Kønsstudier og kønsgrupper

I fjorten korte noveller tegner Axel Thomsen en række kvindeportrætter af vidt forskellig karakter. Du kan blandt andet læse om en kvinde med to ansigter og om den unge italiener Gemma, der forsøger at finde ud af, hvem der har skændet Giovannis appelsintræ.”Mange slags kvinder” udkom første gang i 1927.Axel Thomsen (1875-1951) var en dansk forfatter og redaktør. Han debuterede i 1899 med romanen ”Af Kains slægt”.

I denne artikel fortæller Judy Gammelgaard om den tidlige psykoanalyses opfattelse og behandling af hysteriske kvinder set i et moderne feministisk lys.Artiklen udkom første gang i ”Årbog for kvindeforskning” fra 1984 og forholder sig kritisk til Sigmund Freuds behandling af hysteri som kvindesygdom.Judy Gammelgaard (f. 1946) er dr.phil., lektor emeritus og psykoanalytiker. Hun har skrevet adskillige bøger om psykoanalytiske og klinisk psykologiske emner og har mange års erfaring som underviser, terapeut og supervisor.

Hätte Shakespeare eine Schwester gehabt, ebenso begabt wie er, wie wäre es ihr ergangen? Welche Widerstände mussten Jane Austen oder die Brontë-Schwestern überwinden? Im Oktober 1928 hielt Virginia Woolf zwei Vorträge am ersten Frauencollege Großbritanniens an der Universität Cambridge. Ob ihnen bewusst sei, fragte Woolf ihre Zuhörerinnen, dass sie vielleicht »das am häufigsten abgehandelte Tier des Universums« seien? Schließlich wurde Literatur über Frauen fast ausschließlich von Männern verfasst. Aus Woolfs Vorträgen entstand der Essay Ein Zimmer für sich allein, den sie ein Jahr später veröffentlichte. Bereits zu Woolfs Lebzeiten gepriesen, wurde ihre Abhandlung über Frauen und Literatur zu einem der wegweisenden Texte der Frauenbewegung. Engagiert, poetisch, erfahrungssatt und ironisch analysiert Woolf Geschlechterdifferenzen und führt aus, was Frauen brauchen, um große Literatur zu produzieren: finanzielle, vor allem aber geistige Unabhängigkeit, im viktorianischen England symbolisiert durch ein eigenes Zimmer.Sandra Voss moderiert Konzerte und Podcasts, spricht Hörbücher ein und synchronisiert u. a. für ARTE und 3Sat.Virginia Woolf (1882–1941) gilt als Englands größte Autorin der Moderne. Ihre Romane werden in einem Atemzug mit James Joyce und Marcel Proust genannt, zudem verfasste sie zahllose Essays und hinterließ umfangreiche Tagebücher. Obwohl Tochter einer wohlhabenden Intellektuellen-Familie – Thomas Hardy und Henry James gingen in ihrem Elternhaus ein und aus – hat sie nie eine Schule, geschweige denn eine Universität besucht. 1917 gründete sie gemeinsam mit ihrem Mann Leonard den Verlag The Hogarth Press, in dem auch »Ein Zimmer für sich allein« erschien. Als Opfer sexuellen Missbrauchs in der Familie, litt sie zeitlebens unter wiederkehrenden schweren Depressionen. Am 28. März 1941 fand ihr Mann einen Brief auf dem Kaminsims, der mit den Zeilen begann: »Liebster, ich fühle deutlich, dass ich wieder verrückt werde …« Virginia Woolfs Leiche wurde in einem nahegelegenen Fluss entdeckt.

Navigating lesbian life? From tackling Lesbian Bed Death and strap-ons to handling workplace microaggressions and discovering your second family, Helen Scott, your lipstick femme in chief, is here to lead the way to Gay Town.Dive into this part-memoir, part-guide, and embrace the the highs and lows of navigating lesbian life in the modern world. Candid, wise, bold and hilarious - it's time to reclaim the L in LGBTQ+.A lesbian self-help guide with chapters on coming out, enjoying a healthy sex life, navigating your sexuality in the workplace and more, "Live, Laugh, Lesbian" is the ideal read for anyone with questions about the queer experience.© 2023 Helen Scott (P)2024 Saga EgmontHelen Scott is a presenter, broadcaster, content creator and ambassador for the lesbian community. She’s hosted variously on BBC Radio, ITV and Virgin and writes a regular column for Gay London Life.

