Sociale grupper

Der er mange fordomme om det at blive ældre. Men hvor stammer de fra? Afhandlingen ”Da alderen blev en diagnose” er skrevet som led i forskningsprojektet ”Ældrebilledet i Sundhedsvæsenet”, der er støttet af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. Læge og ældreforsker Henning Kirk dykker ned i de negative holdninger og forventninger, der ofte præger ældreindsatsen på sundhedsområdet, og ser nærmere på 1800-tallets lægelitteratur for at finde ind til roden til det negative ældrebillede. Bogen udkom første gang i 1995.Henning Kirk (f. 1947) er dr.med., forfatter, konsulent og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger om det at blive ældre, og om hvordan man holder kroppen og hjernen i gang, så begge dele holder længst muligt.

Mestrene er en autobiografisk roman om at vokse op i et sportsmiljø – om familie, håndbold, halkultur, om at være queer i et maskulint domineret fællesskab og om vindermentalitet i 00’erne. Malte – en forfatter sidst i 20’erne – hjemsøges af mareridt om at komme tilbage på banen og brillere i sin ungdoms sport. Malte er vokset op i ”en rigtig håndboldfamilie”. En familie, der er dybt investeret i spillet og i fællesskabet i de lokale håndboldklubber. Fra en tidlig alder bliver han en del af en gylden årgang i håndboldklubben Bolbro, der trods klubbens lille størrelse begynder at vinde stort, og i takt med at han bliver ældre, begynder han at spille på højere og højere plan. Men da han som 17-årig står over for sin helt store chance og muligheden for en professionel karriere som håndboldspiller, smuldrer det hele mellem fingrene på ham. Hvorfor? Og hvad skete der egentlig? Det er spørgsmålene, der ikke vil slippe ham. De sender Malte ud på en opdagelsesrejse, ikke bare i sin egen fortid, men også i håndboldspillets historie og i de danske håndboldklubbers udvikling.

Denne tekst fra 1882 indeholder N. Zahles oprindelige ideer, som lagde kimen til piger og kvinders ret til uddannelse i Danmark.N. Zahle argumenterer i dette samfundsorienterede politiske kampskrift "for Kvindens fuldkomne ligeberettigelse med Manden, (..) juridiske Frihed ved siden af ham, selv i de allernærmeste Livsforbindelser".Med referencer til Clara Raphael og den tidlige kvindekamp redegør forfatteren for den danske kvindesags status i samtiden og argumenterer konkret for, at den vigtigste indsats i kampen for kvinders rettigheder er kvinders ret til uddannelse.Natalie Zahle (1827-1913) var pædagog, skoleleder og kvindesagsforkæmper. Hendes altoverskyggende fokusområde, og det som hun huskes for, er hendes vedholdende og succesfulde arbejde for piger og kvinders ret til uddannelse. Hendes ideers arv er materialiseret i N. Zahles Skole i København, som hun grundlagde i 1851.

Professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen undersøger de partipolitiske skillelinjer i arbejderklassen og ser nærmere på, hvilken indflydelse køn, alder, bopæl, forbrugsmønstre og klassebaggrund har for valg af parti. Teksten udkom første gang i 1980.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik", "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen "Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund" fra 2021.

Demens er ikke ensbetydende med et totalt menneskeligt forfald, og der er derfor behov for et humanistisk syn på lidelsen."Hverdagen med demens" er Christine E. Swanes ph.d.-afhandling fra 1996. Afhandlingen, som blev udarbejdet i 1992-95, gør op med tidens stereotype og negative blik på demenslidelsen. Den indeholder en række interviews med mennesker med demens, pårørende og en lang række sundhedsprofessionelle samt analyser og metodiske overvejelser, bl.a. om hverdagslivsfilosofi og humanistisk gerontologi.Afhandlingen blev senere omarbejdet til den populære bog "Skyggen af en hverdag. Mennesket og lidelsen ved demens" (1998).Christine E. Swane (f. 1960) er mag.art. i kultursociologi og fik i 1996 ph.d.-graden med afhandlingen "Hverdagen med demens – billeddannelser og hverdagserfaringer i kulturgerontologisk perspektiv". Hun har i knap 40 år beskæftiget sig med forskning og formidling inden for gerontologien – læren om aldring, alderdom og ældre mennesker. I perioden 1998-2004 var hun leder af Gerontologisk Institut, 1998-2000 leder af Videnscenter på Ældreområdet og i 2004-2006 studieleder for Masteruddannelse i Gerontologi og Masteruddannelse i Rehabilitering på Syddansk Universitet. Siden 2006 har hun været direktør og forskningsleder i Fonden Ensomme Gamles Værn. Swane er en anerkendt ekspert inden for området og bidrager jævnligt til den offentlige debat.

