Kønsstudier og kønsgrupper

"Mon ikke alle mødre tror, at deres sønner er uskyldige. Mit hjerte siger i hvert fald, at Niels er en mimose, der ikke drages af piger og deres fordærv. Men mon ikke jeg moderne kvinde med hånden lagt på samme hjerte straks bliver en del klogere. Jeg har forstået, at min søns seksualitet er vigtig, hvis han skal blive en ordentlig mand. Han kan allerede lave mad, passe bilen, vaske sit eget tøj, støvsuge, vaske gulv og støve af – og på den måde er han nok sat for meget tilbage i forholdet til mig.""Som en kvinde" fortæller historien om en advokat i midten af trediverne, som forsøger at finde sin sande identitet og et fast ståsted imellem rollerne som kynisk og ambitiøs advokat, moderne og frigjort kvinde og omsorgsfuld mor, alt imens hun kæmper med papirtyndt selvværd og omhyggeligt skjult sårbarhed. Karsten Brejnbjerg Christensens samtidsroman er på én gang sjov og alvorlig, satirisk og forstående over for de moderne udfordringer.Karsten Brejnbjerg Christensen (f. 1958) er en dansk forfatter og violinbygger. Efter sin svendeprøve i violinbygning fra Newark School of Violinmaking i 1979 drev han i flere år eget violinbyggerværksted. Siden uddannede han sig til cand.mag. i litteraturvidenskab og har sideløbende med sit arbejde i den offentlige sektor skrevet en række bøger, hvoraf flere har violinen som tema.

Aiti pitelee poikalasta sylissaan. Isa soutaa ainokaisella jaljelle jaaneella airollaan kuohuvan Ristinselan aalloissa. Sama aalto, joka lyo isan kylmaan hautaansa jarven pohjalle, vie aidin ja pojan turvaan rannalle. Aidin rukous on kuultu. Poikalapsi on turvassa.Sama aiti istuu pari vuosikymmenta myohemmin poikaansa vastapaata samalla jarvella veneessa, kun aikuistunut poika iloitsee morsiamestaan. Tragedia seuraa perhetta - aivan kuin jarvi itsessaan olisi siita vastuussa.Tama kertomus, Aiti ja poika, on yksi 21 tarinasta Minna Canthin ajatuksia herattavassa novellikokoelmassa. Kirja sisaltaa muun muassa kertomukset Kuoleva lapsi, Ystavykset, Ompelija, Kahtalainen onni ja Laulaja.-

Una Golden er en ung amerikansk kvinde, der i starten af det tyvende århundrede kæmper en hård kamp for at blive værdsat på arbejdsmarkedet på samme vilkår som sine mandlige kolleger. Hun er dygtig og ikke bange for at gå ind i ejendomsbranchen, som ellers er totalt domineret af mænd. Men Una ønsker også at blive gift en dag, og det viser sig at være overordentligt svært at finde en mand, der kan finde sig til rette med at være gift med en karrierekvinde."Kampen" beskriver den kvindekamp, der var godt i gang i USA i starten af 1900-tallet, og bliver anset som en af de første amerikanske romaner, der slår et slag for kvinders rettigheder på arbejdsmarkedet.Sinclair Lewis (1885-1951) var en populær og berømt amerikansk forfatter, da han levede, men også i dag er han populær. Han er især kendt for sine satiriske og dystopiske beskrivelser af sociale institutioner og relationer.

I mange år fungerede Sprogø som et anbringelsessted for kvinder, man mente var vanskelige og "moralsk defekte". De blev tvunget til at bo på den lille ø på ubestemt tid og mod deres egen vilje. Andreas P. Nielsens roman følger pigen Cicerone fra tiden i hendes barndomshjem nær Kolding, til hun kommer ud at tjene på en sjællandsk herregård. På herregården bliver hun viklet ind i problemer, og til sidst overflyttes hun til det frygtede kvindehjem på Sprogø.Selvom Cicerone er en fiktiv karakter, så er hendes livsfortælling inspireret af historisk fakta. Bogen er bygget op omkring virkelige hændelser, som forfatteren har hørt om fra mennesker, der selv opholdt sig på Sprogøs kvindehjem. Bogen efterfølges af "Cicerones datter. Arven fra Sprogø", som både handler om Cicerones liv, efter hun forlader kvindehjemmet, og om hendes datters liv, der er præget af morens hårde skæbne.Andreas Pultz Nielsen (1953-2011) var en dansk forfatter, radiovært, musiker og kapelmester i folkemusikorkestret Dræsinebanden, som han havde sammen med sin kone, Inge-Marie Nielsen. Bandet har solgt over 800.000 albums og spillet koncerter i hele Danmark. Andreas P. Nielsen drev i mange år musik- og kulturcafeen Café Dræsinen på Ærø sammen med sin kone. Han udgav desuden en lang række bøger for både børn, unge og voksne.

