Flygtninge og politisk asyl

Den 7. marts 1969 opfanger en dansk radarstation på Bornholm et signal. Et ukendt fly er på vej sydfra med kurs mod Bornholm. Det kommer fra Østtyskland - fjendeland. Alarmen går, og straks bliver to danske jagerpiloter sendt på vingerne for at indhente flyet, inden det når Bornholm.I dette afsnit af podcastserien 'Flugten over jerntæppet' skal du høre den utrolige historie om Gerhard Scharnetzkis faneflugt. Scharnetzki var officer i det østtyske flyvevåben, og en tro tjener mod styret i DDR. Men en række begivenheder får ham til at ændre sit syn på tilværelsen, og snart sidder han i en flyver på vej nordpå.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

Selvom der havde sænket sig et jerntæppe ned igennem Europa, så var der stadigvæk ét sted, hvor borgere fra øst og vest stadigvæk kunne færdes frit mellem hinanden: I Berlin. Og det hul udnyttede tusinder af mennesker fra Østblokken. Men i 1961 blev der sat en prop i hullet, da DDR byggede Berlinmuren, der i næsten 30 år stod som symbol på adskillelsen mellem øst og vest.I dette afsnit af podcastserien 'Flugten over jerntæppet' skal du høre om tilblivelsen af Berlinmuren der delte den tyske hovedstad i to, og splittede familier, venner og elskende ad. Og så skal du høre om den unge østberliner, Peter Fechter, der voksede op i det splittede Tyskland, og forsøgte at flygte over muren.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.

"Flugtrute Østersøen" er fortællingen om de tusinder af østtyskere, der forsøgte at undslippe diktaturet i DDR ved at flygte over havet. For mange blev danske kyster og danske søfolk deres redning, men endnu flere blev arresteret og idømt hårde fængselsstraffe bag Jerntæppet. Andre druknede undervejs, den sidste så sent som i 1989. Fortællingen om flugten over Østersøen er en stræk og bevægende beretning om kampen for frihed, men også et stykke verdenshistorie med Danmark i en central rolle.Bogen udkom første gang i 2012. Den fik flotte anmeldelser, var nomineret til Weekendavisens Litteraturpris og modtog prisen som Årets Historiske Bog. Siden har forfatteren fortsat sin omfattende research i Danmark, Sverige og Tyskland. Resultatet er denne nye og gennemreviderede udgivelse med hidtil ukendte flugtdramaer og perspektiver på Danmarks rolle under Den Kolde Krig.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til flere historiske bøger, blandt andre bestsellerne "Afhopperne" og "Skibet fra Helvede".

Uraauurtava tietoteos ihmisistä, joista tuli politiikan pelinappuloita.Suomesta luovutettiin ihmisiä Neuvostoliittoon vuodesta 1944 aina vuoteen 1981 asti. Luovutetuissa oli niin saksalaisia kuin venäläisiäkin sotavankeja, inkeriläisiä kuin vankikarkureitakin. Teos keskittyy luovutuksiin toisen maailmansodan jälkimainingeissa sekä kylmän sodan aikaan ja selvittää tapahtumien taustatekijöitä. Luovutuspolitiikka heijasteli muun muassa Suomen ja Neuvostoliiton välistä, muuttuvaa suhdetta sekä Suomen kokemaa kansainvälistä painostusta.Ansiokas tietokirja valottaa aiemmin katveeseen jääneitä tapahtumia Suomen historiassa. Yleistajuinen ja kiehtova teos perustuu laajaan lähdeaineistoon.Jussi Pekkarinen on ulkoasiainministeriön tutkija ja kirjailija.Juha Pohjonen on Suomen itsenäisyyden ajan poliittisen historian tutkija Itä-Suomen yliopistossa.