”Da vi ikke ved præcis, hvornår man er gammel, ved vi ikke præcis, hvem der er gamle, og derfor er det naturligvis svært at vide, hvad og hvordan det er at være gammel. Der er mange forskellige muligheder og måder at blive gammel på, og der er også mange forskellige fortællinger om det at være gammel.””Den store fortælling om alderdommen” handler ikke om selve alderdommen, men om vores syn på den og vores fælles fortælling om den. I bogen undersøges blandt andet, hvordan man definerer alderdommen, og hvordan man har set på de gamle gennem historien. Anne Leonora Blaakilde undersøger desuden, hvor frygten for alderdommen kommer fra, og hvilken stigmatisering de mennesker, vi anser for ældre, udsættes for.”Den store fortælling om alderdommen” udkom første gang i 1999.Anne Leonora Blaakilde (f. 1961) er en dansk forfatter, yogainstruktør og lektor ved RUC. Hun er ph.d. i etnologi og forsker særligt i aldring og humanistisk sundhedsforskning ved Tværfaglige Sundhedsstudier ved RUC. Hun står både bag udgivelser, der henvender sig til fagfolk, og bøger skrevet til lægmand.

I kølvandet på den anden feministiske bølge voksede mange tolkninger af den freudianske kvindelighedsteori frem af 1970’ernes og 1980’ernes kvindeforskning. Bl.a. har en række store, gennemgribende feministiske Freud-nylæsninger givet os dybtgående analyser af, hvorfor psykoanalysen er så tiltrækkende for feminismen.I ”Til døden os skiller” behandler kønsforsker Nina Lykke tre af disse store Freud-tolkninger fra den anden feministiske bølge: den engelske kvindeforsker Juliet Mitchells, den belgisk-franske Luce Irigarays og den amerikanske Nancy Chodorows. Netop disse tre kvinder har spillet en afgørende rolle i den feministiske Freud-reception i 1970’erne og 1980’erne og reflekterer dermed vigtige hovedstrømninger i periodens feministiske Freud-tolkning.Følgende temaer belyses i bogen:Spørgsmålet om, hvordan det psykoseksuelle køn placeres i forhold til polerne, biologisk og socialt køn.Spørgsmålet om den såkaldt ”præødipale moderbindings” rolle i pigens psykoseksuelle udvikling.Spørgsmålet om det kvindelige kastrationskompleks og indskrivningen af den kvindelige psykoseksualitet i en fallisk diskurs.Bogen udkom første gang i 1992 og er skrevet i forlængelse af det arbejde, forfatteren fremlagde i bogen ”Rødhætte og Ødipus” (1989).Nina Lykke (f. 1949) er dansk kønsforsker og professor emerita. Hun er kendt for sin forskning i feministisk teori og intersektionalitet, og hun har gennem flere årtier været med til at opbygge intersektionel kønsforskning i Norden og Europa. I perioden 1984-1999 var hun den første chef for Center for Kvinde- og Kønsstudier ved Syddansk Universitet, og fra 1999-2016 var hun professor i kønsforskning ved Linköpings Universitet. Hun har gennem årene publiceret over 200 artikler og bøger inden for feministisk teori og kulturforskning.

En omsorgsfull och omskakande skildring av 1860-talets Göteborg med en av sin tids mest uppmärksammade mordrättegångar i centrum.Året är 1862. Anna Britta Persson lever ett till synes vanligt liv som arbetarkvinna, nyligen gift och med barn på väg. Men bortom det finns också någon annan – en gåtfull och skrämmande kvinna, som stjäl och luras. När hennes dolda sida hotas att avslöjas träder en ny nivå av ondska fram – med kallblodig utgång.”Med den ondes hjälp” bygger på den sanna historien om Anna Britta Persson, Sveriges första kvinnliga styckmördare. Efterkänningarna av mordet spåras i rättegångsprotokoll och muntlig historia, och visar på samtidens syn på kvinnor som kriminella.Karin Edvall är en svensk författare född i Umeå. Hon har skrivit flera romaner, reportageböcker i kvinnohistoria samt en släktsaga i fyra delar om den egna släkten, serien Lapptäcket.

