Kønsstudier og kønsgrupper

Hvordan satte den kønslige ulighed i samfundet sine spor i det private liv for et gift par i slutningen af 1800-tallet?I "Et ægteskab" fra 1889 møder vi en gift kvinde, som lever i et forhold, hvor hun ikke har mulighed for at udleve sit begær. Det fører til, at hun begiver sig ud i et nyt kærlighedsforhold, hvilket fører en erkendelsesrejse med sig, og hun bliver til slut forsonet i en erkendelse, både af hendes tids samfundsmæssige problemer og af den omsorgsfulde kærligheds natur.Det er en interessant fortælling, der giver indblik i datidens spørgsmål om kvinders ret til at definere deres eget begær samt spørgsmålet om kønsroller og familieformer.Massi Bruhn (1846-1895) var en dansk forfatter og kvindesagsforkæmper. Hun var datter af Thora Sevine Grønbech og skovfoged Georg Diderik Ludvig Sigismund B. Ved morens død flyttede hun fra barndomshjemmet i Gribskov til København og blev her en del af kredsen omkring Georg Brandes, hvor hun udfoldede sit virke, som dels var politisk og dels skønlitterært. Hun debuterede i 1888 med "Et lægemiddel", en føljeton om en kvinde som kureres for sin ulykkelige kærlighed gennem socialt arbejde, og hun bidrog desuden til tidsskrifter om kvindesagen, bl.a. bladet "Kvinden og Samfundet". Hovedværkerne er "Alt for fædrelandet" (1891) og "Et ægteskab" (1889).

Til en fest får vejrvært og smykkedesigner Cecilie Hother et "female-crush" på den lidt ældre vinekspert Annelise Ladegourdie. Dette afsnit handler om aldersforskel i venskabet. Betyder det overhovedet noget, og hvad har de to lært af hinanden på tværs af aldersgrænser? Lyt med og hør Cecilie og Annelise tale om vin, bonusbørn, og hvor meget et "venindegreb" kan hjælpe midt i en dyb sorg.Hvornår er man egentlig en god veninde? Og ikke mindst hvordan? Flere forskere har udråbt venskabet til at være den nye grundsten i det moderne menneskes til tider kaotiske liv. Men det der med at få gode venner er ikke lige nemt for alle. For podcastvært Freia Dam har det altid været svært at gennemskue de mange uskrevne regler og forventninger, som (potentielle) veninder har haft til hende. Derfor har hun inviteret en række kendte kvinder og deres udvalgte veninder i studiet for at blive klogere på de uskrevne veninde-regler. For hvordan holder man egentlig fast i en veninde, og hvorfor er det overhovedet umagen værd?Vært: Freia DamProduktion og klipning: Rikke RommeRedaktør: Sara Wilkins, alt.dkProduceret af Talk Town, Story House EgmontFreia Dam er journalist, radiovært og podcastproducent. Hun står blandt andet også bag Talk Town podcastene ’Hele vejen rundt’ og ’Fit Living Podcast’.

En praktisk guide til større ligestilling: Sådan frigør vi kvinders karrierer fra arbejde, der ikke bliver belønnet. Nej-klubben blev stiftet af fire kvinder med endeløse to-do-lister og med det formål at få deres arbejdsliv under kontrol. Selv når de løb hurtigere end alle andre, var de stadig bagud i forhold til deres mandlige kollegers løn og karriereforløb. Denne bog afslører resultatet af mere end ti års banebrydende forskning: at kvinder overalt er belastet med "ikke-forfremmende arbejde": planlægning af sommerfesten, screening af praktikanter, pleje af den tidskrævende klient eller simpelthen at hjælpe andre med deres arbejde. Professorerne Linda Babcock, Brenda Peyser, Lise Vesterlund og Laurie Weingart dokumenterer, hvordan kvinder overalt udfører disse opgaver. Denne ubalance efterlader kvinder overbebyrdede og gør, at virksomhederne mister indtægter, produktivitet og ikke udnytter deres største talenter. Nej-klubben viser, hvordan du laver små, men vigtige ændringer i dine egne arbejdsbyrder og træffer klogere beslutninger om det arbejde, du påtager sig. Samtidig belyser forfatterne, hvordan varige forandringer kræver, at organisationer revurderer, hvordan de tildeler og belønner arbejde for at udjævne vilkårene for alle deres medarbejdere. Med hårde data, personlige anekdoter fra kvinder af alle slags, arbejdspladsvurderinger til øjeblikkelig brug og innovative råd fra rådgivning i Fortune 500-virksomheder vil denne bog ændre samtalen om, hvordan vi fremmer kvinders karrierer og opnår ligestilling i det 21. århundrede

