Kulturstudier

Was ist eigentlich ein Bücherwurm? Gibt es ihn wirklich? Und wie sieht er aus? Hektor Haarkötter entdeckt Bücherwürmer ganz unterschiedlicher Art, tierische und menschliche. Denn auch der Bücherfreund entpuppt sich oft als Bücherwurm, der gierig und gefräßig alles Gedruckte verschlingt. Und so führt die Suche, die in der Zoologie beginnt, auch bald in die Kulturgeschichte zu den zahllosen Bibliomanen in Kunst und Literatur. Schließlich stellt sich die Frage nach der Zukunft, denn im Medienzeitalter residieren die legitimen Erben des guten alten Bücherwurms längst in Fernsehern und Computern. Überraschend, lehrreich, unterhaltsam!

Am Beginn der Moderne, mit dem Niedergang der Ewigkeitshoffnung, wird das Leben als bio-logisch begrenzter Zeitraum entdeckt. Es wird buchstäblich zur einzigen und letzten Gelegen-heit, zum Schauplatz der Anhäufung von Lebenskapital. Neben den Tod tritt ein beinah noch ärgerer Widersacher des Lebens: die Angst, etwas zu versäumen. Die Anstrengung des moder-nen Menschen hat seitdem drei Stoßrichtungen: Das Leben muss sicherer werden, es muss schneller werden und das Fremde muss getilgt werden. Marianne Gronemeyer erzählt in diesem Hörbuch fesselnd und kenntnisreich von dieser für unser Zeitalter ebenso charakteristischen wie fatalen Besessenheit: dem Wunsch, die begrenzte Lebenszeit möglichst optimal zu nutzen. Die große Presseresonanz, die ihr gleichnamiges Buch erfahren hat, zeigt, dass die Autorin mit ihrem Thema einen empfindlichen Nerv unserer Zeit getroffen hat.

Marcus Tullius Cicero ist eine der faszinierendsten Persönlichkeiten der späten römischen Republik. Wie kaum ein anderer verkörperte er die klassischen Ideale der altrömischen Tugenden – und geriet gerade deswegen in den Strudel der untergehenden republikanischen Ordnung. Die Idealvorstellungen des römischen Staates sah er gefährdet durch sozialrevolutionäre Politiker wie Catilina und wurde damit automatisch zum Gegenspieler Caesars. Als dieser ermordet wurde, jubelte er – und ahnte zu spät, dass er wieder auf der falschen Seite stand: Im Bürgerkrieg gegen die Caesarmörder wurde er eines der ersten Opfer der Proskriptionen. Klaus Bringmann erzählt jedoch nicht nur von Ciceros Verwicklungen in die Auseinandersetzungen seiner Zeit als Redner und Politiker, sondern stellt auch sein umfangreiches schriftliches Werk vor, das neben politischen Ideen auch seine privaten Eindrücke und Gedanken widerspiegelt und den Menschen Cicero erkennen hilft.

"So lasset uns guter Dinge sein, fressen und saufen, denn morgen sind wir tot", kann man schon in der Bibel lesen. Der Mensch hat es verstanden, Bedürfnisse wie Essen und Trinken aus dem Rahmen des Existenziellen herauszulösen und zu kultivieren. Das zeigt sich u. a. bei der Milch: Die erste Nahrung, das erste Getränk, mit dem der Mensch in Kontakt kommt, ist die Muttermilch. Dabei zeichnet sich der Mensch durch eine einzigartige Verhaltensweise vor den anderen Säugetieren aus: Er nimmt Milch selbst noch im Erwachsenenalter zu sich. Ebenso ungewöhnlich ist der Umgang mit einem anderen ›Lebenssaft‹: dem Wasser. Kein höheres Lebewesen kommt ohne Wasser aus, doch allein der Mensch veredelt oder ersetzt Wasser. Schon früh in der Menschheitsgeschichte wurde die berauschende Wirkung des Alkohols entdeckt und fester Bestandteil des gesellschaftlichen Lebens. Sein Konsum wurde sowohl in religiöse Zeremonien eingebunden als auch strengen sozialen Kontrollmechanismen unterworfen, denn schon der griechische Philosoph Platon wusste, "dass die Trunkenheit ein schädliches Ding für die Menschheit ist". Dass eine Kulturgeschichte der Getränke zentrale Bereiche der Gesellschaft, Wirtschaft und Politik berührt, illustrieren viele Beispiele von der Antike bis heute. Ebenso unterhaltsam wie facettenreich liest sich Daniel Furrers kleine Kulturgeschichte des Trinkens und Betrinkens.

