Sociale grupper

Peter Mygind oplevede én af de ting, som alle forældre frygter mest. Hans ene søn blev overfaldet på gaden og banket af en flok store drenge. Og samme søn røg senere ud i et alvorligt stofmisbrug. Begge dele har Peter og familien valgt at gå ind i og arbejde med sammen, og det har ført til både foredrag og kampagner mod bl.a. mobning. Hør Peter fortælle, hvordan han har konfronteret sine dæmoner, og hvorfor han er rimelig sikker på, at han er en cool far at have. Scor slap af! Scor slap af!Vært & teknik: Mattias Hundebøll Gæst: Peter MygindRedaktør: Mette Hovmand-Stilling Speak: Carl-Egon.Tak til Marie for at passe ungerne imens!Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

For Mattias Hundebøll er "Fårking Far" ikke bare en podcast. Det er en bevægelse, en sindstilstand, ja vel nærmest et æresbegreb: "Jeg synes det er på høje tid, at vi får rusket lidt op i vores generelle syn på faderskab, faderrollen og selve samtalen om dét at være far. Vi må stå mere ved det, tage det seriøst og prioritere det over alt andet i livet!"Vært & teknik: Mattias HundebøllRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonTak til Marie for at passe ungerne imens! Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

Vi kender hans gribende og inderlige sangstemme. Og de fleste har nok også hørt om den tragiske ulykke, der kostede Søren hans kæreste og Ronja hendes mor. Det er 11 år siden nu, og Søren Huss han smiler igen – helt oprigtigt! Det her er en snak om sorg, om håb, om at affinde sig med tingene og om at turde være sådan rigtig glad igen.Vært & teknik: Mattias Hundebøll,Gæst: Søren HussRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-Egon.Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Tak til Marie for at passe ungerne imens!Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

Hvordan er det at vokse op med en far, som alle har en holdning til? En far der næsten aldrig er hjemme – og som har karrieren som førsteprioritet? Mattias Hundebøll har været et smut forbi Statsministeriet, til en snak med landets daværende mest magtfulde mand og far. Og det kan da godt være, at han styrede landet, men derhjemme har der altid været andre boller på suppen.Vært & teknik: Mattias Hundebøll Gæst: Lars Løkke RasmussenRedaktør: Mette Hovmand-Stilling Speak: Carl-Egon.Tak til Marie for at passe ungerne imens!Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

Fra rap-scenen til selvforsynende landbrug på Ærø med hjemmeskoling af fire børn. Der er sket en del for Kristian ’Ufo’ Humaidan de seneste år. Og selv om det er hårdt, giver hans liv mere mening end nogen sinde før, for børn har først og fremmest brug for deres forældre, mener han.Vært & teknik: Mattias Hundebøll Gæst: Kristian ’Ufo’ HumaidanRedaktør: Mette Hovmand-Stilling Speak: Carl-Egon.Tak til Marie for at passe ungerne imens!Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

De færreste forældre kan forestille sig at vinke farvel til fire børn for at tage til de farligste brændpunkter i verden - men det gør fotografen Jan Grarup. Hør ham fortælle om sin tilgang til børneopdragelse, og om, hvordan han måtte sætte alt på hold, da moren til tre af hans børn blev alvorligt syg og døde.Vært & teknik: Mattias Hundebøll Gæst: Jan GrarupRedaktør: Mette Hovmand-Stilling Speak: Carl-Egon.Tak til Marie for at passe ungerne imens!Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

Da Silas Bjerregaards hustru, Cecilie Lassen, bliver gravid, er det med deres ønskebarn. Men graviditeten, fødslen og den første tid med deres barn, skulle vise sig at blive alt andet end hvad de drømte om. For Cecilies krop arbejdede imod i en sådan grad, at Silas måtte være sygehjælper på fuld tid og se sit band, Turboweekend, gå i opløsning. Til gengæld fik han et unikt forhold til sin søn og fornyet respekt for kvinder.Vært & teknik: Mattias Hundebøll Gæst: Silas BjerregaardRedaktør: Mette Hovmand-Stilling Speak: Carl-Egon.Tak til Marie for at passe ungerne imens!Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