Aufruf und Anleitung für mehr Engagement: ein Hörbuch für alle, die gern politisch aktiver wärenDrastische Meinungsäußerungen und Aktionen sind die Treiber, ohne die keine Veränderung entstehen kann, weiß Victoria Müller. Mit 10 Jahren demonstrierte sie zum ersten Mal, mit 14 machte sie auf einer Anti-Nazi-Demo mit einem Polizeiknüppel Bekanntschaft. Heute evakuiert sie mit ihrem Tierschutzverein Tiere aus dem ukrainischen Kriegsgebiet und tritt leidenschaftlich und streitbar für Gleichberechtigung ein. In ihrem politischen Sachbuch erzählt Victoria Müller von ihren eigenen Erfahrungen als Aktivistin: Mehrmals stößt sie bei ihren Aktionen an die Grenzen des Erlaubten und fordert konventionelle Normen heraus.Gesellschaftlicher Wandel braucht den Einsatz und das Engagement von uns allenDas ist die These von Victoria Müller. Beispiele aus der Geschichte wie die Frauen- und Bürgerrechtsbewegungen zeigen: Radikale Proteste sind notwendig als Katalysator für gesellschaftliche Veränderungen. Victoria Müller ermutigt uns dazu, unangepasst zu sein und gegen Ungerechtigkeit Widerstand zu leisten.Be a rebel! ist ein Manifest für Menschen, die sich für eine bessere Zukunft einsetzen wollen.Victoria Müller, 1988 in Ostdeutschland geboren, studierte Germanistik, Anglistik und Geschichte. Sie arbeitet als Moderatorin, freie Autorin und haltungsstarke Content-Creatorin. In ihrer Kolumne "Retrospektiv" im VETO Magazin behandelt sie soziale Bewegungen. Zusätzlich engagiert sie sich aktiv im Tierschutz und hat mit anderen den Verein ddao Tierschutz e. V. gegründet, der vor allem in der Ukraine und anderen Krisen- und Kriegsgebieten tätig ist. Für ihre Tierschutzarbeit wurde sie mehrfach ausgezeichnet. Sie erklärt in ihrem Instagram-Format "Das kritische Wörterbuch" komplexe politische Begriffe verständlich, um mehr Menschen in gesellschaftliche Diskussionen einzubeziehen. Victoria lebt in Berlin und arbeitet an ihrem Traumprojekt, dem Aufbau eines Lebenshofs in Brandenburg.

“Los niños que terminen pueden ir al recreo”, dice la maestra. Julia se queda sentada en su pupitre hasta que le explican que con “niños” la maestra se refiere también a las niñas. Más tarde, en gimnasia, el profesor dice: “Los niños que quieran formar parte del equipo de fútbol que levanten la mano”. Julia alza la mano, pero el profesor, incómodo, le dice que se refería solo a los niños. Julia está estupefacta; no entiende nada.Como la niña de esta anécdota, todas las mujeres tienen que aprender a deducir desde pequeñas cuándo están incluidas y cuándo no en el masculino genérico. La realidad es que se educa de modo distinto a unas y otros, se nombran de modo diferente, se naturaliza la diferencia cultural como resultado artificial de las diferencias biológicas.¿A qué nos referimos cuando hablamos de lenguaje inclusivo? ¿Es lo mismo que lenguaje “políticamente correcto” o no tiene nada que ver? ¿Cómo comunicarnos sin dejar fuera del discurso a la mitad de la población? ¿Cómo expresarnos de forma correcta, amena y comprensible sin discriminar a nadie? ¿Es nuestro lenguaje sexista? ¿Y las autoridades encargadas de darle esplendor?En este libro no encontrarás propuestas extremas ni definitivas, pero sí muchas herramientas para comenzar a utilizar el lenguaje inclusivo de forma sencilla, con multitud de ejemplos y mucho humor. Porque la solución está en la punta de la lengua.Este audiolibro está narrado en castellano.Feminista impenitente e impertinente, María Martín Barranco es licenciada en derecho y desde niña se aficionó a los diccionarios, la lectura y las palabras en general.Es especialista en la evaluación de impacto de género, el análisis y detección de necesidades en el ámbito de la igualdad y el desarrollo y puesta en práctica personalizada de medidas de igualdad de género en entidades públicas y privadas.Lleva más de quince años colaborando con organismos públicos y privados en España y Latinoamérica y participa habitualmente en conferencias, tertulias y en diversos medios de comunicación.Es autora de ensayos como “Ni por favor ni por favora” (2019, 4ª ed.), “Mujer tenías que ser” (2020, 2ª ed.), “Punto en boca” (2022) o “La desfachatez machista” (2023).