Ja, så skal vi til det igen. Den ene dag om året, hvor værdierne ryger ud - i takt med at der hældes mere og mere ind. Om man vælger at svælge i svinesylte og høvle snaps ned, mens man trækker trusserne ned og smækker måsen op på kopimaskine, må stå for egen (og chefens) regning. Medmindre man har en partner, man skal se i øjnene dagen efter. Så kan man måske i stedet bruge dagen inden til at tage sin elskede i favnen og tage temperaturen på sig selv og sit forhold – så er risikoen for de moralske tømmermænd i al fald mindre.‘Kvart i sex’ er et sjovt og seriøst sex-udviklingsprogram for voksne. De to praktiserende sexologer Amanda Lagoni og Asgerbo er kontante, kærlige og konkrete i deres snak om det, vi alle oplever og kender til, når det kommer til sex, kærlighed og parforhold - også det, der er svært og gør ondt. Amanda Lagoni og Asgerbo deler ud af deres viden og erfaring, og giver dig konkrete redskaber og råd til et bedre sexliv. Alt det på bare et kvarter!Amanda Lagoni er uddannet og certificeret Sexolog og Parterapeut fra Sexologiskolen ‘Mercury Uniflow’ på Islands brygge. Hun driver sin egen klinik i København. Derudover holder hun workshops, foredrag og skriver for magasinet Chrichri.dk.Asgerbo er certificeret sexolog med speciale i funktionsnedsættelser og mandens seksualitet, og er ophavsmand til handisex.dk. Asgerbo arbejder med alle aspekter af seksualiteten for mennesker med nedsat funktionsevne og underviser derudover også hjælpepersonale, pårørende og fagfolk.

Vi har dem alle – de små nydelsesfulde ting vi hver især tyer til, når ingen ser os. Og som vi skammer os over at kunne lide i al hemmelighed. For nogle er det at binge 'sex education' på Netflix, for andre at høre kvart i sex, når kæresten sover – og så er der dem, der bare gnasker fedtegrever med et saligt blik i øjnene (vi skal nok afsløre hvem). Men måske er problemet ikke, at vi nyder det, vi nu engang gør – men at vi skammer os over det og ikke rigtigt vil være ved det?‘Kvart i sex’ er et sjovt og seriøst sex-udviklingsprogram for voksne. De to praktiserende sexologer Amanda Lagoni og Asgerbo er kontante, kærlige og konkrete i deres snak om det, vi alle oplever og kender til, når det kommer til sex, kærlighed og parforhold - også det, der er svært og gør ondt. Amanda Lagoni og Asgerbo deler ud af deres viden og erfaring, og giver dig konkrete redskaber og råd til et bedre sexliv. Alt det på bare et kvarter!Amanda Lagoni er uddannet og certificeret Sexolog og Parterapeut fra Sexologiskolen ‘Mercury Uniflow’ på Islands brygge. Hun driver sin egen klinik i København. Derudover holder hun workshops, foredrag og skriver for magasinet Chrichri.dk.Asgerbo er certificeret sexolog med speciale i funktionsnedsættelser og mandens seksualitet, og er ophavsmand til handisex.dk. Asgerbo arbejder med alle aspekter af seksualiteten for mennesker med nedsat funktionsevne og underviser derudover også hjælpepersonale, pårørende og fagfolk.