"Jeg er noget så sjældent, som en homofar og en homofarfar". Uffe Elbæk blev far første gang som 21 årig - og det kom på ingen måde belejligt. For på det tidspunkt boede han i et besat hus på Nørrebro og var drevet af en aktivistisk ild, som ikke ligefrem rimede på at skulle til at lege far, mor og børn. Mød Elbæk til en ærlig snak om faderskab og dårlig samvittighed.Vært & teknik: Mattias Hundebøll,Gæst: Uffe ElkbækRedaktør: Mette Hovmand-Stilling Speak: Carl-Egon.Tak til Marie for at passe ungerne imens!Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

Diarre, søvnløse nætter og ingen fritid. Ja, det er barske løjer at være nybagt far. Men for Nicholas Kawamura har det været en øjenåbner, der har fået ham til at indse, hvad der er vigtigt her i livet: At være en far, som hans lille pige kan være stolt af. Hør hvem der står for tøjvask og indkøb i familien, og få en masse gode råd fra én nybagt far til en anden.Vært & teknik: Mattias Hundebøll Gæst: Nicholas KawamuraRedaktør: Mette Hovmand-Stilling Speak: Carl-Egon.Tak til Marie for at passe ungerne imens!Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

Samsovning med ungerne og et anneks i haven til far – det er nogle af de løsninger, TV-værten Felix Smith trækker på, for at få familielivet til at fungere. Hør ham fortælle om sin rolle som far og hvorfor han mener, at børn først og fremmest har brug for struktur og kærlighed.Vært & teknik: Mattias Hundebøll Gæst: Felix SmithRedaktør: Mette Hovmand-Stilling Speak: Carl-Egon.Tak til Marie for at passe ungerne imens!Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

Elsa Lehtonen jää isättömäksi ja päätyy huolehtimaan sedästään jo nuoresta iästä. Kun hän matkustaa ensimmäistä kertaa Naantaliin 16-vuotiaana, hänelle aukeaa täysin uudenlainen maailma, joka sisältää paronittaria, virkamiehiä ja tärkeitä rouvia. Erityisesti paronitar tekee Elsaan vaikutuksen ja Elsa saakin kuulla hänen kiehtovan elämäntarinansa. Hän oppii, että sosiaalisesta asemasta huolimatta ihmisiä sitovat samankaltaiset ongelmat.Thedodolinda Hahnssonin Muistoja Naantalista" (1874) on yhteiskunnallinen romaani ja kasvutarina 1800-luvun Suomesta.Sofia Theodolinda Hahnsson (os. Limón, 1838–1919) oli suomalainen kirjailija, joka kirjoitti yhteiskunnallisista aiheista romantiikan hengessä.

Junge oder Mädchen? Anhand der äußeren Geschlechtsmerkmale wird diese Entscheidung meist direkt nach der Geburt gefällt. Doch ob diese Entscheidung auch dem Geschlecht entspricht, dem sich ein Mensch zugehörig fühlt, stellt sich erst später heraus. Manchmal bereits im Kindesalter, manchmal aber auch erst Jahre später, wenn Betroffenen klar wird, dass sie beispielsweise kein Mann sind, obwohl in ihrer Geburtsurkunde männlich steht.Der Weg zur Anerkennung und gegebenenfalls auch zu psychologischer und medizinischer Hilfe ist oft lang und auf Grund von Vorurteilen und Diskriminierung noch immer schwer. Dabei geht es letztlich um einen ganz grundlegenden Wunsch, den insbesondere die Kritiker gern für sich in Anspruch nehmen: Das eigene Selbst ohne Unterdrückung und Repressalien leben zu können.Spektrum Kompakt bündelt als Hörbuch Artikel zu aktuellen Themengebieten. Als Teil der Springer Nature Verlagsgruppe gehört es zu den führenden Wissenschaftsverlagen der Welt.