Unga med intellektuell funktionsnedsättning idag är den första generationen som vuxit upp i en familjemiljö. En av utmaningarna för dessa ungdomar är att de i mångt och mycket existerar i brytpunkten mellan en äldre och nyare lära gällande vård och omsorg."Får jag lov?" bygger på en etnografisk avhandling och utgår från dansobservationer och intervjuer med ungdomar med intellektuell funktionsnedsättning samt personal och anhöriga. Boken aktualiserar och analyserar dessa ungdomars drömmar, ambitioner samt erfarenheter av omgivningens fördomar gentemot deras liv och förmågor.Hur ser möjligheterna till självbestämmande och en normalisering kring de mer privata delarna av livet ut för denna nya generation av ungdomar med intellektuell funktionsnedsättning? Hur uppfattar och beskriver ungdomarna själva sina möjligheter till kärlek och sexualitet? Spelar omgivningens ambivalenta inställning någon roll?Boken vänder sig både till studenter och yrkesverksamma inom omsorg-, habiliterings-, särskole- och fritidsverksamheter samt till anhöriga.Lotta Löfgren (1961-) är en svensk författare och professor i hälsa och samhälle från Värmland. Som professor är hon inriktad på sexologi och sexualitetsstudier, men hon föreläser även om sexualitet och unga med intellektuell funktionsnedsättning. 2007 debuterade hon som författare och har sedan dess skrivit ett antal lättlästa romaner för ungdomar, däribland Emma-serien som består av fem böcker.

Malou darf das Versteck der Jungen nicht betreten. Sie finden, dass sie stinkt. Klara findet, dass die Jungs wirklich gemein sind. Aber was soll sie tun?Dies ist das fünfte Buch über Klara und ihre Freunde. In den Büchern geht es um Freundschaft, Schule und das Älterwerden. Es holt das Publikum genau dort ab, wo es sich befindet. Die Bücher sind unabhängig voneinander.Line Kyed Knudsen (geb. 1971) debütierte 2003 als Autorin von Kinder- und Jugendbüchern. Seitdem hat sie sich zu einer der beliebtesten Autorinnen für diese Altersgruppe in Dänemark entwickelt.

Maveskind er en sårbar coming of age-historie om transkønnethed, venskab og den første store kærlighed.Tom møder Ming til en dragfest, mens de begge læser på universitetet. De bliver hurtigt kærester, men langsomt starter en forskydning i deres forhold. Ming ændrer sig lidt efter lidt, og det bliver tydeligt, at han ikke føler sig hjemme i sin egen krop og gerne vil skifte køn. Mings transition lægger et stort pres på deres forhold, og åbner op for en række spørgsmål omkring, hvorvidt det er værd at miste en del af sig selv for at blive den man gerne vil være.Maveskind sætter fokus på transkønnethed og med sin kærlige tilgang til spørgsmålet, giver den et tættere og mere autentisk billede af, hvad det vil sige, ikke at føle sig hjemme i sin krop. Hvad det vil sige at skifte køn, selvom det betyder, at man må miste meget af det, man havde før.

I 1953 etablerede fabrikken Cheminova sig ved Harboøre og Thyborøn. Det var en tiltrængt økonomisk saltvandsindsprøjtning til området. Fabrikken skabte masser af arbejdspladser – men desværre også en regulær miljøkatastrofe op gennem 1950’erne og 1960’erne. En lokal fisker, Aage Hansen, forsøgte i årtier at råbe omverdenen op. Rav-Aage, som han også kaldes, omtales ofte som Danmarks første miljøaktivist. Med tiden har han på grund af sin kamp mod Cheminova fået status af lokal legende, men i starten kæmpede han enten med indædt modstand eller for døve ører – og det fik store personlige konsekvenser for ham. Vi har været i Thyborøn for at besøge Rav-Aages søn Bjarne Hansen, som fortsætter sin fars kamp. I studiet har vi besøg af Kim Blæsbjerg, som selv kommer fra området og har skrevet en anmelderrost roman om det aftryk, Cheminova har sat, ikke mindst menneskeligt.Værter: Simon Ankjærgaard og Tommy HeiszGæst: Kim BlæsbjergKlipper: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Vi bliver venligt modtaget af skolelederen Suslaucius og hans lærere. Skolen omfatter grundskole og gymnasium med 1200 elever. Vi er interesseret i at høre, hvordan skolen har klaret omstillingen. Det viser sig , at det ikke har været så svært, som vi troede.""Litauen" indledes med et besøg på Vilniaus Neries skolen, der ligger som en tung, bred betonklods midt i den gamle bydel i hovedstaden Vilnius. Vi hører om, hvordan Litauen har klaret omstillingen fra tiden som en del af Sovjetunionen, til det igen blev et frit og selvstændigt land i 1991. I en række andre kapitler beskrives emner som landbrug, tekstilindustri, kirkens rolle, den gamle hovedstad Kaunas, fiskerbyen Klaipeda og den nye lufttrafik. Der er også en omtale af de jødiske mindretal.Atomkraftindustriens flagskib hedder Ignalina. Bogen sætter fokus på kraftværkets sikkerhed og den danske hjælp, der er med til at mindske risikoen for en ny Tjernobyl-ulykke.Bogen slutter af med en omtale af landets stigende samarbejde med Vesteuropa, både kulturelt, politisk og militært. Demokratiet og friheden er omsider kommet til Litauen."Litauen. Geografi og samfund" udkom første gang i 1997.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