”Hvordan skal man beskrive kvinders stilling i samfundet? Er kvinder mennesker, samfundsmæssigt set?- Ja, det kan man selvfølgelig ikke komme udenom.- Jamen alligevel, fungerer de nu også som ’rigtige’ mennesker, samfundsmæssigt set?Det gør de nok egentlig ikke – kvinder får faktisk kun lov til at være 2. rangs mennesker, samfundsmæssigt set.”I ”Kvinder: Arbejde og intellektuel udvikling” fra 1974 tager Else Høyrup to hovedtemaer op. Det første er kvinders diskrimination på arbejdsmarkedet, og det andet er den måde, piger og kvinder bremses i deres intellektuelle udvikling på. Hvorfor skal kvinder f.eks. helst ikke være i stand til at tænke abstrakt?Bogen er blandt andet tænkt som et debatoplæg til diskussionen om kvinders uddannelsesforhold.Else Høyrup (f. 1945) er cand.scient. i matematik, videnskabshistoriker og kønsforsker.

Franziska Setare Koohestani bezeichnet sich selbst als »Hairy Queen«. Und zwar nicht nur, weil sie seit jeher mit starkem Haarwuchs zu kämpfen hat, sondern weil sie erhobenen Hauptes aus diesem Kampf hervortritt. Schon in der Grundschule schickten ihre iranischen Tanten ihr Bleichcreme nach Deutschland, um den Oberlippenbart zu beseitigen. Seitdem folgten etliche Versuche sowohl der Haarentfernung als auch der Haarwuchs-Akzeptanz. Heute weiß Franziska Setare Koohestani: Unser Umgang mit Körperbehaarung hat wenig mit Hygiene und Körperpflege zu tun, sondern vielmehr mit den patriarchalen, rassistischen und kapitalistischen Normen, die unsere Gesellschaft verinnerlicht hat. Ausgehend von historischen, kulturellen und medizinischen Quellen sowie persönlichen Erfahrungen erklärt sie, warum Körperbehaarung politisch ist, und weist den Weg in eine Welt, in der Hairy Queens das Sagen haben und wir mit unserem Körperhaar endlich so umgehen können wie mit Kleidung: selbstbewusst, spielerisch und kreativ. Cause Baby, we were born this way.Franziska Setare Koohestani wurde 1996 in Köln geboren und bezeichnet sich selbst als »Hairy Queen«. Sie studierte Allgemeine und Vergleichende Literaturwissenschaft und ist als freie Journalistin tätig. In ihrer Arbeit beschäftigt sie sich vor allem mit Diskriminierung, Migration, Aktivismus, Pop- wie Subkultur – und mit Schönheitsnormen.

"Favorita" er en roman om mødre og døtre og om patriarkalsk vold mod kvinder – op gennem historien, i myter og popkultur.Den unge kvinde Fila får et mystisk opkald fra en italiensk læge. Hendes mor, som hun ikke har set i årevis, er død. Og lægen har mistanke om, at der er tale om mord. Sådan starter Filas rejse fra Schweiz til Italien. Fra landet, hvor hun er vokset op, til landet, hendes bedstemor forlod som ung kvinde, og hvor hendes mor senere forsvandt. Fila følger sporene af disse to kvinder, og det bringer hende fra en velkendt, realistisk nutid til et fantastisk, tidløst landskab befolket af fascister, kommunister, spøgelser, hekse og bordeller. Her optrevler hun det hemmelige liv hendes mor har levet – under navnet Favorita.Michelle Steinbeck (f. 1990) er en ny ung stemme fra Schweiz. I "Favorita" skaber hun et tegneserielignende, feministisk univers fyldt med tempo og karisma.

Vi lever i et samfund, hvor ingenting er, som det var før. Udviklingen går ekstremt hurtigt, og forandringerne er meget omfattende. Det har indgribende effekt på hele samfundets måde at fungere på, og som med så meget andet har også vores syn på køn, kærlighed og seksualitet forandret sig.I bogen ”Køn, kærlighed og seksualitet”, der udkom første gang i 1999, sætter Birgit Heinskou fokus på de forandringsprocesser og socialpsykologiske mekanismer, der manifesterer sig og udvikler sig i vores såkaldte posttraditionelle samfund med udgangspunkt i den engelske sociolog Anthony Giddens' teorier.Birgit Heinskou (f. 1948) er cand.mag. og har i mange år undervist i psykologi, samfundsfag og dansk på Frederiksborg Gymnasium. Hendes bog "Køn, kærlighed og seksualitet" retter sig netop mod fagene psykologi og samfundsfag på gymnasialt niveau

