Etiske dilemmaer: dødsstraf

I Sverige blev dødsstraffen afskaffet i lovgivningen i 1921. Den sidste henrettelse fandt sted i 1910, da Alfred Andersson Ander blev henrettet på guillotinen i Långholmens fængselsgård for et rovmord, han havde begået i Stockholm.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

I februar 1876 blev en mand brutalt myrdet med en økse i Grundset i Norge. Forbrydelsen skulle føre til den sidste henrettelse i Norge i fredstid. Men hvem var morderen? Og hvordan lykkedes det politiet at få ham til at tilstå drabet?Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Hvad ville du sige, hvis du fik tilbudt et job, hvor du kun skal udføre dit arbejde tre gange på 30 år? Til gengæld får du en super årsløn. Så har vi et godt tilbud til dig! Bliv Danmarks Riges Skarpretter (bøddel)! I dette afsnit snakker vi om den (næst)sidste statsautoriserede bøddel i Danmark.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Katrine og Marie fejrer påsken med en snak om én af verdenshistoriens mest brutale henrettelsesmetoder: korsfæstelse. Vi advarer om, at afsnittet er barskt og indeholder detaljer, som ikke er for sarte sjæle.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Denne gang taler Katrine og Marie i anledning af Skt. Hans (igen) om hekse. Vi tager fat i én af de mest berømte og berygtede sager: hekseforfølgelserne i Salem. På under ét år blev 200 mennesker anklaget for hekseri og 20 blev henrettet. Vi undersøger, hvorfor det gik så galt, og hvordan sagerne blev ført. Beviser som drømme og heksekager tages under kærlig behandling og der trækkes paralleller til vores tidligere afsnit om danske hekse. Katrine starter i rigtig dårligt humør, fordi Marie før optagelsen fremførte en række udvalgte sange fra musicalen Atlantis.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Denne gang taler Katrine og Marie om Anne Palles, den sidste person i Danmark, som blev dømt for trolddom og brændt på bålet.*OBS*: Katrine læser op fra franske beretninger om heksemøder, hvilket er tilstrækkeligt eksplicit til, at børn og sarte ører bør springe dén del over. I andre kan glæde jer!Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Sokrates maarattiin kuolemaan oikeudenkaynnissa, jonka lopputulosta kaikki eivat hyvaksyneet. "e;Sokrateen puolustuspuhe"e; koostuu kolmesta kuuluisasta puheesta, jotka tehtiin Sokrateen puolustukseksi.Puheissa kasitellaan Sokratekseen kohdistettuja syytoksia ja kaydaan lapi erilaisia rangaistusvaihtoehtoja seka pohditaan pian koittavaa kuolemaa. Antiikin ajalta on sailynyt muutamia Sokrateelle kirjoitettuja puolustuspuheita, joista Platonin kirjoittama on tunnetuin. Kyseessa on Platonin varhaisin teos.-

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu er det landsdommer Kurt Haldenstedts tur til at fortælle. Hans historie handler om et moralsk dilemma, der til alle tider er blevet diskuteret. Da han gik i gymnasiet, var en ung pige blevet voldtaget og forsøgt dræbt, og det havde fået hans lærer til at spørge klassen: Skal der være dødsstraf eller ej? Det blev en diskussion, landsdommeren aldrig kom til at glemme."Døden er nådig" er ottende fortælling i novellesamlingen "Alle skal tjene to herrer", fjerde del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Skuespillet "Særlingen" fra 1956 fortæller på tragikomisk vis om livet i et irsk fængsel i 1950’erne. De mange forskellige fanger, vi møder, er alle på hver sin måde optaget af én begivenhed: den kommende henrettelse af den mand, de kender som Særlingen.Skuespillet er baseret på Brendan Behans egne oplevelser fra sin tid i et irsk fængsel og handler blandt andet om dødsstraf, der var meget almindeligt i Irland i 1950’erne.Brendan Behan (1923-1964) var en irsk digter, forfatter, dramatiker og sangskriver. Han var aktiv i IRA, fra han var barn og til sin død i 1964. I 1939 blev han anholdt for besiddelse af sprængstoffer og dømt til tre års fængsel i Borstal. Hans første skuespil, "The Quare Fellow", blev opført i Dublin i 1954, og sidenhen har han skrevet flere skuespil, bøger og sange. Brendan Behans erindringer, "En irsk oprører" og "En irsk oprørers bekendelser" fra 1958 og 1961 blev internationale bestsellere.

I dag har langt de fleste vestlige lande afskaffet dødsstraf. Man ser det som en umenneskelig og barbarisk måde at straffe forbrydere på. Ole Schierbecks reportagebog "Dødsdømt" udkom, kort før Danmark afskaffede dødsstraf og pensionerede sin sidste bøddel. Bogen leverer ikke desto mindre et uhyggeligt blik ind i den såkaldt civiliserede verdens henrettelsesmetoder, hvoraf nogle stadig anvendes i for eksempel USA.Ole Schierbeck (f. 1938) er en dansk journalist, oversætter og forfatter. Han har været journalist for dagbladet Politiken i en lang årrække og står desuden bag flere dokumentariske bøger om kriminalitet.