Sociale grupper

Har du nogensinde hørt om orgasmegappet? Orgasmegappet refererer til det skel mellem mænd og kvinder, som regelmæssigt opnår orgasme i forbindelse med den sex, de dyrker med hinanden. For hvor 95 % af de heteroseksuelle mænd typisk eller altid opnår orgasme i forbindelse med partnersex, gør det samme sig kun gældende for 65 % af de heteroseksuelle kvinder. I dagens afsnit af podcasten taler jeg med sexcoach Fanny Broholm om, hvordan det kan være, og ikke mindst, hvad man kan stille op, hvis man ønsker et mere ligestillet sexliv, når det kommer til orgasmer. Sex skal selvfølgelig ikke være regnskab og millimeterdemokrati. Men snakken om, hvad nydelse betyder og indebærer for den enkelte, er vigtig - for kvinder, mænd og alle derimellem.Kh Underlivet er for dig, der savner et rum, hvor det er OK at være præcis, som du er skabt. Dig, der er nysgerrig på din krops hemmeligheder. Og dig, der er træt af at gemme bind i ærmet, når du har menstruation. Velkommen til et kropskærligt safe space med et glimt i øjet, der ikke lader sig narre af idealer og tabuer.Emma Libner er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet, der har over 11 tusind følgere. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

Hvordan er det at være tyk i en verden, der foragter tykke kroppe? Det spørgsmål er udgangspunktet for dagens afsnit af podcasten, hvor tyk- og kropsaktivist Regina Fjendbo fortæller om sin erfaring med at leve i en tyk krop i en kultur, der ynder at fremhæve tykke mennesker som et samfundsproblem, der skal sultes, slankes og rettes ind.Sammen kommer vi forbi begrebet ‘tykfobi’ og nogle af de mange eksempler på den, som findes i det danske samfund. For tykfobien stortrives. Blandt andet i sundhedssystemet, hvor tykke mennesker ofte oplever diskrimination på baggrund af deres vægt, men også i helt almindelige hverdagslige handlinger som hvem, vi vælger at swipe ja og nej til på Tinder.Sidst men ikke mindst giver Regina en række konkrete forslag til, hvad man som person med et såkaldt ‘tyndhedsprivilegium’ kan gøre for at være en god allieret over for sine tykke medmennesker.Kh Underlivet er for dig, der savner et rum, hvor det er OK at være præcis, som du er skabt. Dig, der er nysgerrig på din krops hemmeligheder. Og dig, der er træt af at gemme bind i ærmet, når du har menstruation. Velkommen til et kropskærligt safe space med et glimt i øjet, der ikke lader sig narre af idealer og tabuer.Emma Libner er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet, der har over 11 tusind følgere. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

Malene Nelting - tidligere kendt som Det’ fordi jeg er tyk - er selverklæret ærlighedskriger og optræder tit uden tøj på sin instagramprofil, selvom det sociale medie ihærdigt forsøger at censurere hendes nøgne krop. I dette afsnit tager jeg en snak med Malene om viljen til at være krop på kroppens egne præmisser, både online og i den virkelige verden. Undervejs kommer vi både ind på frygten for at miste sin platform til misogyne algoritmer, hormonprævention og det aktive "nej" til at fylde kroppen med kunstige hormoner, og ikke mindst spørgsmålet om den kvindelige seksualitet og hvorfor det egentlig ikke er mere accepteret at sige "jeg går lige ind og onanerer".Kh Underlivet er for dig, der savner et rum, hvor det er OK at være præcis, som du er skabt. Dig, der er nysgerrig på din krops hemmeligheder. Og dig, der er træt af at gemme bind i ærmet, når du har menstruation. Velkommen til et kropskærligt safe space med et glimt i øjet, der ikke lader sig narre af idealer og tabuer.Emma Libner er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet, der har over 11 tusind følgere. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

