Sociale grupper

Ja, så skal vi til det igen. Den ene dag om året, hvor værdierne ryger ud - i takt med at der hældes mere og mere ind. Om man vælger at svælge i svinesylte og høvle snaps ned, mens man trækker trusserne ned og smækker måsen op på kopimaskine, må stå for egen (og chefens) regning. Medmindre man har en partner, man skal se i øjnene dagen efter. Så kan man måske i stedet bruge dagen inden til at tage sin elskede i favnen og tage temperaturen på sig selv og sit forhold – så er risikoen for de moralske tømmermænd i al fald mindre.‘Kvart i sex’ er et sjovt og seriøst sex-udviklingsprogram for voksne. De to praktiserende sexologer Amanda Lagoni og Asgerbo er kontante, kærlige og konkrete i deres snak om det, vi alle oplever og kender til, når det kommer til sex, kærlighed og parforhold - også det, der er svært og gør ondt. Amanda Lagoni og Asgerbo deler ud af deres viden og erfaring, og giver dig konkrete redskaber og råd til et bedre sexliv. Alt det på bare et kvarter!Amanda Lagoni er uddannet og certificeret Sexolog og Parterapeut fra Sexologiskolen ‘Mercury Uniflow’ på Islands brygge. Hun driver sin egen klinik i København. Derudover holder hun workshops, foredrag og skriver for magasinet Chrichri.dk.Asgerbo er certificeret sexolog med speciale i funktionsnedsættelser og mandens seksualitet, og er ophavsmand til handisex.dk. Asgerbo arbejder med alle aspekter af seksualiteten for mennesker med nedsat funktionsevne og underviser derudover også hjælpepersonale, pårørende og fagfolk.

Vi har dem alle – de små nydelsesfulde ting vi hver især tyer til, når ingen ser os. Og som vi skammer os over at kunne lide i al hemmelighed. For nogle er det at binge 'sex education' på Netflix, for andre at høre kvart i sex, når kæresten sover – og så er der dem, der bare gnasker fedtegrever med et saligt blik i øjnene (vi skal nok afsløre hvem). Men måske er problemet ikke, at vi nyder det, vi nu engang gør – men at vi skammer os over det og ikke rigtigt vil være ved det?‘Kvart i sex’ er et sjovt og seriøst sex-udviklingsprogram for voksne. De to praktiserende sexologer Amanda Lagoni og Asgerbo er kontante, kærlige og konkrete i deres snak om det, vi alle oplever og kender til, når det kommer til sex, kærlighed og parforhold - også det, der er svært og gør ondt. Amanda Lagoni og Asgerbo deler ud af deres viden og erfaring, og giver dig konkrete redskaber og råd til et bedre sexliv. Alt det på bare et kvarter!Amanda Lagoni er uddannet og certificeret Sexolog og Parterapeut fra Sexologiskolen ‘Mercury Uniflow’ på Islands brygge. Hun driver sin egen klinik i København. Derudover holder hun workshops, foredrag og skriver for magasinet Chrichri.dk.Asgerbo er certificeret sexolog med speciale i funktionsnedsættelser og mandens seksualitet, og er ophavsmand til handisex.dk. Asgerbo arbejder med alle aspekter af seksualiteten for mennesker med nedsat funktionsevne og underviser derudover også hjælpepersonale, pårørende og fagfolk.

"Jeg ville ikke nøjes med et liv på bænken, kiggende ind på dem med børn. Jeg ville ikke nøjes med et liv, hvor den ultimative kærlighed kun er den, der kan opleves mellem forældre og børn, og jeg ville ikke leve resten af livet tung af sorg og med en lænke af bitterhed om min fod."Mit navn er Abelone, og jeg har den noget uskønne titel permanent ufrivilligt barnløs.Barnløsheden er mit livsvilkår. Det er ikke min identitet. Jeg er ikke løs. Jeg er HEL!Jeg har arbejdet med ufrivillig barnløshed siden 2018, hvor jeg stiftede 'Et andet liv' og i 2020 Videnscentret Fertility Care.Jeg har taget ufrivillig barnløshed på mine skuldre, både af nød og provokation, men også drevet af nysgerrighed og en masse vilje til at ændre forestillingen om og billedet af livet uden egne børn.Det er nu blevet 2022, og jeg er parat til at give slip på arbejdet med barnløshed og ‘Et andet liv’, så det kan få sit eget liv og jeg mit.Mit livsvilkår, et liv uden egne børn, har bundfældet sig i krop og sjæl.Jeg har ikke en gennemtænkt plan eller mission bag min handling med at give slip på arbejdet i 'Et andet liv', men en masse tanker, følelser, oplevelser og fornemmelser, som har guidet mig i den her retning - og til beslutningen om at give slip.Til at hjælpe denne sidste episode på vej, har jeg valgt at lade mig interviewe af Runa Egeskov. Runa er en dygtig coach, god veninde, tidligere kollega i Videnscentret Fertility Care og ligeledes barnløs. Derudover er Runa et meget kærligt og nysgerrigt menneske. En generøs kvinde med let til både grin og tårer, hvilket gør det dejligt befriende at være i hendes selskab.Lyt med! Med håb om at denne samtale vil kunne inspirere til et meningsfuldt liv.Vi er sat i verden for at forplante os. Men hvad hvis det ikke lykkes? Går livet i stå, i stykker? Kan det repareres, eller er faktum, at livet må leves på trods og socialt isoleret? Jeg, Abelone Tholstrup Stein er selv indehaver af titlen ufrivillig barnløs. Mit ønske er at bryde tabu og få sat fokus på, at der er et meningsfuldt liv uden egne børn. Jeg interviewer eksperter, professionelle, rollemodeller - og måske dig?Abelone Tholstrup Stein (f. 1973) er direktør og medstifter af Videnscentret Fertility Care, der tilbyder gratis rådgivning til ufrivilligt barnløse. Hun har også lavet podcasten 'Barnløs' og 'Forældre & Sorg'. Hun arbejder med kommunikation og ledelse.

