Medievidenskab

I kapitel 10 tilbringer Harry endnu engang en nat i en hospitalsseng, fordi han efter Glitterik Smørhårs mislykkede besværgelse på Quidditchbanen skal gengro alle knoglerne i sin arm. Dette projekt får den altid dygtige madam Pomfrey ansvar for, og derfor er dagens Lumos-afsnit dedikeret til hende og hendes hospitalsfløj.I afsnittet taler vi lidt om, hvilken rolle sygdom spiller i den magiske verden for på den måde at forstå, hvilke rammer Hogwarts sygeplejerske opererer under: Kan magikere f.eks. blive ramt af muggler-sygdomme, kan en muggler blive syg af magiske sygdomme - og hvad med fusere?Herefter koncentrerer vi os om madam Pomfrey og hendes hospitalsfløj, og vi stiller skarpt på hendes person, hendes rolle på skolen og hendes syn på eleverne.I Hedwigs hjørne diskuterer vi et spørgsmål fra Sigrid, som igangsætter en diskussion om et af de store husalfespørgsmål: Hvad afgør, hvornår en husalf er fri - og i forlængelse heraf: Er der problemer forbundet med at lade sin husalf stå for tøjvask og opvask?AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

I kapitel 12 møder vi verdens mest imponerende fugl, nemlig Dumbledores loyale kæledyr, Fawkes. Derfor taler vi i dette Lumos-afsnit om det fantastiske fjerklædte fabeldyr fønixen.I afsnittet taler vi først om fønixen som mytologisk væsen. Den har nemlig været kendt i både den klassiske mytologi og i kristendommen i flere tusinde år. Vi kommer blandt andet omkring fønixens sjældenhed, og det bliver tydeligt, at den er lidt mere sjælden end mange andre sjældne skabninger.Herefter giver vi velfortjent opmærksomhed til vores allesammens yndlingsfønix, Fawkes, og vi kortlægger i hvilke forbindelser, vi støder på ham i Harry Potter-serien, og hvilken betydning han har på disse tidspunkter.Endelig zoomer vi ind på Fawkes’ symbolske rolle i serien, og vi dykker blandt andet ned i hans tilknytning til Harry og Voldemort.I Hedwigs hjørne diskuterer vi en kommentar fra Sigrid, som har hørt vores samtaler om kapitel 9 i bog 2, og i den forbindelse har hun nogle interessante tilføjelser til vores snak om professor Binns og hans viden om Hemmelighedernes Kammer.AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

Modebranchen har altid været forbundet med en vis mystik. Det skyldes måske, at det kan være svært at blive en del af den, og at den har ry for både at være glamourøs, elitær og fyldt med benhård konkurrence. Uopnåeligheden er nok opstået, fordi der reelt set er få pladser og mange om buddet. I denne podcast fortæller chefredaktør Anne Lose, influencer Pernille Rosenkilde og tidligere digital moderedaktør Kristian Hindø-Lings om deres personlige og overraskende vej ind i modebranchen.Medvirkende: Anne Lose, Pernille Rosenkilde og Kristian Hindø-Lings Redaktør: Anne Lose, chefredaktør, EurowomanProduceret af Talk Town, Story House EgmonttEn podcast med fokus på hvad der rører sig i kulturen, på designfronten og i modebilledet. Sammen med en række kloge kvinder og mænd åbner vi op for perspektivrige samtaler om nye tendenser og andet tidstypisk tankegods, der fylder i dit moderne kvindeliv.Medvirkende: Anne Lose, Pernille Rosenkilde og Kristian Hindø-Lings Redaktør: Anne Lose, chefredaktør, EurowomanProduceret af Talk Town, Story House EgmontAnne Lose er chefredaktør på magasinerne Eurowoman og RUM.Kristian Hindø-Lings er stylist, indkøber og fashion director.Pernille Rosenkilde er stylist, influencer og designer bag brandet Per and the Zoo.