”Han er rejst! Han er rejst! Jeg siger det om og om igen for mig selv, jeg skriver det, for at være sikker på, at det er sandt, for at prøve, om det gør ondt. Så længe han var her endnu, mærkede jeg slet ikke, at han skulle rejse. Han lagde omhyggeligt alt til rette, gav bestemte ordrer og sagde til mig: ’Annie, du må endelig ikke glemme at …’, så brød han af og fortsatte: ’Men du gode gud, sikken et bedrøveligt ansigt du sætter op! Jeg er mere ked af at se dig så ked af det end af at skulle rejse!’””Claudines farvel” er den sidste bog i Colettes berømte fortællinger om den viljestærke og egenrådige Claudines liv fra barn til voksen. I denne bog er Claudine blevet ældre og lykkeligt gift og bruger sine egne erfaringer til at rådgive sin veninde Annie, der er fanget i et ulykkeligt ægteskab med den dominerende og kedelige Alain, som hun har kendt, fra hun var barn. Annies kamp for at løsrive sig fra det konventionelle ægteskab er imidlertid svær, for det er både omgivelsernes forventninger til en god kones opførsel og hendes egne, der skal brydes med, før hun kan blive lykkelig og frigjort.”Claudines farvel” udkom første gang i 1903.Sidonie-Gabrielle Colette (1873-1954) var en fransk forfatter, der skrev et væld af anmelderroste romaner og skuespil under pseudonymet Colette. På trods af sit skandaløse privatliv med affærer med både mænd og kvinder og tilmed sin egen stedsøn var Colette en af Frankrigs største forfattere. Hun var officer i Æreslegionen og var den første kvinde i Frankrig, der fik en statsbegravelse. Hun debuterede som forfatter i 1900, men slog først for alvor igennem i 1920 med romanen ”Chéri”. Hendes roman ”Gigi” fra 1945 blev senere filmatiseret af Vincente Minnelli.

I eventyret om Rødhætte, plukker Rødhætte blomster til sin bedstemor i den forbudte skov, hvor ulven huserer. Og i ”Rødhætte og Ødipus” dykker den danske kønsforsker Nina Lykke ned i de fortrængte lag i Freuds kvindelighedsteori og i den debat mellem feminisme og psykoanalyse, der opstod allerede ved kvindebevægelses start i begyndelsen af 1970’erne.I bogen, der udkom første gang i 1989, sigter forfatteren mod at vise, hvor magtfuld patriarkatfetichismen er, og hvordan den er af fundamental betydning for vores kønsbevidsthedsdannelse. Hvordan den på afgørende måde former vores opfattelse af vores krop og identitet, og hvordan den er dybt indgroet i den vesterlandske kønsfilosofi og dermed også i de grundlag, som megen videnskabelig erkendelse bygger på. Den freudianske diskurs er i denne henseende ingen undtagelse. For at hæve de freudianske erkendelser ud over patriarkatfetichismens begrænsede horisont, må man udskifte Freuds kønsdarwinistiske synsvinkel med en feministisk-materialistisk. Et af formålene med bogen er netop at lede efter nøgler til at åbne døren ud af patriarkatfetichismen ikke kun på den kognitive erkendelses plan, men også psykoseksuelt. Det psykoseksuelle frigørelsesperspektiv er således en vigtig rød tråd igennem bogen.Nina Lykke (f. 1949) er dansk kønsforsker og professor emerita. Hun er kendt for sin forskning i feministisk teori og intersektionalitet, og hun har gennem flere årtier været med til at opbygge intersektionel kønsforskning i Norden og Europa. I perioden 1984-1999 var hun den første chef for Center for Kvinde- og Kønsstudier ved Syddansk Universitet, og fra 1999-2016 var hun professor i kønsforskning ved Linköpings Universitet. Hun har gennem årene publiceret over 200 artikler og bøger inden for feministisk teori og kulturforskning.

Inden for kvindebevægelsen er en basisgruppe betegnelsen for en gruppe kvinder, der mødes regelmæssigt og arbejder med emner, som har med deres eksistens som kvinder at gøre. En basisgruppemetode er en procedure, der kan bygge på en vejledning eller et sæt af forskrifter, som har til formål at fastlægge en retning og nogle rammer for basisgruppens arbejde.Denne bog, der oprindeligt er udgivet i 1977, handler om basisgruppemetoden i dels den amerikanske og dels den danske kvindebevægelse og er den første af sin slags på dansk.Inger Agger (f. 1943) er dansk forsker og psykolog med en ph.d. i kultursociologi fra Københavns Universitet. Før hun påbegyndte sin forskning, arbejdede hun som klinisk psykolog med torturofre og flygtninge – et felt hun har beskæftiget sig med siden. Hun har blandt andet forsket i køn og krænkelser med fokus på politisk vold og tortur mod kvinder. Agger har desuden fungeret som konsulent og rådgiver for en række organisationer, herunder “International Rehabilitation Council for Torture Victims”, og har desuden udgivet adskillige forskningsartikler, bøger og bidraget til antologier om emnet.

