Filter
Filter
Sorter efterSorter Nyeste
  • af Connie Bork
    69,00 kr.

    "Den ny kvindelighed" er en undersøgende og reflekterende bog af Connie Bork, hvor begrebet kvindelighed er under lup. Og særligt den kvindelighed, der hører moderniteten til. Teksterne og refleksionerne udspringer ofte af forfatterens personlige erfaringer eller læsninger af andre, kvindelige forfattere for herigennem at komme nærmere, hvad der ligger i begrebet kvindelighed. Teksterne kommer omkring en lang række emner, der hører kvindelivet til. Forholdet til henholdsvis far og mor, forholdet til mænd generelt, til det erotiske møde, til stereotype mande- og kvindefigurer, til moderskabet og til kvinden som skaber og kunstner.Connie Bork (f. 1958) er en dansk digter, forfatter og cand.mag. i dansk og filmvidenskab. Hun debuterede i 1983 med digtsamlingen "Det bløde pigekød".

  • af Geeti Amiri
    149,00 kr.

    For tre år siden trådte dengang 24-årige Geeti Amiri ind på scenen, som pragteksemplet på en mønsterbryder. Selvom hun var opvokset i en flygtningefamilie på kontanthjælp, var det lykkedes hende at klare sig godt, komme ind på en videregående uddannelse og hun kunne pænt smile til fotografen. Men billedet var et glansbillede, uden alle de mørke sider af hendes fortid: volden i hjemmet, der sendte hende på krisecenter og efterfølgende ud på en lang rejse på egen hånd, hvor hun har måttet kæmpe mod den ydre verdens fordomme og sin egen indre arv. Kort tid efter krakelerede glansbilledet og den rigtige Geeti Amiri tog bladet fra munden. Siden har vi kendt hende som kontroversiel blogger og debattør, der har taget et opgør med det "rådne kvindesyn" hun mener hersker i danske minoritetsmiljøer, og med det dysfunktionelle system-Danmark, der ser passivt til. Glansbilleder er hendes personlige beretning om en opvækst som flygtning i Danmark. Om kultursammenstød og kampen for at vinde retten til eget liv. Om frihedsberøvelse, vold og tvangsfjernelse. Om flugten fra Afghanistan og ankomsten til Danmark. Om at finde sine rødder og lære af sine fejltagelser og tro på at det gode sejrer - trods alt...

  • af Ditte Cederstrand
    79,00 kr.

    "Årringe" er en samling noveller i tre dele, som forfatter Ditte Cederstrand har skrevet over 20 år. Novellernes temaer og handling trækker på et langt liv med mange erfaringer blandt andet fra forfatterens tid i Tyskland under Anden Verdenskrig, hendes politiske engagement inden for kommunisme og feminisme, samt erfaring med kærlighed og tilværelsen i det hele taget. IndholdOM KÆRLIGHED"Bundne hjerte""Provins""Splinten""Fordi jeg elsker dig""Tosseri""Episode"INFERNO"Drivgods""Flugten til Amerika""Af en Dagbog"Narret"VEJEN"Der brænder Bål""Stjernen""Opgør"Ditte Cederstrand (1915-1984) var dansk forfatter. Hun voksede op i Hellerup, nord for København og uddannede sig blandt andet til korrespondent ved Handelshøjskolen. Ditte Cederstrand flyttede til Tyskland i 1938 og oplevede rædslerne ved det nazistiske regime og krigen på nærmeste hold. I 1944 rejste hun tilbage til Danmark og kort efter begyndte hendes politiske engagement at blomstre. Cederstrands kommunistiske overbevisninger prægede i høj forfatterskabet, og hun er således også mest kendt for serien om "De uspurgtes historie" - et værk i syv bind, som handler om arbejdernes vilkår og historie. Ditte Cederstrand var stærkt influeret af forfattere såsom Martin Andersen Nexø, Hans Kirk og Hans Scherfig.nDitte Cederstrand opnåede at modtage Statens Kunstfonds livsvarige ydelse i 1979 samt et stort antal priser og øvrige hædersbevisninger for sit forfatterskab. nn

  • af Jørgen Mathiassen
    Fra 69,00 kr.

