Kulturstudier

Bladtegneren Roald Als er glad for Italien. Og for italiensk rødvin. I samarbejde med vinhandler Carlo Merolli, der deler ud af sin mors opskrifter, dykker han ned i Støvlelandets mad-, vin- og kulturhistorie. "Vin og vrøvl" er for livsnydere og for alle, der elsker Italien.Roald Als (f. 1948) er en dansk forfatter og håndtegner, der er bedst kendt for sine satiriske tegninger i Politiken og Weekendavisen. Roald Als har ud over sine avistegninger illustreret bøger, og som forfatter har han udgivet flere satiriske værker. Han har vundet adskillige prestigiøse priser og legater for sit arbejde, blandt andet Alfred Schmidts Legat, Kulturministeriets Illustratorpris og Årets bladtegner.

Danmark er de tusind kirkers land. Sammenlignet med andre europæiske lande råder Danmark over en ganske enestående bestand af kirker. Ikke færre end ca. 2300, hvoraf omkring 1700 har rødder helt tilbage til middelalderen, da der rundt i landet blev rejst henved 2000 kirkebygninger.Hver enkelt kirke og også de få endnu tilbageværende klostre har deres egen spændende og ofte ret komplicerede bygningshistorie. Bygningernes indre er ikke mindre fascinerende, tværtimod, for her kan man, målt i europæisk målestok, adskillige steder finde en imponerende skat af kalkmalerier for slet ikke at tale om inventar, såsom århundredegamle altertavler, granitdøbefonte, prædikestole, kirkesølv og andet både kirke- og kulturhistorisk inventar af høj alder.Kulturhistorikeren Henning Dehn-Nielsens bog beskriver omkring 480 kirker og klostre over det ganske land – og det er ikke kun gamle bygningsværker, der behandles. Der er også medtaget et repræsentativt udvalg af helt nye kirker, ligesom der for de ældre kirkers vedkommende tillige er omtale af de seneste fornyelser med nyt inventar og ny kunstnerisk udsmykning.Den danske forfatter Henning Dehn-Nielsen (f. 1940) er uddannet cand.phil. fra Københavns Universitet, hvor han læste arkæologi og historie, og netop disse emner har været centrum for store dele af hans forfatterskab. Siden 1975 har Dehn-Nielsen udgivet mere end 50 faglitterære bøger inden for forskelligartede emner. Blandt andet kan fremhæves "Kirker og klostre i Danmark" (1995) og "H.C. Andersen besøg på danske slotte og herregårde" (2017).

"Kunsten og krigen" er en essaysamling, hvis emner spænder bredt fra skagensmalerne til tidsskriftet Heretica. Wivel skifter mellem debatterende indlæg, personlige erindringer og digte. Det spørgsmål, der primært ligger Wivel på sinde er forholdet mellem en etisk holdning og et kunstnerisk kvalitetsbegreb stillet over for efterkrigstidens værdisammenbrud og modernismens tilsyneladende mangel på ægthed.Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.n

"Detteher er fortsættelse på en bog, jeg udgav for tre år siden, som hed "Svampens Tid". Tilsammen er det mit bud på en genre, som man kunne kalde samtidskrønike.Det, jeg forsøger at påvise, er, at vi lever i en meget spændende og vigtig tid. Det er naturligvis en løs påstand, men det er osse en fornemmelse, der ikke er til at ryste af, og som jeg både kender fra mig selv og fra mange andre."De første tre år af 1970‘erne blev på mange måder skelsættende for det danske samfund såvel som for hele verden. Ebbe Kløvedal Reichs krønike fortæller blandt andet om forandringer og provokationer i menighedslivet, om omvæltninger på Christiansborg, om ligestilling og begreber som kollektivitet, sammentænkning og bevidstgørelse."Svampen og korset" er efterfølger til "Svampens tid", der fortæller om slutningen af 1960‘erne. "Du danske svamp" er sidste del af krøniken og fortæller om 1973 og 1974.Den danske forfatter og debattør Ebbe Kløvedal Reich (1940-2005) var aktiv inden for Vietnambevægelsen i 1960‘erne og var stor fortaler for frigivelsen af hash. Han boede en årrække i kollektivet Maos Lyst. I 1967-68 var han redaktør for tidsskriftet Politisk Revy. Kløvedal deltog aktivt i den offentlige debat og stillede blandt andet op til folketingsvalget i 1990. Ebbe Kløvedal modtog i 1978 De Gyldne Laurbær og i 2004 Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris.