Hvem ville ikke gerne donere lidt penge til velgørenhed, hvis det betød, det kunne lette deres egen samvittighed?Det spørger de tre kvinder, der står bag byens nyeste velgørenhedsorganisation, hinanden om. Foreningen skal samle penge ind til kvinder med børn, der er blevet forladt af deres mænd, og helt fra starten ruller pengene ind i svimlende summer. Man skulle næsten tro, at de anonyme donorer forsøgte at købe sig aflad for deres egne synder. Da de tre kvinder giver sig til at undersøge de kvinder, der søger om midler, lærer de grusomme skæbner at kende og får et uhyggeligt indblik i kvindens uretfærdige vilkår i starten af det 20. århundredes Danmark.Skuespillet "Aflad" udkom første gang i 1908.Ellen Reumert (1866-1934), dansk forfatter og søster til Johannes og Hans Kaarsberg, voksede op i Skelby, men flyttede til København med sin familie efter farens død. Her kom hun ind på Musikkonservatoriet og underviste efterfølgende selv i musik. Efter hun blev gift, viede hun efterhånden mere af sin tid til at skrive, hvilket resulterede i et omfattende forfatterskab. Tilskyndet af Sophus Schandorph debuterede hun med "Novelletter" i 1892 under pseudonymet Knud Hagen og udgav fra da af over fyrre værker i eget navn, heriblandt større og mindre fortællinger, forskellige skuespil og børnebøger.

Rygterne vil altid svirre, når en ung pige forsvinder midt om natten under et bal.Det erfarer frøken Astas familie, da den blot 15-årige pige en aften udebliver fra et stort bal, og man finder hendes balkjole på hendes værelse, men hendes aftenkåbe er væk. Hvem er den elskede og gode unge pige stukket af med? Familien troede ikke, hun kendte nogen, de ikke selv kendte, så alle står på bar bund. Vender Asta hjem som en gift kvinde, en falden kvinde, eller vender hun måske bare aldrig hjem igen?Fanny Tuxens fortælling "Hjemvendt" udkom første gang i 1904 og handler om sladder, forventninger, kærlighed og unge kvinders stilling i starten af 1900-tallets Danmark. Bogen er en uafhængig fortsættelse af "Et plejebarn". Bøgerne kan læses hver for sig eller i forlængelse af hinanden.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

In 'De beroepsarbeid der vrouw en het socialisme' wordt een interessant overzicht gegeven van de emancipatie van de vrouw. Dit boek betreft een uitgebreide studie over de vrouw en haar rol in de maatschappij, waarbij met name ingegaan wordt op haar positie in de arbeidsmarkt. Schrijfster Mathilde Berdenis van Berlekom benoemd de belangrijke voordelen van meer vrouwen op de werkvloer. Ze gaat daarbij in op de positieve effecten die het zal hebben op de maatschappij maar ook in het gezinsleven. Van Berlekom geeft in haar introductie aan dat de positie van de vrouw al flink is verbeterd, maar dat er nog lang geen sprake is zijn van gelijkheid.Mathilde Berdenis van Berlekom (1862-1952) was een Nederlandse feministe, schrijfster en lerares. Van Berlekom heeft zich jarenlang sterk gemaakt voor het vrouwenkiesrecht en de emancipatie van de vrouw in het algemeen.

Helens Welt ist eigentlich perfekt: Neben ihrer Karriere als Professorin in Oxford baut sie gerade ihr zweites Standbein als Cosy-Krimi-Autorin sehr erfolgreich weiter aus. Dass in ihrem Leben kaum Platz für Liebe und Beziehung ist, stört dabei nur selten. Doch dann tritt Rory in ihr Leben – und wirft alles über den Haufen, was Helen sich so mühsam aufgebaut ist. Denn Rory ist nicht nur viel zu jung, zu attraktiv und ihre Doktorandin, sie weckt auch nie gekannte Gefühle in Helen.Doch wie soll man zwischen Vernunft und Gefühl wählen, wenn das Herz sich doch eigentlich längst entschieden hat?Harper Bliss is a best-selling lesbian romance author. Among her most-loved books are the highly dramatic French Kissing and the often thought-provoking Pink Bean series.Harper lived in Hong Kong for seven years, travelled the world for a bit, and has now settled in the Belgian countryside with her wife, Caroline, and photogenic cat, Dolly Purrton.

