Etiske dilemmaer og debatter

Bedürfnisse und Gefühle am Lebensende: Deutschlands führende Palliativmedizinerin Prof. Dr. Claudia Bausewein und der Hospizexperte und Physiotherapeut Rainer Simader wissen um die Ängste, Bedürfnisse und Hoffnungen von sterbenden Menschen und ihren Angehörigen. Sie geben in diesem Buch klare Antworten auf sehr konkrete Fragen zu diesem sensiblen Thema – und machen so Mut, sich mit dem Thema Tod und Sterben zu beschäftigen und darüber nachzudenken und zu reden, bevor es zu spät ist.Wolfgang Berger ist Schauspieler, Sprecher und Rezitator. Er arbeitet u.a. für Rundfunk, Reportagen, Hörspiel und HörbuchProf. Dr. Claudia Bausewein ist Direktorin der Klinik und Poliklinik für Palliativmedizin am LMU Klinikum München und Lehrstuhlinhaberin für Palliativmedizin. Sie zählt zu den führenden Palliativmediziner*innen im deutschsprachigen Raum.Rainer Simader leitet seit 2019 das Ressort Bildung bei Hospiz Österreich, dem Dachverband aller Hospiz- und Palliativeinrichtungen in Österreich. Als Physiotherapeut (seit 1997) in der Palliative Care hat er viele Geschichten, Ängste, Bedürfnisse und Hoffnungen von Patient*innen und deren Angehörigen gehört.

Hvad er det gode liv, og hvordan opnår vi det? Afhænger lykken af vores relationer til andre mennesker, eller er den snarere betinget af personlig vinding, f.eks. på karrierefronten? Skal man selv aktivt opsøge den, eller skal man hellere forholde sig afventende?I denne bog, som udkom første gang i 1998, giver Mogens Pahuus en introduktion til livsfilosofi og diskuterer en række livsfilosofiske kernetemaer som fornuft vs. følelse og spontanitet vs. selvbeherskelse.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Vor verden er fuld af moralske problemer. Kloden rundt undertrykker mennesker hinanden, ruster sig mod, piner og myrder hinanden. I denne bog folder Niels Thomassen et bredt billede af en human etik ud. Med udgangspunkt i en undersøgelse af det mellemmenneskelige samvær og de konflikter, som moralen udspringer af, fremsættes og begrundes det moralske grundkrav som et krav om etisk solidaritet, og det vises, hvad dette krav betyder for en række aktuelle etiske problemer som selvmord, dødshjælp, utroskab, fordeling af verdens rigdomme og vores forhold til og udnyttelse af naturen.”Samvær og solidaritet. Et moralsk udspil” udkom første gang i 1985.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

Hvad er egentlig overtro? I tobindsværket ”Overtro kontra kirken, videnskaben og graven” imødegår Severin Lauritzen kirkens og den officielle videnskabs indstilling til en række spiritistiske fænomener som for eksempel medier, hypnose, spøgelser og ånder. Værket, der udkom første gang i 1901, er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Severin Lauritzen (1850-1924) var en dansk ingeniør og opfinder. Han arbejdede i en årrække som telegrafist og senere ingeniør for Det Store Nordiske Telegraf-Selskab og var siden med til at oprette selskabet Kjøbenhavns By- og Hustelegraf. I 1882 grundlagde han sammen med Otto Kemp firmaet Kemp & Lauritzen, der stadig eksisterer i dag. Severin Lauritzen var desuden meget optaget af spiritisme og var i 1905 med til at stifte Selskabet for Psykisk Forskning, som han også var formand for i årene 1911-1914.

Hvad er egentlig overtro? I tobindsværket ”Overtro kontra kirken, videnskaben og graven” imødegår Severin Lauritzen kirkens og den officielle videnskabs indstilling til en række spiritistiske fænomener som for eksempel medier, hypnose, spøgelser og ånder. Værket, der udkom første gang i 1901, er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Severin Lauritzen (1850-1924) var en dansk ingeniør og opfinder. Han arbejdede i en årrække som telegrafist og senere ingeniør for Det Store Nordiske Telegraf-Selskab og var siden med til at oprette selskabet Kjøbenhavns By- og Hustelegraf. I 1882 grundlagde han sammen med Otto Kemp firmaet Kemp & Lauritzen, der stadig eksisterer i dag. Severin Lauritzen var desuden meget optaget af spiritisme og var i 1905 med til at stifte Selskabet for Psykisk Forskning, som han også var formand for i årene 1911-1914.