20-vuotias Anna Liisa on lupautunut Johannes Kivimaan morsiameksi. Vaikka Anna Liisa on vasta nuori nainen, on hanen mielensa sopukoissa suuri salaisuus, joka painaa hanen sydantaan ja yrittaa luikerrella pinnalle. Tama salaisuus ei kestaisi paivanvaloa, eika hanen tuleva avioliittonsa kestaisi tata salaisuutta.Han juuri ja juuri itse kestaa sen.Anna Liisa voi vain toivoa, etta avioliiton arki painaisi taman salaisuuden ikuisiksi ajoiksi unholaan. Tama toivo kuitenkin alkaa murentua, kun Mikko, Anna Liisan talon entinen renki, uhkaa paljastaa Anna Liisan salaisuuden.-

Op gennem 1800-tallet, hvor kvinder primært var henvist til hjemmet, kødgryderne og børnepasningen, gik Renna Hauch (1811-1896) den modsatte vej og blev en af landets første, markante kvindesags-forkæmpere.Hun udfordrede den almene holdning i samfundet til, hvad mænd kunne, og hvad kvinder ikke kunne - og overtrådte gerne normerne. Fx svømmede hun i den lokale skovsø, droppede krinolinen, der holdt nederdelen ude, lod sine unge døtre spadsere alene i skoven med unge mænd og var frisindet i forhold til børneopdragelse, seksualitet og identitet.DRISTIG SOM EN MAND - som hendes ægtefælle, digteren Carsten Hauch beskrev hende i et digt - er fortællingen om en kvinde, der ikke lod nøje med den rolle, der var hende givet og i stedet kæmpede for noget mere og bedre. Hun var på alle måder anderledes og rabiat; så rabiat at hun meldte sig ud af Dansk Kvindesamfund, fordi hun ikke syntes, at de andre kvinder var radikale nok i deres kvindeoprør.Og DRISTIG SOM EN MAND er en historisk biografi, der sætter nogle af nutidens emner om ligestilling, kvindeoprør og identitet i et nyt lys med fortællingen om en kvinde, der på alle måder var forud for sin tid og lod sig opsluge af det moderne gennembrud og dets muligheder. Hun var en væsentligt figur i det kulturelle miljø dengang og mødtes med og havde indflydelse på folk som H.C. Andersen, B.S. Ingemann, Adam Oehlenschläger og Georg Brandes.Lone Krogsholm (f. 1956) er litteraturhistoriker og journalist og arbejdede i en årrække for Jyllands-Posten. I dag er hun lektor på Journalisthøjskolen. Dristig som en mand er hendes debut som nonfiktion-forfatter.rn

Nynne Koch (1915-2001) blev født samme år som de danske kvinder fik stemmeret. Hendes liv blev på mange måder et billede på en generation af kvinder, der fik helt nye muligheder og udfordringer. Karen Sybergs biografi om den store forfatter og grundlægger af KVINFO er skrevet i samarbejde med Nynne Koch, da denne ikke længere selv havde kræfterne til det. Den fortæller om et privilegeret liv i det københavnske højborgerskab i mellemkrigstiden, om Anden Verdenskrig og modstandskamp samt et til tider turbulent familieliv med fem børn, som hun ofte stod alene med. Samtidig fortæller bogen om hendes virke som forfatter og stiftelsen af KVINFO i 1979.Karen Margherita Syberg (f. 1945) er en dansk forfatter, kønsforsker og feminist, som var med til at stifte rødstrømpebevægelsen i 1970 og Femølejren i 1971. Hun er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og har efterfølgende arbejdet som blandt andet ekstern lektor på Københavns Universitet og kulturredaktør på Dagbladet Information. Karen Syberg har skrevet en lang række bøger i genrerne biografi, roman, erindringer og essays.