I "Kina - den ideologiske stormangt" ser Ebbe Kløvedal Reich tilbage på Kinas enorme kulturarv, landets historie og politiske filosofi gennem årtusinder. Han lægger vægt på, at Kina er det land i verden, der i højeste grad er blevet regeret ud fra sit eget idegrundlag. Det er ud fra denne forudsætning, at han gengiver landets spændende historie.Den danske forfatter og debattør Ebbe Kløvedal Reich (1940-2005) var aktiv inden for Vietnambevægelsen i 1960‘erne og var stor fortaler for frigivelsen af hash. Han boede en årrække i kollektivet Maos Lyst. I 1967-68 var han redaktør for tidsskriftet Politisk Revy. Kløvedal deltog aktivt i den offentlige debat og stillede blandt andet op til folketingsvalget i 1990. Ebbe Kløvedal modtog i 1978 De Gyldne Laurbær og i 2004 Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris.

Mad er både et næringsmiddel og en nydelse for mange mennesker, men for endnu flere er mad også en belastning. En belastning, fordi mad i stigende grad forbindes med sygdom og sundhed.Når vi i dag taler om mad, drejer det sig ikke kun om at tilberede og spise den. Det drejer sig om, hvad vi spiser, hvordan det indvirker på kroppen, om overspisning eller selvvalgt sultning. Om følelser, erhvervsinteresser, politik, magt og meget andet.Birgit Petersson er speciallæge i psykiatri og lektor i medicinsk kvindeforskning ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Hun har i en mange år besvaret spørgsmål om kvinders sundhed i ALT for damerne og har desuden udgivet en lang række bøger om emnet."Hvis du er slank, er du sund. Forkert! Hvis du er overvægtig, risikerer du alskens sygdomme og en tidlig død. Forkert! Alt, hvad vi troede, vi vidste om fedt og sundhed, får en tur i vridemaskinen af Birgit Petersson." – ALT for damerne"Hverken en slankebog eller en kostvejledning. Den er derimod et indsigtsfuldt indlæg i ernæringsdebatten som helhed." – Politiken"En pæl gennem hele den standende offentlige ernæringsoplysning." – Ugebladet Søndag

Was ist eigentlich ein Bücherwurm? Gibt es ihn wirklich? Und wie sieht er aus? Hektor Haarkötter entdeckt Bücherwürmer ganz unterschiedlicher Art, tierische und menschliche. Denn auch der Bücherfreund entpuppt sich oft als Bücherwurm, der gierig und gefräßig alles Gedruckte verschlingt. Und so führt die Suche, die in der Zoologie beginnt, auch bald in die Kulturgeschichte zu den zahllosen Bibliomanen in Kunst und Literatur. Schließlich stellt sich die Frage nach der Zukunft, denn im Medienzeitalter residieren die legitimen Erben des guten alten Bücherwurms längst in Fernsehern und Computern. Überraschend, lehrreich, unterhaltsam!

Am Beginn der Moderne, mit dem Niedergang der Ewigkeitshoffnung, wird das Leben als bio-logisch begrenzter Zeitraum entdeckt. Es wird buchstäblich zur einzigen und letzten Gelegen-heit, zum Schauplatz der Anhäufung von Lebenskapital. Neben den Tod tritt ein beinah noch ärgerer Widersacher des Lebens: die Angst, etwas zu versäumen. Die Anstrengung des moder-nen Menschen hat seitdem drei Stoßrichtungen: Das Leben muss sicherer werden, es muss schneller werden und das Fremde muss getilgt werden. Marianne Gronemeyer erzählt in diesem Hörbuch fesselnd und kenntnisreich von dieser für unser Zeitalter ebenso charakteristischen wie fatalen Besessenheit: dem Wunsch, die begrenzte Lebenszeit möglichst optimal zu nutzen. Die große Presseresonanz, die ihr gleichnamiges Buch erfahren hat, zeigt, dass die Autorin mit ihrem Thema einen empfindlichen Nerv unserer Zeit getroffen hat.