”Skal kroppen defineres som en del af personen, eller er den en ting?Hvad sker der, når samfundet bliver tvunget til at lovgive og sætte normer for sundhedsvidenskabens og medicinens omgang med menneskets krop?Hvilken retslig status bør samfundet give menneskets krop?Hvilken retslig status bør samfundet give menneskets kropsdele, det ufødte liv og den døde krop?”I ” Bioetik og ret. Kroppen mellem person og ting”, der oprindeligt udkom i 1999, forsøger professor MSO Jacob Dahl Rendtorff at besvare nogle af de spørgsmål, der i takt med at forskningen i menneskekroppen brager derudad bliver mere og mere presserende.Bogen er baseret på flere års forskning i, hvordan man i forskellige dele af verden ser på dette emne og forsøger at løse de mange dilemmaer, der trænger sig på inden for bioetik og -ret.Jacob Dahl Rendtorff (f. 1965) er professor MSO i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Han beskæftiger sig med emner som ansvar og etik, videnskabsetik, bioetik, sundhedsetik og retsfilosofi.

Livsfilosofien søger at svare på spørgsmålet om, hvad det egentlig vil sige for mennesker at leve. Hvad er livsglæde, og hvordan får vi livet til at lykkes?I denne bog, som udkom første gang i 1986, undersøger Mogens Pahuus lykkens og lidenskabens mange former ved blandt andet at se nærmere på, hvordan andre filosoffer og skønlitterære forfattere forholder sig til emnet samt ved at forholde sig kritisk til eksistentialismen og store filosoffer som Kierkegaard og Heidegger.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

”Det var en broget flok, der kæmpede for ’seksualreform’ i Danmark, alle ud fra en social indignation, nogle med en revolutionær baggrund, andre med et mere borgerligt politisk ståsted. Nogle uden specielle professionelle forudsætninger, arbejdere, agitatorer, forfattere, artister m.m. Andre var læger, psykoanalytikere, lærere, studerende etc.”Seksualreformbevægelsen mødte meget modstand og foragt, da den i løbet af det 20. århundrede begyndte at spire i Danmark. Både svangerskabsforebyggelse, abort og sågar seksuel nydelse var overordentligt svært at tale om for rigtig mange mennesker.I ”Det er måske en galskab” fra 1983 fortæller psykiater og sexolog Preben Hertoft om de mennesker, der kæmpede på mange forskellige fronter i kampen for seksuel frigørelse og for retten til at bestemme over sin egen krop.Preben Hertoft (1928-2017) var dansk psykiater, professor, dr.med. overlæge på Rigshospitalets psykiatriske afdeling og sexologisk klinik. Siden sin disputats om unge mænds adfærd, viden og holdning på det seksuelle område fra 1968 var han en af de førende eksperter i psykiatri og sexologi. I 1994 fik Hertoft indført sexologi som fag på universitetet, og han blev ansat som Danmarks første professor på området. Hertoft har modtaget flere hædersbevisninger for sit arbejde i både ind- og udland.

I ”Sandhed og storhed”, som udkom første gang i 1994, analyserer Mogens Pahuus en række eksistentielle dyder og laster med udgangspunkt i individets hverdag og eksempler fra litteraturens verden.I bogens første afsnit analyseres begrebet ”at være sig selv” og efterfølgende behandles det ”at gå fejl af sig selv”. Andre af bogens afsnit behandler begreber som kærlighed, oprigtighed, naturlighed og ægthed samt storsindethed, smålighed, ære og skam, stolthed og hovmod – alle sammen eksistentielle, almengyldige dyder, som vi alle støder på i det daglige.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Hvis man ser nærmere på nyere tids idéhistorie, vil man snart få øje på et bestemt mønster – nemlig en bølgebevægelse mellem en opprioritering af enten følelsen og fornuften.I denne bog, som udkom første gang i 1986, dykker Mogens Pahuus ned i forholdet mellem fornuft og følelse i forskellige historiske perioder fra oplysningstiden i slutningen af 1700-tallet og frem til sidste halvdel af 1900-tallet gennem analyser af Henrik Pontoppidans ”Lykke-Per” og Martin Andersen Nexøs ”Pelle Erobreren”.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