Kan man være en "pæn pige" og stadig have lyst? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for dette afsnit af Kærlig hilsen Underlivet-podcasten, hvor Melissa Hartelius, der er grundlægger af sexshoppen Klub Venus, gæster studiet.Igennem århundreder har kvinders seksualitet været anset som noget farligt og forbudt, der skulle undertrykkes og gemmes væk. Selvom vi skriver 2020, og Sex and the Citys Samantha for længst har banet vejen for den utæmmede kvindelige lyst, er solosex med kvindeligt fortegn fortsat ikke noget, der fylder ret meget i vores kultur. Det er en skam!I dette afsnit sætter vi derfor fokus på selvudforskning og nydelse. Vi taler blandt andet om, hvorfor programmer som Sex med Maja på Danmarks Radio både er ekstremt kærkomne og samtidig lidt overvældende, og hvorfor det at invitere sine veninder ind i samtalen om onani kan lette trykket (bogstaveligt talt!)Kh Underlivet er for dig, der savner et rum, hvor det er OK at være præcis, som du er skabt. Dig, der er nysgerrig på din krops hemmeligheder. Og dig, der er træt af at gemme bind i ærmet, når du har menstruation. Velkommen til et kropskærligt safe space med et glimt i øjet, der ikke lader sig narre af idealer og tabuer.Emma Libner er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet, der har over 11 tusind følgere. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

Emilia Pardo Bazán fue una pionera en la lucha por los derechos de la mujer en España y esta recopilación de textos ensayísticos es la mejor prueba de su carácter analítico e inconformista.A través de estos ensayos se evidencian las desigualdades que existían entre hombres y mujeres a finales del siglo XIX y son una muestra excelente del pulido y ameno estilo de una autora revolucionaria.Emilia Pardo Bazán fue una escritora española nacida en La Coruña en 1851 y fallecida en Madrid en 1921. De ascendencia noble, se la considera una de las escritoras pioneras de las letras españolas y precursora de la lucha por los derechos de las mujeres en la España de su época. Entre su dilatada obra se cuenta la primera novela naturalista española, «La Tribuna», amén de artículos periodísticos, ensayos y libros de viajes.

Irland im 19. Jahrhundert:Die schöne Gracelin O’Malley heiratet den englischen Squire Bram Donnely um einer Zwangsräumung ihres elterlichen Hofes entgehen zu können. Bald bekommt das ungleiche Paar Zwillinge, doch der Sohn und heiß ersehnte Stammeshalter stirbt kurz nach der Geburt. Voller Trauer und Enttäuschung zeigt Donnely nun sein wahres Gesicht und für Gracelin beginnt ein Kampf um ihr eigenes Leben...Ann Moore wurde in England geboren und wuchs in Tacoma, Washington, auf. Mit ihrem Mann und ihren zwei Kindern lebt sie in Bellingham, Washington (USA). Sie studierte Englische Literatur an der Western Washington University.

Como en otros campos, la historia de la ciencia ha asignado a las mujeres el lugar que se presuponía que les correspondía desde una perspectiva exclusivamente masculina, a menudo incurriendo en afirmaciones y teorías destinadas a invisibilizar o directamente inventar temas relacionados con su cuerpo, salud o capacidades. Aunque la presencia cada vez mayor de mujeres en la ciencia no sea condición exclusiva de una mejor ciencia, es necesaria para que se puedan reformular preguntas, se cuestionen valores hegemónicos y se encuentren nuevas prioridades. Este libro aporta una visión crítica sobre la historia de la ciencia y aboga por una investigación consciente de los sesgos de género que pueda desembocar en una ciencia más responsable y mejor.Este audiolibro está narrado en castellano.Eulalia Pérez Sedeño es profesora de Investigación en Ciencia, Tecnología y Género del CSIC y catedrática de Lógica y Filosofía de la Ciencia. Ha ocupado numerosos cargos de prestigio en el mundo de la ciencia, entre los cuales destacan el de directora general de la Fundación Española para la Ciencia y la Tecnología (2006-2008) y el de presidenta de la Sociedad de Lógica, Metodología y Filosofía de la Ciencia en España (2000-2006).Dau García Dauder es docente de Psicología Social en la Universidad Rey Juan Carlos de Madrid. Es autora del libro «Psicología y feminismo. Historia olvidada de mujeres pioneras en psicología» y ha publicado numerosos artículos sobre la relación entre psicología y feminismo.