I kølvandet på udgivelsen af Mathilde Fibigers kontroversielle brevroman "Clara Raphael" i 1850 fulgte en livlig debat, der blev kendt som ’Clara Raphaelfejden’. Den blot 21-årige Mathilde Fibiger bidrog selv til fejden med dette forklarende skrift om kvindefrigørelsen: "En skitse efter det virkelige liv".Mathilde Fibiger (1830-1872) var en dansk forfatter og kvinderettighedsforkæmper. De feministiske holdninger, der kom til udtryk i hendes debutroman, "Clara Raphael, Tolv breve" (1850) skabte stort røre i det danske samfund. Bogen blev udsat for sønderlemmende kritik fra andre forfattere såvel som publikum generelt, hvorimod N. F. S. Grundtvig forsvarede den og kaldte den ægte dansk og ægte menneskelig. Som svar på den negative kritik udgav Mathilde Fibiger et forklarende skrift om kvindefrigørelse og en novelle, som viste de uretfærdige forskelle på de to køns vilkår.

Den debat, der opstod i kølvandet på den feministiske roman "Clara Raphael", tog hårdt på Mathilde Fibiger, og i 1851 udgav hun bogen "Et besøg", der ligesom forgængeren er skrevet i brevform. Denne gang henvender hun sig dog ikke til en enkelt person, men til sin samtids kvinder, i et forsøg på at forsvare sig mod de mange anklager og uddybe sine synspunkter.Mathilde Fibiger (1830-1872) var en dansk forfatter og kvinderettighedsforkæmper. De feministiske holdninger, der kom til udtryk i hendes debutroman, "Clara Raphael, Tolv breve" (1850) skabte stort røre i det danske samfund. Bogen blev udsat for sønderlemmende kritik fra andre forfattere såvel som publikum generelt, hvorimod N. F. S. Grundtvig forsvarede den og kaldte den ægte dansk og ægte menneskelig. Som svar på den negative kritik udgav Mathilde Fibiger et forklarende skrift om kvindefrigørelse og en novelle, som viste de uretfærdige forskelle på de to køns vilkår.

Vi bliver alle til en vis grad defineret af vores køn, uanset om vi vil det eller ej. Køn er noget, der bliver debatteret ivrigt, og dog bliver kønsdebatten ofte opfattet som en ligestillingskrig – en krig, de færreste gider udkæmpe. Derfor forbliver store dele af kønsforskningen og –debatten uudforsket, og det gør det svært for den enkelte at forstå sig selv ud fra et kønsmæssigt synspunkt og at se de problematikker, et kønsopdelt samfund kan skabe."Køn – om piger, drenge, kvinder og mænd" er et nyttigt redskab i oplysning om kønsforskning. Bogen egner sig til brug i undervisning i folkeskolen, men kan også bruges på pædagog- og lærerseminariet, høj- og efterskoler og som selvstudium for forældre og andre voksne.Den danske forfatter Bente Schwartz (f. 1946) står bag en lang række bøger og artikler om køn, ligestilling, familie og kulturmøde. Bente Schwartz er oprindeligt uddannet skolelærer, og en del af hendes bøger kan bruges i undervisning på forskellige niveauer.

Ved at tale med ti drenge fra 13-18 år, sætter Bertill Nordahl fokus på hvordan drenge tænker, føler, oplever og snakker. Gennem sin tid som folkeskolelærer, erfarede Bertill Nordahl, hvordan unge drenge kan have svært ved at udtrykke sig om, hvordan det er at være dreng. Samtalerne i "Der er jo forskel, ikke?" kan hjælpe tillukkede drenge med at åbne op, ved at læse hvordan andre drenge har det.Forfatter og folkeskolelæren, Bertill Nordahl, har skrevet mere end 80 bøger. Hans forfatterskab dækker både skønlitteratur og fagbøger til børn og voksne. Han er særligt kendt for sine bidrag til kønsdebatter.

"Den daglige voldtægt" er en bog om dagligdagens kønspolitiske og kulturpolitiske dilemmaer, som særligt efterkrigsgenerationen af mænd ofte befinder sig i. Det handler om livet og alt hvad det indeholder af venskaber, familie, arbejde og kærlighed – og de forhold, under hvilke alle disse forhold nødvendigvis må udfolde sig.Hugo Hørlych Karlsen (f. 1948) er en dansk forfatter, der fik sin litterære debut med digtsamlingen "Dans på glødende sne" (1972). Til trods for sin brede spændvidde som forfatter – Hørlych har blandt andet udgivet både romaner, børne- og ungdomsbøger, digte og fagbøger – har Hørlych altid haft barndommen som et gennemgående tema.

