Kulturstudier

"Moderne kunst er alt for ofte et spørgsmål om at tælle på fingre og tæer og stave sig frem til yderst elementære budskaber, hvor den ikke er ren formalisme. Det er ikke større enkelhed, umiddelbarhed og forståelighed, vi savner i kunsten i dag, men mere komplicerethed, flere forudsætninger, både hos kunstnere og kunstmodtagere, mindre ‘individualisme‘ og mere personlighed. Det er et af denne bogs hovedmotiver. Men hvis læseren får det indtryk, at den er rettet mod megen moderne kunst, en del samtidig litteratur og så godt som al kunstkritik ud fra go‘ gammeldags traditionalisme, snusfornuft eller ‘engagementskrav‘ – for siden at opdage, at bogens hovedanker er af en gangske anden natur, ja, så er det erklærede formål nået: at forvirre i håb om at forvirre frugtbart." Således starter Elsa Gress "Prometheus på flugt", en samling af essays om kunstens tilstand, og hvad der skal gøres ved den.

"Actionfilmen er øredøvende mandlig narcissisme. Men den er mere end underholdning for arbejderklassen. I Halvtredserne kaldte den franske filmkritiker André Bazin westernfilmen for "den amerikanske film par exellence". Han tænkte på western som mytologiske landskaber, hvori man fandt den amerikanske selvforståelse. I de sidste tredive år har actionfilmen været "den amerikanske film par exellence". Ligesom John Wayne beskyttede samfundet mod skurkene, frelser actionhelten os i dag fra "det onde". Og ligesom westernfilmen mytologiserede Amerika, mytologiserer actionfilmen i dag USA."Filmekspert og lektor ved Syddansk Universitet Rikke Schubert gennemgår actionfilmens udvikling fra begyndelsen af 1970’erne og frem til 2001.

"Fra dette vindue ser man ind i viseland og eventyrland, ind i fortiden og nutiden, dagen og natten og ind i landet hinsides sol og måne."Det er indsigt ind i selve livet og selvet, og det er udsigter ud af vinduet, der er temaer for de fire essays i Elsa Gress‘ "Udsigter og indsigter".

Bør anmeldere skydes? Er der tale om masseunderholdning eller religionserstatning? Det er blot et par af de spørgsmål, Elsa Gress stiller sig selv og sin læser i essaysamlingen "Nye strejftog". Med sin enorme erfaring som forfatter, kritiker, kulturformidler og menneske i det hele taget udfolder Elsa Gress sig bredt og dybsindigt om det litterære klima, massekulturen, kritikerens rolle og myndighedernes adfærd.

I "Reges Daniae" lader Palle Lauring danefæ i form af mønter og medaljer fortælle historien om de konger, der er skildret på dem.

Elsa Gress‘ essaysamling "Om kløfter" handler ikke bare om kløfterne mellem individer og temperamenter og filosofier. Den handler om kløfter mellem den gamle og den nye verden, Europa og Amerika, generationskløfter, kulturkløfter, kløfter mellem fortid og nutid, mellem den reaktionære og radikale tænkemåde.

"I pauserne" er en samling bestående af otte essays af forfatter og journalist Karl Bjarnhof. I de otte tekster spekulerer Bjarnhof over forskellige fænomener og behandler så forskelligartede emner som stilhed, tid og almindelige mennesker.

At støtte læsningen af dansk litteratur i skolerne ved at udvælge brudstykker af Georg Brandes’s forfatter- og værkpræsentationer i perioden 1869 til 1899: Det var formålet og baggrunden for udgivelsen af Georg Brandes’s KRITIKKER OG AFHANDLINGER, da Dansklærerforeningen tog initiativet til den i 1938. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Hellas er en samling af Georg Brandes’s foredrag om europæisk kulturhistories vugge: Grækenland. I en gennemgang af Antikkens store litteratur, tænkere og græsk kulturhistorie kommer Brandes rundt om Homer, Odysseen, Xenofon, Hellas før og nu og Grækenlands sammenbrud. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Litteraturforsker F.J. Billeskov Jansens litteraturhistoriske essays om en række af Europas mest betydningsfulde forfattere.Værket indeholder: Lærdom der lyser, Calderón: Livet er en drøm, Carl von Linné: Nemesis Divina, Friedrich Schlegel, Grundtvig og Kierkegaard, F.C. Sibbern: Meddelelser af Indholdet af et Skrift fra Aar 2135, Sjælens triumf, Fantasiens Janushoved: Den historiske roman og fremtidsvisionen, Når oldtid bliver til nutid, Angsten der helbreder: David Lodge og Kierkegaard som terapeut.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