    I lyntoget mellem København og Århus sidder en kvinde og reflekterer over sit tidligere forhold til en anden kvinde. Et forhold, der muligvis var både langt og lykkeligt, men som havde en dramatisk afslutning, som ingen havde set komme.

  • af Tage Voss
    69,00 kr.

    Forfatter og samfundsdebattør Tage Voss diskuterer med sin baggrund som praktiserende læge aldring set i et samfundsmæssigt perspektiv. Aldring er en naturlig del af livet, der kommer til udtryk både fysisk, psykisk og i vores sociale vilkår, og selvom det er ikke er noget, man skal være bange for, så er det vigtigt at diskutere.

  • af Ragnhild Agger
    Fra 79,00 kr.

    Anden Verdenskrig raser og Danmark er besat, men den virkelighed er langt væk for den unge kvinde, der er hovedperson i Ragnhild Aggers roman "Parret".Hun er gift med Laust og tilsyneladende godt tilfreds, men indeni længes hun efter et liv, der rummer andet og mere end det forventelige – og det hun har at se frem til. Efterhånden som fortællingen udvikler sig rykker besættelsen og modstandsbevægelsen tættere på.Ragnhild Aggers roman er både en beretning om en enkelt kvinde, men bliver også på mange måder et portræt af en hel generation af kvinder, der var unge under krigen, og som på mange måder følte undertrykkelsen med dobbelt vægt.Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.Ragnhild Aggers romaner "Pigen", "Pladser" og "Parret" er delvist selvbiografiske og følger en piges udvikling til ung kvinde og hustru gennem 1930‘erne og 40‘erne. "Pigen" udkom første gang i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen.

  • af Jeffrey Archer
    Fra 99,00 kr.

    Den storslåede fortælling om Harry Cliftons liv begynder i England i tiden efter Første Verdenskrig. Harry vokser op i den fattige del af Bristol med en hårdtarbejdende, enlig mor og historien om en far, der blev dræbt under krigen. Harrys far arbejdede på havnen, ligesom Harrys onkel gør nu, og som Harry selv vil gøre den dag, han bliver færdig med skolen. Men Harry har et uventet talent, som fører ham en anden vej, og han bliver tilbudt et stipendium på en eksklusiv drengeskole. Gradvist får Harry dog fortalt historien om, hvordan hans far virkelig døde at vide, og den frygtelige sandhed får Harry til at sætte spørgsmålstegn ved alt. Er Harry søn af Docker Arthur Clifton, eller er han den uøgte søn af arvingen til Barrington Shipping Line? Da Anden Verdenskrig bryder ud må Harry træffe en vanskelig beslutning: Skal han takke ja til tilbuddet om en plads på Oxford University eller skal han lade sig hverve af flåden og kæmpe mod Hitlers Tyskland? Clifton-krøniken er en fængslende saga om kærlighed, tab, svigt og ambitioner, der fører læseren fra Bristols baggyder, til New Yorks gademylder, til Stalins Rusland

  • af Palle Lauring
    69,00 kr.

    I fire essays stiller Palle Lauring spørgsmålstegn ved, om vi kan bruge historien til noget – ja, vi kan! Lyder svaret selvfølgelig fra den store historiker og historiefortæller, og i løbet af bogen gør han det klart, hvor vigtig en rolle historien spiller overalt i vores hverdag.

  • af Lotte Heise
    69,00 kr.

    I kølvandet på bestselleren "Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus", stiller Lotte Heise spørgsmålet hvorfor i alverden kvinder er så fandens hysteriske – og når i sidste ende frem til den konklusion, at det er de slet ikke; kvinder og mænd tænker såmænd bare diametralt modsat, og med det som udgangspunkt bliver læseren ført igennem et underholdende bidrag til polemikken om kønsdebatten i det kække sprog, som Heise er kendt og elsket for.