"Moden og traditionen kræver, at en kvinde helst skal bære halskæder, ringe og armbånd af guld. De kan være nok så beskedne, men guld skal det være. Jo rigere ægtemanden er, desto flere og dyrere smykker. Selv den fattigste kvinde er sikker på at få mindst en lille halskæde af guld i medgift.""Makedonien" indledes med et besøg hos en guldsmed. Her arbejder Xheval og Zefer efter skoletid. De går i 8. klasse. Zefer har sat sig som mål at blive guldsmed, mens Xheval endnu ikke har truffet sit endelige valg af uddannelse.I en række andre kapitler berøres emner som landbrug, industri, albanere, sigøjnere, kristendom og islam. Bogen fortæller om Makedoniens brogede historie og dets plads i europæisk historie.Vi kommer også med på besøg på en dansk FN-observationspost nord for Skopje. Her lever soldaterne et ensformigt liv, men sammen med deres nordiske kolleger er de med til at sikre freden i et eksplosivt hjørne af Europa."Makedonien. Geografi og samfund" udkom første gang i 1997.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

En viktig redogörelse av flera bortglömda kvinnors liv från 1700- och 1800-talets Sverige!Karin Edvall tar med läsaren långt in i arkivens djup i ett för att skildra bortglömda kvinnors historier och levda erfarenheter. I boken skildras tolv kvinnor i Sverige under 1700- och 1800-talet. Kvinnor som levt olika liv i olika delar av Sverige. Kvinnor som i det tysta kräver och förtjänar att få göra sina röster hörda. Vi möter bland annat Elisabet som födde sjutton barn på tjugofyra år, den sinnessjuka Charlotta som vårdades med vattenkur och pigan Ida som förgiftades med arsenik.Karin Edvall är född i Umeå. Hon har skrivit fem romaner, två reportageböcker i kvinnohistoria samt en släktsaga i fyra delar om den egna släkten.

Tatort Kopenhagen: Kurz vor den Parlamentswahlen wird ein Mitarbeiter des Innenministeriums kaltblütig ermordet. Der arbeitslose Journalist Ulrik Torp – vom Jobcenter zum Praktikanten bei der Zeitung Dagbladet degradiert – beginnt, den Fall zu recherchieren. Zusammen mit zwei ehrgeizigen, aber unerfahrenen Kollegen folgt er Spuren zu einem engen Kreis ehemaliger Politiker und Topunternehmer – einer Allianz, die bis zu den Anfängen des Kalten Kriegs zurückreicht. Während die Stimmung der Bevölkerung kurz vor der Wahl von Tweets und Facebook-Posts aufgepeitscht wird, agieren sie im Hintergrund, um ihre eigene Agenda durchzusetzen – und scheinen vor nichts zurückzuschrecken ...Niels Krause-Kjær ist Journalist und als Politischer Kommentator für verschiedene Medien tätig. Im dänischen Fernsehen ist er als Moderator des Polit-Talks „Deadline" zu sehen.