Når tilfældigheder og omstændigheder er årsag til barnløshed.Mette skulle blive 38 år, før hun fandt den mand, hun ville skabe en familie med og få et barn med. Hun fortæller åbent og ærligt om, hvordan barndom, ungdom og det tidlige voksenliv har spillet ind på, at hun først i slut 30’erne fik modnet ønsket om at blive mor. Herefter skulle en tidlig overgangsalder sætte en brat stopper for det, som havde været længe undervejs.Sorgen og tabet bliver ikke mindre af den sene modning og ej heller accepten. Lyt med på min og Mettes samtale om livets tilfældigheder og omstændigheders indflydelse på muligheden for at blive mor. Hør Mette fortælle om, hvorfor familie vægter højere end muligheden for at blive mor på egen hånd, og om hvorfor hun ikke kunne vælge ægdonation.Intentionen med vores samtale var at tale om at være ufrivilligt barnløs i en familie med bonusbørn. Det nåede vi slet ikke, for der var meget andet på hjertet. Samtalen om bonusbørn må I have til gode.Vi er sat i verden for at forplante os. Men hvad hvis det ikke lykkes? Går livet i stå, i stykker? Kan det repareres, eller er faktum, at livet må leves på trods og socialt isoleret? Jeg, Abelone Tholstrup Stein er selv indehaver af titlen ufrivillig barnløs. Mit ønske er at bryde tabu og få sat fokus på, at der er et meningsfuldt liv uden egne børn. Jeg interviewer eksperter, professionelle, rollemodeller - og måske dig?Abelone Tholstrup Stein (f. 1973) er direktør og medstifter af Videnscentret Fertility Care, der tilbyder gratis rådgivning til ufrivilligt barnløse. Hun har også lavet podcasten 'Barnløs' og 'Forældre & Sorg'. Hun arbejder med kommunikation og ledelse.

Jeg møder mange dygtige, dedikerede og engagerede mennesker på min vej. Birgitte Horsten, sekretariatschef for Landsforeningen Spædbørnsdød, er én af dem. Hun har noget på hjerte, og hun deler ud af det i episoden her, men også i sit daglige virke, hvor hun er med til at hjælpe familier, som har oplevet tab af spædbarn.Mange permanent ufrivilligt barnløse kan have aborter eller tab af spædbørn med sig, hvorfor samarbejdet med Landsforeningen Spædbørnsdød er af stor betydning. Ydermere er sorgbearbejdelse et afgørende fundament for både 'Et andet liv' og landsforeningen, hvorfor vi i denne episode taler om sorg. Hvad det er for en størrelse, og hvordan du kan rumme den. Vi taler om at finde vej, og om at det meningsløse ikke skal blive betydningsløst.Sorg er ikke reserveret dem, der har mistet et levende væsen eller dem med mange års samliv. Sorg er for alle, og det er ikke mindre betydningsfuldt eller vigtigt, fordi barnet slet ikke blev, eller kun meget lille.Birgitte bidrager med ekspertviden og gør det med stor indfølelse og respekt. Lyt med, og lær din egen sorg bedre at kende. Lyt med, og hør hvad der skal til for at komme videre i livet med sorg ved din side.Vi er sat i verden for at forplante os. Men hvad hvis det ikke lykkes? Går livet i stå, i stykker? Kan det repareres, eller er faktum, at livet må leves på trods og socialt isoleret? Jeg, Abelone Tholstrup Stein er selv indehaver af titlen ufrivillig barnløs. Mit ønske er at bryde tabu og få sat fokus på, at der er et meningsfuldt liv uden egne børn. Jeg interviewer eksperter, professionelle, rollemodeller - og måske dig?Abelone Tholstrup Stein (f. 1973) er direktør og medstifter af Videnscentret Fertility Care, der tilbyder gratis rådgivning til ufrivilligt barnløse. Hun har også lavet podcasten 'Barnløs' og 'Forældre & Sorg'. Hun arbejder med kommunikation og ledelse.