”De færreste vil formentlig sætte spørgsmålstegn ved, om det danske samfund har brug for efterretningstjenester. Men det er ikke ensbetydende med, at der så slet ikke skal stilles nogen form for spørgsmål.”Efterretningstjenesterne arbejder i demokratiets grænseland – og i demokratiets tjeneste. Selvom meget i sagens natur må holdes hemmeligt, er det også vigtigt, at efterretningstjenerne kan stilles til ansvar, hvis de går over grænsen i deres arbejde. Journalist Flemming Sørensens bog ”I demokratiets grænseland” stiller spørgsmålstegn ved nogle af de sager, Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste er blevet kritiseret for. Samtidig belyser bogen sider af efterretningstjenesternes arbejde, der ikke nødvendigvis hører hjemme i et liberalt demokrati.”I demokratiets grænseland” udkom første gang i 1987.Flemming Sørensen (f. 1956) er en dansk journalist og forfatter. Han er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole, hvor han senere har været ansat som lektor. Flemming Sørensen står bag en lang række fagbøger, thrillere og krimier.

I oktober 1994 udkommer den New Zealandske film 'Heavenly Creatures' med blandt andre Kate Winslet på rollelisten og Peter Jackson i instruktørstolen. Filmen udkom til strålende anmeldelser, men i krimiforfatteren Anne Perrys hjem i Skotland blev filmen ikke modtaget med samme begejstring, som i resten af verden. Filmen fortalte nemlig historien om hendes dystre, og indtil nu hemmelige fortid.I dette afsnit af podcastserien 'Forbrydelse og straf' fortæller værterne Janne Aagaard og Lone Theils om to forfattere, der ikke nøjes med at slå ihjel på papir, men som også har gjort det i virkeligheden.Værter: Lone Theils og Janne AagaardKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHusk at du kan skrive til Lone og Janne på loneogjanne@sagaegmont.comForbrydelse og StrafHar du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig detprogram, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.

Denne bog er ikke en håndbog i dannelse. Man kan ikke slå op i den og finde, hvor mange knapper der bør stå åbne i en gentlemans vest til derby, eller hvad det betyder, når en ung pige sætter frimærket i venstre side af konvolutten. Hvad er denne bog da? Nærmest en række betragtninger over, hvordan man opfører sig mand og mand imellem ved tilværelsens daglige eller højtidelige lejligheder. Tradition og nye moder for opførsel belyses ud fra spørgsmålet, om der er nogen gangbar fornuft i ceremonierne.Sådan indleder Mogens Lorentzen sin bog ”Min søn, om du vil i verden frem –”, hvori han tager emner som blandt andet dannelse, opdragelse, selskabelighed, trafik og sprog under behandling. Bogen udkom første gang i 1945.Mogens Lorentzen (1892-1953) var forfatter, maler og illustrator. Han var især kendt for sine noveller og radiocauserier, der ofte skildrede den elskværdige gennemsnitsdansker i en munter, dagligdags tone. Han skrev også mange viser og sange – blandt andet ”Juletræet med sin pynt” (1939).

Andelen af ældre i samfundet vokser, og det bliver ofte beskrevet med bekymring af politikere, medier og interesseorganisationer. I bogen ”Det grå guld”, som udkom første gang i 1999, giver læge Henning Kirk en mere optimistisk vurdering af fremtidsudsigterne. Langt de fleste af nutidens ældre har en sund økonomi, et godt helbred og gode funktionsevner, og derfor skal vi som samfund lære at se dem som en ressource i stedet for en byrde.Henning Kirk (f. 1947) er dr.med., forfatter, konsulent og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger om det at blive ældre, og om hvordan man holder kroppen og hjernen i gang, så begge dele holder længst muligt.