Marcus Tullius Cicero ist eine der faszinierendsten Persönlichkeiten der späten römischen Republik. Wie kaum ein anderer verkörperte er die klassischen Ideale der altrömischen Tugenden – und geriet gerade deswegen in den Strudel der untergehenden republikanischen Ordnung. Die Idealvorstellungen des römischen Staates sah er gefährdet durch sozialrevolutionäre Politiker wie Catilina und wurde damit automatisch zum Gegenspieler Caesars. Als dieser ermordet wurde, jubelte er – und ahnte zu spät, dass er wieder auf der falschen Seite stand: Im Bürgerkrieg gegen die Caesarmörder wurde er eines der ersten Opfer der Proskriptionen. Klaus Bringmann erzählt jedoch nicht nur von Ciceros Verwicklungen in die Auseinandersetzungen seiner Zeit als Redner und Politiker, sondern stellt auch sein umfangreiches schriftliches Werk vor, das neben politischen Ideen auch seine privaten Eindrücke und Gedanken widerspiegelt und den Menschen Cicero erkennen hilft.

"So lasset uns guter Dinge sein, fressen und saufen, denn morgen sind wir tot", kann man schon in der Bibel lesen. Der Mensch hat es verstanden, Bedürfnisse wie Essen und Trinken aus dem Rahmen des Existenziellen herauszulösen und zu kultivieren. Das zeigt sich u. a. bei der Milch: Die erste Nahrung, das erste Getränk, mit dem der Mensch in Kontakt kommt, ist die Muttermilch. Dabei zeichnet sich der Mensch durch eine einzigartige Verhaltensweise vor den anderen Säugetieren aus: Er nimmt Milch selbst noch im Erwachsenenalter zu sich. Ebenso ungewöhnlich ist der Umgang mit einem anderen ›Lebenssaft‹: dem Wasser. Kein höheres Lebewesen kommt ohne Wasser aus, doch allein der Mensch veredelt oder ersetzt Wasser. Schon früh in der Menschheitsgeschichte wurde die berauschende Wirkung des Alkohols entdeckt und fester Bestandteil des gesellschaftlichen Lebens. Sein Konsum wurde sowohl in religiöse Zeremonien eingebunden als auch strengen sozialen Kontrollmechanismen unterworfen, denn schon der griechische Philosoph Platon wusste, "dass die Trunkenheit ein schädliches Ding für die Menschheit ist". Dass eine Kulturgeschichte der Getränke zentrale Bereiche der Gesellschaft, Wirtschaft und Politik berührt, illustrieren viele Beispiele von der Antike bis heute. Ebenso unterhaltsam wie facettenreich liest sich Daniel Furrers kleine Kulturgeschichte des Trinkens und Betrinkens.

Durch die Menschheitsgeschichte geht ein Gelächter. Auch in den finstersten Zeiten wurde gelacht: ein tröstendes Lachen, ein albernes Lachen, Lachen in Gemeinschaft oder alleine für sich, auch manchmal ein Lachen aus Verzweiflung. Wie haben sich Philosophie und Theologie zu diesem Urphänomen verhalten? Haben wir Erklärungen und Gründe für dieses Lachen? Von den antiken Denkern bis in die postpostmoderne Gegenwart reicht die spannende Erzählung dieses Hörbuches, in der große Denker sich mit einem Alltagsphänomen beschäftigen, das zu unserem Leben gehört. Ob Lachen unmoralisch oder gerade sehr moralisch ist, ob es uns vom Tier unterscheidet und welchen erkenntnistheoretischen oder gar metaphysischen Sinn es hat - all das erfahren wir in dieser kleinen Weltgeschichte des Lachens.

Kleidung trägt man auf dem Leib, Mode entsteht im Kopf. Die textilen Hüllen waren im Mittelalter willkommener Schutz vor Witterung und unerwünschten Blicken, ihre Bedeutung aber erschöpfte sich nicht im praktischen Nutzen. Jan Keupp erzählt in diesem Band ebenso aufschlussreiche wie spannende Kleidergeschichten aus dem Mittelalter: Welche Kleiderkonventionen es in der mittelalterlichen Gesellschaft gab. Was Kleider über ihren Träger verrieten: etwa über Alter, Stand, oder Profession. Aber auch Gesinnung und moralische Qualität glaubte man an Farbe, Schnitt und Verarbeitung ablesen zu können. Denn sich einkleiden hieß stets auch: sich als Person einordnen in ein Gefüge von Zeichen und Symbolen. Unzählige Geschichten des Mittelalters beschäftigen sich mit der Frage der angemessenen Gewandung. Sie künden von Skandalen und Innovationen, erzählen von sozialen Aufsteigern und Aussteigern. Denn gerade weil das Gewand die Blicke auf sich zog, wurde es zum Träger subtiler Botschaften.