"Kvinder kæfter op og de kan ikke holde på en hemmelighed.Hvis man så bare forstod dem, kvinderne,men kvinder er ikke rigtig kloge.Og hvad skal de bruge deres hoveder til?Kvinder er listigepengegriskepyntesygeog beregnende.Kvinder er stridbare og ustabile.Kvinder skal styres med hård håndfor de kan intet styre selv."Bente Schwartz har samlet en række ordsprog og sentenser om kvinder, der alle bidrager til problemer mellem kønnene. De er udtryk for nogle mænds fordomme og frustrationer og for deres manglende evne eller vilje til at forstå kvinder.Den danske forfatter Bente Schwartz (f. 1946) står bag en lang række bøger og artikler om køn, ligestilling, familie og kulturmøde. Bente Schwartz er oprindeligt uddannet skolelærer, og en del af hendes bøger kan bruges i undervisning på forskellige niveauer.

Debatbog om feminisme og mandighed, der sætter spot på hvordan disse to begreber – og i særdeleshed sidstnævnte – bliver udfordret i det senmorderne samfund, hvor kvinderne indtager samfundet og kræver lige rettigheder med mændene. Bogen kigger blandt andet på mandens forhold til egen identitet.Henrik Krüger er en dansk forfatter, der fik sin bogdebut med værket "Action, mand! Rockerliv i Danmark" i 1976. Han er kendt for sine mange forskellige værker (både faglitteratur og fiktion), som tager udgangspunkt i samfundsrelevante emner – såsom rockerfænomenet og Christiania.

I 1930’erne herskede der en mærkelig eklektisk stemning, hvor frygt for fremtiden, arbejdsløshed og spirende nazisme blandedes med den hastigt voksende underholdningsindustri med filmens såkaldte junglepiger og erotiske drømme. Kvinden kom i sin mere eller mindre påklædte form til at spille en endnu større rolle i mandeverdenen end før, i takt med at seksualmoralen udviklede sig og løsnede sit greb om fantasien.Den danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.

Sexolog og psykoterapeut Maria Marcus gør i denne bog op med den herskende indstilling til sex, nemlig at det hele handler om selve orgasmen. Hun har bedt femten kvinder fortælle om deres egne oplevelser med orgasme og om de seksuelle oplevelser, de har haft, selvom orgasmen er udeblevet. For er det vigtigste spørgsmål efter sex virkelig altid: "Kom du?"Maria Marcus 1926-2017 skrev en lang række bøger, hvoraf mange tager udgangspunkt i hendes virke som privatpraktiserende psykoterapeut og sexolog. Maria Marcus skrev både skønlitteratur, faglitteratur og guidebøger om emner som sex, orgasme, kærlighed, dating, kvindelighed og kroppen.

"Da kvinderne måtte gå under jorden" er historien om den engelske kvinderettighedsbevægelse, suffragetterne, som kæmpede for, at nationens kvinder kunne opnå stemmeret på lige fod med mændene. Men tidsånden var på mange måder imod kvinderne, og mellem 1903-1914 steg volden mellem myndighederne og bevægelsens medlemmer. Perioden fremstår i dag som et brutalt kapitel i engelsk socialhistorie.Toni Liversage (1935-2014) var en dansk forfatter og oversætter. Toni Liversage havde et stort socialt engagement og var i mange år en kendt feminist, fredsaktivist og socialist. Hun var uddannet mag.art i slavisk filologi og stod bag en del danske oversættelser af forfattere fra det tidligere Jugoslavien. Af Toni Liversages eget forfatterskab kan nævnes "Fædre og døtre: russiske kvinder i aktion mod zarismen" (1976), "At erobre ordet: kvinderne og arbejderbevægelsen" (1980), "George Orwell: en introduktion" (2000) og "Et lille stykke elfenben: om Jane Austens forfatterskab" (2009).

Fru Larsen er, som navnet måske antyder, noget af en rappenskralde, og dog har hun tilstrækkeligt med humor til, at man holder af hende alligevel. Hun er på sin vis prototypen på en god socialdemokrat; hun har ikke fået noget forærende, men er til gengæld gavmild med det overskud, hun efterhånden har samlet. Forfatterens bekendtskab med Fru Larsen strækker sig over knap 30 år, og der har ikke været så meget som én kedelig dag imellem.Roald Als (f. 1948) er en dansk forfatter og håndtegner, der er bedst kendt for sine satiriske tegninger i Politiken og Weekendavisen. Roald Als har ud over sine avistegninger illustreret bøger, og som forfatter har han udgivet flere satiriske værker. Han har vundet adskillige prestigiøse priser og legater for sit arbejde, blandt andet Alfred Schmidts Legat, Kulturministeriets Illustratorpris og Årets bladtegner."(Fru Larsens) brogede livshistorie er herlig, bevægende, bevidsthedsudvidende at læse." – Jyllands-Posten ***** "Portrættet er rørende, skægt, gribende og gevaldigt underholdende." – Ekstra Bladet *****