Du kan jo altid gå i fertilitetsbehandling?Vi har en forestilling og en fortælling om, at teknologien kan hjælpe os, hvis vi ikke selv kan lykkes med en graviditet. Men hvordan ser virkeligheden egentlig ud?Stine Willum Adrian, lektor og teknoantropolog fra Aalborg Universitet, siger: "Når du går i fertilitetsbehandling er sandsynligheden for at lykkes mindre end ikke at lykkes, men historien kommer ikke frem. Primært, fordi vi herhjemme har en håbs-fortælling om, at teknologien kan hjælpe os. Teknologien er midlet, der fikser - også infertilitet. En fortælling, der er understøttet af dem, der har udviklet den - og dem, der arbejder med den."For hvor er fortællingen om dem, der ikke lykkes? Vi mangler viden om vejen, når graviditeten ikke melder sig.Jeg har besøgt Stine Willum Adrian og taler med hende om teknologiens betydning på godt og ondt og om de mange fortællinger, som er med til at understøtte et ensidigt billede af fertilitetsbehandlinger og som samtidig understøtter og forherliger det heteroseksuelle familieliv.Stine deler engageret ud af sin viden på området og introducerer mig for flere spændende perspektiver, herunder hvordan den infertile mand kan blive betragtet som impotent, hvis hans sæd er dårlig. Hvorimod kvinden ikke opleves som impotent. Hendes moderskab bliver til gengæld ramt. Her er altså et angreb på den "rigtige mand" og den "rigtige kvinde", når forældreskabet mislykkes.Lyt med og hør Stine berette om markedskræfternes rolle og betydning for fertilitetsbehandling herhjemme, og hvordan vores samfundsopbygning spiller en væsentlig rolle i forhold til infertilitet.Lyt med! Med håb om at denne samtale vil kunne inspirere til et meningsfuldt liv.Vi er sat i verden for at forplante os. Men hvad hvis det ikke lykkes? Går livet i stå, i stykker? Kan det repareres, eller er faktum, at livet må leves på trods og socialt isoleret? Jeg, Abelone Tholstrup Stein er selv indehaver af titlen ufrivillig barnløs. Mit ønske er at bryde tabu og få sat fokus på, at der er et meningsfuldt liv uden egne børn. Jeg interviewer eksperter, professionelle, rollemodeller - og måske dig?Abelone Tholstrup Stein (f. 1973) er direktør og medstifter af Videnscentret Fertility Care, der tilbyder gratis rådgivning til ufrivilligt barnløse. Hun har også lavet podcasten 'Barnløs' og 'Forældre & Sorg'. Hun arbejder med kommunikation og ledelse.

Hvordan siger man stop til flere fertilitetsbehandlinger? Hvornår er nok nok? Og hvordan ser vejen ud, når et afgørende livsformål falder bort? Hvad skal der til for at komme videre i livet, når forventningen om samliv er et fælles barn - og det ikke lykkes?Hør Sisse på 44 år fortælle om fertilitetsbehandlinger - fra den spæde og på mange måder spændende start, til den rå og barske realitet, når fertilitetsbehandlinger igen og igen ikke lykkes og i Sisses tilfælde ender på dramatisk vis med en indlæggelse, hvor hendes liv er på spil.Det er nu fem år siden, at Sisse og hendes mand David sagde farvel til flere fertilitetsbehandlinger og dermed vejen til forældreskab. Hør Sisse fortælle om, hvilke skridt de tog, og hvilken uvurderlig hjælp og redskaber de fik undervejs. Hør hende berette om livet uden børn og om at være nået dertil, hvor en mirakuløs graviditet ikke er ønsketænkning.Lyt med! Med håb om at denne samtale vil kunne inspirere til et meningsfuldt liv.Vi er sat i verden for at forplante os. Men hvad hvis det ikke lykkes? Går livet i stå, i stykker? Kan det repareres, eller er faktum, at livet må leves på trods og socialt isoleret? Jeg, Abelone Tholstrup Stein er selv indehaver af titlen ufrivillig barnløs. Mit ønske er at bryde tabu og få sat fokus på, at der er et meningsfuldt liv uden egne børn. Jeg interviewer eksperter, professionelle, rollemodeller - og måske dig?Abelone Tholstrup Stein (f. 1973) er direktør og medstifter af Videnscentret Fertility Care, der tilbyder gratis rådgivning til ufrivilligt barnløse. Hun har også lavet podcasten 'Barnløs' og 'Forældre & Sorg'. Hun arbejder med kommunikation og ledelse.

Hvordan ser livet ud, når livsvilkåret er titlen som permanent ufrivilligt barnløs, og du er midt i trediverne?Mød Louise og Josephine, som begge har måttet sige farvel til drømmen om at blive mor. Hos dem begge er årsagen sygdommen endometriose. Jeg har sat de to kvinder stævne for at dele deres erfaring og fælles livsvilkår. Det er der kommet en meget hjertelig og ærlig podcastepisode ud af.Vi taler om sygdom, barnløshed, mulighederne i livet, katte, hunde, relationer - og ja, selvfølgelig om kærlighed.Med håb om at denne samtale vil kunne inspirere til et meningsfuldt liv.Vi er sat i verden for at forplante os. Men hvad hvis det ikke lykkes? Går livet i stå, i stykker? Kan det repareres, eller er faktum, at livet må leves på trods og socialt isoleret? Jeg, Abelone Tholstrup Stein er selv indehaver af titlen ufrivillig barnløs. Mit ønske er at bryde tabu og få sat fokus på, at der er et meningsfuldt liv uden egne børn. Jeg interviewer eksperter, professionelle, rollemodeller - og måske dig?Abelone Tholstrup Stein (f. 1973) er direktør og medstifter af Videnscentret Fertility Care, der tilbyder gratis rådgivning til ufrivilligt barnløse. Hun har også lavet podcasten 'Barnløs' og 'Forældre & Sorg'. Hun arbejder med kommunikation og ledelse.