  • af Thit Jensen
    69,00 kr.

    En, på Thit Jensens egen tid, kontroversiel oversættelse og bearbejdning af en bog skrevet af den amerikanske præventionsforkæmper Margaret Sanger. Thit Jensen viser sit store engagement i kvindesagen, når hun med denne oversættelse kæmper for kvindens ret til prævention og dermed det ‘frivillige moderskab‘. Især forordet til Sangers tekst giver blik for, hvordan kampen for prævention ikke blot var en kvindekamp. Set i lyset af de bekymringer om overbefolkning, social elendighed og økonomisk velfærd som fremlægges i bogen, var det nemlig ligeså meget en kamp for at redde samfundet ved hjælp af kvindens frie valg. Thit Jensen står til stadighed som en af Danmarks store kvindeforkæmpere, hvilket ikke mindst skyldes forfatterens mod til at skrive og oversætte bøger som denne.Bogen er skrevet I og med samtidens sprog og retskrivning.

  • af Elsa Gress
    79,00 kr.

    "Når jeg har valgt at betitle denne bog "Det uopdagede køn", er det dels for at antyde kønnets mange uopdagede ressourcer og muligheder, dels for at angive, at jeg helst vil begynde, hvor den hidtidige drøftelse af sagerne er hørt op… Om der er brug for flere kvindeord om situationen? Vistså."Sådan indleder Elsa Gress sin samling af essays om de mange problemer, der florerede i forhold til kvindens position i samfundet i 1960‘erne. Var abort virkelig noget, man som samfund kunne bakke op om? Skulle kvinden have lov at realisere sig selv på arbejdsmarkedet, eller var det bedst for alle – inklusiv hende selv – at hun gik hjemme med børnene? Var homoseksualitet noget, man skulle finde sig i?I dag er de fleste enige om svarene på disse spørgsmål, men da "Det uopdagede køn" udkom i 1964, var disse emner stadig kontroversielle, og det kaster et interessant lys over den debat, der stadig står på, at det, der i dag virker så åbenlyst, engang var meget kontroversielt.

  • af Grethe Heltberg
    69,00 kr.

    Gennem tre slægtled følger vi to familier i København. Den ældste generation lever med alle deres fordomme, der ikke står til at ændre, de midaldrende er præget af resignation og rodløshed og de unge er klar til at gribe livet, der ligger foran dem. Begge familier tilhører middelklassen, men de er alligevel vidt forskellige hvad angår miljø og vaner. Det fører til konflikter mellem de unge, mens forældregenerationen i højere grad søger efter fælles mening og midtpunkt. Familiernes skæbner flettes sammen, men erkendelsen tager tid og kræver smertelige erfaringer.Grethe Heltbergs "Kimære" blev før udgivelsen bragt som føljeton i radioen og i Aarhus Stiftstidendes søndagstillæg.

  • af Grethe Heltberg
    69,00 kr.

    Efter højesteretsadvokat Herluf Hasselagers død beslutter hans kone Stella at samle nogle af de gamle venner til et teselskab. Grethe Heltbergs roman "Tedrikkerne" skildrer et overklassemiljø og synliggør, hvordan vi som mennesker gensidigt påvirker hinanden – og hvordan enkelte mennesker af og til får større indflydelse på, hvem vi er, end andre.

  • af Thit Jensen
    69,00 kr.

    På baggrund af Thit Jensens personlige erfaringer fra opvæksten i Nordjylland beskriver novellesamlingen en række hårde jyske liv. Eksempelvis fortælles der om købmandskonen Anne-Meta, som føder elleve børn i løbet af tolv år og samtidig passer både hjemmet og købmandsbutikken. En skæbne der minder om Thit Jensens egen mors. Moderens situation bevirkede, at forfatteren brugte en betydelig del af sit liv på at kæmpe for prævention og kvinderettigheder. Andre af novellerne beskriver så forskellige temaer som ægteskab og religiøsitet samt mandens magt over kvinden. Alt sammen skrevet med Thit Jensens karakteristiske skarphed.