"Jeg kunne mærke, at der var nogle følelser i mig, som havde været lagret, som pludselig begyndte at komme frem. Som man siger: ens fortid indhenter altid én. Det gik op for mig, at jeg ikke bare kunne fortsætte med at lukke af for en så væsentlig del af mit liv. Det handler også om, hvordan man er overfor andre, i mit tilfælde Steen, som jeg bor sammen med. Han er min mand, min bedste ven og ham som betyder mest for mig. Jeg havde det utroligt dårligt med at lyve om min seksualitet og ikke turde stå ved den person, jeg elskede allermest." - Stig EllingEn lang række kendte og ukendte danskere deler ud af deres erfaringer med at være LGBTQ+-person i Danmark. De fortæller både om, hvordan det var at springe ud, andres fordomme eller accept, og hvad deres seksualitet har betydet for deres liv og syn på sig selv. Bogen indeholder interviews med både transkønnede, biseksuelle, lesbiske, bøsser og et voksent regnbuebarn."Det er kærligt ment" udkom første gang i 2013.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Repaso académico del escritor y aventurero español Ciro Bayo al género del romancero tradicional argentino, también llamado romancerillo rioplatense, un género popular folclórico argentino de transmisión oral-cantada muy popular por si época. En él, el autor analiza tanto orígenes como distintas versiones de los temas más emblemáticos del género.Ciro Bayo y Segurola, nacido en Madrid en 1859, fue un escritor y aventurero español. Bohemio y despreocupado, luchó en las guerras carlistas, fue hecho prisionero y posteriormente liberado, recorrió buena parte de España y de los continentes europeo y americano, tanto a caballo como a pie; hazañas que recogió en su obra novelada y ensayística. Trazó buena amistad con escritores de la época como Pío Baroja. A día de hoy se le considera uno de los pioneros de la literatura de viajes, ascendente directo de Kapuscinski o Manu Leguineche.

"Denne bog handler om aborter, illegale aborter, foretaget af og på kvinder, der af mange og gode grunde ikke ønskede at fuldføre deres graviditet. Den handler om en tid, hvor man mente, at denne vigtige beslutning skulle tages af alle andre end kvinden selv, og den handler om den måde hvorpå kvinderne, hårdt presset, måtte tage deres skæbne i egen hånd."Det er nemt at komme til at tage den frie abort for givet. I dagens Danmark ser de fleste det som en selvfølge, at kvinder skal have ret til at bestemme over deres egen krop. Sådan har det desværre ikke altid været.Ellen Ryg Olsen giver i "Kvinders valg" fra 1993 ordet til de mange kvinder, der i årene 1930-1970 var tvunget til at tage sagen i egen hånd, fordi de af den ene eller den anden grund var nødt til at få en abort. Kvinderne forklarer, hvorfor de risikerede deres helbred og deres frihed for at få foretaget en illegal abort og beskriver de enorme psykiske omkostninger, det medførte. I bogen beskrives desuden de desperate og farlige metoder, man tog i brug for at abortere, og de mennesker, der af god vilje eller blot for at tjene penge, valgte at udføre aborterne."Kvinders valg" handler om kampen for fri abort, der op igennem 1960’erne og 1970’erne førte til, at abort endeligt blev helt legaliseret i Danmark i 1973.Ellen Ryg Olsen (f. 1942) er læge og har overvejende specialiseret sig i socialmedicinsk arbejde. Hun arbejdede sidst i 1980’erne som læge på et sundhedscenter i Nicaragua og udgav som praktiserende læge og konsulent ved Mødrehjælpen i 1993 bogen "Kvinders valg" om de mange illegale aborter, der blev foretaget i Danmark frem til aborten blev fri i 1973.

"Forestillingen om det kvindelige er i vor kultur forbundet med synlighed og overflade og med det at være billede. Derfor har der traditionelt været en tæt sammenhæng mellem de visuelle massemedier og kvindelighed."I 1990’erne begyndte kommercielle tv-kanaler som TV2 og TV3 for alvor at vinde indpas på de danske tv-skærme. Samtidig blev det mere og mere normalt at se satellit-tv og kabel-tv. På den måde kom de klassiske public service-tilbud, som traditionelt havde fokuseret på oplysende indhold, i konkurrence med kanaler, der ikke gik af vejen for at bruge noget af det, der trak allerflest seere til: en seksualiseret kvindelig studievært eller skuespiller, som kunne trække folks opmærksomhed til sig."Kvinden som ikon" handler om, hvordan kvinden er blevet brugt som sexobjekt og blikfang på tv op igennem 1980’erne og 1990’erne. I bogen beskrives forskellige trends inden for tv-indhold, og der fokuseres desuden på, hvad denne markedsføringsstrategi har gjort ved kvindesynet. Bogen udkom første gang i 1995.Vibeke Pedersen (f. 1945) er lektor emerita ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Hun har forsket i emner som feminisme, postfeminisme og køn i tv-serier og har endvidere skrevet bøger om disse emner.