Ein Bestseller über das Älter werden! Mit über 70 Jahren setzt sich der bekannte Dramatiker, Journalist und Literaturkritiker Hellmuth Karasek in „Süßer Vogel Jugend oder Der Abend wirft längere Schatten" mit dem eigenen Altern auseinander. In für den Erfolgsautor typisch leichten Schreibstil erzählt er mit viel Sprachwitz über sein Leben. Dabei handelt es sich um Geschichten voller Erinnerungen aus vergangenen Tagen, sowie unterhaltsamer Anekdoten und Reflexionen über das Älter werden...Hellmuth Karasek wurde am 4. Januar 1934 in der ehemaligen Tschechoslowakei geboren und floh mit seiner Familie während des 2. Weltkriegs nach Deutschland. Er studierte Germanistik, Geschichte und Anglistik an der Universität in Tübingen. Nach seiner Promotion arbeitete Hellmuth Karasek als Dramatiker, Journalist und Literaturkritiker. Er war u. a. als Chefdramaturg am Württembergischen Staatstheater in Stuttgart tätig, Mitglied der Literatursendung „Das Literarische Quartett" und leitete das Kulturressort des „Spiegel". Daneben veröffentlichte Hellmuth Karasek zahlreiche Bücher, darunter einige Bestseller.

El problema feminista es el texto de una conferencia dada por la escritora Concepción Gimeno de Flaquer en el Ateneo de Madrid. En él analiza la problemática del movimiento protofeminista de la época, sus limitaciones, su alcance y sus logros desde el punto de vista de la moral de su época.Concepción Gimeno de Flaquer fue una escritora nacida en Alcañiz (Teruel) en 1850 y fallecida en Buenos Aires en 1919. Se la conoce por ser una de las autoras incipientes del feminismo español, sufragista y defensora acérrima de los derechos de la mujer. Sus ideas feministas permearon en sus obras, muy presentes y extendidas entre la intelectualidad y la alta burguesía de su época.

La beneficencia, la filantropía y la caridad es un ensayo de la escritora Concepción Arenal, redactado en ayuda del grupo femenino Conferencias de San Vicente de Paúl, fundado por ella misma. Supone un registro histórico de la beneficencia en España desde sus orígenes hasta el siglo XIX, amén como una pormenorización de los principios que, según la autora, deben regir tanto la caridad privada como la beneficencia pública.Concepción Arenal fue una periodista y pensadora nacida en Ferrol en 1820 y fallecida en Vigo en 1893. Encuadrada en el movimiento del realismo, cultivó tanto la poesía como la narrativa y, sobre todo, el ensayo de corte feminista. Se la considera una de las pioneras del protofeminismo español del siglo XIX, con ideas revolucionarias para su época que terminaron influenciando a muchas intelectuales sucesoras. Asimismo, en su obra siempre estuvo presente un fuerte componente social, que abarcó desde la denuncia de la situación insalubre de las cárceles españolas a la defensa de la labor de varias comunidades religiosas en España.

«Consecuencias de la degradación femenina» es una conferencia que Rosario de Acuña pronunció en la asociación Fomento de las Artes de Madrid el 21 de abril de 1888 y que se recogió en «Las Dominicales», revista de librepensamiento. La autora reivindica con este discurso la igualdad entre hombres y mujeres en beneficio de toda la especie humana.Rosario de Acuña (1850-1923) fue una escritora, librepensadora y periodista española. Fue una defensora de la igualdad social entre hombres y mujeres y de los derechos humanos. Colaboró con medios de comunicación como «Las Dominicales del Libre Pensamiento», «El Imparcial» o «El Liberal», sus obras se estrenaron en los principales teatros del país y se convirtió en la primera mujer del Ateneo de Madrid.

Libro que contiene tres de los principales ensayos de la escritora Concepción Arenal, en los que reflexiona sobre el papel y la presencia femenina en la España de su época, tanto desde un punto de vista político como social.Concepción Arenal fue una periodista y pensadora nacida en Ferrol en 1820 y fallecida en Vigo en 1893. Encuadrada en el movimiento del realismo, cultivó tanto la poesía como la narrativa y, sobre todo, el ensayo de corte feminista. Se la considera una de las pioneras del protofeminismo español del siglo XIX, con ideas revolucionarias para su época que terminaron influenciando a muchas intelectuales sucesoras. Asimismo, en su obra siempre estuvo presente un fuerte componente social, que abarcó desde la denuncia de la situación insalubre de las cárceles españolas a la defensa de la labor de varias comunidades religiosas en España.