Det er tid til at forlade 10’erne og sikke et årti, der både bød på #oldcéline, statementmani og normcore. 10’erne gav os også Instagram, herunder Dietprada og satte ikke mindst øjenbryn og diversitet på dagsordenen. Vi tager en status på modeårtiet og ønsker et godt nytår. I panelet er Chefredaktør Anne Lose, Kommerciel Redaktør Pernille Rosenkilde og Digital Moderedaktør Kristian Hindø-Lings.Medvirkende: Anne Lose, Pernille Rosenkilde og Kristian Hindø-Lings Redaktør: Anne Lose, chefredaktør, EurowomanProduceret af Talk Town, Story House EgmonttEn podcast med fokus på hvad der rører sig i kulturen, på designfronten og i modebilledet. Sammen med en række kloge kvinder og mænd åbner vi op for perspektivrige samtaler om nye tendenser og andet tidstypisk tankegods, der fylder i dit moderne kvindeliv.Medvirkende: Anne Lose, Pernille Rosenkilde og Kristian Hindø-Lings Redaktør: Anne Lose, chefredaktør, EurowomanProduceret af Talk Town, Story House EgmontAnne Lose er chefredaktør på magasinerne Eurowoman og RUM.Kristian Hindø-Lings er stylist, indkøber og fashion director.Pernille Rosenkilde er stylist, influencer og designer bag brandet Per and the Zoo.

Den Københavnske modeuge er netop overstået og Eurowoman samler op og koger ned, så du er velinformeret om de vigtigste tendenser, de vildeste locations og den generelle temperatur på modeugen, der mere end nogensinde stod i bæredygtighedens tegn. Hvad var årets farve? Hvilken 80’er favorit skal findes frem? Og hvordan står det til med diversiteten? Lyt med, når Anne Lose, Pernille Rosenkilde og Kristian Hindø-Lings dykker ned.Medvirkende: Anne Lose, Pernille Rosenkilde og Kristian Hindø-Lings Redaktør: Anne Lose, chefredaktør, EurowomanProduceret af Talk Town, Story House EgmonttEn podcast med fokus på hvad der rører sig i kulturen, på designfronten og i modebilledet. Sammen med en række kloge kvinder og mænd åbner vi op for perspektivrige samtaler om nye tendenser og andet tidstypisk tankegods, der fylder i dit moderne kvindeliv.Medvirkende: Anne Lose, Pernille Rosenkilde og Kristian Hindø-Lings Redaktør: Anne Lose, chefredaktør, EurowomanProduceret af Talk Town, Story House EgmontAnne Lose er chefredaktør på magasinerne Eurowoman og RUM.Kristian Hindø-Lings er stylist, indkøber og fashion director.Pernille Rosenkilde er stylist, influencer og designer bag brandet Per and the Zoo.

Eurowoman guider dig igennem højdepunkterne fra Copenhagen Fashion Week - én af de bedste modeuger nogensinde, der blandt andet bød på diversitet, bæredygtighed og et cirkus uden lige.Medvirkende: Anne Lose, Pernille Rosenkilde og Kristian Hindø-Lings Redaktør: Anne Lose, chefredaktør, EurowomanProduceret af Talk Town, Story House EgmontEn podcast med fokus på hvad der rører sig i kulturen, på designfronten og i modebilledet. Sammen med en række kloge kvinder og mænd åbner vi op for perspektivrige samtaler om nye tendenser og andet tidstypisk tankegods, der fylder i dit moderne kvindeliv.Medvirkende: Anne Lose, Pernille Rosenkilde og Kristian Hindø-Lings Redaktør: Anne Lose, chefredaktør, EurowomanProduceret af Talk Town, Story House EgmontAnne Lose er chefredaktør på magasinerne Eurowoman og RUM.Kristian Hindø-Lings er stylist, indkøber og fashion director.Pernille Rosenkilde er stylist, influencer og designer bag brandet Per and the Zoo.

Wie verändert das Web 2.0 unsere Gesellschaft und die Unternehmenskultur?In ihrem Bestseller „Wikinomics" analysieren Don Tapscott und Anthony D. Williams, wie die Zusammenarbeit von Millionen Usern an Projekten wie Foren, Wikis oder sozialen Medien funktioniert und welche Chancen sie bietet. Sie zeichnen das Bild einer Kultur der Kooperation und des geteilten Wissens, die die bisherigen Strukturen von Wirtschaft und Konsum entscheidend verändern kann. Für moderne Unternehmer, die die Zeichen der Zeit erkennen und das enorme Potenzial der Wikinomics entdecken und nutzen wollen, ist dieses Buch Pflicht!Don Tapscott (geboren 1947) ist Unternehmer, Autor und Wissenschaftler. Sein Forschungsschwerpunkt liegt auf dem Einfluss von Technik auf Unternehmen und die Gesellschaft. Zu diesem Thema hat er bereits mehrere Bücher verfasst. Anthony D. Williams (Jahrgang 1974) ist studierter Politikwissenschaftler und lehrte an der London School of Economics.

