Etiske dilemmaer: videnskabelige, teknologiske og medicinske udviklinger

Har vore dages biomedicinske teknologi udfordret vores opfattelse af, hvad der er naturligt og menneskeligt? I "Det genetiske menneske. Bioetik og menneskesyn", der udkom første gang i 1997, gennemgår tidligere overlæge John-Erik Stig Hansen en række biomedicinske teknikker, heriblandt reagensglasbefrugtning, fosterdiagnostik og genterapi, og ser nærmere på de etiske problematikker, der følger med.John-Erik Stig Hansen (f. 1958) er tidligere overlæge og centerchef ved Center for Biosikring og Bioberedskab på Statens Serum Institut og forfatter til bøgerne "Sjælens biologi" og "Det genetiske menneske". Foruden sine fagbøger har han også skrevet spændingsromanen "Det niende segment", der tager afsæt i hans naturvidenskabelige baggrund.

I slutningen af 1800-tallet blev dyrs rettigheder sat på dagsordenen flere steder i Danmark, og også videnskabens brug af forsøgsdyr blev taget op til diskussion. Camilla Eegholm, der var en af de mest markante fortalere for dyrerettigheder, fortæller i sit indlæg fra 1901 om dyreforsøgenes grusomheder og bakker sine argumenter op med udtalelser fra nogle af tidens fremtrædende videnskabsmænd, der også ønskede fokus på denne mørke afkrog af videnskaben.Camilla Mathilde Eegholm (1847-1905) var en dansk forfatter og kvinde- og dyrerettighedsforkæmper. Hun var med til at stifte foreningerne Dyrenes Beskyttelse og Svalen, som fokuserede på fugles rettigheder og havde både mænd og kvinder som medlemmer. Camilla Eegholm debuterede som skønlitterær forfatter i 1866 med romanen "Olga Lindal" og udgav sidenhen en lang række romaner og noveller.

In diesem Sammelband von Kurt Tucholsky sind in 15 Kapiteln zusammengefasst 100 Kurzgeschichten zu finden. Der Autor thematisiert aus seiner Sicht und aus der Sicht seiner vier erfundenen Pseudonyme - also mit 5 PS - viele soziale und wirtschaftliche Themen seiner Zeit. Die Entwicklung der Stadte und ihrer Bewohner spielt eine groe Rolle sowie die Blindheit der Menschen gegenuber Veranderungen. Das sture Befolgen gesellschaftlicher Werte und Normen lasst die Menschen wie Marionetten erscheinen, die mit Scheuklappen durch das Leben gehen und sich steuern lassen, anstatt selbst zu denken zu beginnen.-

I år 1775 tilføyde den skotske universitetsunderviseren James Watt et ekstra kammer til en allerede eksisterende dampmaskin. Dermed skapte han et maskinmonster som verden aldri noen gang hadde sett maken til, og drev – uten å vite det – mennesket inn i oppfinnelsenes tidsalder. I løpet av det neste århundret dukket det opp dampende fabrikker overalt, og kloden ble sporlagt fra Sibir til Afrika. Men revolusjonen stoppet ikke med det. Snart kunne europeerne og amerikanerne nå hverandre med lydens hastighet gjennom telegraf og telefon, og visjonære ingeniører begynte å utfordre naturkreftene med det nye byggematerialet stål. De skapte broer over brede elver og juv og strebet mot himmelen med bygninger som nesten nådde skyene. Og knapt 200 år etter James Watts oppfinnelse hadde mennesket sendt raketter ut av atmosfæren, og de hadde begynt å utforske andre planeter enn vår egen. Naturkreftene hadde blitt temmet.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

Vuonna 1775 skotlantilainen yliopistonopettaja James Watt lisäsi lauhduttimen jo aiemmin keksittyyn höyrykoneeseen. Näin hän loi konejätin, jonka vertaista maailma ei ollut ennen nähnyt, ja johdatti tietämättään ihmisen keksintöjen aikakaudelle. Sadan seuraavan vuoden aikana höyryäviä tehtaita kohosi kaikkialle ja rautatiekiskoja vedettiin pitkin maailmaa niin Siperiaan kuin Afrikkaankin. Vallankumous ei kuitenkaan pysähtynyt siihen. Pian eurooppalaiset ja amerikkalaiset tavoittivat toisensa äänen nopeudella lennättimen ja puhelimen välityksellä ja edistykselliset insinöörit haastoivat luonnonvoimat uuden rakennusmateriaalin, teräksen, turvin. He rakensivat siltoja leveiden kuilujen yli ja tavoittelivat taivasta korkeilla pilvenpiirtäjillä. Vajaat 200 vuotta James Wattin keksinnön jälkeen ihminen oli lähettänyt raketteja avaruuteen ja alkanut tutkia vieraita planeettoja. Luonnonvoimat oli kesytetty.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

I år 1775 tilføjede den skotske universitetsunderviser James Watt et ekstra kammer til en allerede eksisterende dampmaskine. Dermed skabte han et maskinmonster, som verden aldrig nogensinde havde set mage til, og drev – uden at vide det – mennesket ind i opfindelsernes tidsalder. I løbet af det næste århundrede skød dampende fabrikker op overalt, og kloden blev sporlagt fra Sibirien til Afrika. Men revolutionen standsede ikke her. Snart kunne europæerne og amerikanerne nå hinanden med lydens hast gennem telegraf og telefon, og visionære ingeniører begyndte at udfordre naturens kræfter med det nye byggemateriale stål. De skabte broer over brede slugter og stræbte mod himlen med bygninger, der næsten nåede skyerne. Og knap 200 år efter James Watts opfindelse havde mennesket sendt raketter ud af atmosfæren og var begyndt at udforske andre planeter end vores egen. Naturens kræfter var blevet tæmmet.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

År 1775 tillfogade den skotske instrumentmakaren James Watt en extra kammare till en befintlig ångmaskin. Han skapade därmed en maskin, som världen aldrig någonsin hade sett maken till, och drev – utan att veta det – in människan i uppfinningarnas tidsålder. Under det följande seklet sköt rykande fabriker upp som svampar ur jorden, och järnvägsräls lades överallt från Afrika till Sibirien.Revolutionen stannade dock inte där. Med hjälp av telegraf och telefon kunde européer och amerikaner snart nå varandra med ljudets hastighet, och visionära ingenjörer började utmana naturens krafter med det nya byggnadsmaterialet stål. De konstruerade broar över breda raviner och strävade mot himlen med byggnader som nästan nådde molnen. Nästan 200 år efter James Watts epokgörande uppfinning hade människan skickat ut raketer ur atmosfären och börjat utforska andra planeter än vår egen. Naturens krafter hade tyglats."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.