Nie trzeba być filozofem, żeby formułować cenne spostrzeżenia o rzeczywistości. Nie wystarczy tytuł przed nazwiskiem, żeby pozbyć się wystającej z butów słomy. O tym i wielu innych sprawach pisze autorka „Myśli nieupaństwowionych".Jaka jest największa z ludzkich przywar? Zdaniem autorki – obłuda. Brzydzi się nią bardziej niż czymkolwiek na świecie, dlatego książkę, którą trzymasz w ręku, napisała na wskroś szczerą, pełną trafnych spostrzeżeń i ostrych, ale niepozbawionych racji ocen. Czytając „Myśli nieupaństwowione", pewnie nie raz poczujesz przykre ukłucie, zastanowisz się, czy czytany fragment nie dotyczy również Ciebie. Na tym polega siła tej książki, jej siła rażenia. Autorka nie boi się wskazywać obłudy i ją piętnować. Nawet jeśli diagnoza dotyczy osób szanowanych w społeczeństwie, piastujących wysokie stanowiska czy szczycących się tytułami przed nazwiskiem.Autorka pragnie zachować anonimowość, a dane o jej życiu niech pozostaną dla czytelnika ciekawą tajemnicą...

”At dømme efter strømningerne i det nuværende samfund skulle bylivet være at foretrække. Indvandringen af mennesker, såvel enkelte som familier, til byerne er langt større end den modsatte strømning, til hvilken man ikke kan regne udflytningen til villakvarterer og forstæderne uden for byerne. Omvendt går der en rivende strøm af allehånde moder og skikke, høflighedsformer (politur), selskabelige vaner og forlystelser, bekvemmelighedsindretninger, levemåde, taleformer og benævnelser, dansemelodier, snit på klædedragt, efterligninger af pynt (ja, af borddækning), vægprydelse, møbelstil, bygningsstil osv. fra byerne ud til landbefolkningen.”Filosof og forfatter Christian Lambek undersøger i sin bog fra 1906, hvordan sjælelivet og folkesjælen forholder sig i det danske folk. Han beskriver den voldsomme omvæltning, samfundet gik igennem omkring århundredeskiftet, da folk begyndte at flokkes til byerne, og forholdet mellem land og by kom til at ændre sig gevaldigt. Bogen giver et spændende indblik i den skiftende mentalitet og åndsliv blandt danskerne i starten af det 20. århundrede.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

"Kvindedragtens nedbrydende indflydelse på det sjælelige? Ja!Thi hvor hårdt må mangen kvinde ikke kæmpe for at kunne følge det frygtelige uhyre, der nu i så mange år, så ubegribeligt mange år, har svunget sin svøbe over vore hoveder – DEN FRANSKE MODE. Hvilke pecuniaire ofre er der ikke bragt denne Moloch, hvilke fristelser har denne alt for sejrrige guddom ikke stillet på hendes vej, hvor ofte er hun ikke falden som offer for den."Folk skaber klæder, og klæder skaber folk, er en af pointerne i Fanny Tuxens debatbog om damemodens betydning for kvindens stilling. Hendes fyrige essay fra 1888 giver et spændende indblik i, hvor meget man mente moden kunne påvirke samfundsmoralen og den enkeltes indstilling til livet.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

Hvad betyder det for vores fælles historie, når der findes flere statuer af dyr end af kvinder i København? Eller når vejnavnene også oftest henviser til mænd?Det undersøger vi i selskab med historiker Gry Jexen på denne tur gennem kvindernes København. Vi skal møde Danmarks første stuntkvinde, Emilie Sannom, forbi Inge Lehmanns monument på Frue Plads og høre om billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsens liv og virke.Hvem var Dronning Louise? Hvad står der på Rundetårns facade? Og hvorfor kaldes Amager for Lorteøen? I serien Kend din by inviterer Mathias Stougaard gæster i studiet til en anderledes form for byvandring gennem Københavns historie. Hør historierne bag nogle af de steder og detaljer, vi normalt tager for givet - og bliv inspireret til at se på Danmarks hovedstad med nye øjne. Hvert program har et tema, der passer perfekt til en gå- eller cykeltur, og stoppene kan besøges, uden det koster en krone. København er nemlig et skatkammer af gode fortællinger, hvis bare man ved, hvor man skal lede.Mathias Stougaard (f. 1992) er historiker og formidler. Han er uddannet cand.soc i socialvidenskab og historie fra Roskilde Universitet, og har blandt andet arbejdet for Nationalmuseet. Desuden er han indehaver af den populære profil @kend_din_by på Instagram, Facebook og TikTok, hvor han fortæller spændende, sjove og overraskende historier om København.