Den danske seminarieforstander og kvindesagsforkæmper Birgitte Berg Nielsen gik ind for, at husholdning burde være et fag med uddannelse og forskning på niveau med andre fag – både i skolen og på universitetet. Hun argumenterer for sine tanker i foredraget ”Kvindesag og husgerning”, som hun holdt i 1920. Det udkom første gang på skrift samme år.Birgitte Berg Nielsen (1861-1951) var seminarieforstander og kvindesagsforkæmper. Hun havde særlig tilknytning til husholdningssagen og åbnede i 1905 seminarium og husholdningsskole på Frederiksberg. Hun kæmpede gennem mange år for at gøre husholdningsfaget til et videnskabeligt fag på linje med andre universitetsfag – hvilket dog aldrig lykkedes. Birgitte Berg Nielsen er forfatter til flere lærebøger om kost, ernæring og husholdning.

I KVINDSMOD deler syv inspirerende kvinder deres stærke personlige historier. På hver deres måde og med hver deres baggrund har de valgt at sætte sig selv og deres liv på spil for at gøre en forskel i verden. De har mødt modgang, tvivl, svigt og frygt, men de har hver især fundet deres indre styrke og helt egen stemme. Samtidig har de brudt med forventninger til, hvordan kvinder skal agere, se ud, lede, elske og leve. I bogen fortæller de ærligt om de oplevelser, der har været med til at forme dem. Anabel Hernández trodser narkobaroner. Claudia Paz y Paz tager opgør med vold. Kasha Nabagesera kæmper for LGBT+-rettigheder. Marinel Sumook Ubaldo er klimaaktivist. Masih Alinejad står op mod undertrykkelse. Sarah McBride møder had som transkønnet politiker. Sviatlana Tsikhanouskaya går imod en diktator.

Den danske adelsdame og filantrop Regitze Barner (1834-1911) var med til at grundlægge Diakonissestiftelsen og stod i øvrigt bag de for samtiden tre vigtige institutioner Lindevangshjemmet, Bethania og Vesterled, der alle havde fokus på kvinders vilkår.I denne biografi, der udkom første gang i 1919, giver Henriette Skram et indblik i Regitze Barners liv og arbejde.Henriette Skram (1841-1929) var en dansk lærerinde og skolebestyrer. Hun begyndte som ganske ung i Natalie Zahles pigeskole og forblev knyttet til Zahles skoleværk frem til 1913. Hun blev i 1877 forstander for de øverste klasser i barneskolen, senere kom hun til at stå i spidsen for eksamensklasserne, og i 1900 overtog hun ledelsen af hele institutionen efter N. Zahle selv. Henriette Skram er forfatter til en lang række bøger om pædagogik og undervisning og står også bag et par biografier om Natalie Zahle og hendes skole.

Inspirada en la abrumadora respuesta que tuvo la campaña mundial que inició Mosse en las redes sociales bajo el hashtag #WomanInHistory, que se lanzó en 2021, esta importante obra de no ficción recopila, de manera rica y detallada, más de 1.000 voces de mujeres no escuchadas y poco escuchadas. Tambien nos ofrece la siguiente pregunta vital: ¿cómo y por que los logros de las mujeres se han omitido rutinariamente de los libros de historia y cuáles son las consecuencias de contar solo la mitad de nuestra historia humana?En estas páginas, conocerás a casi 1000 mujeres cuyos nombres merecen ser mejor conocidos; las mujeres que dedicaron su vida al mundo natural o a la medicina; aquellas mujeres valientes que resistieron y lucharon por lo que creían para defender a sus familias, su cultura y sus países; a las heroínas anónimas del escenario y la pantalla.Viajando por todo el mundo y abarcando todos los períodos de la Historia, esta es también una historia detectivesca, intensamente conmovedora, sobre la propia historia familiar de la autora, ya que Kate Mosse reconstruye la vida olvidada de su bisabuela, Lily Watson, una novelista famosa y de gran éxito en su época y de la cuál a día de hoy nadie conocía su existencia…Conocida por sus aclamadas novelas de aventuras históricas y por su trabajo defendiendo las voces de las mujeres como directora y fundadora del Premio de Mujeres de Ficción, este libro nos muestra la pasión de Mosse para asegurarse de que se reconozcan los logros de las mujeres del pasado y del presente. Un libro ambicioso en su alcance y fascinante en sus detalles que presenta un elenco diverso y global de nombres. Una historia alternativa y ecléctica de las mujeres del mundo. Una carta de amor a la historia familiar y una memoria personal sobre la naturaleza de las luchas de las mujeres para ser escuchadas y para ver sus logros reconocidos.Un libro para todos los que alguna vez se han preguntado cómo se hace la historia.Kate Mosse es una escritora británica que además trabaja como productora para la BBC. En 1996 publicó su primera novela, Eskimo Kissing, tras las que vendrían Crucifix Lane (1998) y su gran éxito Laberinto (2005). Con esta última le llegó el reconocimiento internacional, fue traducida a 37 idiomas y vendida a más de 40 países. En 2009 Suma de Letras publicó SEPULCRO, con una edición de lujo y una gran acogida de la crítica y lectores. Kate Mosse ganó el premio British Book 2005 y en el año 2000 recibió el premio European Women for Achievement por su contribución a las artes.

