anden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

I denne episode taler Lene og Louise om en meget vigtig kilde til viden om køn, krop og seksualitet for teenagere i en verden uden internettet - nemlig Vi Unge-magasinet. Et magasin, der har fungeret som fyrtårn for ungdoms- og populærkultur med dens modereportager, datingtips, hvem-er-du-tests og ikke mindst brevkassen, der gav unge råd om både dating, venner, familie sex, krop og ungdomsliv.Lene og Louise læser brevkassespørgsmål og -svar og tager temperaturen på samfundsånden i en af Vi Unges mange tests.Anden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

Denne episode handler om en bog, som hverken Lene eller Louise rent faktisk læste som teenagere, men som alligevel gennemsyrede tidens film, tv-serier og datingkultur. Der er selvfølgelig tale om bogen ‘The Game’ af Neil Strauss fra 2005, der introducerede begrebet ‘pick-up-artitst’ og handlede om, hvordan mænd kunne overtale kvinder til at gå i seng med dem gennem alle mulige og umulige tricks og spil.Men hvad er historien bag ‘The Game’? Og hvilke scoretricks derfra fandt Louise ud af, at hun faktisk selv har benyttet sig af? Derudover skal det handle om peacocking, mandling seksualitet, og om at gøre kærlighed til et spil og kvinder til brikker.Anden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

Denne tekst fra 1882 indeholder N. Zahles oprindelige ideer, som lagde kimen til piger og kvinders ret til uddannelse i Danmark.N. Zahle argumenterer i dette samfundsorienterede politiske kampskrift "for Kvindens fuldkomne ligeberettigelse med Manden, (..) juridiske Frihed ved siden af ham, selv i de allernærmeste Livsforbindelser".Med referencer til Clara Raphael og den tidlige kvindekamp redegør forfatteren for den danske kvindesags status i samtiden og argumenterer konkret for, at den vigtigste indsats i kampen for kvinders rettigheder er kvinders ret til uddannelse.Natalie Zahle (1827-1913) var pædagog, skoleleder og kvindesagsforkæmper. Hendes altoverskyggende fokusområde, og det som hun huskes for, er hendes vedholdende og succesfulde arbejde for piger og kvinders ret til uddannelse. Hendes ideers arv er materialiseret i N. Zahles Skole i København, som hun grundlagde i 1851.

"Forestillingen om det kvindelige er i vor kultur forbundet med synlighed og overflade og med det at være billede. Derfor har der traditionelt været en tæt sammenhæng mellem de visuelle massemedier og kvindelighed."I 1990’erne begyndte kommercielle tv-kanaler som TV2 og TV3 for alvor at vinde indpas på de danske tv-skærme. Samtidig blev det mere og mere normalt at se satellit-tv og kabel-tv. På den måde kom de klassiske public service-tilbud, som traditionelt havde fokuseret på oplysende indhold, i konkurrence med kanaler, der ikke gik af vejen for at bruge noget af det, der trak allerflest seere til: en seksualiseret kvindelig studievært eller skuespiller, som kunne trække folks opmærksomhed til sig."Kvinden som ikon" handler om, hvordan kvinden er blevet brugt som sexobjekt og blikfang på tv op igennem 1980’erne og 1990’erne. I bogen beskrives forskellige trends inden for tv-indhold, og der fokuseres desuden på, hvad denne markedsføringsstrategi har gjort ved kvindesynet. Bogen udkom første gang i 1995.Vibeke Pedersen (f. 1945) er lektor emerita ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Hun har forsket i emner som feminisme, postfeminisme og køn i tv-serier og har endvidere skrevet bøger om disse emner.

Ce livre qui s'est hissé en tête des ventes du Sunday Times est considéré comme la « Bible féministe » du XXIe siècle.Imaginez un monde où tout est conçu pour les hommes au détriment de votre santé, de votre sécurité et de votre confort. Un monde où vous avez froid sur votre lieu de travail, et où certains médicaments peuvent être mortels simplement parce que les tests sont effectués sur des hommes. Caroline Criado Perez montre dans son enquête stupéfiante que les femmes sont tout simplement absentes de la majorité des études statistiques, mettant en évidence l'importance de leur inclusion dans la conception des infrastructures et des équipements quotidiens.Une lecture essentielle pour comprendre les enjeux de l'égalité des genres dans notre société.Caroline Criado Perez est une journaliste et activiste britannique, spécialisée dans les études de genre. Elle est notamment à l’origine de la campagne pour faire figurer une femme sur les billets de banque anglais. En 2019, elle a remporté le prestigieux FT & McKinsey Business Book Award grâce à son livre « Femmes invisibles ».