One of the earliest works of feminist philosophy, ‘A Vindication of the Rights of Woman’ argues that women should receive a rational education.A response to the educational and political theorists of the 18th century at the time, Wollstonecraft’s essay invites readers today to peak behind the scenes at the early fight for rights for women.Whilst the term ‘feminist’ did not emerge until years after the publication – and death of Wollstonecraft - ‘A Vindication’ remains today an influential step in the advocacy for women’s education and equal social status.A must-read for fans of Helena Bonham Carter and Carey Mulligan in Netflix’s acclaimed ‘Suffragette’ film.The founding feminist philosopher, Mary Wollstonecraft (1759-1797) was an English writer, philosopher, and advocate of women’s rights. Whilst her unconventional relationships attracted more attention that her writing at the time, Wollstonecraft is best known for ‘A Vindication of the Rights of Women’; a ground-breaking work arguing that women are not naturally inferior to men.Despite her posthumously published ‘Memoir’ overshadowing her writing career for almost a century, Wollstonecraft remains today an influential figure in the advocacy for women’s rights following the feminist movement at the turn of the 20th century. She died giving birth to her second daughter, Mary Shelly, the accomplished author of ‘Frankenstein’.

Dette er historien om en kvinde, der blev en mand, og som turnerede rundt med en tis-let og en læderdildo, var lejesoldat, strømpemager og brutal ægtemand - alt sammen i 1700-tallets Tyskland. Catharina Linck (eller Anastasius Lagrantius Rosenstengel) var en person, som turde bryde samfundsnormerne og leve præcis som han/hun ville. På godt og ondt.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

"Den här boken handlar om ordet lesbisk."Så inleder Tiina Rosenberg denna diskussion om terminologiska förändringar i språkbruket. Termen lesbisk härleds traditionellt till den grekiska ön Lesbos och poeten Sapfos akademi för unga kvinnor. Men vad har ordet kommit att betyda idag? Hur har dess socio-kulturella betydelse förändrats? Hur ser relationen mellan lesbisk och queer ut? Och hur ska vi resonera kring maktstrukturer, historiska och nutida, inom kvinnorörelsen? I L-ordet söker Rosenberg svar på de här komplexa frågorna genom intervjuer med kvinnor och transpersoner som på olika sätt medverkat i diskussionen kring genus och sexualitet i Sverige.Tiina Rosenberg är professor i teatervetenskap vid Stockholms universitet. Sedan debuten med Byxbegär (2000) har hon gett ut ett tiotal böcker berörande ämnen som feminism, queerteori, konst och teater.

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at Asgerbo har et (u)rimeligt anstrengt forhold til stereotyp kønsopfattelse generelt og forfladigende, flimrende begreber som maskulin, feminin og polaritet i særdeleshed. Så det skal selvfølgelig vendes i Kvart i Sex. For hvad mener vi egentlig, når vi siger maskulin og feminin? Giver de udtryk overhovedet mening i en oplyst og nuanceret sammenhæng – og i så fald, hvordan undgår vi så at reproducere termer, der både er vage og deterministiske?‘Kvart i sex’ er et sjovt og seriøst sex-udviklingsprogram for voksne. De to praktiserende sexologer Amanda Lagoni og Asgerbo er kontante, kærlige og konkrete i deres snak om det, vi alle oplever og kender til, når det kommer til sex, kærlighed og parforhold - også det, der er svært og gør ondt. Amanda Lagoni og Asgerbo deler ud af deres viden og erfaring, og giver dig konkrete redskaber og råd til et bedre sexliv. Alt det på bare et kvarter!Amanda Lagoni er uddannet og certificeret Sexolog og Parterapeut fra Sexologiskolen ‘Mercury Uniflow’ på Islands brygge. Hun driver sin egen klinik i København. Derudover holder hun workshops, foredrag og skriver for magasinet Chrichri.dk.Asgerbo er certificeret sexolog med speciale i funktionsnedsættelser og mandens seksualitet, og er ophavsmand til handisex.dk. Asgerbo arbejder med alle aspekter af seksualiteten for mennesker med nedsat funktionsevne og underviser derudover også hjælpepersonale, pårørende og fagfolk.