  • af Thit Jensen
    99,00 kr.

    Thit Jensen fortæller med vanlig agitation om ægteskab, selvstændighed, kærlighed og især om kvindens afhængighed af manden i starten af det 20. århundrede. Det er fortællingen om den elendighed og de nedbrydende tendenser, som Thit Jensen ser i mange kærlighedsforhold, skildret igennem kvinden Sarah og hendes ægteskab med en drukkenbolt af en mand. Sarahs rolle i ægteskabet bliver at være en martyr, der må ofre sig selv og sin selvstændighed for manden og hans luner. Samtidsromanen understreger og italesætter nødvendigheden i at befri kvinden fra den passive rolle og afhængigheden, og samtidig er det en protest mod den ægteskabslovgivning, som holder kvinden nede. Det er altså Thit Jensen, når hun virkelig lægger sig ud med sin samtids normer og forventninger!

  • af Lotte Heise
    69,00 kr.

    Lotte Heise sætter ubehagelige emner til debat i denne bog, der blandt andet kommer ind på, hvorfor og hvordan mænd udøver magt over for kvinder, og hvad det gør ved offeret, både i forhold til psykisk og fysisk misbrug og vold.

  • af Jytte Borberg
    69,00 kr.

    Det skulle vise sig at blive starten på en helt ny tilværelse, da et højskolekursus med kunstneren Olivia Holm Møller i centrum, bliver omdrejnings- og vendepunktet for en kvindes liv.

  • af Rolf Bagger
    Fra 69,00 kr.

    Andet bind i serien "Levende og døde" omhandler en kvinde, der søger at frigøre sig fra sit borgerlige miljø, hvor hun føler sig spundet ind i et net af løgne og fortielser.

  • af Thit Jensen
    69,00 kr.

    Thit Jensen var en provokatør af dimensioner! Som en af sin tids store forkæmpere for kvinders rettigheder satte hun bl.a. stort fokus på retten til prævention, og det hun kaldte ‘frivilligt moderskab‘. Hun fyldte forsamlingshusene rundt i landet til randen på sin turne med ‘Foreningen for sexuel Oplysning‘, som hun selv havde startet i et forsøg på at kaste lys over det seksuelle liv.I denne oplysningsfolder, eller kampskrift som hun selv kaldte det, forklarer Thit Jensen sit standpunkt og argumenterer for, at enhver kvinde selv må bestemme, hvornår hun skal have et barn. En selvfølge i dag, men på Jensens tid, i starten af det 20. århundrede, var et budskab som dette uhørt. Denne lille folder er derfor et utroligt interessant indblik i kampen for kvinders rettigheder, som den har set ud.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

  • af Maria Helleberg
    69,00 kr.

    Gennem to århundreder, ét på hver side af Kristi fødsel, skildrer Maria Helleberg Roms historie og overgangen fra republik til kejserdømme. Perioden er rig på meget forskelligartet kildemateriale, og her bliver historien fortalt fra kvindernes synspunkt. På grund af tidens særlige forhold mellem kønnene er det umuligt at skille samfundets udvikling fra den private historie og således kommer vi i "Tavs frihed" omkring både hverdagsliv, ægteskab, kultur og politik.

  • af Ebba Torstenson
    69,00 kr.

    To skuespil, der på forskellig vis udfordrer og udforsker kulturkampen i efterkrigstidens Danmark, og hvordan den opleves af det almindelige menneske, der muligvis har fået mere indflydelse på eget liv, men som nu ligger under for den moderne verdens hastige foranderlighed.Og ikke mindst hvad der sker, når påvirkningerne udefra bliver så store, at man er ved at miste grebet om tilværelsen.Indhold"Uden formildende omstændigheder""Vi har kun det sjov vi selv laver"

  • af Thit Jensen
    69,00 kr.