"Parádeisos" – "Paradies" nannten die Griechen die Gartenanlagen der Perser: grüne Oasen mit Bäumen, Pflanzen aller Art und einem Gehege für zahme und wilde Tiere – oft mitten in der Wüste und Steppe gelegen. Noch heute liegt das "Paradies auf Erden" voll im Trend: ganz gleich ob Grünanlagen um Schlösser und Klöster, Erlebnisgärten, Erholungsoasen, aber auch Nutzgärten zum Anbau von Obst und Gemüse. Eben Rosen und Rüben – ganz so, wie es auch in der Antike gepflegt wurde, als Schöngeister und Praktiker ihren Boden bearbeiteten und das Schöne mit dem Nützlichen verbanden. Marion Giebel durchstreift die Gärten der Antike. Sie erzählt von Gärten und Pflanzen in der Mythologie, von orientalischen Gartenanlagen, von Gärten an Tempeln, von landwirtschaftlichen Nutzgärten und großer Gartenkunst im alten Rom. Es ist ein Buch voll wundersamer Geschichten wie die vom Zauber und der harten Arbeit in den Gärten der Odyssee, die von den Hängenden Gärten der Semiramis in Babylon, von einem Weinwunder, von Göttern und Philosophen.

Ob der Online-Händler ›Amazon‹ oder die Sportmarke ›Nike‹ – in unserem Alltag begegnen uns ständig Spuren der griechisch-römischen Mythologie. Doch wo liegt ihr Ursprung und um welche Geschichte geht es eigentlich genau? Philip Matyszak bringt dem Leser auf höchst unterhaltsame Weise die klassischen Mythen der Antike nahe. Er erzählt von den Abenteuern und Beziehungen der Götter, Halbgötter und Helden, denn das ist es, was die Mythen bis heute so lebendig macht: Es sind gewaltige Erzählungen, in denen es immer auch ›menschelt‹ – nicht umsonst greift die Psychologie gern auf das mythologische Repertoire zurück, wenn sie wie im Falle des Ödipus-Komplexes menschliche Beziehungen beschreiben. So erklärt der Band nicht nur die klassischen Mythen und wie die Griechen und Römer die Welt verstanden, sondern bietet auch originelle Einsichten in unsere gegenwärtige Gesellschaft. Kurze Beschreibungen der mythologischen Protagonisten verschaffen dem Leser zusätzlich einen schnellen Überblick.

Der findes mere end 300 ubeboede øer i Danmark, altså øer uden helårsbeboelse. På de fleste af øerne har der aldrig boet en sjæl, men tallet gemmer også på de øer, der engang har dannet ramme om små isolerede samfund og skæbner. I denne bog kommer du med på en opdagelsesrejse til 20 udvalgte danske øer, som engang har været beboede, men nu er forladte. Nogle af øerne har fået nye liv, fx som små ferieperler og isolerede naturreservater, mens andre ligger øde hen, forladte for altid. Via nedslagspunkter i både fortid og nutid bringer Christina Vorre dig tæt på de skæbner og hændelser, der har været med til at forme øernes historie - også lang tidefter de er blevet forladte. De 20 øer ligger fordelt i hele landet, i farvandene omkring Jylland, Fyn, Sjælland og Lolland-Falster, de fleste af dem bare en kort bådtur væk - som fx Slotø, Kyholm og Enehøje. Ved Slotø nær Nakskov lå de tre ØK-skibe Java, Falstria og Jutlandia opankret under 2. verdenskrig, fordi der var mangel på brændstof. 3. maj 1945 bliver skibene bombet af RAF, fordi piloterne i første omgang tror, at det er tyske skibe. Java synker, og de 2 andre skibe bliver beskadiget. Slotø rummer også ruinerne af Europas ældste orlogsværft, der blev opført af Kong Hans i 1509. På Kyholm ved Samsø ligger Danmarks ensomste kirkegård. Her var engang karantænestation, og under Englandskrigene var øen befæstet. I dag er der kun kirkegården tilbage, som blev lukket i 1859, hvor alle beboere forlod øen, og husene blev revet ned og sejlet bort. Da Peter Freuchen er 12 år, er han på ferie hos sin onkel og tante på en gård nær Nakskov. Sammen med en kammerat svømmer han de 2 kilometer over til øen Enehøje; men de bliver jaget bort af ejeren og må svømme tilbage til Lolland. Efter to polarekspeditioner vender han i 1926 tilbage til Lolland og køber Enehøje. På øens højeste punkt opfører han en portal af hvalkæber, og den gamle smedje indrettes til skriveværksted. I 1940 flygter Freuchen til Sverige og bosætter sig derefter i USA.

