Medievidenskab

Kan du huske, hvornår du sidst mærkede dybfølt glæde – altså sådan helt ned i maven? Her i Norden er vi kendt for at være særligt lykkelige – men er glæde og lykke overhovedet det samme? Og hvor finder man egentlig glæden henne – er den noget, man kan lede efter? Der er mange spørgsmål at besvare, derfor zoomer Eurowoman sammen med dagens panel ind på ordet glæde og ser nærmere på, hvad der særligt kendetegner den nordiske glæde, og hvordan den lader sig afsmitte i vores modebillede og ikke mindst i måden, hvorpå vi lever vores dagligliv.Medvirkende: Anne Lose, Pernille Rosenkilde og Kristian Hindø-Lings Redaktør: Anne Lose, chefredaktør, EurowomanProduceret af Talk Town, Story House EgmontEn podcast med fokus på hvad der rører sig i kulturen, på designfronten og i modebilledet. Sammen med en række kloge kvinder og mænd åbner vi op for perspektivrige samtaler om nye tendenser og andet tidstypisk tankegods, der fylder i dit moderne kvindeliv.Medvirkende: Anne Lose, Pernille Rosenkilde og Kristian Hindø-Lings Redaktør: Anne Lose, chefredaktør, EurowomanProduceret af Talk Town, Story House EgmontAnne Lose er chefredaktør på magasinerne Eurowoman og RUM.Kristian Hindø-Lings er stylist, indkøber og fashion director.Pernille Rosenkilde er stylist, influencer og designer bag brandet Per and the Zoo.

Wie verändert das Web 2.0 unsere Gesellschaft und die Unternehmenskultur?In ihrem Bestseller „Wikinomics" analysieren Don Tapscott und Anthony D. Williams, wie die Zusammenarbeit von Millionen Usern an Projekten wie Foren, Wikis oder sozialen Medien funktioniert und welche Chancen sie bietet. Sie zeichnen das Bild einer Kultur der Kooperation und des geteilten Wissens, die die bisherigen Strukturen von Wirtschaft und Konsum entscheidend verändern kann. Für moderne Unternehmer, die die Zeichen der Zeit erkennen und das enorme Potenzial der Wikinomics entdecken und nutzen wollen, ist dieses Buch Pflicht!Don Tapscott (geboren 1947) ist Unternehmer, Autor und Wissenschaftler. Sein Forschungsschwerpunkt liegt auf dem Einfluss von Technik auf Unternehmen und die Gesellschaft. Zu diesem Thema hat er bereits mehrere Bücher verfasst. Anthony D. Williams (Jahrgang 1974) ist studierter Politikwissenschaftler und lehrte an der London School of Economics.

Det legendariske reklamebureau Sylvester Hvid & Co. blev grundlagt af entreprenør og cykelhandler Jens Sylvester Hvid i 1899, og siden da har det været toneangivende inden for den danske reklames udvikling.Allan Mylius Thomsen arbejdede selv som reklametegner for Sylvester Hvid & Co. i mange år, og i anledning af bureauets 100 års jubilæum i 1999 fortæller han dets spændende historie. Historien om Sylvester Hvid & Co. er samtidig historien om hele Danmarks kulturelle og industrielle udvikling i løbet af det 20. århundrede.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Unsere globalisierte und digitalisierte Welt mit ihren trüben Zukunftsaussichten verunsichert viele. Entsprechend übermächtig ist das Bedürfnis nach wegweisenden Informationen. Doch das Informationszeitalter für alle hat sich in ein Zeitalter der allgemeinen Verwirrung verwandelt. Der Wettbewerb der Ideen, den alle freiheitlichen Demokratien für ihre Weiterentwicklung brauchen, ist zum Marktplatz für die Verbreiter von Angst, Wut und Empörung geworden. Unsere Gehirne sind mit einer konstruktiven Verarbeitung der täglichen Flut von Botschaften völlig überfordert. Wir haben die Orientierung verloren.Der Hirnforscher Gerald Hüther und der Publizist Robert Burdy beschreiben die konkreten Erscheinungsformen, Ursachen und Auswirkungen dieser Überflutung. Sie belegen, wie wir durch emotional aufgeladene Botschaften manipuliert werden und welche Gefahren daraus für uns und unser Zusammenleben erwachsen. Ihr radikaler Lösungsvorschlag lautet: konsequente Rückbesinnung auf das, was wir für ein friedvolles und glückliches Leben brauchen und wie wir unser künftiges Zusammenleben gemeinsam gestalten wollen. Wer diesem inneren Kompass folgt, kann sich im Dschungel der ständig hereinprasselnden Informationen nicht mehr verirren.Gerald Hüther, Dr. rer. nat., Dr. med. habil., ist Neurobiologe und Verfasser zahlreicher Bücher. Wissenschaftlich beschäftigt er sich seit vielen Jahren mit dem Einfluss früher Erfahrungen auf die Hirnentwicklung, mit den Auswirkungen von Angst und Stress sowie der Bedeutung emotionaler Reaktionen. Er ist Gründer der »Akademie für Potentialentfaltung« und lebt in der Nähe von Göttingen.Robert Burdy ist Journalist. Als ARD-Korrespondent berichtete er in Tagesschau, Tagesthemen, Weltspiegel aus Afghanistan, Pakistan, Indien. Seit 2001 moderiert er die Nachrichtensendung mdr AKTUELL. Er ist als Executive Coach, Rhetorik- und Medientrainer tätig.