Durch die Menschheitsgeschichte geht ein Gelächter. Auch in den finstersten Zeiten wurde gelacht: ein tröstendes Lachen, ein albernes Lachen, Lachen in Gemeinschaft oder alleine für sich, auch manchmal ein Lachen aus Verzweiflung. Wie haben sich Philosophie und Theologie zu diesem Urphänomen verhalten? Haben wir Erklärungen und Gründe für dieses Lachen? Von den antiken Denkern bis in die postpostmoderne Gegenwart reicht die spannende Erzählung dieses Hörbuches, in der große Denker sich mit einem Alltagsphänomen beschäftigen, das zu unserem Leben gehört. Ob Lachen unmoralisch oder gerade sehr moralisch ist, ob es uns vom Tier unterscheidet und welchen erkenntnistheoretischen oder gar metaphysischen Sinn es hat - all das erfahren wir in dieser kleinen Weltgeschichte des Lachens.

Kleidung trägt man auf dem Leib, Mode entsteht im Kopf. Die textilen Hüllen waren im Mittelalter willkommener Schutz vor Witterung und unerwünschten Blicken, ihre Bedeutung aber erschöpfte sich nicht im praktischen Nutzen. Jan Keupp erzählt in diesem Band ebenso aufschlussreiche wie spannende Kleidergeschichten aus dem Mittelalter: Welche Kleiderkonventionen es in der mittelalterlichen Gesellschaft gab. Was Kleider über ihren Träger verrieten: etwa über Alter, Stand, oder Profession. Aber auch Gesinnung und moralische Qualität glaubte man an Farbe, Schnitt und Verarbeitung ablesen zu können. Denn sich einkleiden hieß stets auch: sich als Person einordnen in ein Gefüge von Zeichen und Symbolen. Unzählige Geschichten des Mittelalters beschäftigen sich mit der Frage der angemessenen Gewandung. Sie künden von Skandalen und Innovationen, erzählen von sozialen Aufsteigern und Aussteigern. Denn gerade weil das Gewand die Blicke auf sich zog, wurde es zum Träger subtiler Botschaften.

"Parádeisos" – "Paradies" nannten die Griechen die Gartenanlagen der Perser: grüne Oasen mit Bäumen, Pflanzen aller Art und einem Gehege für zahme und wilde Tiere – oft mitten in der Wüste und Steppe gelegen. Noch heute liegt das "Paradies auf Erden" voll im Trend: ganz gleich ob Grünanlagen um Schlösser und Klöster, Erlebnisgärten, Erholungsoasen, aber auch Nutzgärten zum Anbau von Obst und Gemüse. Eben Rosen und Rüben – ganz so, wie es auch in der Antike gepflegt wurde, als Schöngeister und Praktiker ihren Boden bearbeiteten und das Schöne mit dem Nützlichen verbanden. Marion Giebel durchstreift die Gärten der Antike. Sie erzählt von Gärten und Pflanzen in der Mythologie, von orientalischen Gartenanlagen, von Gärten an Tempeln, von landwirtschaftlichen Nutzgärten und großer Gartenkunst im alten Rom. Es ist ein Buch voll wundersamer Geschichten wie die vom Zauber und der harten Arbeit in den Gärten der Odyssee, die von den Hängenden Gärten der Semiramis in Babylon, von einem Weinwunder, von Göttern und Philosophen.