«Tiempo perdido» (1881) es una recopilación de textos de Rosario de Acuña. Reúne los cuentos «Melchor, Gaspar y Baltasar» y «El primer día de libertad», los apuntes «Algo sobre la mujer» y el ensayo breve titulado «Los intermediarios».Rosario de Acuña (1850-1923) fue una escritora, librepensadora y periodista española. Fue una defensora de la igualdad social entre hombres y mujeres y de los derechos humanos. Colaboró con medios de comunicación como «Las Dominicales del Libre Pensamiento», «El Imparcial» o «El Liberal», sus obras se estrenaron en los principales teatros del país y se convirtió en la primera mujer del Ateneo de Madrid.

«Gurí» (1901) es una recopilación de cuentos de Javier de Viana: «Gurí», «En las cuchillas», «Sangre vieja», «Por matar la cachila», «La Yunta de Urubolí», «Las madres» y «La azotea de Manduca». En estos relatos se retrata la vida de la sociedad campesina en la pampa uruguaya y las guerras civiles de principios de siglo.Javier de Viana (1868-1926) fue un escritor, periodista y político uruguayo. Participó en la Revolución del Quebracho junto al Partido Blanco y en la insurrección nacionalista de 1904. Fue colaborador en «La Verdad», «El Fogón» y «El País» de Uruguay y en «Caras y Caretas», «Atlántida», «El Hogar» y «Mundo Argentino» de Argentina.

"Igennem længere tid – nogle siger så lang tid som de sidste 200 år – er det patriarkalske samfund blevet undermineret. Her tænkes ikke bare på, at kvinderne har fået stigende samfundsmæssig magt (adgang til højere uddannelse 1875, valgret til Folketinget 1915, lov om ligeløn 1973), men også på, at de såkaldt kvindelige værdier (opdragelse gennem efterligning snarere end forbud, demokratisk samarbejde frem for ordrer oppefra og nedefter m.m.) i stigende grad gennemtrænger samfundet. Hvor langt denne underminering er kommet, kan diskuteres. Men det er en kendsgerning, at der er sket noget."I en række essays fra 1985 gør John Chr. Jørgensen status over mændenes position i samfundet, det traditionelle mandesyn og dets udfordringer samt mandens foranderlige rolle som far, forsørger og ægtemand. Bogen giver et spændende indblik i ligestillingsdebatten i midten af 1980’erne set fra mandens synspunkt.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

Kvindehistoriker Nanna Damsholt undersøger i sin disputats "Kvindebilledet i dansk højmiddelalder" fra 1985 kvindesynet i Danmark omkring år 1200 på baggrund af, hvorledes kvinder fremstilles i litterære tekster på latin udgivet i Danmark på den tid. Hun fokuserer blandt andet på, hvilke rammer det patriarkalske samfund satte for kvinders liv, ideologisk, socialt og kulturelt, men hun kaster desuden lys over kvinders hverdag i perioden. Damsholt arbejder ud fra teorien om, at kvinders undertrykkelse i høj grad er historisk betinget og dermed foranderlig.I indledningen til disputatsen udtrykker Damsholt sit ønske om, at bogen måtte få betydning for kvindebevægelsen ved at bidrage til en forståelse af sammenhængen mellem kvinders nutidige vilkår og forhold i fortiden, hvilket vakte stor opsigt og fik de mandlige opponenter op af stolene. Bogen er et interessant stykke kvindelitteratur og et kulturhistorisk værk.Nanna Damsholt (f. 1935), dansk historiker, har været en central person i opbygningen af et dansk kvindehistorisk forskningsmiljø. I perioden 1985-2004 var hun ansat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning på Københavns Universitet. Hendes disputats "Kvindebilledet i dansk højmiddelalder" fra 1985, der må betegnes som et pionerarbejde, er det første større bidrag til udforskningen af periodens danske kvindehistorie. Den er endnu i dag et vigtigt bidrag til kvinde- og kønsforskningen i Danmark. Nanna Damsholt var den første danske præsident i International Federation for Women’s History, og hun er internationalt anerkendt og biograferet i leksikonet over kreative kvinder, Le Dictionaire des femmes creatrices en Europe.