Powieść autora scenariusza do ikonicznego serialu „Czterdziestolatek"!,,Podglądanie na odległość" to suma subiektywnych spostrzeżeń wynikających z praktyki nabytej przez Toeplitza jako doświadczonego autora inscenizującego widowiska telewizyjne i wieloletniego recenzenta programów TV. Niniejszy zbiór luźno powiązanych ze sobą esejów ,,skłania jednak również do zastanowienia się nad tym, co właściwie w telewizji jako środku przekazu jest złe, a co jest dobre, co jest udane - i dlaczego - a co nie może liczyć na powodzenie artystyczne czy widowiskowe?" Krzysztof Teoplitz pokazuje czytelnikowi telewizję jako potężny czynnik kulturotwórczy w Polsce lat 70-tych. Dzięki niemu mamy okazję przyjrzeć się poszczególnym zjawiskom telewizyjnym z perspektywy doświadczonego, zawodowego krytyka rozmiłowanego w kulturze polskiej. To idealna książka dla każdego, kto szuka przyjemnej lektury, a zarazem rozrywki na najwyższym poziomie literatury popularnonaukowej. Krzysztof Teodor Toeplitz pseud. KAT, KTT, Krzysztof Deuter (ur. 28 stycznia 1933 r. w Otrębusach, zm. 30 marca 2010 r. w Warszawie) - pisarz, publicysta, działacz polityczny, autor scenariuszy filmowych i telewizyjnych (m.in. ,,Czterdziestolatka", ,,Sławy i chwały"). Pochodził z zasymilowanej rodziny żydowskiej. Ukończył historię sztuki na UW (1955). Zadebiutował w 1947 r. jako krytyk filmowy, był wykładowcą PWST w Warszawie i łódzkiej PWSFTviT, redagował ,,Szpilki", publikował w ,,Przeglądzie Kulturalnym", ,,Polityce, ,,Przeglądzie" i ,,Trybunie". Wydał ponad 30 książek, m.in. powieści "Gorący kartofel", "Zapiski ambasadora Nolandii" i szkice "Groch o ekran". W latach 1955-58 i 1981-87 był kierownikiem literackiego Zespołu Filmowego "Kadr", a w latach 1979-80 Zespołu Filmowego "Iluzjon". Laureat wielu nagród, m.in. Złotego Medalu "Zasłużony Kulturze Gloria Artis" (2009).

Diana mistede livet i en voldsom bilulykke i Paris natten til den 31. august 1997. Da den chokerende nyhed gik verden rundt, sørgede millioner af mennesker over tabet af Folkets Prinsesse, et ikon og en helt ekstraordinær kvinde, der havde formået at røre deres hjerter som ingen anden i det britiske kongehus.Forfatter Lone Theils var igennem seksten år korrespondent i London, og hun var på arbejde den dag, Diana døde. I denne bog fortæller hun om den karismatiske kvinde, der i en alder af kun tyve år blev gift ind i et af de mest traditionsbundne og lukkede kongehuse i verden. Et kongehus, som på mange måder blev en spændetrøje for Diana, indtil hun fandt modet til at gøre oprør.