På en af de indledende sider i bogen "Hvorfor er mænd så kedelige?" sammenligner Lotte Heise mænd med Skodaer: der kan muligvis gøres en del forbedringer, men det bliver bare aldrig en BMW. Således lægges stilen i en bog, der diskutere alt lige fra kærlighed til utopien selvrensende lokummer; alt sammen med manden i centrum af det hele! Der er under ingen omstændigheder tale om en sviner til det mandlige køn, men mere en "slags trøste-bog" til de utallige kvinder, der gang på gang får frosset ballerne når de sætter sig direkte på toilettet, når manden - igen! - har undladt at slå brættet ned. Med humor og genkendelige scenarier, bringes læseren ind i en bog, hvor mottoet er: "Mænd er ikke dummere end kvinder. Vi er bare lidt klogere en dem!"

"Kulturbilleder. Studier og strejftog" er samling af essays, artikler og rejseberetninger fra Brandes’s sidste leveår. Det udkom posthumt og indeholder teksterne "Om latteren", "Franske bøger", "En Napoleonide", "Italiensk og fremmed åndsliv", "Einstein", "Imperialisme" og "Bismarck". Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

"Liv og lærdom" er en litterær-faglig selvbiografi fortalt af den anerkendte litteraturforsker F.J. Billeskov Jansen. Værket er et af hans sene, opsamlende arbejder, hvori han formidler dele af dansk videnskabs historie og afslutter med en selvbiografisk professionel skildring.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

Brandes-arkivet på Det kongelige bibliotek blev grundlagt på Georg Brandes‘ 70 årsdag i 1912, da Brandes afleverede de første pakker med breve. Sidenhen forøgede både han og hans bror Edvard Brandes arkivet betydeligt med manuskripter og brevvekslinger med de vigtigste personligheder på deres tid. Brevene giver et enestående indblik i de kulturelle og intellektuelle strømninger i Europa i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.I otte bind skildres korrespondancer mellem Georg Brandes og store nordiske videnskabsmænd og forfattere som Hans Brøchner, Oskar Siesbye, Gabriel Sibbern og Carl Julius Salomonsen.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Brandes-arkivet på Det kongelige bibliotek blev grundlagt på Georg Brandes‘ 70 årsdag i 1912, da Brandes afleverede de første pakker med breve. Sidenhen forøgede både han og hans bror Edvard Brandes arkivet betydeligt med manuskripter og brevvekslinger med de vigtigste personligheder på deres tid. Brevene giver et enestående indblik i de kulturelle og intellektuelle strømninger i Europa i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.I otte bind skildres korrespondancer mellem Georg Brandes og store nordiske videnskabsmænd og forfattere som Hans Brøchner, Oskar Siesbye, Gabriel Sibbern og Carl Julius Salomonsen.

Brandes-arkivet på Det kongelige bibliotek blev grundlagt på Georg Brandes‘ 70 årsdag i 1912, da Brandes afleverede de første pakker med breve. Sidenhen forøgede både han og hans bror Edvard Brandes arkivet betydeligt med manuskripter og brevvekslinger med de vigtigste personligheder på deres tid. Brevene giver et enestående indblik i de kulturelle og intellektuelle strømninger i Europa i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.I otte bind skildres korrespondancer mellem Georg Brandes og store nordiske videnskabsmænd og forfattere som Hans Brøchner, Oskar Siesbye, Gabriel Sibbern og Carl Julius Salomonsen.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Tidlig dansk poesihistorie formidlet af F.J. Billeskov Jansen med udgangspunkt i hans opfattelse af poesien som selvstændig æstetisk disciplin. En litteraturopfattelse, der i sin tid var omstridt. Værket isolerer poesiens historie fra den almindelige litteratur-, idé- og kulturhistorie og underbetoner de traditionelle biografiske forklaringsmodeller til fordel for de genrehistoriske.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