Hvorfor er kvindernes bidrag til den kristne kultur blevet udeladt i historiebøgerne?Med udgangspunkt i begrebet androcentrisme (mandsorienteret dominans) undersøger Karen Glente i "Hellige kvinder" fra 1985 kvindernes placering i den kristne tradition. Fokus ligger på middelalderen, og en stor del af analysematerialet er skrifter fra nonner, herunder Marie af Oignes, Christina af St. Trond, Margareta af Ypres og Lutgard af Aywières.Bogen er en filologisk, tekstnær gennemgang af emnet, og den er relevant for alle med interesse i middelalderen, nonner, kristendom og feminisme.Karen Glente (f. 1936) er cand.mag. i klassisk og middelalderlig latin, religionshistorie og dansk, og lic.phil. i religionssociologi. Hun er forfatter til en række bøger, hvor et af de gennemgående temaer er køn.

"I skrivningen af den europæiske idéhistorie er mennesket en mand med tilhørende kvinder."Sådan skriver Karen Glente i bogen "Mennesket og kvinden" fra 1992, og det er netop denne påstand, der bliver undersøgt i bogen gennem et videnskabeligt blik på den europæiske filosofiske traditions forståelse (eller mangel på samme) af kvindekønnet.I bogen berører forfatteren bl.a. 1800-tallets dannelsesbegreb, romantikkens filosofi, Kant, Fichte, Schopenhauer, Nietzsche og Marianne Weber.Karen Glente (f. 1936) er cand.mag. i klassisk og middelalderlig latin, religionshistorie og dansk, og lic.phil. i religionssociologi. Hun er forfatter til en række bøger, hvor et af de gennemgående temaer er køn.

Pourquoi Noor, princesse indienne, s'est-elle engagée en 1940 dans les services d'espionnage britanniques plutôt que d'attendre à Londres que la guerre se termine ? Quel appel Susan Travers a-t-elle entendu pour quitter sa luxueuse vie d'aristocrate et suivre les troupes du général de Gaulle à Bir Hakeim ? Pourquoi l'infirmière Geneviève de Galard a-t-elle choisi de partager les souffrances des blessés dans l'enfer de Diên Biên Phu, jusqu'à refuser d'être libérée avant eux ? Quelle passion a animé Lily qui, à moins de vingt ans, a défié les aviateurs d'Hitler au-dessus de Stalingrad, ou la poétesse Hannah qui a fui la Hongrie antisémite pour y revenir en agent secret britannique au moment même où les nazis vont envahir son pays ? Plus près de nous, pourquoi Jihane la Kurde a-t-elle renoncé à sa vie de femme pour combattre les monstres de Daesh, sachant sa tête mise à prix ? Quel déclic a poussé Cassiopée, une jeune étudiante de moins de trente ans, à s'engager dans l'armée française et devenir espionne dans le cadre de l'opération Barkhane au Mali, sillonnant les terres djihadistes au mépris de tous les dangers ?À travers ces sept portraits de femmes engagées, héroïnes exemplaires, c'est toute la force du courage au féminin qui s'impose dans ce formidable hommage.© Les Presses de la Cité, 2022Ancienne avocate d'affaires, Marie-Laure Buisson est aujourd'hui légionnaire de 1re classe d'honneur, colonelle de la réserve citoyenne de l'armée de l'air et marraine du 4e Régiment étranger.