Powieść autora scenariusza do ikonicznego serialu „Czterdziestolatek"!Jak na współczesny świat wpływają środki przekazu? Czy w zalewie medialnego szumu da się odnaleźć rzetelne informacje pozbawione perswazji i manipulacji? Zbiór szkiców ,,Dokąd prowadzą nas media" to udane połączenie ciekawej prezentacji historii mediów oraz inteligentnej polemiki z obiegowymi opiniami na temat konsekwencji wynalezienia druku, radia, telewizji i Internetu. Toeplitz z właściwą sobie błyskotliwą ironią i zamiłowaniem do stawiania kontrowersyjnych pytań, ukazuje przemiany kulturowe oraz obyczajowe, od zawsze powiązane ze środkami przekazu. Jeśli interesujesz się szeroko pojętym dziennikarstwem i chcesz wiedzieć, co mistrz felietonu Teoplitz sądził m.in. o wolności mediów, reklamach telewizyjnych i micie ,,globalnej wioski" oraz modnych dyskusjach w sieci, z niekłamaną przyjemnością zagłębisz się w lekturze tego opracowania z pogranicza kulturoznawstwa i nauk o literaturze.Krzysztof Teodor Toeplitz pseud. KAT, KTT, Krzysztof Deuter (ur. 28 stycznia 1933 r. w Otrębusach, zm. 30 marca 2010 r. w Warszawie) - pisarz, publicysta, działacz polityczny, autor scenariuszy filmowych i telewizyjnych (m.in. ,,Czterdziestolatka", ,,Sławy i chwały"). Pochodził z zasymilowanej rodziny żydowskiej. Ukończył historię sztuki na UW (1955). Zadebiutował w 1947 r. jako krytyk filmowy, był wykładowcą PWST w Warszawie i łódzkiej PWSFTviT, redagował ,,Szpilki", publikował w ,,Przeglądzie Kulturalnym", ,,Polityce, ,,Przeglądzie" i ,,Trybunie". Wydał ponad 30 książek, m.in. powieści "Gorący kartofel", "Zapiski ambasadora Nolandii" i szkice "Groch o ekran". W latach 1955-58 i 1981-87 był kierownikiem literackiego Zespołu Filmowego "Kadr", a w latach 1979-80 Zespołu Filmowego "Iluzjon". Laureat wielu nagród, m.in. Złotego Medalu "Zasłużony Kulturze Gloria Artis" (2009).

Powieść autora scenariusza do ikonicznego serialu „Czterdziestolatek"!Skąd się wzięła polska kultura masowa i jakie są jej główne atuty? Na czym polega fenomen dostępu do szybkiego przepływu informacji i łatwo przyswajalnej, taniej rozrywki? ,,Mieszkańcy masowej wyobraźni" to zbiór szkiców o społecznym oddziaływaniu środków masowego przekazu i popularności twórczości przeciwstawianej tej elitarnej, wysokoartystycznej. Toeplitz prezentuje różne aspekty kultury masowej ze szczególnym uwzględnieniem jej związków z socjalistycznym systemem społeczno-politycznym. Rozważania autora to ważny przyczynek do wciąż aktualnej dyskusji o upraszczaniu kultury w kontekście zmian historycznych, społecznych i ekonomicznych, zauważalnych na całym świecie. Szkice zainteresują każdego, kto zadaje sobie twórcze pytania o dominujący typ kultury nowoczesnej i ceni lekki styl pisania Toeplitza, obalającego mity na temat współczesnych środków masowego przekazu. Krzysztof Teodor Toeplitz pseud. KAT, KTT, Krzysztof Deuter (ur. 28 stycznia 1933 r. w Otrębusach, zm. 30 marca 2010 r. w Warszawie) - pisarz, publicysta, działacz polityczny, autor scenariuszy filmowych i telewizyjnych (m.in. ,,Czterdziestolatka", ,,Sławy i chwały"). Pochodził z zasymilowanej rodziny żydowskiej. Ukończył historię sztuki na UW (1955). Zadebiutował w 1947 r. jako krytyk filmowy, był wykładowcą PWST w Warszawie i łódzkiej PWSFTviT, redagował ,,Szpilki", publikował w ,,Przeglądzie Kulturalnym", ,,Polityce, ,,Przeglądzie" i ,,Trybunie". Wydał ponad 30 książek, m.in. powieści "Gorący kartofel", "Zapiski ambasadora Nolandii" i szkice "Groch o ekran". W latach 1955-58 i 1981-87 był kierownikiem literackiego Zespołu Filmowego "Kadr", a w latach 1979-80 Zespołu Filmowego "Iluzjon". Laureat wielu nagród, m.in. Złotego Medalu "Zasłużony Kulturze Gloria Artis" (2009).