Powieść autora scenariusza do ikonicznego serialu „Czterdziestolatek"!,,Podglądanie na odległość" to suma subiektywnych spostrzeżeń wynikających z praktyki nabytej przez Toeplitza jako doświadczonego autora inscenizującego widowiska telewizyjne i wieloletniego recenzenta programów TV. Niniejszy zbiór luźno powiązanych ze sobą esejów ,,skłania jednak również do zastanowienia się nad tym, co właściwie w telewizji jako środku przekazu jest złe, a co jest dobre, co jest udane - i dlaczego - a co nie może liczyć na powodzenie artystyczne czy widowiskowe?" Krzysztof Teoplitz pokazuje czytelnikowi telewizję jako potężny czynnik kulturotwórczy w Polsce lat 70-tych. Dzięki niemu mamy okazję przyjrzeć się poszczególnym zjawiskom telewizyjnym z perspektywy doświadczonego, zawodowego krytyka rozmiłowanego w kulturze polskiej. To idealna książka dla każdego, kto szuka przyjemnej lektury, a zarazem rozrywki na najwyższym poziomie literatury popularnonaukowej. Krzysztof Teodor Toeplitz pseud. KAT, KTT, Krzysztof Deuter (ur. 28 stycznia 1933 r. w Otrębusach, zm. 30 marca 2010 r. w Warszawie) - pisarz, publicysta, działacz polityczny, autor scenariuszy filmowych i telewizyjnych (m.in. ,,Czterdziestolatka", ,,Sławy i chwały"). Pochodził z zasymilowanej rodziny żydowskiej. Ukończył historię sztuki na UW (1955). Zadebiutował w 1947 r. jako krytyk filmowy, był wykładowcą PWST w Warszawie i łódzkiej PWSFTviT, redagował ,,Szpilki", publikował w ,,Przeglądzie Kulturalnym", ,,Polityce, ,,Przeglądzie" i ,,Trybunie". Wydał ponad 30 książek, m.in. powieści "Gorący kartofel", "Zapiski ambasadora Nolandii" i szkice "Groch o ekran". W latach 1955-58 i 1981-87 był kierownikiem literackiego Zespołu Filmowego "Kadr", a w latach 1979-80 Zespołu Filmowego "Iluzjon". Laureat wielu nagród, m.in. Złotego Medalu "Zasłużony Kulturze Gloria Artis" (2009).

Diana mistede livet i en voldsom bilulykke i Paris natten til den 31. august 1997. Da den chokerende nyhed gik verden rundt, sørgede millioner af mennesker over tabet af Folkets Prinsesse, et ikon og en helt ekstraordinær kvinde, der havde formået at røre deres hjerter som ingen anden i det britiske kongehus.Forfatter Lone Theils var igennem seksten år korrespondent i London, og hun var på arbejde den dag, Diana døde. I denne bog fortæller hun om den karismatiske kvinde, der i en alder af kun tyve år blev gift ind i et af de mest traditionsbundne og lukkede kongehuse i verden. Et kongehus, som på mange måder blev en spændetrøje for Diana, indtil hun fandt modet til at gøre oprør.

Powieść autora scenariusza do ikonicznego serialu „Czterdziestolatek"!Jak na współczesny świat wpływają środki przekazu? Czy w zalewie medialnego szumu da się odnaleźć rzetelne informacje pozbawione perswazji i manipulacji? Zbiór szkiców ,,Dokąd prowadzą nas media" to udane połączenie ciekawej prezentacji historii mediów oraz inteligentnej polemiki z obiegowymi opiniami na temat konsekwencji wynalezienia druku, radia, telewizji i Internetu. Toeplitz z właściwą sobie błyskotliwą ironią i zamiłowaniem do stawiania kontrowersyjnych pytań, ukazuje przemiany kulturowe oraz obyczajowe, od zawsze powiązane ze środkami przekazu. Jeśli interesujesz się szeroko pojętym dziennikarstwem i chcesz wiedzieć, co mistrz felietonu Teoplitz sądził m.in. o wolności mediów, reklamach telewizyjnych i micie ,,globalnej wioski" oraz modnych dyskusjach w sieci, z niekłamaną przyjemnością zagłębisz się w lekturze tego opracowania z pogranicza kulturoznawstwa i nauk o literaturze.Krzysztof Teodor Toeplitz pseud. KAT, KTT, Krzysztof Deuter (ur. 28 stycznia 1933 r. w Otrębusach, zm. 30 marca 2010 r. w Warszawie) - pisarz, publicysta, działacz polityczny, autor scenariuszy filmowych i telewizyjnych (m.in. ,,Czterdziestolatka", ,,Sławy i chwały"). Pochodził z zasymilowanej rodziny żydowskiej. Ukończył historię sztuki na UW (1955). Zadebiutował w 1947 r. jako krytyk filmowy, był wykładowcą PWST w Warszawie i łódzkiej PWSFTviT, redagował ,,Szpilki", publikował w ,,Przeglądzie Kulturalnym", ,,Polityce, ,,Przeglądzie" i ,,Trybunie". Wydał ponad 30 książek, m.in. powieści "Gorący kartofel", "Zapiski ambasadora Nolandii" i szkice "Groch o ekran". W latach 1955-58 i 1981-87 był kierownikiem literackiego Zespołu Filmowego "Kadr", a w latach 1979-80 Zespołu Filmowego "Iluzjon". Laureat wielu nagród, m.in. Złotego Medalu "Zasłużony Kulturze Gloria Artis" (2009).