A feminist reflection on female conduct, ‘Thoughts on the Education of Daughters’ offers advice on moral and intellect for young women and girls.First published by the British feminist Mary Wollstonecraft in 1787, the self-help title invites readers today to peek behind the curtain at respectable – and what was considered then to be progressive – female behaviour.From child-rearing instructions to analytical thinking, Wollstonecraft adapted old genres to appeal to a new middle-class ethos, arguing that social and political life would greatly improve if women acquired valuable skills.Considered today the founding thoughts for Wollstonecraft’s later work 'A Vindication of the Rights of Women,’ ‘Thoughts’ is a must-read for fans of Helena Bonham Carter and Carey Mulligan in Netflix’s acclaimed ‘Suffragette’ film.The founding feminist philosopher, Mary Wollstonecraft (1759-1797) was an English writer, philosopher, and advocate of women’s rights. Whilst her unconventional relationships attracted more attention than her writing at the time, Wollstonecraft is best known for ‘A Vindication of the Rights of Women’; a ground-breaking work arguing that women are not naturally inferior to men.Despite her posthumously published ‘Memoir’ overshadowing her writing career, Wollstonecraft remains today an influential figure in the advocacy for women’s rights following the feminist movement at the turn of the 20th century. She died giving birth to her second daughter, Mary Shelley, the accomplished author of ‘Frankenstein’.

"Vi må selvfølgelig erkende, at femininitetskvotienten er højest blandt kvinder, maskulinitetskvotienten højest blandt mænd. Men er det tilstrækkelig begrundelse til at betragte femininitet og maskulinitet som kønsspecifikke begreber?"Debatten om køn og kønsidentitet har i årtier været et omstridt og misforstået emne. Martin Elmers bog "Feminin eller maskulin – hvad er du?" udkom første gang i 1976 og præsenterede et helt nyt synspunkt i debatten, der ellers havde været domineret af den feministiske rødstrømpebevægelse på den ene side og fortalerne for bevarelse af det traditionelle syn på køn på den anden. Martin Elmer nuancerer debatten ved at argumentere for, at mange mænd og kvinder på samfundets top har feminine egenskaber, hvorimod de mænd og kvinder, der befinder sig på bunden af samfundet i lavtlønsjob, har flere maskuline egenskaber.Martin Elmers bog er udgivet som et historisk værk med datidens sprogbrug.Robert Cecil Martin Elmer Berg (1930-2008) var en dansk forfatter, der både skrev under navnet Martin Elmer og Robert C. Berg. Han var oprindeligt uddannet journalist, men debuterede allerede i 1949 som forfatter, hvilket blev hans levevej i mange år. Han skrev både børne- og voksenbøger samt artikler om samfundsforhold. Robert C. Berg var homoseksuel, hvilket han skrev om i fagbøger og artikler. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af romaner, fagbøger og artikler, som skaffede ham stor anerkendelse og popularitet.

22. marts 1893 dukkede politiet op på børnehjemmet Kana i København med en arrestordre på forstanderinde Frederikke Vilhelmine Møller. De mistænkte hende for at stå bag et mord på den 15-årige børnehjemsdreng Volmer. Det i sig selv var spektakulært – men sagen skulle trække nye og vildere overskrifter. Den ugifte og barnløse Frederikke Vilhelmine Møller viste sig nemlig biologisk ikke at være en kvinde. Drabssagen og historien om morderens køn satte sindene i kog og skrev sig ind i en større debat om kvinderoller og sædelighed. Sammen med de to værter folder historiker Karin Cohr Lützen den vilde historie om Frederikke Vilhelmine Møller ud.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

De 5 kærlighedssprog af Gary Chapmann er en lidt forsimplet teori om, hvordan vi føler os elsket – og ikke mindst selv viser vores kærlighed. Men her på Kvart i Sex er vi ganske fan af ikke at gøre tingene sværere, end de er i forvejen. For selv om det kan lyde banalt, så er det overraskende mange, der støder sig på partnerens måde at elske på – det er nemlig på ingen måde ligegyldigt, om din udkårne bager pandekager, køber blomstrende buketter eller kysser dig i gulvet.‘Kvart i sex’ er et sjovt og seriøst sex-udviklingsprogram for voksne. De to praktiserende sexologer Amanda Lagoni og Asgerbo er kontante, kærlige og konkrete i deres snak om det, vi alle oplever og kender til, når det kommer til sex, kærlighed og parforhold - også det, der er svært og gør ondt. Amanda Lagoni og Asgerbo deler ud af deres viden og erfaring, og giver dig konkrete redskaber og råd til et bedre sexliv. Alt det på bare et kvarter!Amanda Lagoni er uddannet og certificeret Sexolog og Parterapeut fra Sexologiskolen ‘Mercury Uniflow’ på Islands brygge. Hun driver sin egen klinik i København. Derudover holder hun workshops, foredrag og skriver for magasinet Chrichri.dk.Asgerbo er certificeret sexolog med speciale i funktionsnedsættelser og mandens seksualitet, og er ophavsmand til handisex.dk. Asgerbo arbejder med alle aspekter af seksualiteten for mennesker med nedsat funktionsevne og underviser derudover også hjælpepersonale, pårørende og fagfolk.