I december 1990 åbnede asylcentret i Valkeala i det sydlige Finland. Indkvarteringsstedet blev hurtigt fyldt op af asylansøgere, hovedsageligt somaliere, som var kommet til Finland via det tidligere Sovjet. Desværre var det ikke alle, der forstod at indordne sig under de finske love.Denne artikel beskriver, hvad der foregik i asylcenteret i Valkeala i 1993.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Den 11. september 1973 væltede det chilenske militær Salvador Allendes demokratisk valgte regering. Augusto Pinochets blodige diktatur tog over, og tusindvis af chilenere blev i den kommende tid dræbt eller måtte flygte i eksil. Heriblandt den 4-årige Paula Larrain og hendes familie, der i sommeren 1974 endte i Danmark."I morgen skal vi hjem" er Paula Larrains personlige historie. Om integration og konflikter, succes og sammenbrud, både indadtil og udadtil. Om længslen efter det land, man har forladt, og som aldrig vil være det samme at vende tilbage til. Og om at skulle finde sig til rette og gøre sig smertelige erfaringer i en ny verden, man aldrig vil passe helt ind i."... en personlige beretning om, hvor barsk en selv ret privilegeret flygtningetilværelse kan være ... Der er masser af vrede og passion – og en ærlighed, man må tage hatten af for, og som giver beretningen en gribende glød." - ALT For Damerne"... en beretning om at leve i eksil og om at finde sig til rette ... vedkommende og intenst fortalt." - Jydske VestkystenPaula Larrain (f. 1950) er en dansk-chilensk journalist og forfatter, der som fireårig flygtede fra Chile til Danmark sammen med sin familie. Hun blev uddannet ved Journalisthøjskolen i 1994 og har siden da blandt andet arbejdet som redaktionssekretær for Berlingske Søndag og som studievært på TV-avisen på DR1. Paula Larrain har et bredt litterært virke bag sig. Hun debuterede som forfatter i 2003 med selvbiografien "I morgen skal vi hjem. Mit liv som chilener i Danmark" og har efterfølgende skrevet romanen "Uden for citat", været medforfatter på flere bøger, skrevet klummer for Ekstra Bladet samt bloggen "Lige lovlig" for Journalisten.dk.

"Da jeg gennem mine sitrende nerver og den fremmedartede, fugtige luft så mandens Røde Kors-skilt, forsøgte jeg ikke at tænke, hvad jeg tænkte, men så smilede Juan Carlos skævt og afslørede, at han også syntes det: Skiltet med det røde kors midt på var et godt tegn. Ingen kommentarer. Hellere koncentrere sig om hvad der skete. Vi gik fra flyet til lufthavnsbygningen, forsigtige som trådte vi på æg, og en kæmpelussing ville falde på os alle, så snart et æg slog blot den mindste lille revne.""Brevet til Danmark" er en selvbiografisk roman om en ung chileners evindelige forsøg på at få bevist sin flygtningestatus for de danske myndigheder, så han kan få indrejsetilladelse til det land, der skal redde ham fra den fare, der truer ham i hans hjemland. Bogen tager os med igennem den tragikomiske bureaukratiske labyrint, man som flygtning skulle igennem i 1970’erne, hvis man ville redde sig i sikkerhed i et land som Danmark.Rubén Palma (f. 1954) er født i Santiago i Chile, men flygtede som 19-årig til Danmark efter det blodige militærkup i 1973. I Danmark havde han en lang række forskellige jobs, før han i 1986 vandt Politikens kronikkonkurrence med indlægget "Os og Vidunderet". Han blev bidt af at skrive og udgav romaner og noveller om livet som flygtning i Danmark. Rubén Palma har i en lang årrække arbejdet på asylcentret Sandholmlejren ved Dansk Røde Kors.

"På en idyllisk bondegård i et smilende östergötlandsk sommerlandskab nedskriver jeg disse erindringer fra den bevægede tid, da jeg beskæftigede mig med illegalt arbejde hjemme i Danmark.Det var spændende dage. Når vi lagde os til at sove om aftenen, var det altid med den tanke, at måske netop denne nat ville Gestapo komme for at hente mig, og når det bankede på døren ved nattetid, og jeg gik ned for at lukke op, var det en lige stor lettelse, hver gang det viste sig, at det var en patient og ikke gestapofolk, der trådte frem af mørket derude."Den danske læge Jørgen Gersfelt fortæller i 1945 om den nøglerolle, han spillede i jødernes flugt over Øresund under anden verdenskrig. Jørgen Gersfelts arbejde var lige så farligt, som det var vigtigt, og hans spændende og rørende beretning tager os med tilbage til en tid, hvor frygten for Gestapo blev besejret af viljen til at hjælpe mennesker i nød.Jørgen Gersfelt var dansk læge og modstandsmand. Under besættelsen var han med til at redde et stort antal danske jøder over Øresund til Sverige, da den tyske jødeforfølgelse satte ind i Danmark i 1943. Som læge tilså han flygtningene og bedøvede de små børn, så de forholdt sig i ro under den farlige overfart. I maj 1944 måtte Jørgen Gersfelt selv flygte til Sverige.