Dansk poesihistorie formidlet af F.J. Billeskov Jansen med udgangspunkt i hans opfattelse af poesien som selvstændig æstetisk disciplin. En litteraturopfattelse, der i sin tid var omstridt. Værket isolerer generelt poesiens historie fra den almindelige litteratur-, idé- og kulturhistorie og underbetoner de traditionelle biografiske forklaringsmodeller til fordel for de genrehistoriske. Men her i bind 3 ses en begyndende opgivelse af det genrehistoriske kompositionsprincip i retning af en øget vægt på idéhistorie.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

Brandes-arkivet på Det kongelige bibliotek blev grundlagt på Georg Brandes‘ 70 årsdag i 1912, da Brandes afleverede de første pakker med breve. Sidenhen forøgede både han og hans bror Edvard Brandes arkivet betydeligt med manuskripter og brevvekslinger med de vigtigste personligheder på deres tid. Brevene giver et enestående indblik i de kulturelle og intellektuelle strømninger i Europa i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.I otte bind skildres korrespondancer mellem Georg Brandes og store nordiske videnskabsmænd og forfattere som Hans Brøchner, Oskar Siesbye, Gabriel Sibbern og Carl Julius Salomonsen.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

"Jeg anseer det for en Pligt og for en Ære at hylde de Principer, til hvilke jeg bekjender mig, Troen paa den frie Forsknings Ret og paa den frie Tankes endelige Seir", sagde Georg Brandes i Emigrantlitteraturen, første del af den banebrydende forelæsningsrække om det 19. århundredes litteratur. Hermed var Det moderne gennembruds projekt for alvor offentliggjort. I Emigrantlitteraturen giver Georg Brandes en gennemgang af en håndfuld bøger fra revolutionens og Napoleonstidens år. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Brandes-arkivet på Det kongelige bibliotek blev grundlagt på Georg Brandes‘ 70 årsdag i 1912, da Brandes afleverede de første pakker med breve. Sidenhen forøgede både han og hans bror Edvard Brandes arkivet betydeligt med manuskripter og brevvekslinger med de vigtigste personligheder på deres tid. Brevene giver et enestående indblik i de kulturelle og intellektuelle strømninger i Europa i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.I otte bind skildres korrespondancer mellem Georg Brandes og store nordiske videnskabsmænd og forfattere som Hans Brøchner, Oskar Siesbye, Gabriel Sibbern og Carl Julius Salomonsen.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Brandes-arkivet på Det kongelige bibliotek blev grundlagt på Georg Brandes‘ 70 årsdag i 1912, da Brandes afleverede de første pakker med breve. Sidenhen forøgede både han og hans bror Edvard Brandes arkivet betydeligt med manuskripter og brevvekslinger med de vigtigste personligheder på deres tid. Brevene giver et enestående indblik i de kulturelle og intellektuelle strømninger i Europa i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.I otte bind skildres korrespondancer mellem Georg Brandes og store nordiske videnskabsmænd og forfattere som Hans Brøchner, Oskar Siesbye, Gabriel Sibbern og Carl Julius Salomonsen.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Brandes-arkivet på Det kongelige bibliotek blev grundlagt på Georg Brandes‘ 70 årsdag i 1912, da Brandes afleverede de første pakker med breve. Sidenhen forøgede både han og hans bror Edvard Brandes arkivet betydeligt med manuskripter og brevvekslinger med de vigtigste personligheder på deres tid. Brevene giver et enestående indblik i de kulturelle og intellektuelle strømninger i Europa i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.I otte bind skildres korrespondancer mellem Georg Brandes og store nordiske videnskabsmænd og forfattere som Hans Brøchner, Oskar Siesbye, Gabriel Sibbern og Carl Julius Salomonsen.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