Peter Mygind oplevede én af de ting, som alle forældre frygter mest. Hans ene søn blev overfaldet på gaden og banket af en flok store drenge. Og samme søn røg senere ud i et alvorligt stofmisbrug. Begge dele har Peter og familien valgt at gå ind i og arbejde med sammen, og det har ført til både foredrag og kampagner mod bl.a. mobning. Hør Peter fortælle, hvordan han har konfronteret sine dæmoner, og hvorfor han er rimelig sikker på, at han er en cool far at have. Scor slap af! Scor slap af!Vært & teknik: Mattias Hundebøll Gæst: Peter MygindRedaktør: Mette Hovmand-Stilling Speak: Carl-Egon.Tak til Marie for at passe ungerne imens!Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

Vi kender hans gribende og inderlige sangstemme. Og de fleste har nok også hørt om den tragiske ulykke, der kostede Søren hans kæreste og Ronja hendes mor. Det er 11 år siden nu, og Søren Huss han smiler igen – helt oprigtigt! Det her er en snak om sorg, om håb, om at affinde sig med tingene og om at turde være sådan rigtig glad igen.Vært & teknik: Mattias Hundebøll,Gæst: Søren HussRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-Egon.Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Tak til Marie for at passe ungerne imens!Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

De færreste forældre kan forestille sig at vinke farvel til fire børn for at tage til de farligste brændpunkter i verden - men det gør fotografen Jan Grarup. Hør ham fortælle om sin tilgang til børneopdragelse, og om, hvordan han måtte sætte alt på hold, da moren til tre af hans børn blev alvorligt syg og døde.Vært & teknik: Mattias Hundebøll Gæst: Jan GrarupRedaktør: Mette Hovmand-Stilling Speak: Carl-Egon.Tak til Marie for at passe ungerne imens!Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

Junge oder Mädchen? Anhand der äußeren Geschlechtsmerkmale wird diese Entscheidung meist direkt nach der Geburt gefällt. Doch ob diese Entscheidung auch dem Geschlecht entspricht, dem sich ein Mensch zugehörig fühlt, stellt sich erst später heraus. Manchmal bereits im Kindesalter, manchmal aber auch erst Jahre später, wenn Betroffenen klar wird, dass sie beispielsweise kein Mann sind, obwohl in ihrer Geburtsurkunde männlich steht.Der Weg zur Anerkennung und gegebenenfalls auch zu psychologischer und medizinischer Hilfe ist oft lang und auf Grund von Vorurteilen und Diskriminierung noch immer schwer. Dabei geht es letztlich um einen ganz grundlegenden Wunsch, den insbesondere die Kritiker gern für sich in Anspruch nehmen: Das eigene Selbst ohne Unterdrückung und Repressalien leben zu können.Spektrum Kompakt bündelt als Hörbuch Artikel zu aktuellen Themengebieten. Als Teil der Springer Nature Verlagsgruppe gehört es zu den führenden Wissenschaftsverlagen der Welt.

Hvem ville ikke gerne donere lidt penge til velgørenhed, hvis det betød, det kunne lette deres egen samvittighed?Det spørger de tre kvinder, der står bag byens nyeste velgørenhedsorganisation, hinanden om. Foreningen skal samle penge ind til kvinder med børn, der er blevet forladt af deres mænd, og helt fra starten ruller pengene ind i svimlende summer. Man skulle næsten tro, at de anonyme donorer forsøgte at købe sig aflad for deres egne synder. Da de tre kvinder giver sig til at undersøge de kvinder, der søger om midler, lærer de grusomme skæbner at kende og får et uhyggeligt indblik i kvindens uretfærdige vilkår i starten af det 20. århundredes Danmark.Skuespillet "Aflad" udkom første gang i 1908.Ellen Reumert (1866-1934), dansk forfatter og søster til Johannes og Hans Kaarsberg, voksede op i Skelby, men flyttede til København med sin familie efter farens død. Her kom hun ind på Musikkonservatoriet og underviste efterfølgende selv i musik. Efter hun blev gift, viede hun efterhånden mere af sin tid til at skrive, hvilket resulterede i et omfattende forfatterskab. Tilskyndet af Sophus Schandorph debuterede hun med "Novelletter" i 1892 under pseudonymet Knud Hagen og udgav fra da af over fyrre værker i eget navn, heriblandt større og mindre fortællinger, forskellige skuespil og børnebøger.