Jeg har glædet mig til at præsentere Pernille Lucia Hansen for jer.Glædet mig, fordi Pernille repræsenterer en vigtig del af historien om fertilitetsbehandling og et efterfølgende meningsfuldt liv.Pernille er blevet mor til to børn, men Pernille har også 10 års fertilitetsbehandlinger på sit livs CV og adskillige aborter. Pernille kan ikke række hænderne i vejret og sige, at hun er blevet lykkeligere. Tværtimod har de 10 år taget noget fra hende. Hun er ikke den samme Pernille. Hun har en rå og til tider umenneskelig fortælling med i sin bagage, med ar på både sjæl og krop.Lyt med på en meget barsk fertilitetsfortælling. Lyt med, når en meget modig kvinde åbent og ærligt fortæller om at miste - både sig selv, men også graviditeter. Da jeg møder Pernille første gang, fortæller hun mig, at hun ville ønske, at hun havde mødt mig og mit virke under sine fertilitetsbehandlinger. Hør hende berette hvorfor.Hør også, hvilke konsekvenser det har, når vi ikke har os selv med i behandlingerne, og når ingen sygeplejersker eller læger undervejs stopper op og spørger: "Hvordan har du det?"Pernille er uddannet sygeplejerske og arbejder i dag med at hjælpe andre mænd og kvinder gennem fertilitetsrejsen med blandt andet zoneterapi og massage. Selv siger hun, at det vigtigste for hende er at skabe et rum af omsorg med plads til alle de følelser, som hun ikke selv "fik lov" til at udtrykke under sit forløb.Hendes egne erfaringer er blevet en naturlig del af behandlingen, som hun siger: "Spejling af følelser og tanker kan nogle gange lindre og virke forløsende, og nogle gange bliver ensomhedsoplevelsen lidt mindre i mødet med én, der kan tale med om de svære følelser, der kan være skamfulde at sætte ord på."Lyt med! Med håb om at denne samtale vil kunne inspirere til et meningsfuldt liv.Vi er sat i verden for at forplante os. Men hvad hvis det ikke lykkes? Går livet i stå, i stykker? Kan det repareres, eller er faktum, at livet må leves på trods og socialt isoleret? Jeg, Abelone Tholstrup Stein er selv indehaver af titlen ufrivillig barnløs. Mit ønske er at bryde tabu og få sat fokus på, at der er et meningsfuldt liv uden egne børn. Jeg interviewer eksperter, professionelle, rollemodeller - og måske dig?Abelone Tholstrup Stein (f. 1973) er direktør og medstifter af Videnscentret Fertility Care, der tilbyder gratis rådgivning til ufrivilligt barnløse. Hun har også lavet podcasten 'Barnløs' og 'Forældre & Sorg'. Hun arbejder med kommunikation og ledelse.

A feminist reflection on female conduct, ‘Thoughts on the Education of Daughters’ offers advice on moral and intellect for young women and girls.First published by the British feminist Mary Wollstonecraft in 1787, the self-help title invites readers today to peek behind the curtain at respectable – and what was considered then to be progressive – female behaviour.From child-rearing instructions to analytical thinking, Wollstonecraft adapted old genres to appeal to a new middle-class ethos, arguing that social and political life would greatly improve if women acquired valuable skills.Considered today the founding thoughts for Wollstonecraft’s later work 'A Vindication of the Rights of Women,’ ‘Thoughts’ is a must-read for fans of Helena Bonham Carter and Carey Mulligan in Netflix’s acclaimed ‘Suffragette’ film.The founding feminist philosopher, Mary Wollstonecraft (1759-1797) was an English writer, philosopher, and advocate of women’s rights. Whilst her unconventional relationships attracted more attention than her writing at the time, Wollstonecraft is best known for ‘A Vindication of the Rights of Women’; a ground-breaking work arguing that women are not naturally inferior to men.Despite her posthumously published ‘Memoir’ overshadowing her writing career, Wollstonecraft remains today an influential figure in the advocacy for women’s rights following the feminist movement at the turn of the 20th century. She died giving birth to her second daughter, Mary Shelley, the accomplished author of ‘Frankenstein’.