Powieść autora scenariusza do ikonicznego serialu „Czterdziestolatek"!Skąd się wzięła polska kultura masowa i jakie są jej główne atuty? Na czym polega fenomen dostępu do szybkiego przepływu informacji i łatwo przyswajalnej, taniej rozrywki? ,,Mieszkańcy masowej wyobraźni" to zbiór szkiców o społecznym oddziaływaniu środków masowego przekazu i popularności twórczości przeciwstawianej tej elitarnej, wysokoartystycznej. Toeplitz prezentuje różne aspekty kultury masowej ze szczególnym uwzględnieniem jej związków z socjalistycznym systemem społeczno-politycznym. Rozważania autora to ważny przyczynek do wciąż aktualnej dyskusji o upraszczaniu kultury w kontekście zmian historycznych, społecznych i ekonomicznych, zauważalnych na całym świecie. Szkice zainteresują każdego, kto zadaje sobie twórcze pytania o dominujący typ kultury nowoczesnej i ceni lekki styl pisania Toeplitza, obalającego mity na temat współczesnych środków masowego przekazu. Krzysztof Teodor Toeplitz pseud. KAT, KTT, Krzysztof Deuter (ur. 28 stycznia 1933 r. w Otrębusach, zm. 30 marca 2010 r. w Warszawie) - pisarz, publicysta, działacz polityczny, autor scenariuszy filmowych i telewizyjnych (m.in. ,,Czterdziestolatka", ,,Sławy i chwały"). Pochodził z zasymilowanej rodziny żydowskiej. Ukończył historię sztuki na UW (1955). Zadebiutował w 1947 r. jako krytyk filmowy, był wykładowcą PWST w Warszawie i łódzkiej PWSFTviT, redagował ,,Szpilki", publikował w ,,Przeglądzie Kulturalnym", ,,Polityce, ,,Przeglądzie" i ,,Trybunie". Wydał ponad 30 książek, m.in. powieści "Gorący kartofel", "Zapiski ambasadora Nolandii" i szkice "Groch o ekran". W latach 1955-58 i 1981-87 był kierownikiem literackiego Zespołu Filmowego "Kadr", a w latach 1979-80 Zespołu Filmowego "Iluzjon". Laureat wielu nagród, m.in. Złotego Medalu "Zasłużony Kulturze Gloria Artis" (2009).

I midten af 1990’erne blomstrede rollespilskulturen virkelig op i Danmark. Primært drenge, men også en del piger, brugte flere timer om ugen på at leve sig ind i andre verdener, som de sammen byggede op og navigerede i. Anne Scott Sørensen beretter om de strømninger, der prægede det danske rollespilsmiljø i den spæde start, og giver sit bud på, hvad der dengang og endnu i dag er så tiltrækkende ved disse miljøer.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Hvordan skaber man det gode interview? Hvordan finder man på de rigtige spørgsmål, der får folk til at snakke? Hvordan styrer man samtalen i den retning, man ønsker? Og hvordan bliver man bedre til at lytte?Jan Krag Jacobsen går i dybden med en række interviewteknikker, der kan få dig godt i gang, hvis du skal interviewe. Bogen handler især om medieinterviewet, men kan også bruges i forbindelse med for eksempel forskningsinterview og personaleinterview.Jan Krag Jacobsen (f. 1939) er uddannet kemiingeniør og cand.polyt. Han var i mange år ansat som lektor ved Kommunikationsuddannelsen på Roskilde Universitetscenter, hvor han blandt andet underviste i interviewteknik – et emne han har skrevet flere bøger om. Jan Krag Jacobsen har desuden været præsident for Det Danske Gastronomiske Akademi.