Novellesamlingen ”Virkelighedsbilleder” fra 1887 indeholder tre fortællinger, der alle kredser om kvinders kamp for selvstændighed og egen ret i 1800-tallet.I bogens første fortælling, ”En overgangsform”, møder vi den unge Olivia, der nægter at lægge bånd på sig selv og indordne sig under manden – det gælder både faderen og den forlovede.I ”En almindelig historie” bliver en uformuende ung kvinde lovet ægteskab med en ung mand af det bedre borgerskab, men hendes drømme brister, da hendes forlovede viser sin sande karakter. Og i ”Uheldig” må fru Winge finde sig i sin mands ringeagt og hidsighed.Therese Brummer (1833-1896) var en dansk forfatter. Hun skrev en række bøger for børn og unge samt en biografi i eget navn, og derudover udgav hun nogle noveller og romaner for voksne under pseudonym. Brummer var født ind i en solid borgerlig familie, og et centralt tema i hendes voksenforfatterskab er 1800-tallets borgerlige kvindes forsøg på at komme overens med sig selv og sit køn.

”Du nynner en popsang og tager noget Hugo Boss påJeg drikker hibiscuste og påtager migalle overvejelserne, alt det, der er i hovedetDin krop passer i alt tøj og til migNøgen sidder jeg og skriverimens du skridter verden af uden at spørgedig selv om din ret til at indtage netop din plads i den”I en række korte digte, der emmer af fascination, betagelse og begær, beskriver en kvinde sit forhold til sin kæreste og hans krop – mandekroppen.Angela Brink (f. 1972) er en dansk journalist, forfatter og debattør. Hun debuterede i 2002 med romanen ”Tæsk” og var i øvrigt en fremtrædende stemme i kønsrolledebatten i starten af 00’erne.

I ”Dansk Kvindesamfunds arbejde gennem 25 år”, der oprindeligt blev udgivet i 1939, tegner Aagot Lading et billede af den indsats, som Dansk Kvindesamfund gjorde på en række samfundsmæssigt betydningsfulde områder i årene fra de danske kvinder opnåede politisk valgret og valgbarhed i 1915 og frem til slutningen af 1930’erne.Bogen hviler på et enormt kildemateriale og var en gedigen kraftpræstation af den dengang kun 30-årige historiker, og værket må siges at have stået sin prøve helt frem til i dag.Aagot Henny Lading (1909-1963), rektor, skoleleder, akademiker, redaktør og kvindesagsforkæmper, var i 1930’erne med til at tegne den unge, reformivrige generation i Dansk Kvindesamfund, bl.a. som redaktør på foreningens blad ”Kvinden og Samfundet” i årene 1936-43. I 1943 blev hun ansat som adjunkt ved Rysensteen Gymnasium, og allerede i 1950 blev hun udnævnt som rektor for skolen – en stilling, hun beholdt frem til sin død i 1963. Lading var en af de første i Danmark, der opdyrkede kvindehistorien som videnskabelig disciplin, og i sit virke som rektor omsatte hun med succes sine kvindesaglige principper til pædagogisk praksis.

”Det fatale køn”, som udkom første gang i 1992, lægger op til diskussion af en lang række interessante problemstillinger, når det kommer til kvindens rolle i kulturen, kunsten og psykologien gennem tiden.Findes den paradoksale femme fatale-fascination hos alle mænd? Gør noget lignende sig gældende hos kvinder? Hvordan har kvinder det med denne rolle? Er magtspil nødvendigt i et kærlighedsforhold? Hvilke andre kvindeidealer eksisterer i den almindelige bevidsthed?I bogen ser forfatteren blandt andet nærmere på C.G. Jungs beskrivelse af kvindetyper, mediernes fremstilling af femme fatale-skikkelsen og kvindesynet generelt gennem den nyere kulturhistorie.Lise Præstgaard Andersen (f. 1944) er forfatter, underviser og skribent, og har i over 50 år beskæftiget sig med nordisk kunst, kultur og litteratur. Hun er oprindeligt uddannet magister i nordisk filologi og nordiske sprog og litteratur fra Københavns Universitet og har i mange år været lektor på Syddansk Universitet.