Selv i den tid, hvor kvinder endnu var henvist til kødgryderne og børnepasning i hjemmet, spillede de en stor rolle i samfundet. Alligevel har historikerne i mange år forsømt forskningen i denne vigtige befolkningsgruppe, der på så mange måder har været med til at forme vores liv i dag.Tinne Vammens bog "Rent og urent" fra 1986 er en af de første dybdegående undersøgelser af danske kvinder og pigers liv i København omkring århundredeskiftet. Bogen ser på kvinder og piger i alle aldre og på tværs af klasseskel, men fokuserer på herskabshjemmets private sfære, hvor kvinderne indtog en langt mere central rolle, end man i mange år gik ud fra. Tinne Vammen boede endda selv i Sølvgade 30, som er omdrejningspunktet for den historiske analyse i bogen.Tinne Vammen (1942-2016) var dansk forfatter og historiker. Hun var en pioner inden for dansk kønsforskning, og som studerende blev hun en del af Rødstrømpebevægelsen, som hun igennem mange år var aktiv i. Tinne Vammen udgav et væld af bøger og artikler om kvinders vilkår og rettigheder i Danmark igennem det 19. og 20. århundrede. Hun var i en årrække en central del af Koordinationen for Kønsforskning på Københavns Universitet.

Sociologien har i årtier hovedsageligt beskæftiget sig med livet på arbejdspladser, skoler, institutioner og andre typer for organiseret fællesskab. Henning Bechs bog "Fritids verden" fra 1999 undersøger i stedet ’alt det andet’ – fritiden og alt det, den har at byde på. Særligt beskæftiger han sig som i flere af sine tidligere bøger med homoseksualitet blandt mænd i den moderne og senmoderne verden, samt hvordan man ser på begrebet maskulinitet.Henning Bech (1946-2019) var dansk forfatter og professor i sociologi. Han var uddannet cand.mag. i dansk og idéhistorie og skrev senere ph.d. i kultursociologi. Henning Bech er internationalt anerkendt for sin forskning i køn, kultur, byliv samt homoseksuelles position i kulturhistorien og i samfundet.Henning Bech udarbejdede sammen med Karin Lützen – for den af Folketinget nedsatte "Kommission til belysning af homoseksuelles situation i samfundet" – redegørelsen "Lyst eller nød? Om kvinders og mænds homoseksualitet" (1986).

Nuori Hilja-neiti odottaa malttamattomasti kihlatultaan Armakselta tulevia kirjeita. Armas on Pariisissa, ja vaikka Hilja onkin onnellinen kihlattunsa puolesta, han tunnistaa itsessaan myos muunlaisia tunteita. Enta jos Armas tapaa Pariisissa jonkun toisen? Ja miksi vapaus on Armakselle niin tarkeaa? Armas on kannustanut myos Hiljaa elamaan vapaata elamaa - mustasukkaisuus ei saa kuulua heidan suhteeseensa! Hilja jaksaa odottaa kirjeita ja Armasta, vaan kuinka suhteen mahtaa pitkassa juoksussa kayda?-

In un romanzo doloroso, crudo testimone dell'antisemitismo italiano del Novecento, Luisa Gervasio immagina le vicende di una famiglia nella comunita ebraica di Trieste nel primo dopoguerra. Attraverso il racconto della vita di tutti i giorni vengono mostrati i pregiudizi, l'emarginazione e le difficolta che ogni membro della famiglia affronta.Pubblicato nel 1924, "e;Schemagn Israel"e; e una delle rarissime testimonianze letterarie che si pone il problema dell'antisemitismo a cavallo tra le due guerre.-

La mujer española es un ensayo de corte feminista de la escritora Concepción Gimeno de Flaquer. En él, la escritora repasa las características esenciales de lo que para ella ha de ser la mujer española contemporánea, pormenorizadas desde su punto de vista protofeminista que no renuncia a la moral y al catolicismo de su época.Concepción Gimeno de Flaquer fue una escritora nacida en Alcañiz (Teruel) en 1850 y fallecida en Buenos Aires en 1919. Se la conoce por ser una de las autoras incipientes del feminismo español, sufragista y defensora acérrima de los derechos de la mujer. Sus ideas feministas permearon en sus obras, muy presentes y extendidas entre la intelectualidad y la alta burguesía de su época.