Vad händer med de mänskliga relationerna när en större och större del av våra liv spenderas i den digitala världen? När de verkliga mötena blir allt färre förändras vårt sätt att förhålla oss till varandra. Positiva effekter, såsom ökad empati och djupare relationer, uteblir när vårt sociala umgänge inte längre innebär fysiska träffar. Vi är mer tillgängliga än någonsin - ändå förflyttas vi allt längre ifrån varandra. Hur balanserar man egentligen det digitala och det fysiska? Och hur vårdar man, på riktigt, en relation i de sociala mediernas tid? "Låt oss prata om att ses IRL" är en bok om samtidsmänniskans nya sociala utmaningar. Här finns tips och råd kring hur man blir bättre på att möta människor, vad som är ett bra samtal och hur man fördriver tiden utan att stirra på en skärm. Med hjälp av forskning och intervjuer söker författarna även svar på den allra viktigaste frågan: Varför behöver man egentligen ses IRL? Elin Liljero Eriksson och Linda Johansson är båda journalister och bosatta i Stockholm. Tillsammans har de skrivit boken "Låt oss prata om att ses IRL" om samtidsmänniskans sociala utmaningar i den digitala världen.

I midten af 1990’erne blomstrede rollespilskulturen virkelig op i Danmark. Primært drenge, men også en del piger, brugte flere timer om ugen på at leve sig ind i andre verdener, som de sammen byggede op og navigerede i. Anne Scott Sørensen beretter om de strømninger, der prægede det danske rollespilsmiljø i den spæde start, og giver sit bud på, hvad der dengang og endnu i dag er så tiltrækkende ved disse miljøer.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

I slutningen af 1990’erne begyndte der at komme fokus på sundhed i reklamebranchen, og sundhed blev brugt til at sælge produkter på samme måde, som skønhed, ungdom og succes længe havde gjort. Med udgangspunkt i tre konkrete reklameserier, nemlig Mejerierne i Danmarks "Det kræver sin mælk", Fiskebranchens "Fisk hver uge. Det er der ingen ben i" og Abba Seafoods "Havgufferne", kaster Anne Scott Sørensen lys over den nye strømning og det fokus på sundhed, som denne type reklame spillede på.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Con El legado de los monstruos Ignacio Padilla quiere pensar el poder de los miedos para proyectarse en imágenes.Analiza entonces los artefactos y maquinarias que caracterizan a esa producción de los temores en la mitología, la ficción literaria y otras representaciones sociales. De ahí surge la idea de un ´mercado pánico´ como lugar de cruce en una economía del miedo ("recurso escandalosamente renovable").Y se plantean las preguntas: ¿Por qué desde hace milenios consumimos tantos espantos reelaborados? ¿Qué motivaciones traen a nuestras vidas?Este audiolibro está narrado en español latinoIgnacio Padilla (Ciudad de México 1968 - Querétaro, 2016) fue un escritor de novelas, crónicas, cuentos y ensayos. Incursionó también en la literatura infantil. Ocupó los cargos de Director de la Biblioteca Vasconcelos, miembro de la Academia Mexicana de la Lengua y diplomático. Su obra, multipremiada, abarca títulos como Arte y olvido del terremoto, La catedral de los ahogados y La industria del fin del mundo, además de otros textos que giran alrededor de autores como Paul Bowles y Miguel de Cervantes.