  • af Mehdi Mozaffari
    149,95 kr.

    Islamisme - En orientalsk totalitarisme er en grundig, saglig og tankevækkende bog om en af vores tids mest debatskabende ismer. Det er ikke en negativ bog om indvandring, om muslimer eller om islam som religion betragtet, men en bog om den politiske ideologi islamisme.Under blodige uroligheder i forbindelse med den islamiske revolution i efteråret 1978 flygtede Mehdi Mozaffari ud af Iran, da præstestyret overtog magten i landet. I Danmark har Mozaffari i snart en menneskealder beskæftiget sig med studiet af islamismen, som — siden han måtte flygte fra den — ikke er blevet mindre udbredt.I Islamisme søger Mozaffari tilbage til den politiske islamismes rødder og viser, hvordan den efter hans mening deler træk med nogle af de totalitære tankesystemer, som har præget verdenshistorien. Islamismen adskiller sig fra andre totalitarismer som f.eks. fascismen eller kommunismen ved at være en religiøst baseret ideologi.OM FORFATTERENMehdi Mozaffari er doktor i politologi fra Sorbonne i Paris. Han er forfatter og medforfatter til adskillige artikler og bøger om international politik, islam og globalisering. Han har undervist ved universiteter i bl.a. Teheran, Paris og Aarhus. Fra 1. juli 2013 er han professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han har udgivet en række bøger, herunder Western Totalitarianism. A Reminder (2011) og Fatwa — Violence and Discourtesy (1998).ANMELDERNE SKREV"Det er en begivenhed, at denne bog er udkommet på dansk (...) Det sidste ord er ikke sagt med denne indsigtsfulde og velskrevne bog. Men det er det hidtil bedste på dansk såvel som på noget andet sprog. Det var heldigt, at Mehdi Mozaffari valgte Danmark for 32 år siden. Og at nogen var kloge nok til at skaffe ham en plads at udfolde sig på."- Information"... burde runddeles til vores beslutningstagere, meningsdannere, journalister og såkaldte eksperter (...) Mozaffari leverer en meget dybere forklaring, end vi er vant til."- 4 stjerner, Berlingske"Jeg har ventet længe på denne bog ... åbner med sine begrebsafklaringer og analyseredskaber døren til en forståelse af sammenhængen mellem islam, islamisme, islamisering og begivenhederne i Mellemøsten."- 5 stjerner, Jyllands-Posten

  • af Gustav Wied
    Fra 79,00 kr.

    En kritisk skildring af borgerskabets magt, magtmisbrug og særstatus. Som adelig arver man værdifulde privilegier, men i "Slægten" arver personerne mest af alt en fatal genetisk disposition for dumhed. På satirisk vis latterliggøres samfundets spidser i 1800-tallet, der med deres dobbeltmoral og lumre, luskede livsstil ikke formår leve op til det ansvar, der følger med magten. Den kvabsede baron, Helmuth, har efter sin fars død overtaget en stærkt amputeret ejendom. Hasardspil og dumhed har kostet familien deres formue, men ved et lykketræf skal Helmuth giftes med overklassepigen Alvilda Raskowitz. Men som sin far evner heller ikke Helmuth at føre slægten videre på ansvarlig, adelig måde. I stedet eskalerer den familiære deroute og bliver til en regulær tragedie skildret på underholdende vis i munter-sarkastisk Wied-stil.Fortsættelsen til "Slægten" er "Slægten Opus II", som også hedder "Fædrene æder druer" (1908).Gustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor.Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.

  • af Ellen Duurloo
    99,00 kr.

