Samfundsvidenskabelig idéhistorie

Per Aage Brandts bog "Den talende krop" består af en lang række taler og tekster, der er opstået i forskellige sammenhænge. Til sammen undersøger de subjektets samfundsmæssighed ud fra et socialsemiotisk standpunkt. De beskriver vores måde at opfatte undertrykkelsen, frigørelsen, det politiske, bevidsthedsformerne og ikke mindst op selv.Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

I "Den nyere filosofis historie" foretager Harald Høffdings en omfattende gennemgang af filosofihistorien fra renæssancen til starten af det tyvende århundrede, hvor bogen er skrevet.Du kan blandt andet lære noget om René Descartes’ systemdannelser, John Lockes erfaringsfilosofi og Immanuel Kants etik og erkendelsesteori. Høffding introducerer også til romantikkens store tænkere Fichte, Hegel og Kierkegaard, til Darwins positivisme og de psykologiske problemstillinger, som optog filosofferne i slutningen af det nittende århundrede.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Elementer" består af en lang række foredrag, artikler og andre tekster fra professor i idehistorie Hans-Jørgen Schanz over en fireårig periode. De belyser på hver sin måde aspekter af og problemer inden for marxismen. Læses de i forlængelse af hinanden, viser de desuden en udvikling i forfatterens egne holdninger til de forskellige problemstillinger inden for marxismen og marxismekritikkens historie i sig selv.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

"Hvad betyder Det Moderne? Det er der skrevet vognlæs af bøger om, og mange har hævdet: Vi er Det Moderne. Jeg bruger ’modernitet’ i samfundsforskernes betydning: den proces der begynder sidst i 1600-tallet og tager fart sidst i 1800-tallet. Moderniseringen sker i samspil mellem økonomisk vækst, handel, ny videnskab og teknologi, nye ideer, og den består i delprocesserne industrialisering, urbanisering, sekularisering, individualisering og gradvis demokratisering. Jeg vil se på disse processers møde med dansk litteratur og kulturliv."Efter over 40 år som underviser og forsker på Københavns Universitet holdt Hans Hertel i 2008 en forelæsning, der i al beskedenhed skulle beskrive Det Moderne som begreb og kulturel periode i Danmark. Den er her udgivet som artikel, og den indkapsler på imponerende vis dette kæmpe emne på ganske få sider.Hans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

"Det har været min opgave i denne bog at påvise, hvilke de etiske grundtanker er, hvorfra de udspringer, og hvorledes de finder anvendelse i de vigtigste livsforhold. Praktisk erfaring og teoretisk forskning har stedse mere fæstnet den overbevisning hos mig, at de etiske principper – grundlaget og målestokken for alle domme om godt og ondt – har et udspring i selve menneskets natur og vilkår, uafhængigt af alle autoriteter. Denne overbevisning har jeg her søgt at begrunde og gennemføre."Harald Høffdings filosofi udpeger og reflekterer over en håndfuld elementære problemer, hvoraf det ene er vurderingsproblemet eller det såkaldte etisk-religiøse problem. Det etisk-religiøse problem optog Høffding gennem hele livet, og i dette hovedværk knyttes det til samtidens aktuelle forhold.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

I pamfletten "Det nittende århundredes visuelle kultur" fortæller professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet Martin Zerlang om sin forskning inden for den moderne kulturs historie. I teksten kommer han blandt andet ind på, hvordan store danske tænkere som Johan Ludvig Heiberg, Søren Kierkegaard og H.C. Andersen så på æstetik og beskuerens oplevelse af kunsten.Martin Zerlang (f. 1952) er en dansk forfatter og professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Han er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og forsker i dag i både litteratur og moderne kultur. Blandt Martin Zerlangs mange udgivelser kan nævnes "Underholdningens historie", "Bøndernes klassekamp i Danmark" og "Herman Bangs København".