SØNDERJYLLANDS FREMTID er en samling af de kronikker, Willy-August Linnemann skrev til den danske dagspresse mellem 1954 og 1971. Fra stadig nye vinkler analyserer Linnemann i de i alt 17 kronikker sønderjyske problemer i lyset af samtidspolitikken og et voksende fælleseuropæisk marked.Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag.

I "Værdier i krise" diskuterer Grethe F. Rostbøll den europæiske arv som grundlag for vores værdiers fremtidige udvikling. Debatten om den kultur, moral og demokrati, de europæiske lande deler, er essentiel for at forstå, hvordan det europæiske fællesskab kan fungere i fremtiden.Grethe F. Rostbøll (f. 1941) er en dansk forfatter og politiker. Hun er uddannet i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om både Lord Byron og Karen Blixen samt bøger om børneopdragelse.

Et jeg uden kerne? Et jeg der skifter ham?I de første kunst- og modernisme-essays i "‘Nielsen‘ og den hvide verden" (1968) foregriber forfatteren og kulturkritikeren Hans-Jørgen Nielsen den senere postmodernisme med sit eget berømte begreb "attituderelativisme".Længe inden opkomsten af de sociale medier peger Nielsen menneskets kommunikation som en aktiv (med)spiller i identiteten: I stedet for at se et mennesket som født med en indre væsenskerne pegede han på verden som et åbent mulighedsfelt, hvor roller og værdier spilles af mennesket selv.Hans-Jørgen Nielsen (1941-1991) hørte som forfatter, kritiker og vidtfavnende kulturdebattør til de mest fremtrædende her i landet. Helt fra sin debut med gendigtninger af japanske haiku-digte i 1963, placerede han sig som repræsentant for en modernisme, som prioriterede selve det sproglige materiale over det fortællende og billeddannende. Mest kendt blev Nielsen dog for sin ‘attituderelativisme‘: Mennesket er ifølge Nielsen uden entydig identitet, men råder over mange sidestillede identiteter og roller, det gennemspiller i sit liv. Dette kommer tydeligt til udtryk i hans forfatterpersonaer og det brede forfatterskab, der råder over digte, essays og romaner.

Poul Henningsen var om nogen et multitalent, men noget, der uheldigvis ofte overses, er hans utallige dagbladsartikler og –kronikker. Gregers Dirckinck-Holmfeld har plukket godt 200 stykker ud af årene 1924-1926 og forsynet dem med kommentarer, så intet går tabt for den moderne læser. I løbet af de tre år fik Poul Henningsen vendt Danmark – og ikke mindst København – på hovedet adskillige gange, når han udbredte sig om alt fra kolonihaver, trafik og slagsmål på havnene til moden, kulturlivet og politik. "PH ved tasterne" er en underholdende kulturskat.Gregers Dirckinck-Holmfeld (f. 1932) er en dansk journalist og forfatter, der har været tv-vært på programmerne "Her er dit liv", "Kanal 22", Lørdagskanalen", "Dilemma" og "Hva mæ kulturen". Gregers Dirckinck-Holmfeld har i en lang årrække arbejdet som musikkritiker, kronikredaktør og kulturmedarbejde og står endvidere bag mange bøger om danmarkshistorien.