"At opleve sig selv som genstand og gennem samfundsmæssige ritualer at blive gjort til genstand – tænk på ritualerne, når man holder fest – er en underlig halvskjult form for kvindeundertrykkelse. Den kommer frem i dagliglivets ritualer i modsætning til de mere åbne og håndfaste former for umyndiggørelse, som kvinder tidligere og selvfølgelig også i dag er udsat for."Jette Lundbo Levy dykker ned i kvindelitteraturen og undersøger, hvordan den ideologiske kvindeundertrykkelse kommer til udtryk heri. Hun belyser kvindernes rolle og den kultur, der er omkring den. Hun arbejder ud fra sine egne opfattelser af kvindebevægelsen, men disse opfattelser er skabt og formet af samtaler og arbejde med mange andre kvinder. Bogen tegner et interessant og fyldestgørende billede af kvindelitteraturen og dens plads i kvindekampen i 1970’ernes Danmark.Bogen er oprindeligt udgivet i 1976, da kvindekampen for alvor rasede. Den giver et spændende indtryk af en kvindelig akademikers syn på den bevægelse, hun selv var en del af.Jette Lundbo Levy (1940-2012) var dansk litteraturforsker og lektor ved Københavns Universitet. I 70'erne faldt hendes fokus på litterær kvindeforskning. Om dette emne har hun skrevet flere artikler og bøger heriblandt "De knuste spejle" (1976) og "Dobbeltblikket" (1980). Jette Lundbo Levy forskede blandt andet i kvindelige forfattere som Amalie Skram, Victoria Benedictsson, Doris Lessing og Kirsten Thorup. Hendes undersøgelse af kvindelige forfatterskaber her været et vigtigt bidrag til at forstå kvinders indre liv og vilkår i midten af det 20. århundrede.

Sky du Mont erzählt übers Älterwerden.Dabei geht es um die schönen Seiten des Alters und die Zumutungen ebenso wie um die Kunst, würdevoll und heiter durch die letzte Lebensphase zu gehen. Nach mehreren Romanen mit fiktivem Alter Ego ist dieses autobiografische Hörbuch das bislang persönlichste Werk des Autors. Es ist nicht nur für die Älteren gedacht, sondern auch für die jetzt noch Jungen, die oft gar nicht wissen, wieviel pralles Leben noch auf sie zukommt, wenn sie das „Altern" annehmen, wie großartig ihre Großeltern sind, wie wertvoll Wissen und Erfahrung der Alten auch für sie sein können. Vor allem aber möchte der Du Mont in dieser Autorenlesung einen heiteren Spaziergang durch die späten Jahre unternehmen und allen zurufen: „Freunde, es ist (ziemlich) gut, wie es ist. Und es wird noch besser, weil wir das Beste daraus machen!"Sky du Mont wurde 1947 in Buenos Aires geboren und wuchs in München, der Schweiz und London auf. Als Schauspieler ist er in zahllosen nationalen und internationalen Kino- und TV-Filmen zu sehen, wie in Stanley Kubricks „Eyes Wide Shut" und „Der Schuh des Manitu". Er hat mehrere Drehbücher und Romane verfasst. „Ungeschönt" ist sein bisher persönlichstes Werk.