Hvordan skaber man det gode interview? Hvordan finder man på de rigtige spørgsmål, der får folk til at snakke? Hvordan styrer man samtalen i den retning, man ønsker? Og hvordan bliver man bedre til at lytte?Jan Krag Jacobsen går i dybden med en række interviewteknikker, der kan få dig godt i gang, hvis du skal interviewe. Bogen handler især om medieinterviewet, men kan også bruges i forbindelse med for eksempel forskningsinterview og personaleinterview.Jan Krag Jacobsen (f. 1939) er uddannet kemiingeniør og cand.polyt. Han var i mange år ansat som lektor ved Kommunikationsuddannelsen på Roskilde Universitetscenter, hvor han blandt andet underviste i interviewteknik – et emne han har skrevet flere bøger om. Jan Krag Jacobsen har desuden været præsident for Det Danske Gastronomiske Akademi.

Med halvanden million overvågningskameraer i Danmark, teknologier som ansigtsgenkendelse og techgiganternes indflydelse er der ingen tvivl: Vi får mere og mere overvågning, og den bliver mere og mere sofistikeret. Spørgsmålet er ikke, om vi bliver overvåget, men hvilke konsekvenser det har.Debatten er ofte polariseret. Er overvågning godt eller dårligt? Er det et manipulerende Big Brother-samfund, eller er det den omsorgsfulde stat, der passer på sine borgere? Overvågning er begge dele – indimellem på samme tid.En mere nuanceret diskussion af overvågningssamfundet vil gøre os i stand til demokratisk at bestemme, i hvilken retning vores gennemdigitaliserede og –overvågede samfund skal udvikle sig. Kun på den måde kan vi tage ansvar for, hvad vi skal bruge overvågningen til.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Peter Lauritsen (f. 1969), cand.mag. i humanistisk datalogi og ph.d. i kommunikation. Professor MSO i overvågningsstudier ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.

I en tid med breaking news kan det undre, at vi samlet set bruger mindre tid på nyheder, end vi gjorde før i tiden. Og mens nyhedsmedierne kæmper om vores opmærksomhed, bliver den sociale ulighed i nyhedsbrug online større.Men nyheder kan stadig noget, som ikke meget andet kan. I denne bog giver professor Rasmus Kleis Nielsen et bud på, hvad det er, hvorfor det er udfordret, og hvordan nyhederne og deres rolle i vores samfund er ved at ændre sig radikalt.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Rasmus Kleis Nielsen (f. 1980) er direktør for Reuters Institute for the Study of Journalism. Han er også professor i Politisk Kommunikation ved University of Oxford.

"At interviewe. En bog om at spørge meningsfyldt" fra 1982 er en praktisk bog om interviewteknik, der giver gode råd til, hvordan man forbereder og gennemfører et interview. Bogen henvender sig især til dem, der ønsker at arbejde med interviews uden for de store, etablerede medier og til studerende og undervisere i uddannelsessystemet.Jan Krag Jacobsen (f. 1939) er uddannet kemiingeniør og cand.polyt. Han var i mange år ansat som lektor ved Kommunikationsuddannelsen på Roskilde Universitetscenter, hvor han blandt andet underviste i interviewteknik – et emne han har skrevet flere bøger om. Jan Krag Jacobsen har desuden været præsident for Det Danske Gastronomiske Akademi.

Hvis din nabo var en bil, hvordan ville du så karakterisere ham? Denne bog er en nyklassiker inden for teorien om livstilsanalyser og beskriver, hvordan vi orienterer os i verden gennem praksisser og overfladiske fænomener. Forfatteren Henrik Dahl (f. 1960) fremlægger og diskuterer brugen af den såkaldte Minerva-model, der fungerer som en fortolkende og forudsigende analysemodel inden for sociologien. Modellen bruges i dag af blandt andet marketingsinstitutter til at sige noget om, hvordan folk forbruger og gebærder sig ud fra karakteristika som påklædning, politiske tilhørsforhold og foretrukne transportform. "Hvis din nabo var en bil" henvender sig til alle, der interesserer sig for eller arbejder med marketing, sociologi og kultur- og forbrugsvaner. Henrik Dahl (f. 1960) er en dansk sociolog, livsstilsforsker og politiker. I perioden 1988-1990 var han ansat som medieforsker ved DR og har efterfølgende undervist på RUC og Copenhagen Business School. I offentligheden er Dahl særligt kendt som livsstilsekspert fra DR1-programmet "Kender du typen?" og som politiker i folketinget for Liberal Alliance siden 2015.