"Afrodite folder sig ud" er en bog om at turde folde sig ud som kvinde og menneske, og tage for sig af livet. I bogen giver forfatter og journalist Rie Osted en god portion konkrete bud på, hvordan man kan tage springet ud i livet, turde tro på sig selv og sine talenter, så man lever livet mere åbent, ærligt og i overensstemmelse med sig selv og sine inderste drømme og længsler. ”Allerede mens læseren sidder med bogen (formår hun) at indpode sit hovedbudskab: Du ved mere, end du tror. Du kan mere, end du tror. Du tør mere, end du tror.” -Iben Friis Jensen, Fyns Amtsavis”Rie Osteds bog er venlig, fjernt fra tidligere tiders kvindekampsbibler og derfor så vederkvægende at læse. Og der følger mange udmærkede brugsvejledninger til et godt liv med.” -Anne Victoria Birkemose, Vendsyssel TidendeRie Osted (f.1940) er en dansk forfatter, journalist, redaktør og klummeskribent. Hun begyndte at arbejde som journalist i 1969 og har blandt andet været tilknyttet magasinet Jyske Vestkysten, ALT for damerne og Berlingske Tidende. Hun debuterede med romanen "Kærlighed er en blå fugl" i 1985.

For tre år siden trådte dengang 24-årige Geeti Amiri ind på scenen, som pragteksemplet på en mønsterbryder. Selvom hun var opvokset i en flygtningefamilie på kontanthjælp, var det lykkedes hende at klare sig godt, komme ind på en videregående uddannelse og hun kunne pænt smile til fotografen. Men billedet var et glansbillede, uden alle de mørke sider af hendes fortid: volden i hjemmet, der sendte hende på krisecenter og efterfølgende ud på en lang rejse på egen hånd, hvor hun har måttet kæmpe mod den ydre verdens fordomme og sin egen indre arv. Kort tid efter krakelerede glansbilledet og den rigtige Geeti Amiri tog bladet fra munden. Siden har vi kendt hende som kontroversiel blogger og debattør, der har taget et opgør med det "rådne kvindesyn" hun mener hersker i danske minoritetsmiljøer, og med det dysfunktionelle system-Danmark, der ser passivt til. Glansbilleder er hendes personlige beretning om en opvækst som flygtning i Danmark. Om kultursammenstød og kampen for at vinde retten til eget liv. Om frihedsberøvelse, vold og tvangsfjernelse. Om flugten fra Afghanistan og ankomsten til Danmark. Om at finde sine rødder og lære af sine fejltagelser og tro på at det gode sejrer - trods alt...

Anden Verdenskrig raser og Danmark er besat, men den virkelighed er langt væk for den unge kvinde, der er hovedperson i Ragnhild Aggers roman "Parret".Hun er gift med Laust og tilsyneladende godt tilfreds, men indeni længes hun efter et liv, der rummer andet og mere end det forventelige – og det hun har at se frem til. Efterhånden som fortællingen udvikler sig rykker besættelsen og modstandsbevægelsen tættere på.Ragnhild Aggers roman er både en beretning om en enkelt kvinde, men bliver også på mange måder et portræt af en hel generation af kvinder, der var unge under krigen, og som på mange måder følte undertrykkelsen med dobbelt vægt.Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.Ragnhild Aggers romaner "Pigen", "Pladser" og "Parret" er delvist selvbiografiske og følger en piges udvikling til ung kvinde og hustru gennem 1930‘erne og 40‘erne. "Pigen" udkom første gang i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen.

I kølvandet på bestselleren "Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus", stiller Lotte Heise spørgsmålet hvorfor i alverden kvinder er så fandens hysteriske – og når i sidste ende frem til den konklusion, at det er de slet ikke; kvinder og mænd tænker såmænd bare diametralt modsat, og med det som udgangspunkt bliver læseren ført igennem et underholdende bidrag til polemikken om kønsdebatten i det kække sprog, som Heise er kendt og elsket for.