In 'De beroepsarbeid der vrouw en het socialisme' wordt een interessant overzicht gegeven van de emancipatie van de vrouw. Dit boek betreft een uitgebreide studie over de vrouw en haar rol in de maatschappij, waarbij met name ingegaan wordt op haar positie in de arbeidsmarkt. Schrijfster Mathilde Berdenis van Berlekom benoemd de belangrijke voordelen van meer vrouwen op de werkvloer. Ze gaat daarbij in op de positieve effecten die het zal hebben op de maatschappij maar ook in het gezinsleven. Van Berlekom geeft in haar introductie aan dat de positie van de vrouw al flink is verbeterd, maar dat er nog lang geen sprake is zijn van gelijkheid.Mathilde Berdenis van Berlekom (1862-1952) was een Nederlandse feministe, schrijfster en lerares. Van Berlekom heeft zich jarenlang sterk gemaakt voor het vrouwenkiesrecht en de emancipatie van de vrouw in het algemeen.

"Kvindedragtens nedbrydende indflydelse på det sjælelige? Ja!Thi hvor hårdt må mangen kvinde ikke kæmpe for at kunne følge det frygtelige uhyre, der nu i så mange år, så ubegribeligt mange år, har svunget sin svøbe over vore hoveder – DEN FRANSKE MODE. Hvilke pecuniaire ofre er der ikke bragt denne Moloch, hvilke fristelser har denne alt for sejrrige guddom ikke stillet på hendes vej, hvor ofte er hun ikke falden som offer for den."Folk skaber klæder, og klæder skaber folk, er en af pointerne i Fanny Tuxens debatbog om damemodens betydning for kvindens stilling. Hendes fyrige essay fra 1888 giver et spændende indblik i, hvor meget man mente moden kunne påvirke samfundsmoralen og den enkeltes indstilling til livet.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

One of the earliest works of feminist philosophy, ‘A Vindication of the Rights of Woman’ argues that women should receive a rational education.A response to the educational and political theorists of the 18th century at the time, Wollstonecraft’s essay invites readers today to peak behind the scenes at the early fight for rights for women.Whilst the term ‘feminist’ did not emerge until years after the publication – and death of Wollstonecraft - ‘A Vindication’ remains today an influential step in the advocacy for women’s education and equal social status.A must-read for fans of Helena Bonham Carter and Carey Mulligan in Netflix’s acclaimed ‘Suffragette’ film.The founding feminist philosopher, Mary Wollstonecraft (1759-1797) was an English writer, philosopher, and advocate of women’s rights. Whilst her unconventional relationships attracted more attention that her writing at the time, Wollstonecraft is best known for ‘A Vindication of the Rights of Women’; a ground-breaking work arguing that women are not naturally inferior to men.Despite her posthumously published ‘Memoir’ overshadowing her writing career for almost a century, Wollstonecraft remains today an influential figure in the advocacy for women’s rights following the feminist movement at the turn of the 20th century. She died giving birth to her second daughter, Mary Shelly, the accomplished author of ‘Frankenstein’.