I artiklen "Den intime blog. Autenticitet, affekt og etik" beskæftiger Anne Scott Sørensen sig med den intime blog som fænomen samt den kontrakt, der opstår mellem læser og forfatter.Den intime blog tager typisk afsæt i det hverdagslige og trækker på en selvbiografisk litterær tradition. Der, hvor den intime blog afviger fra det traditionelle selvbiografiske, er det interaktive rum, som bloggen foregår i, og dens multimodale form.Med afsæt i teorier om digitale medier og performativitet undersøger Anne Scott Sørensen det affektives betydning for den intime blog samt de etiske spilleregler, der kendetegner bloggermiljøet.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

I artiklen "Om livet i al almindelighed. Den personlige blog mellem det private og det offentlige" undersøger Anne Scott Sørensen forskellige aspekter af bloggen som en del af det offentlige rum.Med udgangspunkt i en konkret debat om blogs og plagiat undersøger hun, om bloggen kan sammenlignes med andre former for publicering og dermed hører ind under ophavsretten.Denne debat rejser dels spørgsmålet om, hvordan bloggen som genre forholder sig til grænsen mellem det private og det offentlige og dels, hvorvidt blogdomæner er en del af offentligheden eller om det snarere udgør afgrænsede sociale fællesskaber, samt hvilke etiske spilleregler for kommunikation det medfører. Disse spørgsmål diskuterer Scott Sørensen ud fra deres principielle karakter i forhold til begreberne offentlighed og privatsfære.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Denne bog er baseret på tv-programmet "Reimer Bo møder ...", hvor Reimer Bo Christensen interviewede 23 kendte danskere, for i det 24. program selv at lade sig interviewe af Tommy Kenter. I "Samtaler" dykker han ned i nogle af de journalistiske og psykologiske overvejelser, han gjorde sig før, under og efter de mange interviews. Du kan blandt andet læse om mødet med Poul Nyrup Rasmussen, Bjarne Riis, Synnøve Søe, Hanne Boel og Ole Ernst.Reimer Bo Christensen (f. 1950) har været vært på blandt andet DR’s TV-Avisen og 21 Søndag samt på en lang række tv-programmer og talkshows. I dag arbejder han selvstændigt som journalist og rådgiver og er derudover formand for Publicistklubben.

Under en tolv år lång period är Bobbo Sundgren ett av Sveriges mest aktiva nättroll. Det börjar som ett politiskt debatterande men växer sig snart till något helt annat. Plötsligt trakasserar han kändisar och driver dem till vansinne, samtidigt som han tar sig allt djupare in i nättrollens mörka värld. När han till slut blir medlem i några av nätets mest ökända grupper påverkar det inte bara honom, utan även hans närmaste omgivning."Så blev jag ett av Sveriges värsta nättroll" är en berättelse om hot, skam och beroende. Det är också en intressant och upplysande redogörelse för hur trollandet på internet faktiskt går till - och hur det har makt att påverka hela världen.Bobbo Sundgren är en utbildad etnolog och copywriter. Under tolv års tid var han aktiv som nättroll och har skrivit om detta i boken "Så blev jag ett av Sveriges värsta nättroll".

"TV-valg & TV-vælger" undersøger det skiftende forhold mellem politikere og journalister fra dengang, hvor politikerne kunne tale direkte og uforstyrret til befolkningen, og op til den tid, hvor de kritiske og selvstændige journalister begyndte at udfordre politikerne med svære spørgsmål for åben skærm.Billy Adamsen undersøger, hvordan de forskellige typer valgudsendelser påvirker tv-seernes umiddelbare forståelse af politikernes budskab, og hvad der er mest effektivt for, at en politiker kan levere sit budskab til tv-seeren.Billy Adamsen (f. 1963) er en dansk forfatter, direktør og spindoktor. I 1996 blev han Danmarks første spindoktor, da statsminister Poul Nyrup Rasmussen ansatte ham som sin personlige rådgiver, og sidenhen har Billy Adamsen ligeledes været rådgiver for fagforbundene SiD og 3F samt den konservative økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen. Billy Adamsen har endvidere været direktør for ishockeyklubben Rødovre Mighty Bulls, været strategidirektør på kommunikationsbureauet Sylvester Hvid & Co., samt undervist på forskellige universiteter. Han er oprindeligt uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og massekommunikation og har en ph.d. i politisk kommunikation og ledelse. Han har skrevet en lang række bøger om politik, kommunikation og kultur.

