Etiske dilemmaer: abort og prævention

”Det var en broget flok, der kæmpede for ’seksualreform’ i Danmark, alle ud fra en social indignation, nogle med en revolutionær baggrund, andre med et mere borgerligt politisk ståsted. Nogle uden specielle professionelle forudsætninger, arbejdere, agitatorer, forfattere, artister m.m. Andre var læger, psykoanalytikere, lærere, studerende etc.”Seksualreformbevægelsen mødte meget modstand og foragt, da den i løbet af det 20. århundrede begyndte at spire i Danmark. Både svangerskabsforebyggelse, abort og sågar seksuel nydelse var overordentligt svært at tale om for rigtig mange mennesker.I ”Det er måske en galskab” fra 1983 fortæller psykiater og sexolog Preben Hertoft om de mennesker, der kæmpede på mange forskellige fronter i kampen for seksuel frigørelse og for retten til at bestemme over sin egen krop.Preben Hertoft (1928-2017) var dansk psykiater, professor, dr.med. overlæge på Rigshospitalets psykiatriske afdeling og sexologisk klinik. Siden sin disputats om unge mænds adfærd, viden og holdning på det seksuelle område fra 1968 var han en af de førende eksperter i psykiatri og sexologi. I 1994 fik Hertoft indført sexologi som fag på universitetet, og han blev ansat som Danmarks første professor på området. Hertoft har modtaget flere hædersbevisninger for sit arbejde i både ind- og udland.

"Denne bog handler om aborter, illegale aborter, foretaget af og på kvinder, der af mange og gode grunde ikke ønskede at fuldføre deres graviditet. Den handler om en tid, hvor man mente, at denne vigtige beslutning skulle tages af alle andre end kvinden selv, og den handler om den måde hvorpå kvinderne, hårdt presset, måtte tage deres skæbne i egen hånd."Det er nemt at komme til at tage den frie abort for givet. I dagens Danmark ser de fleste det som en selvfølge, at kvinder skal have ret til at bestemme over deres egen krop. Sådan har det desværre ikke altid været.Ellen Ryg Olsen giver i "Kvinders valg" fra 1993 ordet til de mange kvinder, der i årene 1930-1970 var tvunget til at tage sagen i egen hånd, fordi de af den ene eller den anden grund var nødt til at få en abort. Kvinderne forklarer, hvorfor de risikerede deres helbred og deres frihed for at få foretaget en illegal abort og beskriver de enorme psykiske omkostninger, det medførte. I bogen beskrives desuden de desperate og farlige metoder, man tog i brug for at abortere, og de mennesker, der af god vilje eller blot for at tjene penge, valgte at udføre aborterne."Kvinders valg" handler om kampen for fri abort, der op igennem 1960’erne og 1970’erne førte til, at abort endeligt blev helt legaliseret i Danmark i 1973.Ellen Ryg Olsen (f. 1942) er læge og har overvejende specialiseret sig i socialmedicinsk arbejde. Hun arbejdede sidst i 1980’erne som læge på et sundhedscenter i Nicaragua og udgav som praktiserende læge og konsulent ved Mødrehjælpen i 1993 bogen "Kvinders valg" om de mange illegale aborter, der blev foretaget i Danmark frem til aborten blev fri i 1973.

"Næsten 60 år efter at Anette fik sin abort, kan hun ikke komme i nærheden af den adresse, hvor kvaksalveren boede, uden at det giver et jag i hende. Hun var 17 år dengang. I dag er hun 74. Indgrebet skete, mens der stadig var en straframme på op til otte års forbedringshus for ’letfærdige Quindfolk’."I dagens Danmark er det nemt at komme til at tage den frie abort for givet, men før aborten endelig blev frigivet i 1973, er der imidlertid gået flere hundreder af år med straf, skam og foragt for de kvinder, der valgte at afbryde deres graviditet."Provocatus. Fra fosterdrab til fri abort" udkom oprindeligt i 1983, hvor de grimme gamle dage stadig var friske i mange kvinders hukommelse. I bogen fortæller en række kvinder om deres egne oplevelser med illegal abort – nogle hos læger, der hjalp på grund af moralsk overbevisning om at abort skulle være kvindens eget valg, andre hos kvaksalvere, der lod kvinderne betale med penge, skønt flere af dem endte med at betale med livet, når aborten gik galt.Andre fortæller om at ansøge Mødrehjælpen om lov til at få en abort og om at blive afvist, fordi man var sund og rask og ikke kunne retfærdiggøre, at man ikke ville have barnet. Bogen handler også om dengang, der var dødsstraf for abort, da dødsstraf siden blev til fængselsstraf og tiden op til den dag, hvor kvinder endelig fik lov at bestemme over deres egen krop.Else Sander (f. 1943) er journalist og forfatter. I sine yngre dage udgav hun en række debatbøger med kvindepolitisk indhold, af og til i humoristisk form som i "Kanindræberen Kaj" og "Dåselatter" fra samme periode. Hun har engageret sig i kvinders liv og vilkår gennem hele sit liv. Som journalist har hun bl.a. arbejdet for Ekstra Bladet og siden som lektor på Journalisthøjskolen og på den grønlandske journalisthøjskole i Nuuk.

Har vore dages biomedicinske teknologi udfordret vores opfattelse af, hvad der er naturligt og menneskeligt? I "Det genetiske menneske. Bioetik og menneskesyn", der udkom første gang i 1997, gennemgår tidligere overlæge John-Erik Stig Hansen en række biomedicinske teknikker, heriblandt reagensglasbefrugtning, fosterdiagnostik og genterapi, og ser nærmere på de etiske problematikker, der følger med.John-Erik Stig Hansen (f. 1958) er tidligere overlæge og centerchef ved Center for Biosikring og Bioberedskab på Statens Serum Institut og forfatter til bøgerne "Sjælens biologi" og "Det genetiske menneske". Foruden sine fagbøger har han også skrevet spændingsromanen "Det niende segment", der tager afsæt i hans naturvidenskabelige baggrund.