Dette er historien om en kvinde, der blev en mand, og som turnerede rundt med en tis-let og en læderdildo, var lejesoldat, strømpemager og brutal ægtemand - alt sammen i 1700-tallets Tyskland. Catharina Linck (eller Anastasius Lagrantius Rosenstengel) var en person, som turde bryde samfundsnormerne og leve præcis som han/hun ville. På godt og ondt.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

"At opleve sig selv som genstand og gennem samfundsmæssige ritualer at blive gjort til genstand – tænk på ritualerne, når man holder fest – er en underlig halvskjult form for kvindeundertrykkelse. Den kommer frem i dagliglivets ritualer i modsætning til de mere åbne og håndfaste former for umyndiggørelse, som kvinder tidligere og selvfølgelig også i dag er udsat for."Jette Lundbo Levy dykker ned i kvindelitteraturen og undersøger, hvordan den ideologiske kvindeundertrykkelse kommer til udtryk heri. Hun belyser kvindernes rolle og den kultur, der er omkring den. Hun arbejder ud fra sine egne opfattelser af kvindebevægelsen, men disse opfattelser er skabt og formet af samtaler og arbejde med mange andre kvinder. Bogen tegner et interessant og fyldestgørende billede af kvindelitteraturen og dens plads i kvindekampen i 1970’ernes Danmark.Bogen er oprindeligt udgivet i 1976, da kvindekampen for alvor rasede. Den giver et spændende indtryk af en kvindelig akademikers syn på den bevægelse, hun selv var en del af.Jette Lundbo Levy (1940-2012) var dansk litteraturforsker og lektor ved Københavns Universitet. I 70'erne faldt hendes fokus på litterær kvindeforskning. Om dette emne har hun skrevet flere artikler og bøger heriblandt "De knuste spejle" (1976) og "Dobbeltblikket" (1980). Jette Lundbo Levy forskede blandt andet i kvindelige forfattere som Amalie Skram, Victoria Benedictsson, Doris Lessing og Kirsten Thorup. Hendes undersøgelse af kvindelige forfatterskaber her været et vigtigt bidrag til at forstå kvinders indre liv og vilkår i midten af det 20. århundrede.

I "Kønnets kultur" fra 1992 sætter Anne Scott Sørensen fokus på unges kønsidentitet i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne. Nogle af teksterne tager udgangspunkt i popkulturen og den måde, den portrætterer kønsidealer og den indflydelse, det har på unge, mens andre dykker ned i psykoanalysens fokus på mandekønnet som det normale og kvindekønnet som det unormale og afvigende. Til sammen giver teksterne et spændende billede af kønsforskningen i slutningen af det tyvende århundrede.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

I 1880 holdt forfatter og kvinderettighedsforkæmper Benedicte Arnesen Kall et foredrag i Kvindelig Læseforening om kvindesagens status og betydning i det danske samfund. Foredraget giver et interessant billede af, hvad kvindesagen handlede om i slutningen af 1800-tallet, og hvor meget der var at kæmpe for og imod. Samtidig er det et spændende historisk dokument at sammenligne med de sager, kvinder endnu slås for den dag i dag.Benedicte Arnesen Kall (1813-1895) var en dansk forfatter og oversætter, der blandt andet skrev romaner, rejseskildringer, debatbøger og erindringer. Udover virket som forfatter påtog Benedicte Arnesen Kall sig det enorme arbejde at oversætte og annotere samtlige Molières komedier fra fransk til dansk. Benedicte Arnesen Kall levede et spændende liv med rejser til Italien, Grækenland, Konstantinopel og Island, som hun efterfølgende udgav rejseskildringer om.

"Den omforandring – for ikke at sige omvæltning – der i de sidste ca. 30 år faktisk i social-moralsk, etisk og kulturel henseende er foregået i forholdet mellem kønnene, har ikke båret just de skønne og velsmagende frugter, som navnlig kvinderne MÅ have ventet sig af den. Jeg siger MÅ. Thi der er fra kvindernes side fra først til sidst ageret og agiteret med en fanatisme, en FEMININ – ofte social-ulogisk energi, der som baggrund MÅ have haft drømme og forhåbninger, der meget vanskeligt KAN tænkes gennemførlige i et ordnet, nogenlunde retfærdigt samfund."Læge og forfatter Hans Kaarsberg giver i denne samling tekster fra 1922 sin holdning til kende om kvindekampen i 1920’erne. Hans negative og nedsættende syn på kvinderettighedsforkæmperne er et interessant eksempel på den modstand, kvinderne mødte i denne periode af kvindekampens historie.Hans Kaarsberg (1854-1929) var en dansk læge og forfatter, der stod bag en lang række bøger og afhandlinger. Han skrev mange romaner og noveller samt rejsebeskrivelser og studier over folkeslag, han stiftede bekendtskab med på sine rejser ud til civilisationens afkroge. Blandt Hans Kaarsbergs mest kendte værker finder vi fortællingerne "Sort og Rødt", "Dårlige tider", "Vildt og tæmmet" samt rejsebeskrivelserne "Gennem stepperne" og "Nordens sidste nomade".