Lige siden de første fjernsyn gjorde deres indtog i de danske dagligstuer, har tv’et været under skarp kritik fra medieforskere og pædagoger. Der har specielt været bekymring for, hvad det kan gøre ved børn og unge at se for meget tv, og da computeren kom til, blev bekymringen blot endnu større.I løbet af fem forelæsninger gør medieforsker Billy Adamsen op med de mange anklager, disse to apparater er blevet mødt med gennem tiden. Billy Adamsen mener faktisk, at tv’et og computeren kan gøre meget godt for børn og unge, hvis man bare går til det på den rigtige måde. Bogen henvender sig både til forældre og studerende på medieuddannelserne samt pædagoger og skolelærere.Billy Adamsen (f. 1963) er en dansk forfatter, direktør og spindoktor. I 1996 blev han Danmarks første spindoktor, da statsminister Poul Nyrup Rasmussen ansatte ham som sin personlige rådgiver, og sidenhen har Billy Adamsen ligeledes været rådgiver for fagforbundene SiD og 3F samt den konservative økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen. Billy Adamsen har endvidere været direktør for ishockeyklubben Rødovre Mighty Bulls, været strategidirektør på kommunikationsbureauet Sylvester Hvid & Co., samt undervist på forskellige universiteter. Han er oprindeligt uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og massekommunikation og har en ph.d. i politisk kommunikation og ledelse. Han har skrevet en lang række bøger om politik, kommunikation og kultur.

På natten mellem den 4. og den 5. maj 1945 indtog en håndfuld pressefolk fra modstandsbevægelsen nazisternes trykkeri "Fædrelandet" i Store Kongensgade i København. Mens nazistiske skytter i nabohusene protesterede højlydt, fortsatte det brave arbejde med at trykke den første udgave af dagbladet Information.Drivkraften bag det hele var Børge Outze, der havde været leder af det illegale nyhedsbureau Information under krigen, og som blev chefredaktør for dagbladet frem til sin død 35 år senere. Her fortæller han historien om, hvordan det hele begyndte for den legendariske avis.Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

Jonas Langvad Nilsson interviewer Casper Christensen.MÆND - DE BEDSTE PORTRÆTTER samler for første gang mere end 25 års portrætter fra magasinet til en bog, der ikke blot fortæller historien om forskellige kendte, danske mænd, men også viser et tværsnit af politik, sport og kultur i det moderne Danmark i samme periode. Hvert portræt bliver aktualiseret ved, at skribenten fortæller om, hvordan interviewet blev til, og hvordan det foregik.MÆND - DE BEDSTE PORTRÆTTER samler for første gang mere end 25 års portrætter fra magasinet til en bog, der ikke blot fortæller historien om forskellige kendte, danske mænd, men også viser et tværsnit af politik, sport og kultur i det moderne Danmark i samme periode. Hvert portræt bliver aktualiseret ved, at skribenten fortæller om, hvordan interviewet blev til, og hvordan det foregik.Bogens tekster er skrevet af freelance skribenter og journalister på Euroman.

Beretningen om hvordan danske journalister dækkede de gruopvækkende begivenheder der fandt sted under Hitlers regime fra 1933. Bogen undersøger, hvordan begivenheder som Hitlers magtovertagelse, De Olympiske Lege i Berlin og Krystalnatten videreformidles til de danske avislæsere. Sidste nyt fra Berlin præsenterer et vigtigt historisk vidnesbyrd, der viser, hvor svært det er at berette om store historiske begivenheder, mens de finder sted. Læseren får et indblik i journalisternes hverdag og arbejdsforhold, hvor det gjaldt om at holde gode miner til slet spil for overhovedet at få lov til at skrive noget som helst. I en evig slingren mellem Goebbels? propagandaministerium og von Ribbentrops udenrigsministerium forsøger de udsendte journalister alle at få deres del af sandheden. Lars-Martin Sørensen er ph.d. og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut. Han har tidligere skrevet Dansk film under nazismen, der afslørede den danske filmbranches samarbejde med Nazityskland.

