Social diskriminering og ligestilling

Pohjolan poliisi kertoo -sarja peilaa poliisin ja rikoksentekijoiden todellisuutta. Toimituksen tavoitteena on valittaa tosi kuva rikollisuudesta - seka vakavimpien ja luotaantyontavien rikosten etta tiettyjen vahapatoisempien tapahtumien, jotka muuten olisivat unohtuneet tilastoihin. Kuten aina, artikkelimme kertojina ovat kokeneet ja patevat poliisit ja lainvalvojat, jotka ovat useimmissa tapauksissa vaikuttaneet siihen, etta tapaukset on ratkaistu.Pohjolan poliisi kertoo -sarjassa poliisit kertovat itse huomiota herattavimmista, jarkyttavimmista ja vaikeimmista rikostapauksistaan.

Hannah Arendt vidste, hvad det vil sige at flygte. I 1933 tog hun, som mange andre tyske jøder, flugten fra det nazistiske Tyskland gennem Europa og til New York. Her brugte hun resten af sit liv på at tænke og skrive – ikke mindst om flygtninge, statsløshed og rettigheder. I denne bog samles tre af Arendts vigtigste flygtningetekster.Hannah Arendts personlige fortælling om at være flygtning er så stærk, at den bliver tidsløs. Og hendes intellektuelle refleksioner over de statsløses udsathed i en verden, hvor retten til at have rettigheder ikke er knyttet til at være menneske, men til at være borger i en stat, er kun blevet mere relevante med vor tids flygtningekrise.
Forord af Thomas Gammeltoft-Hansen, research director på the Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law.


"I tre fantastiske tekster om flygtninge viser den tyskamerikanske filosof elementer af tankeverdenen i al dens operative kraft og bitterhed."♥♥♥♥♥♥ 
– Politiken★★★★★ – Kristeligt Dagblad

"Tankevækker. Hannah Arendts essays fra 1940'erne om flygtningeidentitet sætter nutiden i historisk perspektiv." – Weekendavisen"Den essaysamling, som Informations forlag har udgivet om det at være flygtning bør stå - og læses - på enhver samfundsfagslærers hylde" - Samfundsfagsnyt
Hannah Arendt (1906-1975) var politisk tænker. Hun blev født i Tyskland, døde i USA og skrev i mellemtiden bl.a. bøgerne Menneskets vilkår, Eichmann i Jerusalem og Om revolution.

Setä Tuomon tupa on tarina keski-ikäisestä orjasta Tuomosta, jonka tämän isäntä, kentuckylainen maanviljelijä, aikoo myydä maksaakseen velkansa. Näin Tuomo joutuu eroon vaimostaan ja lapsestaan, kun hänet myydään orjamarkkinoilla ja lähetetään pois. Tuomo matkaa jokilautalla pitkin suurta Mississippi-jokea ja päätyy dramaattisen matkansa päätteeksi pahantahtoisen maanomistajan Simon Legreen palvelukseen. Tuomolle matkasta muodostuu sisäinen, hengellinen matka. Lukukokemuksena tarina on väistämättömän sydäntäsärkevä. Orjuuden epäinhimilliset julmuudet sekä mustien amerikkalaisten kauhistuttavat olot saivat Harriet Beecher Stowen kirjoittamaan ensimmäisen romaaninsa orjien elämästä 1800-luvun puolivälin Yhdysvalloissa. Kirjasta tuli suurmenestys erityisesti sen vahvan vapauden ja humaaniuden viestin vuoksi. Ilmestymisvuonnaan tarina julkaistiin jatkokertomuksena eräässä sanomalehdessä, minkä jälkeen teosta on painettu yli 300 000 kappaletta. Tultuaan tunnetuksi Pohjois-Amerikassa ja Iso-Britanniassa tarina on myöhemmin tavoittanut miljoonia ihmisiä ympäri maailman. Teoksen on nähty olleen merkittävä tekijä myös taistelussa orjuuden poistamiseksi.Harriet Beecher Stowe (1811–1896) oli kirjailija ja orjuuden vastustaja. Stowe oli lähtöisin tunnetusta, uskonnollisesta perheestä Connecticutista. Hän kirjoitti urallaan yli 30 teosta, joista tunnetuimmaksi nousi Setä Tuomon tupa. Jopa Yhdysvaltain silloinen presidentti Lincoln tokaisi tavattuaan Stowen: "Te siis olette se pieni nainen, joka kirjoitti tämän suuren sodan aiheuttaneen kirjan." Stowe kuoli sairastuttuaan dementiaan 85-vuotiaana Hartfordissa, Connecticutissa.