En la era tiránica del ahora, impulsada por las noticias 24 horas al día, el último tuit y el botón de "comprar ahora", ¿cómo podemos ser capaces de pensar a largo plazo?Con un cortoplacismo tan frenético en la raíz de las crisis contemporáneas, desde las amenazas del cambio climático a la falta de planificación para una pandemia mundial, la llamada al pensamiento a largo plazo crece cada día."El buen antepasado" revela seis formas profundas en las que podemos aprender a pensar a largo plazo, explorando talentos humanos como el "pensamiento catedral", que amplía nuestros horizontes temporales y agudiza nuestra previsión. Basándose en innovaciones radicales de todo el mundo, Krznaric celebra a los rebeldes del tiempo que están reinventando la democracia, la cultura y la economía para que todos tengamos la oportunidad de convertirnos en buenos antepasados y crear un mañana mejor.Transforma tu mentalidad y conviértete en un buen antepasado, allanando el camino para un futuro mejor con el libro inspirador y provocativo de Roman Krznaric.Roman Krznaric (1964) es un filósofo australiano, fundador del primer Museo de la Empatía e investigador de la Fundación Long Now. Estudió en las universidades de Oxford, Londres y Essex, donde obtuvo un doctorado en sociología política. Krznaric es conocido por sus ideas provocadoras sobre la empatía y el cambio social, y su trabajo ha sido influyente en la promoción de una mayor comprensión y compasión en la sociedad."Hermoso de leer, sincero y persuasivo, El buen antepasado es uno de esos libros emblemáticos con el poder de cambiar una mentalidad. Uno pasa las páginas sintiendo una creciente compulsión por el cambio. La clarinada de Krznaric a favor del pensamiento a largo plazo le convierte en un antepasado del que todas las generaciones futuras pueden sentirse orgullosas". - Isabella Tree, autora de Wilding

"Denne bog MÅ skrives. Brikkerne må samles, så billedet af den økologiske ideologi i al dens utilstrækkelighed fremtræder klart." Sådan indledes bogen "Øko-ideologi - nej tak" fra 1997.Da Helga Moos skrev bogen vandt den økologiske ideologi frem – i Danmark og i det vestlige samfund generelt. Men den økologiske ideologi er både afstumpet, naiv og farlig, mener hun. I "Øko-ideologi – nej tak" gør hun op med utopien, der højest vil kunne brødføde halvdelen af verdens befolkning.Helga Moos (f. 1951) er forfatter, foredragsholder og tidligere folketingsmedlem for Venstre. Hun har en landbrugsfaglig uddannelse, og fra 1974-1992 var hun gårdejer med ægproduktion og eget ægpakkeri. Siden 1991 har hun fungeret som fuldtidsforfatter og -foredragsholder. Hun har skrevet bøger om vidt forskellige emner – herunder kvinders arbejdsliv, politik, global velfærd og børneopdragelse.

Marie Grosset est Agent Territorial Spécialisé en École Maternelle (ATSEM).De sa plume sincère et touchante, elle raconte à travers le prisme de témoignages saisissants, la souffrance de ses collègues. Elle explique sans complaisance le pouvoir de leurs différentes hiérarchies qui souvent, les abîme, les maltraite, et les conduit parfois au pire.Avec toute sa sensibilité, elle évoque ses propres expériences, celle d’une maman essayant de protéger son fils contre la folie d’une enseignante, mais aussi, son parcours professionnel qui l’a emmenée un jour aux portes de la mort.Avec franchise et sans détour, elle décrit l’univers impitoyable dans lequel évoluent des petits enfants, dénonçant sans ambages les comportements inappropriés de certain(e)s enseignant(e)s à leur égard, leur manque de respect et les dérives journalières dont ils sont victimes.Il vous appartient de connaître la vérité sur leurs premières années de vie, même si l’Éducation Nationale couvre et protège trop souvent son élite.Marie prend à témoin chaque lecteur pour faire changer le monde :« Si je suis moi aussi un petit colibri de la légende, que dois-je encore accomplir pour avoir la certitude d’avoir fait ma part ? Je veux bien m’agenouiller devant vous et vous supplier de faire la vôtre ».Pour Marie et pour vous, rien ne pourra plus être comme avant, rien ne devra plus être comme avant, car après avoir lu ce livre bouleversant, vous saurez…L'auteure a décidé de briser l’Omerta.Marie Grosset exerce le métier d'ATSEM (Agent Territorial Spécialisé en Ecole Maternelle.) Encore subir ? Encore se taire ? Témoin muet de tant de violences sur les petits enfants mais aussi sur ses collègues, Marie a décidé de dévoiler au grand jour l'univers impitoyable des écoles maternelles. De témoignages en confidences, elle livre sans pudeur, ses sentiments, ses colères, mais surtout ses espoirs."Je recommande. Très bien. Il décrit vraiment ce que certaines asem vive au quotidien.""Excellent livre que relate la dure réalité du travail D'ATSEMÀ lire et méditer."