"Allerede nu udgør arbejdstiden for et fuldtidsbeskæftiget menneske mindre end en fjerdedel af årets timer.Alt tyder på, at jobarbejdstiden hastigt vil blive en mindre og mindre del af den menneskelige tilværelse og at mange i fremtiden vil blive uden egentligt job.Dette sammen med fremmedgørelse, der let bliver en følge af den stærke teknologiske og informationsmæssige udvikling og underholdningsindustriens spekulation i egentiden, vil skabe nye menneskelige behov.""En anden virkelighed" beskriver den moderne verdens udfordringer på kultur- og fritidsområdet, som har så meget at sige for folkesjælen, samfundet og det enkelte menneskes livskvalitet. Med udgangspunkt i mange års erfaringer som højskoleforstander og fra den kommunale kultur- og fritidsadministration beskriver Johannes Stræde de mange udfordringer, det danske samfund står over for, når underholdningen truer med at udkonkurrere den egentlige kultur.Johannes Stræde (1920-2018) var en dansk forfatter, højskoleforstander og grundtvigianer. I løbet af sit liv arbejdede Johannes Stræde blandt andet som kommunalchef i den daværende Rosenholm Kommune på Djursland og som våbenmester. I løbet af sit liv udgav han et væld af bøger om billedkunst, lokalhistorie og kultur.

New Journalism, der opstod i 1960‘ernes USA, er et fænomen inden for journalistikken, der blander den klassiske journalistik med fiktionslitteraturens teknikker. I bogen "Journalistik og fiktion" gennemgår forfatter Jesper Klit genrens historie, teori og metode med udgangspunkt i et væld af eksempler på dens anvendelse på tryk og i radio og på TV.Jesper Klit (f. 1956) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Han har blandet andet haft jobs på Weekendavisen og TV2 og arbejder i dag som kommunikationsrådgiver.

Vil du vide, hvorfor du skal sige ja til vaccinationer, holde op med at tro på alternative behandlinger, der kan kurere hvad som helst, og sagtens kan droppe juicekuren, hvis du vil leve et langt og sundt liv? Så læs den danske læge og ph.d. Ida Donkins nye bog om at finde vej gennem sundhedsjunglen og overleve det næste sundhedsråd. I bogen får du fakta, der kan ruste dig i diskussionen om den nyeste mirakelkur - og værktøjer til at vurdere alternative behandlinger og tvivlsomme sundhedstips. Når vi danskere googler emner som sygdom og sundhed, er der nemlig stor risiko for at støde på halve sandheder, pseudovidenskab og manipulerede fakta fra firmaer med kommercielle interesser i dit helbred. Konsekvensen er uhensigtsmæssige valg af behandling og en livsstil, der kan være skadelig for vores helbred og i yderste konsekvens have døden til følge. Ida Donkin er ikke bare forsker og læge (på en fødeafdeling), hun er også mor til to små børn og kender til desperationen over, hvad man dog skal tro på i sundhedsdebatten. Og så er hun vært på podcastserien "Sundhedsjunglen".

På nettet får Magnus kontakt til en, der kalder sig "11. september". Personen vil gerne have Magnus med til et rollespil, som lyder spændende. Men da de møder hinanden i virkeligheden, går det op for Magnus, at "11. september" vil have ham til at skyde med en rigtig pistol. Det hele er lige lovligt farligt for Magnus, men hvordan kommer han ud af det igen?Magnus og Lasse er gode venner. Sammen bliver de rodet ind i det ene spændende mysterium efter det andet, og indimellem er det lige ved at gå galt. Bøgerne henvender sig til de 11-13-årige og er lette at læse.Jørn Jensen, født 1946, yderst produktiv og prisbelønnet børnebogsforfatter, uddannet guldsmed og lærer. I sin tid som skolelærer mødte Jørn Jensen mange børn med læsevanskeligheder og fandt, at der var mangel på læsemateriale til de små nye læsere, der kunne vække ægte læseglæde. Hans tanke var, at læseglæde og indlæring går hånd i hånd, og at kun den gode historie og appetitlige bog kan fange børnenes interesse, og derfor gik han selv i gang med at skrive. Han står nu bag flere hundrede letlæselige bøger til børn, hvoraf især genrer som mystik og gys skal fremhæves.