I en tid med breaking news kan det undre, at vi samlet set bruger mindre tid på nyheder, end vi gjorde før i tiden. Og mens nyhedsmedierne kæmper om vores opmærksomhed, bliver den sociale ulighed i nyhedsbrug online større.Men nyheder kan stadig noget, som ikke meget andet kan. I denne bog giver professor Rasmus Kleis Nielsen et bud på, hvad det er, hvorfor det er udfordret, og hvordan nyhederne og deres rolle i vores samfund er ved at ændre sig radikalt.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Rasmus Kleis Nielsen (f. 1980) er direktør for Reuters Institute for the Study of Journalism. Han er også professor i Politisk Kommunikation ved University of Oxford.

"At interviewe. En bog om at spørge meningsfyldt" fra 1982 er en praktisk bog om interviewteknik, der giver gode råd til, hvordan man forbereder og gennemfører et interview. Bogen henvender sig især til dem, der ønsker at arbejde med interviews uden for de store, etablerede medier og til studerende og undervisere i uddannelsessystemet.Jan Krag Jacobsen (f. 1939) er uddannet kemiingeniør og cand.polyt. Han var i mange år ansat som lektor ved Kommunikationsuddannelsen på Roskilde Universitetscenter, hvor han blandt andet underviste i interviewteknik – et emne han har skrevet flere bøger om. Jan Krag Jacobsen har desuden været præsident for Det Danske Gastronomiske Akademi.

I artiklen "Om livet i al almindelighed. Den personlige blog mellem det private og det offentlige" undersøger Anne Scott Sørensen forskellige aspekter af bloggen som en del af det offentlige rum.Med udgangspunkt i en konkret debat om blogs og plagiat undersøger hun, om bloggen kan sammenlignes med andre former for publicering og dermed hører ind under ophavsretten.Denne debat rejser dels spørgsmålet om, hvordan bloggen som genre forholder sig til grænsen mellem det private og det offentlige og dels, hvorvidt blogdomæner er en del af offentligheden eller om det snarere udgør afgrænsede sociale fællesskaber, samt hvilke etiske spilleregler for kommunikation det medfører. Disse spørgsmål diskuterer Scott Sørensen ud fra deres principielle karakter i forhold til begreberne offentlighed og privatsfære.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Under en tolv år lång period är Bobbo Sundgren ett av Sveriges mest aktiva nättroll. Det börjar som ett politiskt debatterande men växer sig snart till något helt annat. Plötsligt trakasserar han kändisar och driver dem till vansinne, samtidigt som han tar sig allt djupare in i nättrollens mörka värld. När han till slut blir medlem i några av nätets mest ökända grupper påverkar det inte bara honom, utan även hans närmaste omgivning."Så blev jag ett av Sveriges värsta nättroll" är en berättelse om hot, skam och beroende. Det är också en intressant och upplysande redogörelse för hur trollandet på internet faktiskt går till - och hur det har makt att påverka hela världen.Bobbo Sundgren är en utbildad etnolog och copywriter. Under tolv års tid var han aktiv som nättroll och har skrivit om detta i boken "Så blev jag ett av Sveriges värsta nättroll".

Jonas Langvad Nilsson interviewer Casper Christensen.MÆND - DE BEDSTE PORTRÆTTER samler for første gang mere end 25 års portrætter fra magasinet til en bog, der ikke blot fortæller historien om forskellige kendte, danske mænd, men også viser et tværsnit af politik, sport og kultur i det moderne Danmark i samme periode. Hvert portræt bliver aktualiseret ved, at skribenten fortæller om, hvordan interviewet blev til, og hvordan det foregik.MÆND - DE BEDSTE PORTRÆTTER samler for første gang mere end 25 års portrætter fra magasinet til en bog, der ikke blot fortæller historien om forskellige kendte, danske mænd, men også viser et tværsnit af politik, sport og kultur i det moderne Danmark i samme periode. Hvert portræt bliver aktualiseret ved, at skribenten fortæller om, hvordan interviewet blev til, og hvordan det foregik.Bogens tekster er skrevet af freelance skribenter og journalister på Euroman.