En lytter er i tvivl – er hun snerpet og konform, når hun ikke synes, det er fedt, at hendes mandlige ven lægger an på hendes mandlige kæreste? Vennen affejer det med, at det bare er for sjov, og at hun jo ved, at han er den flirtende type, og at kæresten er hetero, så hvad er problemet? Det fører til en snak om grænser og ikke mindst, hvordan man kan (mis)bruge sit køn, seksualitet eller personlighed til at retfærdiggøre eller negligere handlinger, der dybest set er under bæltestedet.‘Kvart i sex’ er et sjovt og seriøst sex-udviklingsprogram for voksne. De to praktiserende sexologer Amanda Lagoni og Asgerbo er kontante, kærlige og konkrete i deres snak om det, vi alle oplever og kender til, når det kommer til sex, kærlighed og parforhold - også det, der er svært og gør ondt. Amanda Lagoni og Asgerbo deler ud af deres viden og erfaring, og giver dig konkrete redskaber og råd til et bedre sexliv. Alt det på bare et kvarter!Amanda Lagoni er uddannet og certificeret Sexolog og Parterapeut fra Sexologiskolen ‘Mercury Uniflow’ på Islands brygge. Hun driver sin egen klinik i København. Derudover holder hun workshops, foredrag og skriver for magasinet Chrichri.dk.Asgerbo er certificeret sexolog med speciale i funktionsnedsættelser og mandens seksualitet, og er ophavsmand til handisex.dk. Asgerbo arbejder med alle aspekter af seksualiteten for mennesker med nedsat funktionsevne og underviser derudover også hjælpepersonale, pårørende og fagfolk.

”For de fleste er det i hverdagen blevet nemmere at være bøsse og lesbisk. Alligevel er der fortsat ’små øer’ i samfundet, hvor intolerancen og fordommene over for homoseksuelle desværre stadig trives i bedste velgående. Det er lige fra, hvordan stemningen i omklædningsrummet i det mandlige heteroseksuelle fodboldmiljø kan være, til grupper og sekter af kristne, som ikke kan acceptere, at deres naboer er bøsser og lesbiske.”Der er gjort meget for at forbedre rettighederne for LGBT-personer de sidste år, men mange steder halter udviklingen stadig. En lang række danskere står frem med deres egne oplevelser af at være LGBT-person i Danmark. Nogle kendte danskere fortæller åbent om, hvordan det er blevet taget imod, at de er sprunget ud offentligt. Det er dog ikke alle de interviewede, der står frem med navn. Nogle kommer nemlig fra miljøer, hvor det selv i det 21. århundrede kan være direkte farligt at stå ved sin seksualitet.”Må jeg være fri” bringer interviews med blandt andre skuespiller Hans Pilgaard, journalist og forfatter Lise Nørgaard, håndboldspiller Camilla Andersen og LGBT-personer med anden etnisk baggrund end dansk. Bogen udkom første gang i 2015.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Tiden læger alle sår, og med tid kommer råd – men med tiden har vi det også med at falde af på den. Det er, som om den energi, spontanitet og handlekraft, der naturligt var til stede, da parforholdet var nyt og spændende, langsomt men sikkert overmandes af lettere ligegyldig ugidelighed og konveniens-knald. Så hvordan undgår man, at de passionerede samtaler natten lang om intet, der føltes som alt, og ordløs elskov, hvor tiden ophæves og kroppene smelter sammen, umærkeligt erstattes af sofasyltning og neverending Netlix?‘Kvart i sex’ er et sjovt og seriøst sex-udviklingsprogram for voksne. De to praktiserende sexologer Amanda Lagoni og Asgerbo er kontante, kærlige og konkrete i deres snak om det, vi alle oplever og kender til, når det kommer til sex, kærlighed og parforhold - også det, der er svært og gør ondt. Amanda Lagoni og Asgerbo deler ud af deres viden og erfaring, og giver dig konkrete redskaber og råd til et bedre sexliv. Alt det på bare et kvarter!Amanda Lagoni er uddannet og certificeret Sexolog og Parterapeut fra Sexologiskolen ‘Mercury Uniflow’ på Islands brygge. Hun driver sin egen klinik i København. Derudover holder hun workshops, foredrag og skriver for magasinet Chrichri.dk.Asgerbo er certificeret sexolog med speciale i funktionsnedsættelser og mandens seksualitet, og er ophavsmand til handisex.dk. Asgerbo arbejder med alle aspekter af seksualiteten for mennesker med nedsat funktionsevne og underviser derudover også hjælpepersonale, pårørende og fagfolk.