"Denne bog handler om aborter, illegale aborter, foretaget af og på kvinder, der af mange og gode grunde ikke ønskede at fuldføre deres graviditet. Den handler om en tid, hvor man mente, at denne vigtige beslutning skulle tages af alle andre end kvinden selv, og den handler om den måde hvorpå kvinderne, hårdt presset, måtte tage deres skæbne i egen hånd."Det er nemt at komme til at tage den frie abort for givet. I dagens Danmark ser de fleste det som en selvfølge, at kvinder skal have ret til at bestemme over deres egen krop. Sådan har det desværre ikke altid været.Ellen Ryg Olsen giver i "Kvinders valg" fra 1993 ordet til de mange kvinder, der i årene 1930-1970 var tvunget til at tage sagen i egen hånd, fordi de af den ene eller den anden grund var nødt til at få en abort. Kvinderne forklarer, hvorfor de risikerede deres helbred og deres frihed for at få foretaget en illegal abort og beskriver de enorme psykiske omkostninger, det medførte. I bogen beskrives desuden de desperate og farlige metoder, man tog i brug for at abortere, og de mennesker, der af god vilje eller blot for at tjene penge, valgte at udføre aborterne."Kvinders valg" handler om kampen for fri abort, der op igennem 1960’erne og 1970’erne førte til, at abort endeligt blev helt legaliseret i Danmark i 1973.Ellen Ryg Olsen (f. 1942) er læge og har overvejende specialiseret sig i socialmedicinsk arbejde. Hun arbejdede sidst i 1980’erne som læge på et sundhedscenter i Nicaragua og udgav som praktiserende læge og konsulent ved Mødrehjælpen i 1993 bogen "Kvinders valg" om de mange illegale aborter, der blev foretaget i Danmark frem til aborten blev fri i 1973.

"Næsten 60 år efter at Anette fik sin abort, kan hun ikke komme i nærheden af den adresse, hvor kvaksalveren boede, uden at det giver et jag i hende. Hun var 17 år dengang. I dag er hun 74. Indgrebet skete, mens der stadig var en straframme på op til otte års forbedringshus for ’letfærdige Quindfolk’."I dagens Danmark er det nemt at komme til at tage den frie abort for givet, men før aborten endelig blev frigivet i 1973, er der imidlertid gået flere hundreder af år med straf, skam og foragt for de kvinder, der valgte at afbryde deres graviditet."Provocatus. Fra fosterdrab til fri abort" udkom oprindeligt i 1983, hvor de grimme gamle dage stadig var friske i mange kvinders hukommelse. I bogen fortæller en række kvinder om deres egne oplevelser med illegal abort – nogle hos læger, der hjalp på grund af moralsk overbevisning om at abort skulle være kvindens eget valg, andre hos kvaksalvere, der lod kvinderne betale med penge, skønt flere af dem endte med at betale med livet, når aborten gik galt.Andre fortæller om at ansøge Mødrehjælpen om lov til at få en abort og om at blive afvist, fordi man var sund og rask og ikke kunne retfærdiggøre, at man ikke ville have barnet. Bogen handler også om dengang, der var dødsstraf for abort, da dødsstraf siden blev til fængselsstraf og tiden op til den dag, hvor kvinder endelig fik lov at bestemme over deres egen krop.Else Sander (f. 1943) er journalist og forfatter. I sine yngre dage udgav hun en række debatbøger med kvindepolitisk indhold, af og til i humoristisk form som i "Kanindræberen Kaj" og "Dåselatter" fra samme periode. Hun har engageret sig i kvinders liv og vilkår gennem hele sit liv. Som journalist har hun bl.a. arbejdet for Ekstra Bladet og siden som lektor på Journalisthøjskolen og på den grønlandske journalisthøjskole i Nuuk.