Beretningen om hvordan danske journalister dækkede de gruopvækkende begivenheder der fandt sted under Hitlers regime fra 1933. Bogen undersøger, hvordan begivenheder som Hitlers magtovertagelse, De Olympiske Lege i Berlin og Krystalnatten videreformidles til de danske avislæsere. Sidste nyt fra Berlin præsenterer et vigtigt historisk vidnesbyrd, der viser, hvor svært det er at berette om store historiske begivenheder, mens de finder sted. Læseren får et indblik i journalisternes hverdag og arbejdsforhold, hvor det gjaldt om at holde gode miner til slet spil for overhovedet at få lov til at skrive noget som helst. I en evig slingren mellem Goebbels? propagandaministerium og von Ribbentrops udenrigsministerium forsøger de udsendte journalister alle at få deres del af sandheden. Lars-Martin Sørensen er ph.d. og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut. Han har tidligere skrevet Dansk film under nazismen, der afslørede den danske filmbranches samarbejde med Nazityskland.

New Journalism, der opstod i 1960‘ernes USA, er et fænomen inden for journalistikken, der blander den klassiske journalistik med fiktionslitteraturens teknikker. I bogen "Journalistik og fiktion" gennemgår forfatter Jesper Klit genrens historie, teori og metode med udgangspunkt i et væld af eksempler på dens anvendelse på tryk og i radio og på TV.Jesper Klit (f. 1956) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Han har blandet andet haft jobs på Weekendavisen og TV2 og arbejder i dag som kommunikationsrådgiver.

På nettet får Magnus kontakt til en, der kalder sig "11. september". Personen vil gerne have Magnus med til et rollespil, som lyder spændende. Men da de møder hinanden i virkeligheden, går det op for Magnus, at "11. september" vil have ham til at skyde med en rigtig pistol. Det hele er lige lovligt farligt for Magnus, men hvordan kommer han ud af det igen?Magnus og Lasse er gode venner. Sammen bliver de rodet ind i det ene spændende mysterium efter det andet, og indimellem er det lige ved at gå galt. Bøgerne henvender sig til de 11-13-årige og er lette at læse.Jørn Jensen, født 1946, yderst produktiv og prisbelønnet børnebogsforfatter, uddannet guldsmed og lærer. I sin tid som skolelærer mødte Jørn Jensen mange børn med læsevanskeligheder og fandt, at der var mangel på læsemateriale til de små nye læsere, der kunne vække ægte læseglæde. Hans tanke var, at læseglæde og indlæring går hånd i hånd, og at kun den gode historie og appetitlige bog kan fange børnenes interesse, og derfor gik han selv i gang med at skrive. Han står nu bag flere hundrede letlæselige bøger til børn, hvoraf især genrer som mystik og gys skal fremhæves.

I 1930’erne herskede der en mærkelig eklektisk stemning, hvor frygt for fremtiden, arbejdsløshed og spirende nazisme blandedes med den hastigt voksende underholdningsindustri med filmens såkaldte junglepiger og erotiske drømme. Kvinden kom i sin mere eller mindre påklædte form til at spille en endnu større rolle i mandeverdenen end før, i takt med at seksualmoralen udviklede sig og løsnede sit greb om fantasien.Den danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.

Kontroversiel, historisk bog kortlægger den danske filmbranches samarbejde med Nazi-Tyskland under Besættelsen. Hitler og arkitekterne bag Det Tredje Rige var i høj grad klar over filmmediets anvendelighed som propagandamaskine. Danmark havde hidtil været filmisk foregangsland under stumfilmsperioden, og tyskerne sørgede for at udnytte denne ekspertise til egen fordel. Det er en fortælling om, hvordan folk, også selvom de ikke var nazister, i realiteten gennemførte nazisternes ønsker. Det er ikke nogen sort-hvid fortælling, men en historie om gråzoner, opportunister, kollaboratører og store penge. Bogen er baseret på ny forskning og sprængfyldt med afsløringer af det mildest talt betændte samarbejde med Det Tredje Rige.E-bogen indeholder filmklip, der kan ses direkte i e-bogen i læsesystemer, der understøtter video og hvor visning af online indhold er tilladt. Bagerst i bogen findes desuden en liste over alle videoerne og links til YouTube.Lars-Martin Sørensen, ph.d., er forskningsleder ved Det Danske Filminstitut og er desuden ansvarshavende direktør for deres tidsskrift for filmforskning og filmkultur Kosmorama.