I kølvandet på udgivelsen af Mathilde Fibigers kontroversielle brevroman "Clara Raphael" i 1850 fulgte en livlig debat, der blev kendt som ’Clara Raphaelfejden’. Den blot 21-årige Mathilde Fibiger bidrog selv til fejden med dette forklarende skrift om kvindefrigørelsen: "En skitse efter det virkelige liv".Mathilde Fibiger (1830-1872) var en dansk forfatter og kvinderettighedsforkæmper. De feministiske holdninger, der kom til udtryk i hendes debutroman, "Clara Raphael, Tolv breve" (1850) skabte stort røre i det danske samfund. Bogen blev udsat for sønderlemmende kritik fra andre forfattere såvel som publikum generelt, hvorimod N. F. S. Grundtvig forsvarede den og kaldte den ægte dansk og ægte menneskelig. Som svar på den negative kritik udgav Mathilde Fibiger et forklarende skrift om kvindefrigørelse og en novelle, som viste de uretfærdige forskelle på de to køns vilkår.

Den stjålne vej er Anne Cathrine Riebnitzsky´s første roman om uafhængige kvinder, voldtægter og gidseltagninger under krigen i Afghanistan. Den stjålne vej omhandler de tre afghanske skæbner Malika, Khan og Javeed. Det er en historie om Malika, den stolte afghanske kvinde, der er forkæmper for kvinderettigheder, hemmelig lærerinde for de lokale kvinder og gift med en velstillet forretningsmand. Malika´s mand har netop fundet sin anden kone på kun 13 år. Malika øjner hendes og den misbrugte gadedreng Javeeds skæbne som en chance for at vise verden et eksempel på hvad der reelt foregår under krigen i Afghanistan.

Den store opdagelsesrejsende Peter Freuchen tager dig med på en rejse til en anden tid, et andet sted. Set med høvdingen Larions øjne får vi beretningen om striden i begyndelsen af 1800-tallet mellem den indfødte indianske befolkning i Alaska og de russiske og engelske pelshandlere. Freuchens store viden om emnet giver vægt og tyngde til dette evigt aktuelle imperialistiske emne. Peter Freuchen (1886-1957). Dansk forfatter og journalist. Skrev især om sine mange ekspeditioner som opdagelsesrejsende, blandt andet sammen med Knud Rasmussen, med hvem han i 1910 etablerede en udforskningsstation i Thule. Peter Freuchens ekspeditioner gik som oftest til de hårdføre og endnu uudforskede arktiske områder, men i 1935 besøgte han tillige Afrika. Hans forfatterskab er bredt og strækker sig fra rejseskildringer til romaner og selvbiografiske værker – gennemsyret af stor passion.

Pia og Marie har været veninder i mange år. De tager på telttur sammen og Pia forelsker sig i Hamid, som hun møder på stranden. Forelskelsen er ikke populær, hverken hos veninden eller Pias far. Der er alt for mange fordomme. Men der er et lille håb for de to unge.Målgruppe:Unge og voksne tosprogede, læsesvage børn og unge i folkeskolen samt voksne læsesvage.

Barbara Havers er taget på rekreation i Balford-le-Nez, en søvnig badeby på Sydenglands kyst. Da Haytham Querashi, et medlem af byens lille men hurtigt voksende pakistanske befolkning, bliver fundet død på stranden, vågner det lille samfund. Det viser sig hurtigt, at ikke ret meget er, som det syner på overfladen. Det bliver en af de hårdeste sager Havers har været på, for hun skal ikke kun undersøge en morders sind men også sag, som ligger foruroligende tæt på hendes eget hjerte. Mens spændingen og temperaturen i den hedebølge, som har ramt landet, stiger, må Havers tage kampen op med lokale politiske konflikter, betændte familieforhold og spændte racekonflikter. "Skinnet bedrager" har kommisær Lynleys assistent Barbara Havers i hovedrollen. Inspector Lynley-serien er den amerikanske krimistjerne Elisabeth Georges mest kendte bøger. Sammen med sin klodsede og irriterende, men glimtvis geniale assistent, Barbara Havers, opklarer den aristokratiske kriminalkommissær, Thomas Lynley, mordsager i London. De første 11 bind i serien blev filmatiseret af BBC i perioden 2001-2007.Elizabeth George (f. 1949) er en amerikansk krimiforfatter. De fleste af hendes romaner udspiller sig i Storbritannien, og hun er særlig kendt for krimiserien om Thomas Lynley og Barbara Havers fra Scotland Yard. George debuterede som forfatter i 1988 med "En fars begær", som indbragte hende en Agatha Award. Hendes bøger er oversat til flere sprog.