En sen nattetime sidder Berta og hendes mor begge oppe. Berta fordi hun har frygteligt travlt med en aflevering til dagen efter, moren fordi hun venter på, at hendes mand kommer hjem. Berta forstår ikke, hvordan hendes mor stadig kan holde af ham. Han spiller alle deres penge op, bliver ude hele natten og bliver vred, når han ser, at hans kone har ventet oppe på ham. Alligevel forventer både mor og far, at Berta skal blive ved med at holde af ham, bare fordi han er hendes far. Men blodets bånd er ikke stærkt nok til, at Berta kan holde af et menneske, hun ikke respekterer."Sande kvinder" er et teaterstykke om kvinders position i 1880’ernes Stockholm. Kvindeskikkelserne er skildret med den dybde og realisme, som Anne Charlotte Leffler var så berømt for. Skuespillet udkom første gang i 1883.Anne Charlotte Leffler (1849-1892) var en svensk forfatter, der skrev en række bøger inden for genren realisme. Hendes ærlige og åbne skildring af kærlighed og erotik skabte et stort røre i Sverige, og særligt romanen "Kvindelighed og erotik" fik hårde ord med på vejen fra kritikerne. Alligevel var bogen en stor succes og udkom på flere fremmedsprog. Anne Charlotte Leffler havde en stor kærlighed til Italien og italienernes varme sindelag. I 1890 giftede sig med en adelig italiensk professor og tilbragte de sidste år af sit liv i Italien.

Graviditet er en stor omvæltning for både kroppen og parforholdet. Nogle kvinder får øget sexlyst under graviditet og andre får mindre sexlyst. For mange mænd kan der også ske en ændring i sexlysten - især hvis man har været med til fødslen og set noget voldsomt ske for partneren underliv.Så hvordan kommer man som par tilbage et sexliv efter graviditet?Kroppen er forandret, overskuddet er anderledes og så videre – hvordan finder man intimiteten igen?‘Kvart i sex’ er et sjovt og seriøst sex-udviklingsprogram for voksne. De to praktiserende sexologer Amanda Lagoni og Asgerbo er kontante, kærlige og konkrete i deres snak om det, vi alle oplever og kender til, når det kommer til sex, kærlighed og parforhold - også det, der er svært og gør ondt. Amanda Lagoni og Asgerbo deler ud af deres viden og erfaring, og giver dig konkrete redskaber og råd til et bedre sexliv. Alt det på bare et kvarter!Amanda Lagoni er uddannet og certificeret Sexolog og Parterapeut fra Sexologiskolen ‘Mercury Uniflow’ på Islands brygge. Hun driver sin egen klinik i København. Derudover holder hun workshops, foredrag og skriver for magasinet Chrichri.dk.Asgerbo er certificeret sexolog med speciale i funktionsnedsættelser og mandens seksualitet, og er ophavsmand til handisex.dk. Asgerbo arbejder med alle aspekter af seksualiteten for mennesker med nedsat funktionsevne og underviser derudover også hjælpepersonale, pårørende og fagfolk.

En lytter skriver til Kvart i Sex om et lidt prekært problem. Hun og kæresten er i et åbent forhold – og det lyder jo frit og frejdigt. Der er dog en slange i paradiset. For visse seksuelle handlinger med andre skaber jalousi, selvom de er inden for rammerne af aftalen om det åbne forhold.Det åbner op for en snak om muligheder, begrænsninger og ikke mindst sårbarheder i det åbne forhold. For hvor går grænserne og for hvem? Hvor langt vil jeg gå for at opfylde mine seksuelle drifter, og hvor langt vil jeg strække mig for at imødegå min elskedes?‘Kvart i sex’ er et sjovt og seriøst sex-udviklingsprogram for voksne. De to praktiserende sexologer Amanda Lagoni og Asgerbo er kontante, kærlige og konkrete i deres snak om det, vi alle oplever og kender til, når det kommer til sex, kærlighed og parforhold - også det, der er svært og gør ondt. Amanda Lagoni og Asgerbo deler ud af deres viden og erfaring, og giver dig konkrete redskaber og råd til et bedre sexliv. Alt det på bare et kvarter!Amanda Lagoni er uddannet og certificeret Sexolog og Parterapeut fra Sexologiskolen ‘Mercury Uniflow’ på Islands brygge. Hun driver sin egen klinik i København. Derudover holder hun workshops, foredrag og skriver for magasinet Chrichri.dk.Asgerbo er certificeret sexolog med speciale i funktionsnedsættelser og mandens seksualitet, og er ophavsmand til handisex.dk. Asgerbo arbejder med alle aspekter af seksualiteten for mennesker med nedsat funktionsevne og underviser derudover også hjælpepersonale, pårørende og fagfolk.