"Fornemmelsen af, hvor stor en ting det enkelte menneskes liv og lykke er, vil forhåbentlig blive stærkere just over for krigens frygtelige mishandling deraf, og man vil spørge stærkere og stærkere: Hvorfor, hvoraf er alt denne skrækkelige kommet? Og kan det da aldrig høre op? Og når krigen engang er forbi, og man endnu bedre kan overskue hele omfanget af denne rædsel, vil det lyde i mange millioner menneskesjæle: Dette er alt for frygteligt, dette må aldrig mere ske."Carl Kochs essay fra 1917 er skrevet i skyggen af Første Verdenskrig, hvor millioner af unge mænd allerede er faldet for fjendens kugler, uden at det er til at se en god grund dertil. Bogen rummer både fortællinger om soldater og deres efterladte og overvejelser om, hvad der skal til for, at menneskene bliver enige om aldrig mere at lave krig.Carl Koch (1860-1925) var dansk præst og forfatter. Han blev uddannet cand.theol. i 1884 og arbejdede som lærer ved Birkerød Latinskole, før han blev kapellan og senere valgmenighedspræst. Carl Koch har skrevet en lang række bøger om blandt andet Goethe, Brorson, Kierkegaard og Jesu lignelser.

De syv dødssynder var i middelalderens kristendom en samlet betegnelse for hovedsynderne; hovmod, griskhed, utugt, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab. I denne bog føjer Ole Hartling en 8. dødssynd fra vores egen tid til rækken: tingsliggørelse. Igennem bogens 10 kapitler belyser han områder, hvor mennesket ikke betragtes som en jævnbyrdig skabning, men som en ting, som et middel, som noget der kan/skal håndteres. Det kommer der et brutalt, magtgennemsyret og alt for rationelt menneske- og livssyn ud af. Men mennesker er ikke ting, og vi må fjerne os fra tingsliggørelsen for at give medmenneskeligheden plads."Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.Ole Hartling (f. 1946) er specialist og dr.med. i klinisk fysiologi og nuklearmedicin, overlæge ved Vejle Sygehus og adjungeret professor ved Roskilde Universitet. Han har haft mange tillidsposter og blandt andet fra 2000-2007 været medlem af Det Etiske Råd (formand 2003-2007). Han har gennem årene været forfatter og medforfatter af artikler og bøger inden for lægevidenskab, sundhedspolitik, filosofi og etik og været flittig deltager i den offentlige debat. Han modtog Rosenkjær-prisen i 2008.

Har vore dages biomedicinske teknologi udfordret vores opfattelse af, hvad der er naturligt og menneskeligt? I "Det genetiske menneske. Bioetik og menneskesyn", der udkom første gang i 1997, gennemgår tidligere overlæge John-Erik Stig Hansen en række biomedicinske teknikker, heriblandt reagensglasbefrugtning, fosterdiagnostik og genterapi, og ser nærmere på de etiske problematikker, der følger med.John-Erik Stig Hansen (f. 1958) er tidligere overlæge og centerchef ved Center for Biosikring og Bioberedskab på Statens Serum Institut og forfatter til bøgerne "Sjælens biologi" og "Det genetiske menneske". Foruden sine fagbøger har han også skrevet spændingsromanen "Det niende segment", der tager afsæt i hans naturvidenskabelige baggrund.