Kirjastonhoitaja Maija tutustuu kahdeksankymppiseen Kaisaan syksyisellä kauppareissulla. Näennäisistä eroistaan huolimatta kaksikko löytää nopeasti yhteisen keskustelunaiheen: Ernest Hemingwayn ja Simone de Beauvoirin kirjat. Naiset alkavat tavata teekupposen äärellä ja keskustella muustakin: pitkään pidetyistä salaisuuksista, naisen asemasta, muistoistakin. Syvä ystävyys johdattaa Hemingwayn naiset tehtyjen valintojen ja uusien oivallusten äärelle.Paljon tulee jaetuksi kahden sivistyneen ja kokeneen naisen kohtaamisissa. Teos on rakennettu vuoropuhelulle, joka tarjoaa niin feminististä teoriaa kuin kiehtovaa Hemingway-tietouttakin.Outi Alm on suomalainen kirjailija, joka on toiminut myös sairaanhoitajana. Monipuolinen Alm tunnetaan tarkkanäköisistä ihmiskuvauksistaan ja rohkeudestaan tarttua vaikeisiinkin aiheisiin.

El reflejo de la lucha callada, ante el machismo, de millones de mujeres en todo el mundo, desde la óptica particular de Marge Simpson.Yo estaré aquí para auparte, sostenerte y para sacrificarme. Yo, que ya he asumido mi papel. Yo, que no estoy dispuesta a que repitas mis errores. Yo, que quiero que tú, Lisa, seas lo que a mí no me dejaron ser: autónoma, independiente, una mujer del siglo XXI. Que si quiere llorar, llora; que si quiere gritar, grita. Que debe gritar. Y sonreír únicamente cuando de verdad quiere hacerlo.¿Es Marge Simpson una mujer dibujada para su familia... y nada más? Ella toma la palabra –y ya era hora– para demostrar que bajo su pecho amarillo late el corazón de una mujer corriente, sí, pero también revolucionaria. Ignorada, pero con mucho que decir. Sumisa, pero decidida a lograr que todo cambie. Porque, sin duda, #MargeToo.

Hvordan ser nutidens unge pigers livsmuligheder og -perspektiver ud, og hvordan opleves og forvaltes de af pigerne selv?I hvor høj grad er der sket ændringer i de kønsbetingede magtstrukturer og dominansforhold for 80’ernes unge piger?Hvordan omgås unge piger i dag autoriteten som magtens subjektive udtryk?Det er blot nogle af de spørgsmål, Anne Scott Sørensen besvarer i sin afhandling fra 1987, der zoomer ind på unge pigers vilkår i 1980’ernes Danmark. I bogen behandler hun både strukturerne i samfundet og unge pigers egen selvopfattelse og deres syn på deres plads i samfundet, der endnu var meget præget af kønsstereotyper.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