Kunstner og modstandsmand Knud Pedersen undersøger forholdet mellem nazismen som politisk ideologi og futurismen som kunstnerisk retning. De to begreber flettes igen og igen sammen, og Knud Pedersen viser, hvordan futurismen har påvirket både nazismen og fascismen og forført nogle af de største kunstnere, forfattere og kulturpersonligheder i den første halvdel af 1900-tallet.Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskæmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nægtede at gøre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udførte så mange sabotageaktioner, men også fordi den inspirerede andre danskere til at gøre modstand. rnrnEfter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spændende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevægelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser under besættelsen, om kunst og Fluxus-bevægelsen.

Knud Pedersen er for mange lig med kunstbevægelsen Fluxus. Bevægelsen tog et længe tiltrængt opgør med den traditionelle kunst- og kulturopfattelse, hvilket hverken hujede de mere traditionelle kunstnere, kulturkritikere eller politikere. I "Kampen mod borgermusikken" sætter Knud Pedersen ord på mange af problemerne ved den klassiske kunstopfattelse. Han beskriver Fluxus-bevægelsens helte og dens fjender samt de mange begivenheder, der blev skelsættende for bevægelsen og dens projekt.Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskæmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nægtede at gøre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udførte så mange sabotageaktioner, men også fordi den inspirerede andre danskere til at gøre modstand.Efter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spændende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevægelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser under besættelsen, om kunst og Fluxus-bevægelsen.

"Ved indgangen til 90‘erne skete der noget underligt i kulturen og den intellektuelle offentlighed. Ateismen og den automatiske religionskritik, der i årevis havde lagt enhver tale om kristendom og religion, Gud og åndelighed, på is, tabte med ét terræn. Folk begyndte at udtale sig om metafysiske emner og komme med religiøse bekendelser, de ikke ville have vovet blot få år forinden – i hvert fald kun under meget private former ud på de små timer og selv da ikke uden først at slå syv kors for sig."Nils Gunder Hansen fortæller om, hvordan de intellektuelle miljøer oplevede en ny bølge af religiøsitet i miljøer, der ellers i årtier var præget af ateisme og afvisning af det spirituelle. Fænomenet er blevet kaldt religionens genkomst, den fjerne kirke og åndelighedens årti. Nils Gunder Hansen kalder det for genkristningen af de intellektuelle, og han forsøger her både at beskrive selve fænomenet og finde frem til årsagen til det.Nils Gunder Hansen (f. 1956) er en dansk forfatter. Han blev uddannet mag.art. i 1984 og blev sidenhen ansat på Københavns Universitets Institut for Litteraturvidenskab. Nils Gunder Hansen har blandt andet udgivet bøgerne "Etik i 90‘erne", "Den høviske kærlighed" og "En afgrund af tillid".

For 3000 år siden på en slagmark i det gamle Palæstina fældede en hyrdedreng en mægtig kriger med en sten og en slynge – og siden da har navnene David og Goliat været synonyme med kampe mellem underdogs og giganter. I DAVID & GOLIAT udfordrer Malcolm Gladwell den måde, hvorpå vi tænker på forhindringer og ulemper: Når vi bliver diskrimineret imod eller lever med handicaps, når vi mister en forælder eller går på en middelmådig skole.Gladwell begynder sin bog med den rigtige historie om, hvad der skete dengang for mange år siden mellem kæmpen og hyrdedrengen. Derfra udforsker DAVID & GOLIAT Nordirlands problemer, tankegangen hos kræftforskere og borgerrettighedsforkæmpere, dynamikken i velfungerende og kaotiske klasseværelser og meget mere – alt sammen for at vise, at meget af alt det, der er smukt og betydningsfuldt i verden, kommer af modgang og lidelse. DAVID & GOLIAT trækker på historie, videnskab, psykologi og fortællinger om bemærkelsesværdige skæbner samt på Malcolm Gladwells uforlignelige evne til at skabe sammenhænge, som vi andre overser.