José er en colombiansk flygtning. Han bor i egen lejlighed, går i skole og har et job. Men det bedste af det hele er, at han har mødt Lisbeth.Endelig ser det ud til, at lykke igen er med ham. Men så en dag sker der noget."Min egen Lisbeth" er anden del af en serie på fire bøger, der tilsammen hedder "Over grænser". Bøgerne følger den unge colombianske flygtning Josés nye tilværelse i det fremmede Danmark. De er skrevet med stigende sværhedsgrad, så de skal helst læses i den rigtige rækkefølge.De fire bøger i "Over grænser" følger den unge colombianske flygtning Josés tilværelse i Danmark. De er skrevet med stigende sværhedsgrad, så de skal helst læses i rækkefølgen "Der kom et brev", "Min egen Lisbeth", "Et spørgsmål om ære" og "Det nye liv".Lise Høg er en dansk forfatter, underviser og læsepædagog. Hun har arbejdet med undervisning i dansk som fremmedsprog og har i den forbindelse skrevet flere bøger, der kan bruges i undervisning, og som hun ligeledes har indlæst som lydbøger.

José er en colombiansk flygtning. Han har boet på et asylcenter i Danmark, men er nu flyttet i sin egen lejlighed. Han har taget et avisjob, fordi han gerne vil ud og møde danskerne. Men en dag sker der noget.José hører mærkelige lyde fra lejligheden nedenunder. Han går derned..."Der kom et brev" er første del af en serie på fire bøger, der tilsammen hedder "Over grænser". Bøgerne følger den unge colombianske flygtning Josés nye tilværelse i det fremmede Danmark. De er skrevet med stigende sværhedsgrad, så de skal helst læses i den rigtige rækkefølge.Værter: Julie Giese & Frederik StrandTilrettelæggelse, produktion og musik: Frederik Strand og MoxStory Der er i podcasten anvendt citater fra:Uropatruljen, Slumstormerne (1971) (Slumstormerne)Det store stygge storkespringvand, Cæsar, (1965) (Trad./Thøger Olesen)Balladen om Provoknud, Gasolin (1972) (Jönsson - Beckerlee - M. Mogensen)De fire bøger i "Over grænser" følger den unge colombianske flygtning Josés tilværelse i Danmark. De er skrevet med stigende sværhedsgrad, så de skal helst læses i rækkefølgen "Der kom et brev", "Min egen Lisbeth", "Et spørgsmål om ære" og "Det nye liv".Lise Høg er en dansk forfatter, underviser og læsepædagog. Hun har arbejdet med undervisning i dansk som fremmedsprog og har i den forbindelse skrevet flere bøger, der kan bruges i undervisning, og som hun ligeledes har indlæst som lydbøger.

Hannah Arendt vidste, hvad det vil sige at flygte. I 1933 tog hun, som mange andre tyske jøder, flugten fra det nazistiske Tyskland gennem Europa og til New York. Her brugte hun resten af sit liv på at tænke og skrive – ikke mindst om flygtninge, statsløshed og rettigheder. I denne bog samles tre af Arendts vigtigste flygtningetekster.Hannah Arendts personlige fortælling om at være flygtning er så stærk, at den bliver tidsløs. Og hendes intellektuelle refleksioner over de statsløses udsathed i en verden, hvor retten til at have rettigheder ikke er knyttet til at være menneske, men til at være borger i en stat, er kun blevet mere relevante med vor tids flygtningekrise.
Forord af Thomas Gammeltoft-Hansen, research director på the Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law.


"I tre fantastiske tekster om flygtninge viser den tyskamerikanske filosof elementer af tankeverdenen i al dens operative kraft og bitterhed."♥♥♥♥♥♥ 
– Politiken★★★★★ – Kristeligt Dagblad

"Tankevækker. Hannah Arendts essays fra 1940'erne om flygtningeidentitet sætter nutiden i historisk perspektiv." – Weekendavisen"Den essaysamling, som Informations forlag har udgivet om det at være flygtning bør stå - og læses - på enhver samfundsfagslærers hylde" - Samfundsfagsnyt
Hannah Arendt (1906-1975) var politisk tænker. Hun blev født i Tyskland, døde i USA og skrev i mellemtiden bl.a. bøgerne Menneskets vilkår, Eichmann i Jerusalem og Om revolution.