Der findes mere end 300 ubeboede øer i Danmark, altså øer uden helårsbeboelse. På de fleste af øerne har der aldrig boet en sjæl, men tallet gemmer også på de øer, der engang har dannet ramme om små isolerede samfund og skæbner. I denne bog kommer du med på en opdagelsesrejse til 20 udvalgte danske øer, som engang har været beboede, men nu er forladte. Nogle af øerne har fået nye liv, fx som små ferieperler og isolerede naturreservater, mens andre ligger øde hen, forladte for altid. Via nedslagspunkter i både fortid og nutid bringer Christina Vorre dig tæt på de skæbner og hændelser, der har været med til at forme øernes historie - også lang tidefter de er blevet forladte. De 20 øer ligger fordelt i hele landet, i farvandene omkring Jylland, Fyn, Sjælland og Lolland-Falster, de fleste af dem bare en kort bådtur væk - som fx Slotø, Kyholm og Enehøje. Ved Slotø nær Nakskov lå de tre ØK-skibe Java, Falstria og Jutlandia opankret under 2. verdenskrig, fordi der var mangel på brændstof. 3. maj 1945 bliver skibene bombet af RAF, fordi piloterne i første omgang tror, at det er tyske skibe. Java synker, og de 2 andre skibe bliver beskadiget. Slotø rummer også ruinerne af Europas ældste orlogsværft, der blev opført af Kong Hans i 1509. På Kyholm ved Samsø ligger Danmarks ensomste kirkegård. Her var engang karantænestation, og under Englandskrigene var øen befæstet. I dag er der kun kirkegården tilbage, som blev lukket i 1859, hvor alle beboere forlod øen, og husene blev revet ned og sejlet bort. Da Peter Freuchen er 12 år, er han på ferie hos sin onkel og tante på en gård nær Nakskov. Sammen med en kammerat svømmer han de 2 kilometer over til øen Enehøje; men de bliver jaget bort af ejeren og må svømme tilbage til Lolland. Efter to polarekspeditioner vender han i 1926 tilbage til Lolland og køber Enehøje. På øens højeste punkt opfører han en portal af hvalkæber, og den gamle smedje indrettes til skriveværksted. I 1940 flygter Freuchen til Sverige og bosætter sig derefter i USA.

SØNDERJYLLANDS FREMTID er en samling af de kronikker, Willy-August Linnemann skrev til den danske dagspresse mellem 1954 og 1971. Fra stadig nye vinkler analyserer Linnemann i de i alt 17 kronikker sønderjyske problemer i lyset af samtidspolitikken og et voksende fælleseuropæisk marked.Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag.

I "Værdier i krise" diskuterer Grethe F. Rostbøll den europæiske arv som grundlag for vores værdiers fremtidige udvikling. Debatten om den kultur, moral og demokrati, de europæiske lande deler, er essentiel for at forstå, hvordan det europæiske fællesskab kan fungere i fremtiden.Grethe F. Rostbøll (f. 1941) er en dansk forfatter og politiker. Hun er uddannet i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om både Lord Byron og Karen Blixen samt bøger om børneopdragelse.

Et jeg uden kerne? Et jeg der skifter ham?I de første kunst- og modernisme-essays i "‘Nielsen‘ og den hvide verden" (1968) foregriber forfatteren og kulturkritikeren Hans-Jørgen Nielsen den senere postmodernisme med sit eget berømte begreb "attituderelativisme".Længe inden opkomsten af de sociale medier peger Nielsen menneskets kommunikation som en aktiv (med)spiller i identiteten: I stedet for at se et mennesket som født med en indre væsenskerne pegede han på verden som et åbent mulighedsfelt, hvor roller og værdier spilles af mennesket selv.Hans-Jørgen Nielsen (1941-1991) hørte som forfatter, kritiker og vidtfavnende kulturdebattør til de mest fremtrædende her i landet. Helt fra sin debut med gendigtninger af japanske haiku-digte i 1963, placerede han sig som repræsentant for en modernisme, som prioriterede selve det sproglige materiale over det fortællende og billeddannende. Mest kendt blev Nielsen dog for sin ‘attituderelativisme‘: Mennesket er ifølge Nielsen uden entydig identitet, men råder over mange sidestillede identiteter og roller, det gennemspiller i sit liv. Dette kommer tydeligt til udtryk i hans forfatterpersonaer og det brede forfatterskab, der råder over digte, essays og romaner.