Mujeres de raza latina es un ensayo de la escritora Concepción Gimeno de Flaquer. A través de un elenco de personajes femeninos históricos y contemporáneos a la autora, siempre procedentes de América Latina, se presenta una dura crítica contra las tradiciones machistas y opresoras de su época, convencida en relegar a la mujer a un segundo plano social, político, cultural y vital.Concepción Gimeno de Flaquer fue una escritora nacida en Alcañiz (Teruel) en 1850 y fallecida en Buenos Aires en 1919. Se la conoce por ser una de las autoras incipientes del feminismo español, sufragista y defensora acérrima de los derechos de la mujer. Sus ideas feministas permearon en sus obras, muy presentes y extendidas entre la intelectualidad y la alta burguesía de su época.

La igualdad social y política y sus relaciones con la libertad es un ensayo de la escritora Concepcion Arenal. En él, la autora vuelve a reflexionar sobre las desigualdades en el campo de lo social y en el aspecto político en la España del siglo XIX desde el punto de vista femenino, recalcando el papel secundario que en estos ámbitos se ha relegado a la mujer.Concepción Arenal fue una periodista y pensadora nacida en Ferrol en 1820 y fallecida en Vigo en 1893. Encuadrada en el movimiento del realismo, cultivó tanto la poesía como la narrativa y, sobre todo, el ensayo de corte feminista. Se la considera una de las pioneras del protofeminismo español del siglo XIX, con ideas revolucionarias para su época que terminaron influenciando a muchas intelectuales sucesoras. Asimismo, en su obra siempre estuvo presente un fuerte componente social, que abarcó desde la denuncia de la situación insalubre de las cárceles españolas a la defensa de la labor de varias comunidades religiosas en España.

I mange århundreder blev samerne betragtet som et tilbagestående mindretal i både Norge, Sverige, Finland og Rusland, hvor dette ældgamle folkefærd hører til. Da man i anden halvdel af det 20. århundrede imidlertid begyndte at anerkende samerne som et folk, der skal have samme rettigheder og beskyttelse som andre, begyndte udviklingen at vende. Dengang var samernes kultur og levevis dog allerede under hårdt pres fra majoriteten i de lande, de levede i.Henning Asp-Poulsens bog fortæller om samernes historie, kultur og levevis, og hvilken plads de har i de lande, de lever i. Den viser, hvor forskellige deres rettigheder og vilkår er i henholdsvis Norge, Sverige, Finland og Rusland og sætter fokus på samernes fremtid og overlevelsesmulighederne for deres enestående kultur og sprog.Henning Asp-Poulsen (1933 - 2005) var en dansk forfatter. Før sin forfatterkarriere arbejdede han som folkeskolelærer i 25 år indtil han i 1986 debuterede med romanen "Sig det ikke til nogen". Siden skrev og udgav han en række både fag- og skønlitterære bøger, børnebøger og skuespil, ligesom han var en flittig skribent af kronikker og debatindlæg. Asp-Poulsen oprettede forlaget Bellis, hvor han redigerede og udgav andres manuskripter. I løbet af sin karriere modtog han flere gange rejselegater, som han brugte til at rejse op nord for polarcirklen, hvor han blandt andet skrev om livet nord for trægrænsen i bogen "Samerne. Et urfolk i nord" fra 2004.

Der junge Student Martin Seiwert begibt sich auf eine abenteuerliche Reise: er besucht in Kanada die Dene-Indianer, einen der letzten freien Ureinwohner-Stamme Nordamerikas. Auf seinem Weg quer durch das Land lernt Seiwert hautnah die Kultur, Brauche und Legenden der Dene kennen und berichtet in diesem eindrucksvollen Mix aus Reportage und Reisebericht von seinen Erfahrungen auf diesem vielleicht spannendsten und lehrreichsten Trip seines Lebens. -

«Crónicas argentinas» (1912) es una recopilación de artículos y ensayos breves de Alberto Ghiraldo sobre diversos temas, como sociedad, política o arte, entre los cuales se encuentran «Balance social de un pueblo», «El regionalismo en el arte», «Contra las leyes antisociales» o «Universidades libres».Alberto Ghiraldo (1875-1946) fue un escritor, publicista, político y abogado argentino. Colaboró con revistas como «La Quincena», «Martín Fierro» y «La Protesta Humana». Durante toda su vida participó en movimientos de reivindicación social y, aunque militó en el Partido Socialista Argentino, su ideología se circunscribía al anarquismo.