Hvem drømmer ikke om rigdom uden arbejde? I en verden, hvor lyset tænder af sig selv, når man træder ind i et rum, hvor metroen rumler førerløst rundt under København, og hvor robotter er i stand til at varetage flere og flere arbejdsopgaver, hvorfor holder vi da fast i tanken om at yde, før man kan nyde, og om arbejdet som noget nærmest helligt?Finn Gemynthe tager i "Rigdom uden arbejde", der udkom første gang i 1998 og blev genudgivet i en opdateret og højaktuel udgave i 2018, fat på spørgsmålene om økonomi, samfund og velstand og ikke mindst om, hvad vi skal bruge det hele til.Denne udgave fra 2022 er en let revideret ny udgave tilført et nyt forord.Finn Gemynthe (f. 1951) er bibliotekar, forfatter, opfinder og iværksætter. Han har skrevet både skøn- og faglitterære bøger, hvoraf de fleste kredser om emner som miljø og arbejdsvilkår.

For some, it is a four-letter word. But for Leo Tolstoy, "work" is one of the main reasons that we are here.The author and philosopher urges us to comply with the "eternal law of humanity" - to "labour with our whole being, feeling no shame at any sort of work".It's one in the eye for the idle rich and those who look down on low-paid jobs.And it is at the heart of a wide-ranging essay on the purpose of art and science.Parts of the book and Tolstoy's conclusions have been superseded by scientific advances, but much of it is almost prophetic.As we embrace working from home, portfolio careers and uncertainty, his thoughts retain their currency.Tolstoy weaves his thoughts on 19th century art and science onto a backdrop of thousands of years of philosophy.Leo Tolstoy (1828-1910) was a Russian author, a master of realistic fiction and one of the world’s greatest novelists. Tolstoy’s major works include 'War and Peace' (1865–69) and 'Anna Karenina' (1875–77), two of the greatest novels of all time and pinnacles of realist fiction. Beyond novels, he wrote many short stories and later in life also essays and plays.In the years following the publication of 'War and Peace' Tolstoy - who was born to a Russian aristocratic family - had a spiritual awakening that made him a committed Christian anarchist and pacifist. His philosophy inspired Mahatma Gandhi and Martin Luther King Jr.

Amanda assomiglia un po’ alla mamma e un po’ al papà, solo che non riesce a vederlo subito. Nemmeno molti suoi amichetti riescono: continuano a porle domande che la mettono un po’ a disagio. Eppure è evidente che i suoi capelli non siano altro che una combinazione perfetta di quelli dei genitori, e lo stesso vale per gli occhi. Alla fine, Amanda scoprirà che i suoi colori sono di una sfumatura dolce che ricorda il miele, proprio a metà tra quelli delle due persone che la amano di più.Maïmouna Jallow è una scrittrice e regista Kenyota. Insieme all'illustratrice Caroline Faysse ha pubblicato "Sono del colore del miele", una storia per bambini emozionante sull'infanzia.

Det er potentielt livsfarligt at arbejde med asbest. Det vidste lægerne allerede i 1930’erne. Alligevel tillod politikere, myndigheder og virksomhedsledere, at produktionen fortsatte, og at asbest blev brugt som byggemateriale helt op i 1970’erne og 1980’erne. Det har ført til en af danmarkshistoriens største arbejdsmiljøskandaler, og de asbestrelaterede sygdomme kræver stadig over hundrede menneskeliv om året alene i Danmark.I denne bog, der udkom første gang i 1989, dykker journalist Hans Bülow ned i historien om det magiske mineral, der tilsyneladende var uundværligt, om Dansk Eternit-Fabrik, om myndighedernes kolossale svigt og om den erstatningssag, der blev rejst af 36 asbestoseramte arbejdere.Hans Bülow er cand.mag. i filmvidenskab og kommunikation, journalist og forfatter. I 2001 stiftede han Batavia Media, der producerer film og læringsmidler, og inden da arbejdede han i over 20 år som journalist og redaktør på Danmarks Radio, hvor han blandt andet var med til at lave en række prisvindende dokumentarfilm.