    "Mester Gottlieb og hans hus" er første del af Ellen Duurloos slægtshistorie om den succesrige håndværkerfamilie Gottlieb i slutningen af 1800-tallet. Ved et tilfælde får Gottlieb chancen for at stjæle sin tvillingebrors identitet og derved overtage pladsen som arving til familieforetagendet. Virksomheden bliver mere og mere succesrig, men Gottlieb tynges af visheden om, at han har opnået sin position på uærlig vis. Gennem romanen følges også Gottliebs durkdrevne søn og familiens kamp imod den industrielle revolution, der udgør en overhængende trussel mod det gammeldags manuelle håndværk.Ellen Duurloos to slægtsromaner følger håndværkerfamilien Gottlieb i slutningen af 1800-tallet, hvor den industrielle revolution for alvor sætter ind og truer det traditionelle håndværkerfag. Samtidig er bogen historien om en familie med sine egne konflikter og store personligheder, så læseren føres ind i både den danske historie og det enkelte menneskes erindringer og personlighed.Ellen Duurloo (1888-1960) var en dansk forfatter og journalist, der var mester i at skildre de dårligst stilledes vilkår på en realistisk og medfølende måde. Under pseudonymerne Grete Lund, Jan Peiter og Margrethe Skovsted har hun skrevet adskillige ungdomsromaner, hvori hun tegner barske, men relevante billeder af virkelighedens til tider grusomme verden.

  • af Sven Burmester
    149,95 kr.

    Kosmopolitten Sven Burmester samler med bogen En Verden Til Forskel tråden op fra sin store succes Fred og fare fra 2007.De tre civilisationer, Mellemøsten, Kina og USA, vil mere end nogle andre komme til at præge verden i fremtiden. Vi kender alle til disse civilisationer i overskrifter: Mellemøsten er præget af Islam, despoter og en økonomi baseret på olieindtægter, det kommunistiske Kina stormer frem og oplever massiv økonomisk fremgang, men har problemer med menneskerettighederne, USA er stadig verdens eneste tilbageværende supermagt, men har de senere år mistet troværdighed pga. af håndteringen af 'krigen mod terror'. Men hvad med den almindelige araber, kineser, amerikaner - hvordan ser de på tilværelsen?En Verden Til Forskel beskriver dagliglivet for en egyptisk, en kinesisk og en amerikansk familie. Den fortæller, hvordan livet former sig for de tre familier, om deres glæder og bekymringer, og om hvad de mener, fremtiden vil bringe dem. Bogen lægger vægt på forskellene mellem 'dem og os' og sæger derved at fremme forståelsen af 'de andre'. Den beskriver, hvilke forskelle, der er overkommelige, og hvilke vi må satse på at ændre, når de fremmede slår sig ned hos os, eller når vi i stigende grad rejser ud.OM FORFATTERENSven Burmester er tidligere vicedirektør i Verdensbanken og chef for FNs befolkningsfond i Kina. I forbindelse med sit arbejde har han opholdt sig i længere perioder i Egypten og Kina og er i dag bosiddende i Washington.ANMELDERNE SKREV"Bogen er skrevet ligefremt og veloplagt og med en stor viden om både makro- og mikroniveauet i de pågældende dele af verden. Han er skarp i pennen og hans personlige meninger om forholdene træder tydeligt frem. Det er en både interessant og lærerig måde at forstå sine globale medmennesker"- Bibliotek.dk"Sven Burmester har et solidt grundlag for at skildre disse familiehistorier, da han har boet alle steder som vicedirektør i Verdensbanken og behersker kinesisk og arabisk."- 4 stjerner, Jyllands-Posten

  • af Joanna Trollope
    Fra 78,99 kr.

    Den engelske forfatter Joanna Trollope er fast overbevist om, at livet begynder ved de fyrre. Hun er fascineret af de øjeblikke i folks liv, hvor de pludselig gør det uventede. Hvor midaldrende mænd gør sig fri af deres roller, og hvor midaldrende kvinder springer ud af flasken og smider proppen væk. Et sådant øjeblik oplever Anna Bouverie i "Præstens kone". I tyve år har hun spillet andenviolin til sin mand, sognepræsten Peter, uden at kny. Hun har pligtskyldigt opført sig som det sømmer sig for en præstekone, hun har passet sin familie og hun har vendt og drejet hver en mønt og altid forsøgt at få det meste ud af sin mands kummerlige løn. Men en dag, da fremtidsudsigterne smuldrer for dem, gør Anna oprør.