De mænd, der deltog i Den danske Brigade i Sverige under Anden Verdenskrig var på én gang toptrænede soldater og flygtninge. "Flygtning og soldat" fortæller om de politiske og militære forudsætninger for Brigadens opståen samt organisationens udvikling helt frem til, at den efter befrielsen ikke længere var nødvendig og kunne opløses.Knud Jesper Vinggård Jespersen er en dansk historier og professor ved Syddansk Universitet, som har udgivet en lang række bøger om dansk historie. Han er blandt andet medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets historie og Videnskabernes Selskab. Knud J.V. Jespersen har modtaget en række hædersbevisninger, heriblandt udnævnelsen til Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

Redningen af de 7000 danske jøder i oktober 1943 er en enestående begivenhed i Holocausts tragiske historie. I "I Hitler-Tysklands skygge" giver otte besættelseshistorikere et omfattende og mangesidigt udsnit af den nyeste forskning om de danske myndigheder og jødernes situation i Danmark i årene op til og under redningsaktionen. Oktober 1943 er et lyst i mørket, men der lægges ikke skjul på, at også Danmark havde sin snert af antisemitisme og hårdhændet flygtningepolitik.Hans Sode-Madsen (f. 1942) var som cand.mag. i historie seniorforsker ved Rigsarkivet. Foruden flere bidrag om de danske jøder i Theresienstadt har han bl.a. skrevet artikler til Gads to besættelsestidsleksika, "Dansk besættelsestid 1940-1945" (2002) og "Hvem var hvem 1940-1945" (2005). For Folketingets Magtudredning bidrog han 2002 med "Farlig ungdom. Samfundet, ungdommen og Ungdomskommissionen 1945-70".

En fortælling om en jødisk dreng og hans familie i 1930'ernes Tyskland.H.K. Sandholdt blev født i 1903 og har siden sin debut med romanen "Trange tider" i 1935 udgivet en lang række bøger. Heraf har de fleste været børnebøger, og en del har beskæftiget sig med den tyske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig.

I bogens otte reportager giver Wallraff et rystende billede af et samfund, der mere og mere ligner den fagre, nye verden, Aldous Huxley beskriver i sin dystre fremtidsvision. Racisme, udbytning, medarbejdermobning og menneskeforagt viser sig at være en del af hverdagen for mange i et af verdens rigeste lande."... man må forklæde sig for at demaskere samfundet, må bedrage og forstille sig for at finde sandheden." Sådan siger Günter Wallraff i bogen På bunden, hvori han forklædt som tyrkisk gæstearbejder undersøger de forhold, man som fremmed arbejder og lever under i et rigt, vestligt land.Nu er Wallraff tilbage med nye afsløringer af virkeligheden for samfundets mest udsatte. Forklædt som somalisk krigsflygtning oplever han at blive udelukket og stigmatiseret, og som hjemløs tilbringer han vinterens koldeste nat på gaden. Han lader sig også udnytte af de slavelignende forhold i et bageri, der leverer brød til discountkæden Lidl, og tager del i den systematiserede svindel med salg af lottokuponer via telefonen.Günter Wallraff, årgang 1942, blev efter endt boghandleruddannelse tvangsrekrutteret til Den tyske Forbundshær. Efterfølgende arbejdede han i forskellige industrivirksomheder, og kunne på baggrund heraf offentliggøre reportagen Wir brauchen dich. Als Arbeiter in deutschen Industriebetrieben 1966.En særlig stor opmærksomhed fik han i 1977 med bogen Der Aufmacher. Der Mann, der bei BILD Hans Esser war (på dansk Afsløringen - Manden der var Hans Esser på BILD, Informations Forlag 1977), som afdækker tabloidavisen BILDs metoder, mens bogen Ganz unten fra 1985 (på dansk På bunden, Fremad, 1986), hvor Wallraff i rollen som gæstearbejderen Ali undersøgte forholdene for løsarbejdere på det tyske arbejdsmarked, viste sig at have stor politisk gennemslagskraft.

I besættelsen sidste måneder ankom hen ved 250.00 civile tyske flygtninge til Danmark. I løbet af sommeren 1945 stod det klart, at flygtningene -primært kvinder, børn og ældre mænd - ville forblive i landet på ubestemt tid. Flygtningelejrene var små lukkede samfund med institutioner, herunder et retsvæsen, der sikrede den enkelte mod uretmæssige overgreb og medvirkede til stabilitet i lejrene. Internt blev retsvæsnet varetaget af flygtningene selv og blev i lighed med det kulturelle oplysningsarbejde i lejrene et fundament i den demokratiske genopdragelse.