"Vi må selvfølgelig erkende, at femininitetskvotienten er højest blandt kvinder, maskulinitetskvotienten højest blandt mænd. Men er det tilstrækkelig begrundelse til at betragte femininitet og maskulinitet som kønsspecifikke begreber?"Debatten om køn og kønsidentitet har i årtier været et omstridt og misforstået emne. Martin Elmers bog "Feminin eller maskulin – hvad er du?" udkom første gang i 1976 og præsenterede et helt nyt synspunkt i debatten, der ellers havde været domineret af den feministiske rødstrømpebevægelse på den ene side og fortalerne for bevarelse af det traditionelle syn på køn på den anden. Martin Elmer nuancerer debatten ved at argumentere for, at mange mænd og kvinder på samfundets top har feminine egenskaber, hvorimod de mænd og kvinder, der befinder sig på bunden af samfundet i lavtlønsjob, har flere maskuline egenskaber.Martin Elmers bog er udgivet som et historisk værk med datidens sprogbrug.Robert Cecil Martin Elmer Berg (1930-2008) var en dansk forfatter, der både skrev under navnet Martin Elmer og Robert C. Berg. Han var oprindeligt uddannet journalist, men debuterede allerede i 1949 som forfatter, hvilket blev hans levevej i mange år. Han skrev både børne- og voksenbøger samt artikler om samfundsforhold. Robert C. Berg var homoseksuel, hvilket han skrev om i fagbøger og artikler. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af romaner, fagbøger og artikler, som skaffede ham stor anerkendelse og popularitet.

22. marts 1893 dukkede politiet op på børnehjemmet Kana i København med en arrestordre på forstanderinde Frederikke Vilhelmine Møller. De mistænkte hende for at stå bag et mord på den 15-årige børnehjemsdreng Volmer. Det i sig selv var spektakulært – men sagen skulle trække nye og vildere overskrifter. Den ugifte og barnløse Frederikke Vilhelmine Møller viste sig nemlig biologisk ikke at være en kvinde. Drabssagen og historien om morderens køn satte sindene i kog og skrev sig ind i en større debat om kvinderoller og sædelighed. Sammen med de to værter folder historiker Karin Cohr Lützen den vilde historie om Frederikke Vilhelmine Møller ud.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Mads Ananda Lodahls bog "Upassende opførsel" samler 50 tekster om køn og seksualitet og væver en dyb og grundig forståelse af queerteori og LGBT-historie sammen med Lodahls personlige erfaringer og refleksioner.Bogens længere essays kommer bl.a. omkring 4000 års global LGBT-historie, det danske sundhedssystems behandling af trans- og interkønnede, LGBT-personer i folkeskolen, forfølgelsen af bøsser under Hitler og i efterkrigstidens København, opfindelsen af ordet homoseksualitet i 1869, begrebet bromance, Ungdomshusets aktionskodeks før rydningen i 2007 og et 76 siders langt (forgæves) forsøg på at besvare spørgsmålet: Hvad er en mand?Derudover er der 10 interviews og en lang række kortere tekster med en blanding af personlige historier, kønspolitiske analyser og debatstof, og selvom nogle af emnerne kan være komplekse og nye for mange, er Lodahl aldrig akademisk eller indforstået i sit sprog. Han skriver med indsigt, humor og undren og en særlig blanding af sårbarhed, omsorg og indignation, og det stærkt personlige præg giver bogen et næsten skønlitterært sprog, der blander sig med historiske fakta, statistikker, letlæselige indføringer i indviklede teorier og overraskende politiske pointer.Mads Ananda Lodahl har længe været en stærk og original stemme i den danske køns- og seksualitetsdebat. Han har arbejdet med emnet siden 2003 og var medstifter af bl.a. Queer Jihad, Queer Film Klub og Copenhagen Queer Festival. Mads Ananda Lodahl er uddannet lærer, har studeret queerteori og konflikthåndtering og lever som forfatter, foredragsholder og konsulent.

De 5 kærlighedssprog af Gary Chapmann er en lidt forsimplet teori om, hvordan vi føler os elsket – og ikke mindst selv viser vores kærlighed. Men her på Kvart i Sex er vi ganske fan af ikke at gøre tingene sværere, end de er i forvejen. For selv om det kan lyde banalt, så er det overraskende mange, der støder sig på partnerens måde at elske på – det er nemlig på ingen måde ligegyldigt, om din udkårne bager pandekager, køber blomstrende buketter eller kysser dig i gulvet.‘Kvart i sex’ er et sjovt og seriøst sex-udviklingsprogram for voksne. De to praktiserende sexologer Amanda Lagoni og Asgerbo er kontante, kærlige og konkrete i deres snak om det, vi alle oplever og kender til, når det kommer til sex, kærlighed og parforhold - også det, der er svært og gør ondt. Amanda Lagoni og Asgerbo deler ud af deres viden og erfaring, og giver dig konkrete redskaber og råd til et bedre sexliv. Alt det på bare et kvarter!Amanda Lagoni er uddannet og certificeret Sexolog og Parterapeut fra Sexologiskolen ‘Mercury Uniflow’ på Islands brygge. Hun driver sin egen klinik i København. Derudover holder hun workshops, foredrag og skriver for magasinet Chrichri.dk.Asgerbo er certificeret sexolog med speciale i funktionsnedsættelser og mandens seksualitet, og er ophavsmand til handisex.dk. Asgerbo arbejder med alle aspekter af seksualiteten for mennesker med nedsat funktionsevne og underviser derudover også hjælpepersonale, pårørende og fagfolk.