Poul Henningsen var om nogen et multitalent, men noget, der uheldigvis ofte overses, er hans utallige dagbladsartikler og –kronikker. Gregers Dirckinck-Holmfeld har plukket godt 200 stykker ud af årene 1924-1926 og forsynet dem med kommentarer, så intet går tabt for den moderne læser. I løbet af de tre år fik Poul Henningsen vendt Danmark – og ikke mindst København – på hovedet adskillige gange, når han udbredte sig om alt fra kolonihaver, trafik og slagsmål på havnene til moden, kulturlivet og politik. "PH ved tasterne" er en underholdende kulturskat.Gregers Dirckinck-Holmfeld (f. 1932) er en dansk journalist og forfatter, der har været tv-vært på programmerne "Her er dit liv", "Kanal 22", Lørdagskanalen", "Dilemma" og "Hva mæ kulturen". Gregers Dirckinck-Holmfeld har i en lang årrække arbejdet som musikkritiker, kronikredaktør og kulturmedarbejde og står endvidere bag mange bøger om danmarkshistorien.

Den store opdagelsesrejsende Peter Freuchen tager dig med på en rejse til en anden tid, et andet sted. Set med høvdingen Larions øjne får vi beretningen om striden i begyndelsen af 1800-tallet mellem den indfødte indianske befolkning i Alaska og de russiske og engelske pelshandlere. Freuchens store viden om emnet giver vægt og tyngde til dette evigt aktuelle imperialistiske emne. Peter Freuchen (1886-1957). Dansk forfatter og journalist. Skrev især om sine mange ekspeditioner som opdagelsesrejsende, blandt andet sammen med Knud Rasmussen, med hvem han i 1910 etablerede en udforskningsstation i Thule. Peter Freuchens ekspeditioner gik som oftest til de hårdføre og endnu uudforskede arktiske områder, men i 1935 besøgte han tillige Afrika. Hans forfatterskab er bredt og strækker sig fra rejseskildringer til romaner og selvbiografiske værker – gennemsyret af stor passion.

"Kold, sød, stærk og brændende" af forfatter Hans Lyngby Jepsen er fortællingen om brændevinens udbredelse og historie i Norden.Brændevinen kom først til Europas nordlige egne i 1600-tallet og blev hurtigt udbredt. Sidenhen blev den sågar også en magtfaktor, der kunne bruges af magthaverne til at bestikke og styre folket – eller få folket til at styrte magthaverne, hvis denne brændende drik blev dem nægtet.Bogen følger tiden fra 1600-tallet og helt frem til det 20. århundrede.Læs også Hans Lyngby Jepsens bog "Brændevin, bjelsk og bitter", der giver tips til, hvordan man krydrer sin butiksindkøbte brændevin.Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Hans Lyngby Jepsen blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander. Han flyttede fra byen efter studentereksamen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. Hans Lyngby Jepsen debuterede i 1943 med en novelle i Politiken, i 1945 udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter.I perioden 1964-88 boede han på Sicilien. Øen, dens folk og landskaber blev en stor inspirationskilde for forfatteren, der med kærlig humor og den fremmedes distance skildrede dette særegne folkefærd. Efter 1988 boede Hans Lyngby Jepsen henholdsvis i København, på Frederiksberg og i Nordjylland.Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.

I "De farende folk" fortæller skuepiller og teaterhistoriker Robert Neiiendam historien om de danske provinsteatre fra 1790-1864. En historie, der byder på lige så meget drama bag scenen, som på den ...Robert Neiiendam (1880-1966) var en dansk skuespiller, teaterhistoriker og museumsleder. Robert Neiiendam skrev en lang række værker om dansk scenekunst og teaterhistorie. Blandt andet seksbindsværket "Det Kongelige Teaters historie 1875-90" (1921-30), "Episoder og personligheder fra teaterets verden" (1964), "Rivalinder - Johanne Luise Heiberg, Anna Nielsen" (1955), "Mennesker bag masker" (1931) og "De farende folk: Træk af dansk provinsteaters historie 1790-1864" (1944).

Med over 9000 ordsprog og talemåder er denne bog et skatkammer af visdom og humor. Fyldt med folkelig filosofi gennem fem årtusinder og fra 200 sprogområder verden over - fra oldindisk til nudansk, fra Grønland til New Zealand, fra Kina til USA. Bogen er ordnet alfabetisk efter det ord, der er kernen i ordsproget eller talemåden.