2. verdenskrig var en frygtelig tid for jøder som Hanne Kaufmann, der to gange måtte flygte fra nazisterne. Men som den unge pige fandt ud af, så er det ofte under de mørkeste tider af vores liv, at vi formår at vokse allermest som mennesker. "Mørketid – grotid" er Hanne Kaufmanns egne erindringer om krigen og den indflydelse, de forfærdelige hændelser havde på hendes liv.Hanne Kaufmann (1926-1997) blev født i Tyskland, men måtte i 1933 flygte fra nazisterne til Danmark på grund af sin jødiske afstamning. I 1943 undslap hun igen nazisterne og nåede denne gang til Sverige, hvor hun boede, indtil hun efter krigen kunne vende tilbage til Danmark, hvor hun opnåede statsborgerskab.nnHanne Kaufmann debuterede som forfatter med romanen "Min vilje ske" og nåede at udgive både romaner, noveller og erindringer inden sin død i Horsens i 1997.

I Karen Aabyes "Vi skal snart hjem" følger vi en gruppe unge danskere, som er flygtet til Sverige på grund af den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig. I ly af deres svenske eksil går de unge danskere og drømmer om det Danmark, der venter dem på den anden side af krigen. Spørgsmålet er blot, om drømmenene ender med at briste i realiteterne brutale lys. Romanen foregår både i Danmark, Sverige og Norge og skildrer ungdommens ukuelighed og jernhårde optimisme.Karen Aabye (1904-1982) var en dansk forfatter og journalist. Karen Aaby debuterede i 1939 med romanen "Der er langt til Paris". Sidenhen udgav hun en lang række bøger, hvoraf Martine-serien (1950-54) er en af de mest kendte

Elsa kom oprindeligt til Danmark som krigsflygtning i 1945 sammen med sin mor. Egentlig skulle hendes far følge trop, men han kom aldrig. Som 64-årige og et langt voksenliv i Danmark, beslutter Elsa sig for at tage tilbage til Letland, for at finde ud af, hvad der blev af hendes far. Men sandheden er både en lettelse og en byrde, og Elsa skal tage en vigtig del af hendes livsfortælling op til revision.Peder Hove (f. 1939) er en dansk forfatter, folkeskolelærer og jagerpilot. Peder Hove er vokset op på Boddum, der er en lille halvø i Limfjorden. Den tyske besættelse og særligt de mange overflyvninger over Boddum gjorde stærkt indtryk på Peder Hove. Disse indtryk har sammen med det Grundvigsk-inspirerede barndomshjem haft en betydelig indflydelse på Peder Hoves livsvalg og ikke mindst hans forfatterskab. Anden Verdenskrig og flyvning udgør således centrale temaer i flere af hans bøger.nPeder Hove modtog Thit Jensens Forfatterlegat i 1988. n

Bogens emne er uddannelse af indvandrerbørn, og den viser, at et ensidigt fokus på daginstitutioner og skoler eller på den sproglige side af børnenes udvikling giver et forvrænget billede af børnenes liv. Forfatterne ser på alle beslutninger om indvandrerbørnenes uddannelse som en del af den generelle politik vedrørende indvandrere, og den bygger ikke altid på det, som ifølge forskningen er det bedste for det enkelte indvandrerbarn.

Den polsk-jødiske Moses Butterbrot er kommet til Danmark sammen med frihedskæmperen Lech. Krigen og kampen for at undslippe de tyske nazister har skilt ham fra hans familie, og nu er han helt afhængig af, at venlige mennesker vil hjælpe ham. Han er nødt til at komme videre til Sverige, for i Danmark er der heller ikke sikkert. Det er hårdt at være på flugt, især når man hele tiden må sige farvel til de mennesker, man har knyttet sig til – men Moses har en stærk vilje og er meget modig, selvom han bare er 11 år gammel.Moses Butterbrots verdensteater er tredje del af fortællingen om den jødiske dreng Moses, der må flygte fra tyskerne under Anden Verdenskrig.Maria Helleberg er født i 1956 og har siden sin debut i 1986 udgivet mere end 80 bøger. Hun er mest kendt for sine romaner for voksne, men hun har også skrevet mange bøger for børn og unge. Hendes historier handler ofte om historiske begivenheder med enten virkelige eller opdigtede personer i hovedrollerne.