En lytter har en ting for to forskellige fyre og spørger, om det er okay at date dem begge på samme tid. For skal man nødvendigvis vælge mellem ham den rolige og modne, der giver sommerfugle helt ned i maven, og ham den sjove, der boller som en drøm?En anden lytter er bange for, at hendes kæreste vil synes bedre om den anden kvinde, hvis hun indvilliger i at opfylde hans drøm om en trekant med to kvinder. Hun spørger panelet, hvad hun bør være opmærksom på, før hun siger ja til at invitere en fremmed med i deres fælles seng?Og så hører vi fra en lytter, hvis kærestes overtænkning i sengen begynder at fylde lidt for meget - både mentalt og fysisk.Lyt med, når Sexpanelet deler ud af gode råd og sjove anekdoter om alt fra den misforståede fuckboy til det sagnomspundne “death grip”.Månedens sexpanel: Matilde Digmann, Lene Stavngaard og LydmorRedaktør: Ditte Skrumsager HansenIdé, klip og tilrettelæggelse: Emma LibnerMusik: Fewtile - HeatCoverbillede: Malene NeltingGrafik: Helga AskehaveSEXPANELETHvordan sexter man uden at krumme tæer? Hvad stiller man op, hvis naboens sexliv forstyrrer ens nattesøvn? Og er der overhovedet håb forude, hvis det viser sig, at cutien fra Tinder ikke kan finde klitten?!I Sexpanelet får du svar på de største og mindste spørgsmål og dilemmaer fra sengekanten, når Emma Libner hver uge inviterer tre gæster i studiet til en snak om alt det klodsede, skæve og mindre sexede, som kan opstå i soveværelset og i Tinder-indbakken.Lyt med, når Sexpanelet deler sjove anekdoter og tvivlsomme råd om alt fra dating til dirty talk!Emma Libner (f. 1994) er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet.Hun er vært på podcastserien 'Kh Underlivet' og forfatter til bogen med samme navn. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

I universitetsafhandlingen ”Blikfang”, der oprindeligt blev udgivet i 1986, undersøger Karen Klitgaard Povlsen forskellen på æstetikken i de traditionelle dameblade og i de alternative kvindeblade, der opstod gennem 1970’erne i kølvandet på kvindebevægelsen. Hun dykker ned i en samling danske, vest- og østtyske blade, koncentrerer sig om perioden 1976 til 1984 og ser nærmere på blandt andet kvindeportrætter, modereportager og madsider.Karen Klitgaard Povlsen (f. 1952) er lektor emeritus ved Institut for Æstetik og Kommunikation på Afdeling for Medievidenskab og Journalistik ved Aarhus Universitet. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om kultur, litteratur, mode og mad.

Efter 1968 og op gennem 1970’erne voksede en omfattende kvindelitteratur frem – også i Østeuropa og i særlig grad i DDR.I ”Tilbageblik fremad” gennemgår Karen Klitgaard Povlsen nogle af hovedtendenserne i den østtyske kvindelitteratur og ser nærmere på fem kvindelige forfatterskaber, der alle har placeret sig centralt i DDR såvel som i udlandet. De fem pågældende forfattere, hvis forfatterskaber gennemgås, er Christa Wolf, Irmtraud Morgner, Brigitte Reimann, Gerti Tetzner og Maxie Wander. Bogen udkom første gang i 1982.Karen Klitgaard Povlsen (f. 1952) er lektor emeritus ved Institut for Æstetik og Kommunikation på Afdeling for Medievidenskab og Journalistik på Aarhus Universitet. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om kultur, litteratur, mode og mad.