Den store opdagelsesrejsende Peter Freuchen tager dig med på en rejse til en anden tid, et andet sted. Set med høvdingen Larions øjne får vi beretningen om striden i begyndelsen af 1800-tallet mellem den indfødte indianske befolkning i Alaska og de russiske og engelske pelshandlere. Freuchens store viden om emnet giver vægt og tyngde til dette evigt aktuelle imperialistiske emne. Peter Freuchen (1886-1957). Dansk forfatter og journalist. Skrev især om sine mange ekspeditioner som opdagelsesrejsende, blandt andet sammen med Knud Rasmussen, med hvem han i 1910 etablerede en udforskningsstation i Thule. Peter Freuchens ekspeditioner gik som oftest til de hårdføre og endnu uudforskede arktiske områder, men i 1935 besøgte han tillige Afrika. Hans forfatterskab er bredt og strækker sig fra rejseskildringer til romaner og selvbiografiske værker – gennemsyret af stor passion.

"Kold, sød, stærk og brændende" af forfatter Hans Lyngby Jepsen er fortællingen om brændevinens udbredelse og historie i Norden.Brændevinen kom først til Europas nordlige egne i 1600-tallet og blev hurtigt udbredt. Sidenhen blev den sågar også en magtfaktor, der kunne bruges af magthaverne til at bestikke og styre folket – eller få folket til at styrte magthaverne, hvis denne brændende drik blev dem nægtet.Bogen følger tiden fra 1600-tallet og helt frem til det 20. århundrede.Læs også Hans Lyngby Jepsens bog "Brændevin, bjelsk og bitter", der giver tips til, hvordan man krydrer sin butiksindkøbte brændevin.Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Hans Lyngby Jepsen blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander. Han flyttede fra byen efter studentereksamen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. Hans Lyngby Jepsen debuterede i 1943 med en novelle i Politiken, i 1945 udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter.I perioden 1964-88 boede han på Sicilien. Øen, dens folk og landskaber blev en stor inspirationskilde for forfatteren, der med kærlig humor og den fremmedes distance skildrede dette særegne folkefærd. Efter 1988 boede Hans Lyngby Jepsen henholdsvis i København, på Frederiksberg og i Nordjylland.Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.

I "De farende folk" fortæller skuepiller og teaterhistoriker Robert Neiiendam historien om de danske provinsteatre fra 1790-1864. En historie, der byder på lige så meget drama bag scenen, som på den ...Robert Neiiendam (1880-1966) var en dansk skuespiller, teaterhistoriker og museumsleder. Robert Neiiendam skrev en lang række værker om dansk scenekunst og teaterhistorie. Blandt andet seksbindsværket "Det Kongelige Teaters historie 1875-90" (1921-30), "Episoder og personligheder fra teaterets verden" (1964), "Rivalinder - Johanne Luise Heiberg, Anna Nielsen" (1955), "Mennesker bag masker" (1931) og "De farende folk: Træk af dansk provinsteaters historie 1790-1864" (1944).

Med over 9000 ordsprog og talemåder er denne bog et skatkammer af visdom og humor. Fyldt med folkelig filosofi gennem fem årtusinder og fra 200 sprogområder verden over - fra oldindisk til nudansk, fra Grønland til New Zealand, fra Kina til USA. Bogen er ordnet alfabetisk efter det ord, der er kernen i ordsproget eller talemåden.

Warum sind gerade die Dänen eines der glücklichsten Völker der Welt? Menschen eines Landes, das fast neun Monate im Jahr keine Sonne sieht und in dem die Einkommenssteuer bei über 60 % liegt. Welche Werte und Einstellungen liegen dieser positiven Lebensauffassung zugrunde? Und: Was können wir von den glücklichen Dänen lernen? Witzig und kurzweilig, informativ und inspirierend berichtet Malene Rydahl vom dänischen Alltag und zeigt, wie das gesellschaftliche Leben in Dänemark funktioniert. Mit Tipps, Hinweisen und persönlichen Geschichten weist die Autorin zehn verschiedene Wege, glücklich zu sein – zumindest so glücklich wie die Dänen.Malene Rydahl, Dänin und Wahl-Pariserin. Nach 18 Jahren internationaler Tätigkeit in der Business-Welt arbeitet sie inzwischen als Autorin und Keynote speaker. 2012 gehörte sie zu den Top 24 Frauen es Jahres, nominiert vom französischen Magazin L'Express und 2014 war sie Sonderbotschafterin von Kopenhagen.»Ein wunderbares Buch, das viele erhellende Hinweise gibt für eine andere, bessere Vision eines glücklichen Lebens.« (Ein begeisterter französischer Leser)»Mir geht's gut, wenn es dir gut geht – das ist ein Glücksrezept der Dänen.« Malene Rydahl