Die Ehe ist in unserer Gesellschaft unantastbar. Trotz ihrer Institutionalisierung wird sie als Inbegriff der Liebe romantisiert und mythisch verklärt. Dabei verschärft eine Heirat für Frauen oft die Ungleichheit, und sie führt zu finanzieller Abhängigkeit. Die Bestseller-Autorin Emilia Roig blickt hinter die Fassade eines patriarchalen Konstrukts und weist Wege zu einer Revolution der Liebe.Die Ehe normiert Beziehungen und Familie, kontrolliert Sexualität, den Besitz und die Arbeitskraft. Sie ist eine wichtige Stütze des Kapitalismus und lässt uns in binären Geschlechterrollen verharren. In ihrem mutigen und provokanten Buch ruft Emilia Roig daher das Ende der Ehe aus. Sie hinterfragt die Übermacht der Paare und untersucht, ob man Männer lieben und zugleich das Patriarchat stürzen kann. Letztlich wäre eine Abschaffung der Ehe nicht nur für Frauen befreiend, sondern für alle. Denn nur dann können wir Liebe in Freiheit und auf Augenhöhe miteinander neu denken und leben.Emilia Roig ist die Gründerin und Geschäftsführerin des in Berlin ansässigen Center for Intersectional Justice (CIJ), einer gemeinnützigen Organisation, die sich für Gerechtigkeit, Gleichberechtigung und ein Leben frei von systemischer Unterdrückung für alle einsetzt. Ihre Erfahrung, in einer algerisch-jüdisch-karibischen Familie in Frankreich aufzuwachsen, prägte ihr Engagement und ihre Leidenschaft für intersektionale soziale Gerechtigkeit. Seit 2020 lehrt sie an der Hertie School in Berlin, von 2015 bis 2020 war sie Faculty Member des Social Justice Study Abroad Program der DePaul University of Chicago und hat an Universitäten in Frankreich, Deutschland und den U.S.A. zu Intersektionalitätstheorie, Postcolonial Studies, Critical Race Theory, Queer Feminism und Internationalem und Europäischem Recht unterrichtet. Sie hat in Politikwissenschaft promoviert, und hat einen Master of Public Policy und einen MBA in internationalem Recht. Vor ihrer Promotion arbeitete sie intensiv zu Menschenrechtsfragen bei der UN in Tansania und Uganda, bei der Deutschen Gesellschaft für Internationale Zusammenarbeit (GIZ) in Kambodscha und bei Amnesty International in Deutschland - und entschied sich, den Bereich der Entwicklungszusammenarbeit zu verlassen, um sich auf soziale Gerechtigkeit in Europa zu konzentrieren. Sie war Jurymitglied des Deutschen Sachbuchpreises 2020, wurde 2020 zum Ashoka Fellow ernannt und erhielt 2021 den Edition F Award "Wege aus der Krise" in der Kategorie "Gesellschaft". Emilia widmet sich der Aufgabe, Menschen zu inspirieren, sich von Unterdrückungssystemen zu lösen, neue Narrative zu schaffen und das kollektive Bewusstsein zu verändern. Sie ist die Autorin des Bestsellers WHY WE MATTER. Das Ende der Unterdrückung. 2022 wurde sie als "Most Influential Woman of the Year" im Rahmen des Impact of Diversity Prize gewählt.

La vague féministe déferle sur les réseaux sociaux, explose dans le monde du travail et pousse de plus en plus de femmes dans les rues (manifestations, collages...). Mais qu'en est-il de l'intime ? Est-ce que les notions féministes réussissent réellement à pénétrer la solide bulle du couple ? Est-ce que nous parvenons, après #metoo, à construire autrement notre couple, notre sexualité, et à dissoudre la notion obsolète de devoir conjugal ?Ce terme de "devoir conjugal", entendu dans le sens commun comme l'idée de devoir à son partenaire des relations sexuelles régulières, a évolué au fil du temps et a recouvert différentes réalités (institution du mariage, rôle de la reproduction, légifération de la sexualité, moralisation de la sexualité...), et si ce terme semble aujourd'hui désuet, la sexualité contemporaine est pourtant porteuse de cet héritage.Après une contextualisation historique et juridique, l'autrice interroge le couple à travers de nouvelles réalités et celles héritées : sexualité, consentement, morale sexuelle, viol conjugal, charge sexuelle, mariage...Après #metoo, le devoir conjugal est-il toujours d'actualité ?Fanny Anseaume est une jeune femme de trente ans qui, après quelques années à travailler dans la mode, a voulu prendre une autre voie. Étudiante en sociologie, féministe convaincue mais toujours en construction, elle souhaite partager un peu de son expérience pour peut- être ouvrir des discussions. Elle est l'autrice de Tu ne vas pas sortir comme ça ? — Le féminisme expliqué à mon père. Elle vit à Nantes.

Le livre audio de « Affirmez-vous ! », lu par l'auteure.« Si j’observe autour de moi les femmes de ma génération, je les découvre belles, talentueuses, courageuses, pleines de dynamisme... Et en même temps complexées, hyperpenseuses, épuisées, se faisant du souci pour tout... Ces femmes que je côtoie me donnent l’impression d’être les victimes d’un perpétuel sentiment d’infériorité. Pourquoi éprouvent-elles le besoin d’en faire toujours plus pour justifier leur existence ? »Dans cet ouvrage éclairant, Marie-Laurence Cattoire montre de quelle manière les injonctions dont nous avons hérité infusent dans notre quotidien de femme. Ces injonctions créent un plafond de verre pas seulement professionnel mais qui contamine tous les aspects de notre vie. L’auteure met ainsi à jour le mécanisme de la double contrainte qui nous plonge dans des situations intenables.À partir de son propre parcours, Marie-Laurence Cattoire partage des expériences, des pratiques et de nombreux exercices inattendus et concrets pour aider les femmes à retrouver leur place, leur puissance et leur joie de vivre. Pour les aider à éclore, enfin.Marie-Laurence Cattoire est cheffe d’entreprise et pratique la méditation depuis vingt ans. Elle l’enseigne dans le cadre de l’École de méditation fondée par Fabrice Midal. Créatrice du blog Méditation & action, elle est l’auteure des best-sellers La méditation et La méditation de la bienveillance aux éditions Leduc.