‘Woman and Labour’ (1911) was written by South African writer and intellectual, Olive Schreiner, best known for her novels ‘From Man to Man or Perhaps Only’ (1926) and ‘Undine’ (1929).This collection of letters represents Schreiner’s call for changes to the gender inequalities of early 20th-century labour practices. In it, she explains how women’s domestic labour destroys their intellectual life and the importance of a woman having full economic independence from men.The collection includes letters written while Schreiner lived in England as well as on her return to South Africa, and it is regarded as a feminist classic.Fans of Schreiner's novel ‘The Story of an African Farm’ (1883) or people interested in feminism, will be delighted by this collection.Olive Schreiner (1855 –1920) was a South African author, anti-war campaigner, intellectual and feminist, best known for her highly acclaimed novel ‘The Story of an African Farm’ (1883).An advocate for Afrikaners and other minority South African groups, Schreiner’s work reflected her interest in socialism, pacifism, feminism and other issues.Her posthumously published novel ‘From Man to Man or Perhaps Only’ (1926) was said to be her favourite. It dealt with the life of white women in South Africa and their confinement to domestic life. The novel also covers the racism and sexism the author grew up with on the colonial frontier.Schreiner’s other works include ‘Dreams’ (1890), ‘Dream Life and Real Life’ (1893), ‘Trooper Peter Halket of Mashonaland’ (1897), ‘Thoughts on South Africa’ (1923), and ‘Undine’ (1929).

I "Kønnets kultur" fra 1992 sætter Anne Scott Sørensen fokus på unges kønsidentitet i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne. Nogle af teksterne tager udgangspunkt i popkulturen og den måde, den portrætterer kønsidealer og den indflydelse, det har på unge, mens andre dykker ned i psykoanalysens fokus på mandekønnet som det normale og kvindekønnet som det unormale og afvigende. Til sammen giver teksterne et spændende billede af kønsforskningen i slutningen af det tyvende århundrede.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

I 1880 holdt forfatter og kvinderettighedsforkæmper Benedicte Arnesen Kall et foredrag i Kvindelig Læseforening om kvindesagens status og betydning i det danske samfund. Foredraget giver et interessant billede af, hvad kvindesagen handlede om i slutningen af 1800-tallet, og hvor meget der var at kæmpe for og imod. Samtidig er det et spændende historisk dokument at sammenligne med de sager, kvinder endnu slås for den dag i dag.Benedicte Arnesen Kall (1813-1895) var en dansk forfatter og oversætter, der blandt andet skrev romaner, rejseskildringer, debatbøger og erindringer. Udover virket som forfatter påtog Benedicte Arnesen Kall sig det enorme arbejde at oversætte og annotere samtlige Molières komedier fra fransk til dansk. Benedicte Arnesen Kall levede et spændende liv med rejser til Italien, Grækenland, Konstantinopel og Island, som hun efterfølgende udgav rejseskildringer om.

"Den omforandring – for ikke at sige omvæltning – der i de sidste ca. 30 år faktisk i social-moralsk, etisk og kulturel henseende er foregået i forholdet mellem kønnene, har ikke båret just de skønne og velsmagende frugter, som navnlig kvinderne MÅ have ventet sig af den. Jeg siger MÅ. Thi der er fra kvindernes side fra først til sidst ageret og agiteret med en fanatisme, en FEMININ – ofte social-ulogisk energi, der som baggrund MÅ have haft drømme og forhåbninger, der meget vanskeligt KAN tænkes gennemførlige i et ordnet, nogenlunde retfærdigt samfund."Læge og forfatter Hans Kaarsberg giver i denne samling tekster fra 1922 sin holdning til kende om kvindekampen i 1920’erne. Hans negative og nedsættende syn på kvinderettighedsforkæmperne er et interessant eksempel på den modstand, kvinderne mødte i denne periode af kvindekampens historie.Hans Kaarsberg (1854-1929) var en dansk læge og forfatter, der stod bag en lang række bøger og afhandlinger. Han skrev mange romaner og noveller samt rejsebeskrivelser og studier over folkeslag, han stiftede bekendtskab med på sine rejser ud til civilisationens afkroge. Blandt Hans Kaarsbergs mest kendte værker finder vi fortællingerne "Sort og Rødt", "Dårlige tider", "Vildt og tæmmet" samt rejsebeskrivelserne "Gennem stepperne" og "Nordens sidste nomade".