Fætrene Søren Krarup og Jesper Langballe er Dansk Folkepartis grand old mænd, og det har været nogle store sko at skulle fylde ud for Sørens datter, Marie Krarup og Jespers søn, Christian Langballe. Men visionerne for begge generationer er større end politik – det er en modstandskamp.Medvirkende: Christian Langballe og Marie KrarupDansk politik har som erhvervslivet sine familiedynastier: Ellemann-Jensen, Krarup, Auken, Møller, Helveg. I denne serie møder politisk reporter Knud Brix klanerne. Han vil finde ud af, om sønnerne og døtrene overhovedet kan slippe fri af deres arv og blive politikere i egen ret.Knud Brix (f. 1980) er uddannet journalist og har blandt andet dækket dansk politik for Altinget, Jyllands-Posten, TV2, DR og Ekstra Bladet. Han har en master i Afrika-studier og har skrevet digtsamlingen Natfolden, der handler om den mørke side af Christiansborg.

Morten og Rasmus Helveg er gået i deres far og farfars fodspor og er blevet radikale. Men de har ikke nødvendigvis de samme politiske ambitioner. For dem handler det langt mere om at finde glæden i politik fremfor at gå efter de vigtige poster.Medvirkende: Rasmus og Morten HelvegDansk politik har som erhvervslivet sine familiedynastier: Ellemann-Jensen, Krarup, Auken, Møller, Helveg. I denne serie møder politisk reporter Knud Brix klanerne. Han vil finde ud af, om sønnerne og døtrene overhovedet kan slippe fri af deres arv og blive politikere i egen ret.Knud Brix (f. 1980) er uddannet journalist og har blandt andet dækket dansk politik for Altinget, Jyllands-Posten, TV2, DR og Ekstra Bladet. Han har en master i Afrika-studier og har skrevet digtsamlingen Natfolden, der handler om den mørke side af Christiansborg.

Hækkerup-klanen går så langt tilbage i dansk politik, at de første Hækkerup’ere var med til at underskrive Grundloven. Den slags forpligter, når man som yngre generation vælger selv at blive politiker.Medvirkende: Ole og Nick HækkerupDansk politik har som erhvervslivet sine familiedynastier: Ellemann-Jensen, Krarup, Auken, Møller, Helveg. I denne serie møder politisk reporter Knud Brix klanerne. Han vil finde ud af, om sønnerne og døtrene overhovedet kan slippe fri af deres arv og blive politikere i egen ret.Knud Brix (f. 1980) er uddannet journalist og har blandt andet dækket dansk politik for Altinget, Jyllands-Posten, TV2, DR og Ekstra Bladet. Han har en master i Afrika-studier og har skrevet digtsamlingen Natfolden, der handler om den mørke side af Christiansborg.

Per Stig Møller fortæller om at vokse op i en politisk familie med stolte rødder i Det Konservative Folkeparti og med tragiske skæbner i privatlivet. Han kommenterer også en kritisk bog om familien, som sønnen Asger skrev før sin død.Medvirkende: Per Stig MøllerDansk politik har som erhvervslivet sine familiedynastier: Ellemann-Jensen, Krarup, Auken, Møller, Helveg. I denne serie møder politisk reporter Knud Brix klanerne. Han vil finde ud af, om sønnerne og døtrene overhovedet kan slippe fri af deres arv og blive politikere i egen ret.Knud Brix (f. 1980) er uddannet journalist og har blandt andet dækket dansk politik for Altinget, Jyllands-Posten, TV2, DR og Ekstra Bladet. Han har en master i Afrika-studier og har skrevet digtsamlingen Natfolden, der handler om den mørke side af Christiansborg.

Peter Mygind oplevede én af de ting, som alle forældre frygter mest. Hans ene søn blev overfaldet på gaden og banket af en flok store drenge. Og samme søn røg senere ud i et alvorligt stofmisbrug. Begge dele har Peter og familien valgt at gå ind i og arbejde med sammen, og det har ført til både foredrag og kampagner mod bl.a. mobning. Hør Peter fortælle, hvordan han har konfronteret sine dæmoner, og hvorfor han er rimelig sikker på, at han er en cool far at have. Scor slap af! Scor slap af!Vært & teknik: Mattias Hundebøll Gæst: Peter MygindRedaktør: Mette Hovmand-Stilling Speak: Carl-Egon.Tak til Marie for at passe ungerne imens!Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

Vi kender hans gribende og inderlige sangstemme. Og de fleste har nok også hørt om den tragiske ulykke, der kostede Søren hans kæreste og Ronja hendes mor. Det er 11 år siden nu, og Søren Huss han smiler igen – helt oprigtigt! Det her er en snak om sorg, om håb, om at affinde sig med tingene og om at turde være sådan rigtig glad igen.Vært & teknik: Mattias Hundebøll,Gæst: Søren HussRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-Egon.Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Tak til Marie for at passe ungerne imens!Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

De færreste forældre kan forestille sig at vinke farvel til fire børn for at tage til de farligste brændpunkter i verden - men det gør fotografen Jan Grarup. Hør ham fortælle om sin tilgang til børneopdragelse, og om, hvordan han måtte sætte alt på hold, da moren til tre af hans børn blev alvorligt syg og døde.Vært & teknik: Mattias Hundebøll Gæst: Jan GrarupRedaktør: Mette Hovmand-Stilling Speak: Carl-Egon.Tak til Marie for at passe ungerne imens!Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