I Sverige blev dødsstraffen afskaffet i lovgivningen i 1921. Den sidste henrettelse fandt sted i 1910, da Alfred Andersson Ander blev henrettet på guillotinen i Långholmens fængselsgård for et rovmord, han havde begået i Stockholm.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Hvad er en forbrydelse? Hvem er forbryderen? Og hvad er formålet med den straf, han modtager for sin forbrydelse? I foredragsrækken "Forbrydelse og straf" dykker den danske jurist August Goll ned i forbrydelsens årsager og principperne for en strafferetlig reaktion, der skulle være baseret på indsigt i sociale og psykologiske forhold. Foredragene udkom første gang i bogform i 1905.August Goll (1866-1936) var dansk jurist og rigsadvokat. Hele sit liv var Goll optaget af de sociale og forsorgsmæssige aspekter af kriminalitet og straf. Før sin tid som rigsadvokat, arbejdede han som politiinspektør, hvor han havde oplevet den menneskelige side af de kriminelle, og på denne baggrund blev Goll stor fortaler for et mere humant straffesystem i Danmark. Som rigsadvokat fik han stor indflydelse på gennemførelse af nye lovregler på strafferetsområdet i begyndelsen af 1900-tallet. August Goll afholdt gennem sin karriere en lang række foredrag om forbrydelse og straf, som senere blev udgivet i bogform, ligesom han skrev adskillige kronikker, debatindlæg og artikler om emnet. Hans store interesse for Shakespeare affødte desuden bøgerne "Forbrydertyper hos Shakespeare" og "Romeo og Julie og andre Shakespearestudier".

Den barmhjertige samaritaner gør ikke meget væsen af sig. Det gør Bjarne Lenau Henriksen heller ikke. Alligevel har han betydet alverden for en del af de mennesker, som de færreste værdiger et blik, når man skal vælge sin næste. Sit kontor har han bl.a. haft på Café Den Kolde Røv og i Horserød Fængsel.I ”Kristendommens menneskelighed” hører vi, hvordan den praksisbårne kristendomsforståelse har udfoldet sig gennem liv og virke, og hvordan troen altid har rod i og må realiseres i det relationelle. En kristendom, der er afhængig af mennesker. I et usentimentalt greb og med en nøgtern tilgang til de hjerteskærende vilkår, livet kan byde menneskenes børn, formes et billede af et menneske, der giver det, man altid kan give et medmenneske: sin tid, sit blik og sin agtelse.”Kristendommen ifølge …””Kristendommen ifølge …” er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.Bjarne Lenau Henriksen (1948-2021) har i fem årtier været aktiv i kirkens sociale arbejde. Han har befundet sig i krydsfeltet mellem folkekirken og Kirkens Korshær siden 1974. Fra 1987 til 2011 var han chef for Kirkens Korshær og korshærspræst ved Hellig Kors Kirke. Fra 2011 ulønnet hjælpepræst i Horserød Fængsel. Han er en engageret debattør og har bl.a. været medlem af Narkotikarådet og Rådet for socialt udsatte, ligesom han har undervist kommende præster og diakoner. Han har bl.a. udgivet ”Livskvalitet – en udfordring” og bidraget til en række undervisningsbøger, tidsskrifter og antologier. Bjarne Lenau Henriksen modtog Hjemløseprisen i 2010.

I slutningen af 1800-tallet blev dyrs rettigheder sat på dagsordenen flere steder i Danmark, og også videnskabens brug af forsøgsdyr blev taget op til diskussion. Camilla Eegholm, der var en af de mest markante fortalere for dyrerettigheder, fortæller i sit indlæg fra 1901 om dyreforsøgenes grusomheder og bakker sine argumenter op med udtalelser fra nogle af tidens fremtrædende videnskabsmænd, der også ønskede fokus på denne mørke afkrog af videnskaben.Camilla Mathilde Eegholm (1847-1905) var en dansk forfatter og kvinde- og dyrerettighedsforkæmper. Hun var med til at stifte foreningerne Dyrenes Beskyttelse og Svalen, som fokuserede på fugles rettigheder og havde både mænd og kvinder som medlemmer. Camilla Eegholm debuterede som skønlitterær forfatter i 1866 med romanen "Olga Lindal" og udgav sidenhen en lang række romaner og noveller.