Som det første land i verden indførte vi her i Danmark i 1989 det registrerede partnerskab og gav bøsser og lesbiske mulighed for at få papir på hinanden. Det blev ikke kun et gennembrud i forhold til, at LGBT+ personer blev accepteret og fik flere rettigheder her i Danmark. Det registrerede partnerskab blev nemlig samtidig startskuddet til, at mange andre lande har forbedret forholdene for LGBT+ personer. Men hvad betyder de juridiske og politiske fremskridt, der er sket, så - for LGBT+ personer? Har det gjort det lettere for dem i hverdagen, på arbejdspladsen, i fritiden osv. at leve det liv, de vil og elske den, de gerne vil?Det er det, "Ret til kærlighed" handler om. De medvirkende er i alderen fra 19 år til 76 år. De fortæller om, at kampen har flyttet sig til ikke længere kun at handle om ligestilling i forhold til seksualitet, men til at være en kamp om at have lige muligheder, uanset kønsudtryk og kønsidentitet. Unge taler i dag om flydende køn og flydende seksualitet. Det handler om frisættelse fra kønnet, så man selv kan definere sine normer og værdier."Ret til kærlighed" udkom første gang i 2019.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Idrætten er en aktiv kulturel kraft som giver os en nøgle til, hvordan det er at være mand (eller kvinde) i vort århundrede. Idrætten er en celle som i fortættet og legemliggjort form rummer en kode til hele samfundsorganismen."I "Mandighed og sport", der udkom første gang i 1991, fortæller Hans Bonde mændenes historie set ud fra idrætten i årene 1880-1920, da idrætten for alvor begyndte at spille en rolle i det danske samfund. I bogen fokuseres blandt andet på kønsaspektet i sport, definitionen af mandighed samt hvilken rolle idrætten spiller inden for begrebet maskulinitet.Hans Bonde (f. 1958) er historiker, samfundsdebattør og professor, dr.phil. på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. Han har udgivet flere bøger om idrætshistorie samt om store skikkelser inden for dansk idræt. Hans Bonde deltager flittigt i den offentlige debat om både idræt, kultur, samfund og kønspolitik.

"Vi skrev i Danmark verdenshistorie tilbage i 1989, da vi som det første land i verden gav par af samme køn mulighed for at få papir på hinanden – kaldet registreret partnerskab.Fra først at være opfattet som en trussel og senere som outsidere fik bøsser og lesbiske med indførelsen af det registrerede partnerskab herhjemme for første gang samfundets accept og anerkendelse. Det var endelig gået op for politikerne, at homoseksuelle også lever sammen og har brug for grundlæggende juridiske rettigheder som alle andre i samfundet.""Partnerskab. Historien om homoægteskaber" fortæller om de store fremskridt i Danmark inden for homoseksuelles rettigheder, fra man fik mulighed for at gifte sig med en person af ens eget køn i 1989, frem til 2014. I bogen udtaler fremtrædende danskere sig om deres oplevelse af at være homoseksuelle i Danmark, og hvordan forholdene har ændret sig siden de sprang ud og frem til 2014, hvor bogen udkom første gang.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Debatten drejer sig heller ikke længere kun om sexisme, krænkelser og andre overgreb, som kvinder har været udsat for, ofte af mænd. Det har udviklet sig til en bredere debat om kvinders manglende ligeværd og ligestilling. Det gælder både i forhold til at få flere kvinder ind i politik og flere kvinder med i virksomheders og fagforbunds bestyrelser. Og den ulighed, som kvinder møder i forhold til mænd, når det gælder løn, uddannelse og mange andre områder."Meget ændrede sig i kønsdebatten efter MeToo-bevægelsen slog igennem i Danmark, og skeletterne væltede ud af skabene i mange forskellige brancher. Alligevel mener mange stadig, at ligestilling mellem kønnene er opnået, og at det nu er på tide, at kvinderne tier stille og tager sig sammen.Bjarne Henrik Lundis giver i sin bog fra 2021 ordet til 11 kvinder, der alle på den ene eller den anden måde har været nødt til at kæmpe mod fordomme og uretfærdighed, fordi de var kvinder. Blandt de interviewede er både politikere, fagforeningsledere, kulturpersonligheder og håndværkere af alle aldre, og til sammen tegner de et tydeligt billede af en haltende ligestilling, sexchikane på arbejdspladserne og grundlæggende dårligere vilkår for kvinder.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.