Elsa Lehtonen jää isättömäksi ja päätyy huolehtimaan sedästään jo nuoresta iästä. Kun hän matkustaa ensimmäistä kertaa Naantaliin 16-vuotiaana, hänelle aukeaa täysin uudenlainen maailma, joka sisältää paronittaria, virkamiehiä ja tärkeitä rouvia. Erityisesti paronitar tekee Elsaan vaikutuksen ja Elsa saakin kuulla hänen kiehtovan elämäntarinansa. Hän oppii, että sosiaalisesta asemasta huolimatta ihmisiä sitovat samankaltaiset ongelmat.Thedodolinda Hahnssonin Muistoja Naantalista" (1874) on yhteiskunnallinen romaani ja kasvutarina 1800-luvun Suomesta.Sofia Theodolinda Hahnsson (os. Limón, 1838–1919) oli suomalainen kirjailija, joka kirjoitti yhteiskunnallisista aiheista romantiikan hengessä.

Junge oder Mädchen? Anhand der äußeren Geschlechtsmerkmale wird diese Entscheidung meist direkt nach der Geburt gefällt. Doch ob diese Entscheidung auch dem Geschlecht entspricht, dem sich ein Mensch zugehörig fühlt, stellt sich erst später heraus. Manchmal bereits im Kindesalter, manchmal aber auch erst Jahre später, wenn Betroffenen klar wird, dass sie beispielsweise kein Mann sind, obwohl in ihrer Geburtsurkunde männlich steht.Der Weg zur Anerkennung und gegebenenfalls auch zu psychologischer und medizinischer Hilfe ist oft lang und auf Grund von Vorurteilen und Diskriminierung noch immer schwer. Dabei geht es letztlich um einen ganz grundlegenden Wunsch, den insbesondere die Kritiker gern für sich in Anspruch nehmen: Das eigene Selbst ohne Unterdrückung und Repressalien leben zu können.Spektrum Kompakt bündelt als Hörbuch Artikel zu aktuellen Themengebieten. Als Teil der Springer Nature Verlagsgruppe gehört es zu den führenden Wissenschaftsverlagen der Welt.

Hvem ville ikke gerne donere lidt penge til velgørenhed, hvis det betød, det kunne lette deres egen samvittighed?Det spørger de tre kvinder, der står bag byens nyeste velgørenhedsorganisation, hinanden om. Foreningen skal samle penge ind til kvinder med børn, der er blevet forladt af deres mænd, og helt fra starten ruller pengene ind i svimlende summer. Man skulle næsten tro, at de anonyme donorer forsøgte at købe sig aflad for deres egne synder. Da de tre kvinder giver sig til at undersøge de kvinder, der søger om midler, lærer de grusomme skæbner at kende og får et uhyggeligt indblik i kvindens uretfærdige vilkår i starten af det 20. århundredes Danmark.Skuespillet "Aflad" udkom første gang i 1908.Ellen Reumert (1866-1934), dansk forfatter og søster til Johannes og Hans Kaarsberg, voksede op i Skelby, men flyttede til København med sin familie efter farens død. Her kom hun ind på Musikkonservatoriet og underviste efterfølgende selv i musik. Efter hun blev gift, viede hun efterhånden mere af sin tid til at skrive, hvilket resulterede i et omfattende forfatterskab. Tilskyndet af Sophus Schandorph debuterede hun med "Novelletter" i 1892 under pseudonymet Knud Hagen og udgav fra da af over fyrre værker i eget navn, heriblandt større og mindre fortællinger, forskellige skuespil og børnebøger.

In 'De beroepsarbeid der vrouw en het socialisme' wordt een interessant overzicht gegeven van de emancipatie van de vrouw. Dit boek betreft een uitgebreide studie over de vrouw en haar rol in de maatschappij, waarbij met name ingegaan wordt op haar positie in de arbeidsmarkt. Schrijfster Mathilde Berdenis van Berlekom benoemd de belangrijke voordelen van meer vrouwen op de werkvloer. Ze gaat daarbij in op de positieve effecten die het zal hebben op de maatschappij maar ook in het gezinsleven. Van Berlekom geeft in haar introductie aan dat de positie van de vrouw al flink is verbeterd, maar dat er nog lang geen sprake is zijn van gelijkheid.Mathilde Berdenis van Berlekom (1862-1952) was een Nederlandse feministe, schrijfster en lerares. Van Berlekom heeft zich jarenlang sterk gemaakt voor het vrouwenkiesrecht en de emancipatie van de vrouw in het algemeen.