  • af Allan Nagel
    99,00 kr.

    "Afstemning. Der er stille i lokalet. Stemmeoptællingen tager en halv time. Så kommer resultatet: "Allan Kristensen … 37 stemmer". Jeg er nu valgt til Dansk Folkepartis bestyrelse i Vestsjællands Amt."I to år lagde journalisten Allan Nagel sin hverdag og sit sædvanlige selv på hylden. Han ville undersøge, hvad der gemmer sig bag det billede af danskerne, som medierne maler. Danskere som politikere og meningsdannere via medierne taler om og til, men som sjældent selv kommer til orde.Forklædt som vikar på et plejehjem, som slagteriarbejder, som frivillig i hjemmeværnet og ikke mindst som medlem af Dansk Folkeparti undersøgte Allan Nagel danskernes liv og holdninger. Imens skrev han dagbog. Dette er hans dagbog fra 2001-2003, mens han var forklædt som dansker.Følg Allan Nagels fascinerende vej ind i nye miljøer. Følg hverdagen hos en undersøgende journalist, der sætter spørgsmålstegn ved mediernes fremstilling af et Danmark i forandring.Allan Nagel er født i 1965. Han er udlært skibsmontør, men har arbejdet som journalist siden 1992, blandt andet for Danmarks Radio."Allan Nagels glimrende bog er ikke en videnskabelig undersøgelse; det er ikke en statistisk funderet eller etnografisk afvisning af fremmedfjendtligheden i den brede danske befolkning. Men den er spektakulær som indblik i det, der skulle være folkedybet." -Rune Lykkeberg, Information

  • af Morten Korch
    Fra 99,00 kr.

    Det siges om Klokkekilden, at når to elskende drikker af det samme vand, giver de deres hjerter til hinanden, og skulle de svigte hinanden derefter, bringer det ulykke og død. Er det derfor gårdejer Hans Ulrik har haft mere ulykke i sit liv end de fleste? I hans tidligste ungdom elskede han Truesen-familiens yngste datter, Birthe, og hun elskede ham. Men en gammel strid blandt de to familier brød ud i lys lue, og kærligheden bristede. Birthe forlovede sig med en anden, og Hans svor, at han ville ødelægge hele slægten. Det lykkedes ham, og som straf tvang han Birthe til at løse sin forlovelse og gifte sig med ham. Kort efter brændte hans gård ned, og han blev anklaget og fængslet for at have stjålet af landsbyens Sparekasse. Den stolte Birthe har aldrig villet tilgive ham for at ydmyge hende, og kun plejedatteren Ruth, kaldet Kildeprinsessen for sit lattermilde væsen, bringer glæde til de to. Men gåden om branden skal løses, og da en ny ledetråd dukker op, kommer gamle hemmeligheder op til overfladen.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

  • af Morten Korch
    Fra 79,00 kr.

    Der er nu gået ti år siden handlingen i "Perler på snor". Jens Bro er blevet en velanset købmand, og han har giftet sig med sin Anna Lise. Årene har gjort Jens både stejl og hård, og mens han er blevet mere og mere rig, er kærligheden visnet. Anna Lise, der elsker sin mand lige så højt, som hun gjorde i ungdomsårene, bærer Jens‘ kulde, så godt hun kan, men selv hendes kærlighed har et bristepunkt. Da kornpriserne pludselig begynder at falde drastisk, kommer Jens i økonomiske vanskeligheder, og da han finder ud af, at Anna Lise efterstræbes af den unge regnskabsfører, Peter Ludvigsen, kommer også denne rigdom i fare. Jens må nu kæmpe for det, der betyder allermest: Kærligheden til Anna Lise.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.