Anders Kofoed fokuserer på faren og farens rolle. Bogen trækker på forskningsresultater fra hele verden, og der er masser af ny viden.Læs om faderrollen hos så forskellige dyr som klovnfisk, svaler, flagermus, præriestudsmus, chimpanser og gorillaer … men først og fremmest hos mennesker.Faderrollen er ikke en fikseret endelig og universel ting for vores art – der er vidt forskellige faderroller i forskellige samfund. Hos Aka-folket, et nomadefolk i Centralafrika, har faderen mere fysisk kontakt med barnet end moderen, og Aka-fædrene bruger fem gange så meget tid sammen med dem, som fædrene i de fleste andre menneskesamfund.Hos Ache-folket, et nomadefolk i Sydamerika, har faderen næsten ingen kontakt med små børn. Faren har først en rolle, når sønnerne skal lære at jage.I det moderne samfund kan vi i stort omfang selv vælge hvilken faderrolle, vi vil have.Anders Kofoed kalder til kamp for farens rolle som omsorgsperson for børnene. Naturen har fremavlet mænd til at være børnepassere, forsørgere, lærere og legeonkler, og de skal insistere på at tage det ansvar. ’Den nødvendige far’ er fuld af informationer og gode råd, der rækker fra graviditet til teenagebørn og går helt op til bedstefarrollen. Bogen kommer omkring emner som søvn, sprogudvikling, leg og opdragelse, og i modsætning til langt de fleste bøger om disse emner, fokuseres der på farens rolle.Anders Kofoed trækker på den nyeste forskning og inddrager også sine egne erfaringer, når han argumenterer for, at det er afgørende vigtigt, at faren påtager sig omsorgsansvar.

Vi ser tilbage på sæsonen og genbesøger to af de dilemmaer, som Sexpanelet havde oppe at vende i efteråret. Det første dilemma, som vi taler om i dagens afsnit, er dilemmaet fra afsnit 2, hvor Mie spurgte det daværende panel, om det var det rigtige at springe ud i et nyt forhold, når hun samtidig mærkede en længsel efter at give singletilværelsen en chance.Derefter vender vi tilbage til dilemmaet fra afsnit 3, hvor en modløs lytter spurgte, hvad hun skulle stille op med følelsesløse orgasmer efter en grænseoverskridende oplevelse med en sexpartner.Blev Mie klar til kærligheden, og fandt den Modløse modet igen? Lyt med i årets sidste afsnit af Sexpanelet og få svaret!Ugens sexpanel: Camma og Marko PogacarRedaktør: Ditte Skrumsager HansenIdé, klip og tilrettelæggelse: Emma LibnerMusik: Fewtile - HeatCoverbillede: Malene NeltingGrafik: Helga AskehaveSEXPANELETHvordan sexter man uden at krumme tæer? Hvad stiller man op, hvis naboens sexliv forstyrrer ens nattesøvn? Og er der overhovedet håb forude, hvis det viser sig, at cutien fra Tinder ikke kan finde klitten?!I Sexpanelet får du svar på de største og mindste spørgsmål og dilemmaer fra sengekanten, når Emma Libner hver uge inviterer tre gæster i studiet til en snak om alt det klodsede, skæve og mindre sexede, som kan opstå i soveværelset og i Tinder-indbakken.Lyt med, når Sexpanelet deler sjove anekdoter og tvivlsomme råd om alt fra dating til dirty talk!Emma Libner (f. 1994) er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet.Hun er vært på podcastserien 'Kh Underlivet' og forfatter til bogen med samme navn. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

I denne episode ser Lene og Louise på den legendariske ungdomsfilm 'American Pie' fra 1999. Med sin humoristiske og ligefremme tilgang til sex og festkultur var den nærmest revolutionerende, da den kom frem.Vi følger de fem mandlige venner, hvis højeste mål i livet er at have 'valid consentual sex' inden skoleårets afslutning. Filmen er fuld af ikoniske oneliners og havde som en af de første amerikanske ungdomsfilm eksplicit nøgenhed og utallige onaniscener. Men hvordan er det at se 'American Pie' i dag? Og hvad har den lært os om seksualitet, kønsstereotyper og 'den første gang'?Anden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

I denne episode handler det om 'Pretty Woman' en af 90'ernes mest ikoniske og højtelskede romantiske komedier. Det skal handle om Luder/Madonna-komplekset, penge, eventyr, emotional labour og den amerikanske drøm. Og hvordan en historie om en sexarbejder og en millionær blev til en feelgood familiefilm med genudsendelsespotentiale?Anden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

Denne episode har Lene - og Louise - virkelig glædet sig til! Det skal nemlig handle om det Spice Girls, den ubestridt største pigegruppe fra 90'erne, der overvældede verden med Girl Power. Lene og Louise taler om Spice-traumet i folkeskolen, konceptbands, feminisme, kvinderoller og så prøver de at finde nogle lidt mere passende navne til de fem Spice Girls.Anden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

I denne episode handler det om The Notebook, en af de største romantiske komedier fra start-00'erne, og filmen der får både Lene og Louise til at græde, selvom det irriterer dem grænseløst. I The Notebook handler det om den helt store, dramatiske kærlighed, der overvinder al modstand. Men holder narrativet om den eneste ene stadig i dag? Lene og Louise ser nærmere på den krænkende scoring, det grænseoverskridende parforhold og den umulige kærlighed.Anden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.