"Kvindedragtens nedbrydende indflydelse på det sjælelige? Ja!Thi hvor hårdt må mangen kvinde ikke kæmpe for at kunne følge det frygtelige uhyre, der nu i så mange år, så ubegribeligt mange år, har svunget sin svøbe over vore hoveder – DEN FRANSKE MODE. Hvilke pecuniaire ofre er der ikke bragt denne Moloch, hvilke fristelser har denne alt for sejrrige guddom ikke stillet på hendes vej, hvor ofte er hun ikke falden som offer for den."Folk skaber klæder, og klæder skaber folk, er en af pointerne i Fanny Tuxens debatbog om damemodens betydning for kvindens stilling. Hendes fyrige essay fra 1888 giver et spændende indblik i, hvor meget man mente moden kunne påvirke samfundsmoralen og den enkeltes indstilling til livet.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

Hvad betyder det for vores fælles historie, når der findes flere statuer af dyr end af kvinder i København? Eller når vejnavnene også oftest henviser til mænd?Det undersøger vi i selskab med historiker Gry Jexen på denne tur gennem kvindernes København. Vi skal møde Danmarks første stuntkvinde, Emilie Sannom, forbi Inge Lehmanns monument på Frue Plads og høre om billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsens liv og virke.Hvem var Dronning Louise? Hvad står der på Rundetårns facade? Og hvorfor kaldes Amager for Lorteøen? I serien Kend din by inviterer Mathias Stougaard gæster i studiet til en anderledes form for byvandring gennem Københavns historie. Hør historierne bag nogle af de steder og detaljer, vi normalt tager for givet - og bliv inspireret til at se på Danmarks hovedstad med nye øjne. Hvert program har et tema, der passer perfekt til en gå- eller cykeltur, og stoppene kan besøges, uden det koster en krone. København er nemlig et skatkammer af gode fortællinger, hvis bare man ved, hvor man skal lede.Mathias Stougaard (f. 1992) er historiker og formidler. Han er uddannet cand.soc i socialvidenskab og historie fra Roskilde Universitet, og har blandt andet arbejdet for Nationalmuseet. Desuden er han indehaver af den populære profil @kend_din_by på Instagram, Facebook og TikTok, hvor han fortæller spændende, sjove og overraskende historier om København.

One of the earliest works of feminist philosophy, ‘A Vindication of the Rights of Woman’ argues that women should receive a rational education.A response to the educational and political theorists of the 18th century at the time, Wollstonecraft’s essay invites readers today to peak behind the scenes at the early fight for rights for women.Whilst the term ‘feminist’ did not emerge until years after the publication – and death of Wollstonecraft - ‘A Vindication’ remains today an influential step in the advocacy for women’s education and equal social status.A must-read for fans of Helena Bonham Carter and Carey Mulligan in Netflix’s acclaimed ‘Suffragette’ film.The founding feminist philosopher, Mary Wollstonecraft (1759-1797) was an English writer, philosopher, and advocate of women’s rights. Whilst her unconventional relationships attracted more attention that her writing at the time, Wollstonecraft is best known for ‘A Vindication of the Rights of Women’; a ground-breaking work arguing that women are not naturally inferior to men.Despite her posthumously published ‘Memoir’ overshadowing her writing career for almost a century, Wollstonecraft remains today an influential figure in the advocacy for women’s rights following the feminist movement at the turn of the 20th century. She died giving birth to her second daughter, Mary Shelly, the accomplished author of ‘Frankenstein’.

Dette er historien om en kvinde, der blev en mand, og som turnerede rundt med en tis-let og en læderdildo, var lejesoldat, strømpemager og brutal ægtemand - alt sammen i 1700-tallets Tyskland. Catharina Linck (eller Anastasius Lagrantius Rosenstengel) var en person, som turde bryde samfundsnormerne og leve præcis som han/hun ville. På godt og ondt.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

"At opleve sig selv som genstand og gennem samfundsmæssige ritualer at blive gjort til genstand – tænk på ritualerne, når man holder fest – er en underlig halvskjult form for kvindeundertrykkelse. Den kommer frem i dagliglivets ritualer i modsætning til de mere åbne og håndfaste former for umyndiggørelse, som kvinder tidligere og selvfølgelig også i dag er udsat for."Jette Lundbo Levy dykker ned i kvindelitteraturen og undersøger, hvordan den ideologiske kvindeundertrykkelse kommer til udtryk heri. Hun belyser kvindernes rolle og den kultur, der er omkring den. Hun arbejder ud fra sine egne opfattelser af kvindebevægelsen, men disse opfattelser er skabt og formet af samtaler og arbejde med mange andre kvinder. Bogen tegner et interessant og fyldestgørende billede af kvindelitteraturen og dens plads i kvindekampen i 1970’ernes Danmark.Bogen er oprindeligt udgivet i 1976, da kvindekampen for alvor rasede. Den giver et spændende indtryk af en kvindelig akademikers syn på den bevægelse, hun selv var en del af.Jette Lundbo Levy (1940-2012) var dansk litteraturforsker og lektor ved Københavns Universitet. I 70'erne faldt hendes fokus på litterær kvindeforskning. Om dette emne har hun skrevet flere artikler og bøger heriblandt "De knuste spejle" (1976) og "Dobbeltblikket" (1980). Jette Lundbo Levy forskede blandt andet i kvindelige forfattere som Amalie Skram, Victoria Benedictsson, Doris Lessing og Kirsten Thorup. Hendes undersøgelse af kvindelige forfatterskaber her været et vigtigt bidrag til at forstå kvinders indre liv og vilkår i midten af det 20. århundrede.