"Brugen af selve ordene kvindelitteratur og kvindeæstetik er tæt knyttet til det boom af kvindelige æstetiske selvudtryk i samspil med 70ernes ny kvindebevægelse, som betød et gennembrud af nye og kvindespecifikke erfaringer i en mandligt domineret æstetik og kunstinstitutionerne. Specielt inden for litteraturen var der tale om en markant bølge af opdæmmet vrede, indsigt og formuleringsbehov, der med den ny kvindebevægelse fik kraft til at sprænge sig vej og derfor umiddelbart havde samme udspring og retning."Anne Scott Sørensens artikel fra 1983 handler om, hvordan synet på kvindelitteratur forandrede sig i takt med, at kvindebevægelsen i 1970’erne vandt frem, og kvinder insisterede på at blive taget alvorligt som forfattere. Artiklen giver et spændende indblik i de æstetiske virkninger af kvindebevægelsen i 1970’erne og 1980’erne.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Teksterne i denne antologi giver læseren et indtryk af, hvordan det kan se ud, når LGBT-personer selv skriver om forholdet mellem kirke og homoseksualitet/køn. Under titlen "Vi er også kirken – skitse til en regnbueteori" skriver syv teologer/præster med et fælles ønske om at vise, at de – selv om de ikke altid bliver hørt, indimellem bliver bedt om at være stille og ofte bliver talt om som nogle, der står og venter på at blive lukket ind i kirken – faktisk allerede er kirken.Flere af bidragsyderne har deltaget i kampen for først en kirkelig velsignelse af registreret partnerskab og sidenhen vielse af par af samme køn. Det har til tider været hårdt og nedslidende for dem, der gik forrest, og derfor var det en stor forløsning for dem og mange andre, da kampen blev vundet. Nogle udfordringer var dermed væk, men som teksterne afspejler, står andre stadig tilbage i dag.Med antologiens overskrift "Vi er også kirken" insisterer forfatterne på en plads og en stemme i kirken.Teksterne i antologien "Vi er også kirken" er skrevet af Anne-Birgitte Zoëga, Viggo Julsgaard Jensen, Irene Larsen, Lene Sjørup, Carina Wøhlk, Ib Bjørn Lauritsen og Mia Rahr Jacobsen.

"'Skal vi gi ham den officielle version eller sandheden?'Således spurgte et rengøringsselskabs uddannelsesleder sin chefkollega i telefonen, da jeg ønskede deres forklaring på et bestemt problem. Det var åbenlyst, at jeg ikke skulle have hørt bemærkningen. Jeg fik den officielle version og måtte selv søge frem til sandheden."Graverjournalisten Alex Frank Larsen satte sig i 1975 for at undersøge de ansattes vilkår i rengøringsbranchen, der stort set kun omfattede kvindelige ansatte. Hans undersøgelse afdækker en uskøn sandhed om kvinders rettigheder i rengøringsbranchen og om de øvrige menneskers opfattelse af disse usynlige skikkelser, der i løbet af natten eller de tidlige morgentimer sørger for, at arbejdspladsen er fin og ordentlig, til når de andre møder ind. Samtidig beskriver han den tendens, der begyndte at forandre sig i 1970’erne, i takt med at kvinderne begyndte at kæmpe for deres rettigheder.Journalist Alex Frank Larsen er hædret med Cavling-prisen og kendt for TV-afsløringer om tamilsagen og lægers misbrug af det hvide snit og LSD. I Kongehusets joker forener han et mangeårigt engagement i slavetidens historie med sine erfaringer som dybdeborende journalist for at fortælle om et af de mange slavegjorte børn, der skulle være eksotisk pynt, men blev hvirvlet ind i tidens store dramaer.

I sin nye essaysamling kombinerer Siri Hustvedt stærke personlige erindringer om sin familie med sit altid skarpe feministiske mindset. Hun beskrives som det 21. århundredes Virginia Woolf af the Literary Review, og den Man Booker-longlistede forfatter udstiller sit intellekt og sin store spændvidde på tværs af videnskabelige discipliner i denne samling, der bevæger sig ubesværet mellem essays om hendes mor, hendes bedstemor og hendes datter, til kunstner-mødre som Jane Austen, Emily Brontë og Louise Bourgeois. Hun beskriver og analyserer det kvindelige, skabt i en kultur, hvor kvindehad og fantasier om den mandlige autoritet er absolut fremherskende.Mødre, fædre og andre er en bevægende, kraftfuld og ofte ganske morsom bog, og den stiller relevante spørgsmål om den kærlighed og det had, der bor i familien, menneskers fordomme og ondskab og den helende kraft, man kan finde i kunsten.

Este volumen recoge cuatro obras teatrales de María Rosa Gálvez de Cabrera, en las que apreciamos su radical feminismo adelantado a su época y su dura carga contra el patriarcado y la violencia activa o pasiva a la que sometía a las mujeres.María Rosa Gálvez de Cabrera es una autora nacida en Málaga en 1768 y fallecida en Madrid en 1806. Fue poetisa y dramaturga adscrita a los movimientos de la ilustración y el neoclasicismo, con ciertos componentes románticos. Mal considerada en su época por su flagrante feminismo, su independencia y sus nociones morales ajenas a las de su época, está reivindicada como una de las precursoras más importantes de la literatura y la poesía femenina.