Ali Bek es una tragedia en tres actos de Rosa María Gálvez de Cabrera. Estructurada a modo de denuncia en uno de los primeros apuntes de feminismo en la ficción teatral dieciochesca, versa sobre la violencia patriarcal, arremete contra la costumbre del serrallo, la estancia destinada únicamente a las mujeres, a través de los ojos de una esclava europea en Alejandría.María Rosa Gálvez de Cabrera es una autora nacida en Málaga en 1768 y fallecida en Madrid en 1806. Fue poetisa y dramaturga adscrita a los movimientos de la ilustración y el neoclasicismo, con ciertos componentes románticos. Mal considerada en su época por su flagrante feminismo, su independencia y sus nociones morales ajenas a las de su época, está reivindicada como una de las precursoras más importantes de la literatura y la poesía femenina.

Wagemut und Wissbegier, ein feines Beobachtungs- und Differenzierungsvermögen und vor allem die unbändige Lust an immer neuen Begegnungen machten Alexander von Humboldt vor 200 Jahren zu einem epochalen Weltentdecker. Auf seiner Reise in die amerikanischen Tropen von 1799 bis 1804 hielt der preußische Kosmopolit eine Vielzahl Physiognomien fest und sah die Welt, wie sie vor ihm noch keiner gesehen hatte. Das »Buch der Begegnungen« versammelt die empathischsten Zeugnisse aus den »Amerikanischen Reisetagebüchern« und zeigt einen verständigen Geist ohne Berührungsängste. Überzeugt davon, dass es keine unterlegenen oder gar minderwertigen Ethnien gebe, war er seinen Zeitgenossen weit voraus. Und selbst im 21. Jahrhundert kommt Alexander von Humboldt als Anwalt einer universellen Humanität wie gerufen.Alexander von Humboldt (1969-1859), deutscher Forscher, Schriftsteller und Weltreisender in internationalem Renommee, gilt seit seiner Amerikanischen Forschungsreise als wissenschaftlicher Wiederentdecker Amerikas.

Die spannende Geschichte zweier unterschiedlicher Frauen, die in der patriarchalischen Welt des 19. Jahrhunderts um ihre Selbstbestimmung kämpfen.Die historische Schriftstellerin Ida Gräfin von Hahn-Hahn begibt sich Mitte des 19. Jahrhunderts auf eine Reise durch den Orient und gewinnt dadurch interessante Eindrücke. Als sie erfährt, dass ihr Sohn sich während ihrer Abwesenheit lieber seiner Leidenschaft für das Theater und der ärmlichen Schauspielerin Marie Beeseratz hingibt, anstatt sich um die Familienangelegenheiten zu kümmern, sieht sie sich gezwungen zurückzukehren. Bei der ersten Begegnung mit Maria stellt Ida jedoch fest, dass sie sich ähnlicher sind als gedacht.Ralf Günther wurde 1967 in Köln geboren und ist ein deutscher Schriftsteller und Drehbuchautor. An der Universität in Köln studierte er unter anderem Theaterwissenschaften und Germanistik. Bereits während seines Studiums und auch danach verfasste er Texte für diverse Medien. Seit Anfang der 90er Jahre ist er als freier Schriftsteller tätig. Neben Krimis, Kinder- und Sachbüchern schreibt er außerdem historische Romane. Zu seinen bekanntesten Werken gehört Die Pestburg.

La delirante es una tragedia teatral de María Rosa Gálvez de Cabrera. Estructurada en cinco actos, aborda el tema del peligro de la rebeldía y la necesidad del control de las pasiones que pueden llevar a la locura en la mujer.María Rosa Gálvez de Cabrera es una autora nacida en Málaga en 1768 y fallecida en Madrid en 1806. Fue poetisa y dramaturga adscrita a los movimientos de la ilustración y el neoclasicismo, con ciertos componentes románticos. Mal considerada en su época por su flagrante feminismo, su independencia y sus nociones morales ajenas a las de su época, está reivindicada como una de las precursoras más importantes de la literatura y la poesía femenina.