Palle Lauring kommer omkring alt mellem himmel og jord i "Ordet, der blev borte" og de fem andre essays, som bogen rummer. Kvindesagens fødsel i 1850-1851, bogen under pres af de nye medier, vores kulturarvs skæbne, digterens liv uden for sine digte og andre lige så forskellige og lige så spændende emner diskuteres i de seks essays.Palle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

"De ensporede fatter ikke, at et menneske kan være mangfoldigt. De kalder os forvirrede. Vi kalder dem fattige. Der er ingen basis for samtale.""Liv lever også gennem en middelalder. Det er vores fremtids trøst.""Enhver ser sig selv som tilstrækkelig motivering for livets indførelse i universet."Sådan lyder nogle af Palle Laurings 200 aforismer – strøtanker om alverdens store og små ting, sandheder eller ordspil, tristhed eller optimisme, alt mellem himmel og jord.Palle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

Opbrud, nedbrud og opbygning: I "Billeder fra en verden i bevægelse" samler forfatteren Hans-Jørgen Nielsen en collage over sine politiske besyv fra 1968-80, en tid der var præget af ungdomsoprøret og store ideologiske omvæltninger og modsætninger.Forfatteren Hans-Jørgen Nielsen var kendt som en kamæleon og hans leg med skiftende forfatteridentiteter, sprog og genrer er karakteristisk for Nielsens digte og romaner. Som essayist var han derimod mere politisk og journalistisk undersøgende.Hans-Jørgen Nielsen (1941-1991) hørte som forfatter, kritiker og vidtfavnende kulturdebattør til de mest fremtrædende her i landet. Helt fra sin debut med gendigtninger af japanske haiku-digte i 1963, placerede han sig som repræsentant for en modernisme, som prioriterede selve det sproglige materiale over det fortællende og billeddannende. Mest kendt blev Nielsen dog for sin ‘attituderelativisme‘: Mennesket er ifølge Nielsen uden entydig identitet, men råder over mange sidestillede identiteter og roller, det gennemspiller i sit liv. Dette kommer tydeligt til udtryk i hans forfatterpersonaer og det brede forfatterskab, der råder over digte, essays og romaner.

I anledning af Det Kongelige Teaters 100 års fødselsdag i 1974 udgav Palle Lauring bogen "Ei blot til lyst: Det Kongelige Teater 1874-1974" som en hyldest til det legendariske teater. Bogen kigger endnu længere tilbage end Det Kongelige Teaters egen historie og ser også på hele scenekunstens udvikling gennem de sidste mange hundrede år, og hvordan publikum såvel som skuespillerne selv oplever et teaterstykke.Palle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

Das Buch befasst sich mit dem Leben und Wirken von Ibsen, dem bedeutendsten Dramatiker Norwegens.

"Gennem det sidste årti prædikede den intellektuelle caféhelt postmodernisme. I "Den fraktale boogie" prædiker han kaos- og katastrofeteori. Fraktaler og bifurkation. Gerne tilsat ind- og udfoldede ordner. Måske med en knivspids neurale netværk og ét skvæt Gaia-hypotese mellem espresso-slurkene"."Den fraktale boogie" er Hans-Jørgen Nielsen store essay om kulturdebatten fra 1980 til 1990. En kulturdebat, der udviklede sig under stærk indflydelse fra og på naturvidenskabens præmisser. I bogen præsenterer Nielsen debattens positioner og diskuterer med disse.Hans-Jørgen Nielsen (1941-1991) hørte som forfatter, kritiker og vidtfavnende kulturdebattør til de mest fremtrædende her i landet. Helt fra sin debut med gendigtninger af japanske haiku-digte i 1963, placerede han sig som repræsentant for en modernisme, som prioriterede selve det sproglige materiale over det fortællende og billeddannende. Mest kendt blev Nielsen dog for sin ‘attituderelativisme‘: Mennesket er ifølge Nielsen uden entydig identitet, men råder over mange sidestillede identiteter og roller, det gennemspiller i sit liv. Dette kommer tydeligt til udtryk i hans forfatterpersonaer og det brede forfatterskab, der råder over digte, essays og romaner.