Spørgsmålet om fri abort fremkalder stadig mange forskellige følelser og hidsige debatter. Og diskussionen om de etiske problemer i forbindelse med abort foregår som aldrig før. De nye muligheder: fostervandsprøver, moderkageprøver, reagensglasbørn og fosterreduktioner kan være svære at rumme, og de er medvirkende til den fortsatte diskussion.Men uanset hvor forstyrrende diskussionen måtte være for den, der står og skal træffe en afgørelse i sit eget liv, er det vigtigt i et humanistisk samfund, at debatten om retten til liv og afbrydelse af liv aldrig forstummer."Abort i 25 år" belyser de historiske, nutidige og nye aspekter af abortproblematikken. Den er skrevet af mænd og kvinder med forskellige erfaringer og holdninger, men som alle har beskæftiget sig fagligt med abort.Bogen er redigeret af Birgit Petersson, Karin Helweg-Larsen og Lisbeth B. Knudsen.Birgit Petersson er speciallæge i psykiatri og lektor i medicinsk kvindeforskning ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Hun har i en mange år besvaret spørgsmål om kvinders sundhed i ALT for damerne og har desuden udgivet en lang række bøger om emnet.

"Kvindens himmel og helvede – om børnebegrænsning gennem tiderne" er skrevet af læge og sexolog Anette Løwert og handler om, hvordan kvinder gennem historien har forsøgt at forebygge eller afbryde en uønsket graviditet. I sit forord skriver hun om bogen:"Bogen er delt op i 2 dele, hvor første del omtaler børnebegrænsning i relation til de andre forhold, der gennem tiderne har haft betydning for børnebegrænsningens udvikling, anvendelse og omdømme, med deraf følgende udbredelse. I anden del beskrives de enkelte metoder, der gennem tiderne har været anvendt, og deres mulige virkningsmåder og sandsynligheden for, hvor effektiv midlet eller metoden har været. Metoderne overgår næsten fantasien, men vidner vel samtidig om, hvor vigtigt det har været for mennesket at begrænse dets antal."Anette Løwert er en dansk læge og sexolog, der har specialiseret sig i psykiatri, sexologi og psykisk udviklingshæmmede. Anette Løwert har både udgivet bøger om udviklingshæmmedes seksualitet, psykisk sygdom og svangerskabsforebyggelse og – afbrydelse gennem historien.

I "At erobre ordet" fortæller Toni Liversage arbejderkvindernes historie i Europa og USA. Det er historien om kvindernes faglige og sociale organisering og placering i samfundet. En placering, der på mange måder udgjorde bunden og som hang sammen med kvindernes begrænsede rettigheder over eget liv og egen krop.Toni Liversage (1935-2014) var en dansk forfatter og oversætter. Toni Liversage havde et stort socialt engagement og var i mange år en kendt feminist, fredsaktivist og socialist. Hun var uddannet mag.art i slavisk filologi og stod bag en del danske oversættelser af forfattere fra det tidligere Jugoslavien. Af Toni Liversages eget forfatterskab kan nævnes "Fædre og døtre: russiske kvinder i aktion mod zarismen" (1976), "At erobre ordet: kvinderne og arbejderbevægelsen" (1980), "George Orwell: en introduktion" (2000) og "Et lille stykke elfenben: om Jane Austens forfatterskab" (2009).

"Den hvide port" skildrer den konflikt, en gravid står i, når hun får at vide, at hendes ufødte barn fejler noget alvorligt. I denne fortælling kastes den gravide ud i en dyb krise, da det viser sig, at der er risiko for, at det barn, hun venter, vil få sukkersyge. Hun får syv dage til at overveje en abort.Charlotte Strandgaard, født 1943, prisbelønnet dansk forfatter. Forfatterskabet tæller både digte, prosa, debatbøger, skuespil, film og radio. I det tematiske centrum for forfatterskabet står det, der er svært at tale og kampen for kvinders ret til egen krop, ligestilling mellem kønnene og bekæmpelsen af ulighed. Genstand for fortællingerne er de liv, der leves i samfundets periferi og de stemmer, der ikke bliver hørt. Charlotte Strandgaard arbejder på at skabe forståelse mellem samfundets udstødte og samfundets støtter – også politisk og aktivistisk – og er således både privat og professionelt båret frem af et socialt engagement og en vilje til indlevelse i andre skæbner og miljøer.

En, på Thit Jensens egen tid, kontroversiel oversættelse og bearbejdning af en bog skrevet af den amerikanske præventionsforkæmper Margaret Sanger. Thit Jensen viser sit store engagement i kvindesagen, når hun med denne oversættelse kæmper for kvindens ret til prævention og dermed det ‘frivillige moderskab‘. Især forordet til Sangers tekst giver blik for, hvordan kampen for prævention ikke blot var en kvindekamp. Set i lyset af de bekymringer om overbefolkning, social elendighed og økonomisk velfærd som fremlægges i bogen, var det nemlig ligeså meget en kamp for at redde samfundet ved hjælp af kvindens frie valg. Thit Jensen står til stadighed som en af Danmarks store kvindeforkæmpere, hvilket ikke mindst skyldes forfatterens mod til at skrive og oversætte bøger som denne.Bogen er skrevet I og med samtidens sprog og retskrivning.