I "Poetik" fremlægger den anerkendte litteraturforsker F.J. Billeskov Jansen sit syn på poesien som æstetisk disciplin i sig selv og opstiller på dette grundlag en teori om digterværkets væsen og den æstetiske analyses principper. En original nyddannelse i samtidens opfattelse af litteraturen som biografisk forankret. I dette bind to fokuserer Billeskov Jansen i særlig grad på den æstetiske kritik.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

Dansk poesihistorie formidlet af F.J. Billeskov Jansen med udgangspunkt i hans opfattelse af poesien som selvstændig æstetisk disciplin. En litteraturopfattelse, der i sin tid var omstridt. Værket isolerer poesiens historie fra den almindelige litteratur-, idé- og kulturhistorie og underbetoner de traditionelle biografiske forklaringsmodeller til fordel for de genrehistoriske. Dette kommer til fuld udfoldelse her i bind 2, der fokuserer på det genrebevidste 1700-tal.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

I "Poetik" fremlægger den anerkendte litteraturforsker F.J. Billeskov Jansen sit syn på poesien som æstetisk disciplin i sig selv og opstiller på dette grundlag en teori om digterværkets væsen og den æstetiske analyses principper. En original nyddannelse i samtidens opfattelse af litteraturen som biografisk forankret.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

"Det gode venskab bygger ikke altid på ligestilling eller ligeværd, men snarere på en aldersforskel mellem en ældre – ofte faderlig – og en yngre, der sønligt tager imod. Hvad den ældre deler ud af erfaring til den yngre, får han tilbage i taknemmelig beundring. Denne form for venskab forudsætter en indre balance hos den ældre. Han må dele ud af sin erfaring uden smålig jalousi. Det kunne B.S. Ingemann, og derfor er hans venskab med H.C. Andersen et vigtigt kapitel i dansk litteraturhistorie".I denne bog har litteraten Niels Kofoed samlet dagbogsoptegnelser, selvbiografier, digterværker og mere end 300 breve, der allesammen dokumenterer og følger det særlige venskab mellem Andersen og Ingemann fra 1821 til 1862.

"Fugle og frøer: Afsnit og epistler" tilhører rækken af Elsa Gress’ debatskabende bøger om samfund, kunst og køn. Elsa Gress fremhævede rejsen til og i det fremmede som stedet, hvor middelmådighed og selvtilstrækkelighed viger til fordel for nysgerrighed og åbenhed. I denne essaysamling beskriver hun, hvorfor netop rejsen og mødet med andre er så nødvendig for udviklingen af ens personlighed.

SE OG HØR-SKANDALEN FRA A-Z er den saftige og spændende fortælling om den største medieskandale i Danmark nogensinde. Overvågning, sorte penge, afdækning af kendissers og royales indkøbsvaner, dramatiske anholdelser og afsløringer. Fortalt af en forfatter med adgang til både sigtede, politi, nøglejournalister, Se og Hør-ansatte og forlaget, der startede det hele. Læseren kommer helt tæt på sagens hovedpersoner og får et unikt og hidtil ufortalt indblik i det dramatiske spil bag kulisserne – og i iscenesættelsen af de avishistorier, der fik lavinen til at rulle. Bogen fortæller, hvad skandalen egentlig går ud på og giver det overblik, man lynhurtigt mistede, da afsløringerne væltede frem én efter én. Samtidig lægger SE OG HØR-SKANDALEN FRA A-Z nye afsløringer frem og rydder op i teorierne om, hvad den hemmelige kilde egentlig gjorde for at kunne udføre og skjule sin kreditkortspionage. Skandalen, der rystede Danmark, begrænser sig ikke til Se og Hør. Den sætter fokus på, at IT-sikkerheden i Danmark flere steder er hullet som en si.

Hvad sker der, når det moderne materialistiske menneske følelsesmæssigt møder og engageres i en helt fremmed musisk og naturhengiven livsstil? Novellesamlingen "Sagen Adam Smith" behandler på litterær vis naturen og de humanistiske idealer i forhold til materialisme og sjælelige råhed.