En, på Thit Jensens egen tid, kontroversiel oversættelse og bearbejdning af en bog skrevet af den amerikanske præventionsforkæmper Margaret Sanger. Thit Jensen viser sit store engagement i kvindesagen, når hun med denne oversættelse kæmper for kvindens ret til prævention og dermed det ‘frivillige moderskab‘. Især forordet til Sangers tekst giver blik for, hvordan kampen for prævention ikke blot var en kvindekamp. Set i lyset af de bekymringer om overbefolkning, social elendighed og økonomisk velfærd som fremlægges i bogen, var det nemlig ligeså meget en kamp for at redde samfundet ved hjælp af kvindens frie valg. Thit Jensen står til stadighed som en af Danmarks store kvindeforkæmpere, hvilket ikke mindst skyldes forfatterens mod til at skrive og oversætte bøger som denne.Bogen er skrevet I og med samtidens sprog og retskrivning.

"Når jeg har valgt at betitle denne bog "Det uopdagede køn", er det dels for at antyde kønnets mange uopdagede ressourcer og muligheder, dels for at angive, at jeg helst vil begynde, hvor den hidtidige drøftelse af sagerne er hørt op… Om der er brug for flere kvindeord om situationen? Vistså."Sådan indleder Elsa Gress sin samling af essays om de mange problemer, der florerede i forhold til kvindens position i samfundet i 1960‘erne. Var abort virkelig noget, man som samfund kunne bakke op om? Skulle kvinden have lov at realisere sig selv på arbejdsmarkedet, eller var det bedst for alle – inklusiv hende selv – at hun gik hjemme med børnene? Var homoseksualitet noget, man skulle finde sig i?I dag er de fleste enige om svarene på disse spørgsmål, men da "Det uopdagede køn" udkom i 1964, var disse emner stadig kontroversielle, og det kaster et interessant lys over den debat, der stadig står på, at det, der i dag virker så åbenlyst, engang var meget kontroversielt.

På baggrund af Thit Jensens personlige erfaringer fra opvæksten i Nordjylland beskriver novellesamlingen en række hårde jyske liv. Eksempelvis fortælles der om købmandskonen Anne-Meta, som føder elleve børn i løbet af tolv år og samtidig passer både hjemmet og købmandsbutikken. En skæbne der minder om Thit Jensens egen mors. Moderens situation bevirkede, at forfatteren brugte en betydelig del af sit liv på at kæmpe for prævention og kvinderettigheder. Andre af novellerne beskriver så forskellige temaer som ægteskab og religiøsitet samt mandens magt over kvinden. Alt sammen skrevet med Thit Jensens karakteristiske skarphed.

Lotte Heise sætter ubehagelige emner til debat i denne bog, der blandt andet kommer ind på, hvorfor og hvordan mænd udøver magt over for kvinder, og hvad det gør ved offeret, både i forhold til psykisk og fysisk misbrug og vold.

Det skulle vise sig at blive starten på en helt ny tilværelse, da et højskolekursus med kunstneren Olivia Holm Møller i centrum, bliver omdrejnings- og vendepunktet for en kvindes liv.

Andet bind i serien "Levende og døde" omhandler en kvinde, der søger at frigøre sig fra sit borgerlige miljø, hvor hun føler sig spundet ind i et net af løgne og fortielser.

Thit Jensen var en provokatør af dimensioner! Som en af sin tids store forkæmpere for kvinders rettigheder satte hun bl.a. stort fokus på retten til prævention, og det hun kaldte ‘frivilligt moderskab‘. Hun fyldte forsamlingshusene rundt i landet til randen på sin turne med ‘Foreningen for sexuel Oplysning‘, som hun selv havde startet i et forsøg på at kaste lys over det seksuelle liv.I denne oplysningsfolder, eller kampskrift som hun selv kaldte det, forklarer Thit Jensen sit standpunkt og argumenterer for, at enhver kvinde selv må bestemme, hvornår hun skal have et barn. En selvfølge i dag, men på Jensens tid, i starten af det 20. århundrede, var et budskab som dette uhørt. Denne lille folder er derfor et utroligt interessant indblik i kampen for kvinders rettigheder, som den har set ud.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Gennem to århundreder, ét på hver side af Kristi fødsel, skildrer Maria Helleberg Roms historie og overgangen fra republik til kejserdømme. Perioden er rig på meget forskelligartet kildemateriale, og her bliver historien fortalt fra kvindernes synspunkt. På grund af tidens særlige forhold mellem kønnene er det umuligt at skille samfundets udvikling fra den private historie og således kommer vi i "Tavs frihed" omkring både hverdagsliv, ægteskab, kultur og politik.