Warum sind gerade die Dänen eines der glücklichsten Völker der Welt? Menschen eines Landes, das fast neun Monate im Jahr keine Sonne sieht und in dem die Einkommenssteuer bei über 60 % liegt. Welche Werte und Einstellungen liegen dieser positiven Lebensauffassung zugrunde? Und: Was können wir von den glücklichen Dänen lernen? Witzig und kurzweilig, informativ und inspirierend berichtet Malene Rydahl vom dänischen Alltag und zeigt, wie das gesellschaftliche Leben in Dänemark funktioniert. Mit Tipps, Hinweisen und persönlichen Geschichten weist die Autorin zehn verschiedene Wege, glücklich zu sein – zumindest so glücklich wie die Dänen.Malene Rydahl, Dänin und Wahl-Pariserin. Nach 18 Jahren internationaler Tätigkeit in der Business-Welt arbeitet sie inzwischen als Autorin und Keynote speaker. 2012 gehörte sie zu den Top 24 Frauen es Jahres, nominiert vom französischen Magazin L'Express und 2014 war sie Sonderbotschafterin von Kopenhagen.»Ein wunderbares Buch, das viele erhellende Hinweise gibt für eine andere, bessere Vision eines glücklichen Lebens.« (Ein begeisterter französischer Leser)»Mir geht's gut, wenn es dir gut geht – das ist ein Glücksrezept der Dänen.« Malene Rydahl

Palle Lauring kommer omkring alt mellem himmel og jord i "Ordet, der blev borte" og de fem andre essays, som bogen rummer. Kvindesagens fødsel i 1850-1851, bogen under pres af de nye medier, vores kulturarvs skæbne, digterens liv uden for sine digte og andre lige så forskellige og lige så spændende emner diskuteres i de seks essays.Palle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

"De ensporede fatter ikke, at et menneske kan være mangfoldigt. De kalder os forvirrede. Vi kalder dem fattige. Der er ingen basis for samtale.""Liv lever også gennem en middelalder. Det er vores fremtids trøst.""Enhver ser sig selv som tilstrækkelig motivering for livets indførelse i universet."Sådan lyder nogle af Palle Laurings 200 aforismer – strøtanker om alverdens store og små ting, sandheder eller ordspil, tristhed eller optimisme, alt mellem himmel og jord.Palle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

Opbrud, nedbrud og opbygning: I "Billeder fra en verden i bevægelse" samler forfatteren Hans-Jørgen Nielsen en collage over sine politiske besyv fra 1968-80, en tid der var præget af ungdomsoprøret og store ideologiske omvæltninger og modsætninger.Forfatteren Hans-Jørgen Nielsen var kendt som en kamæleon og hans leg med skiftende forfatteridentiteter, sprog og genrer er karakteristisk for Nielsens digte og romaner. Som essayist var han derimod mere politisk og journalistisk undersøgende.Hans-Jørgen Nielsen (1941-1991) hørte som forfatter, kritiker og vidtfavnende kulturdebattør til de mest fremtrædende her i landet. Helt fra sin debut med gendigtninger af japanske haiku-digte i 1963, placerede han sig som repræsentant for en modernisme, som prioriterede selve det sproglige materiale over det fortællende og billeddannende. Mest kendt blev Nielsen dog for sin ‘attituderelativisme‘: Mennesket er ifølge Nielsen uden entydig identitet, men råder over mange sidestillede identiteter og roller, det gennemspiller i sit liv. Dette kommer tydeligt til udtryk i hans forfatterpersonaer og det brede forfatterskab, der råder over digte, essays og romaner.

I anledning af Det Kongelige Teaters 100 års fødselsdag i 1974 udgav Palle Lauring bogen "Ei blot til lyst: Det Kongelige Teater 1874-1974" som en hyldest til det legendariske teater. Bogen kigger endnu længere tilbage end Det Kongelige Teaters egen historie og ser også på hele scenekunstens udvikling gennem de sidste mange hundrede år, og hvordan publikum såvel som skuespillerne selv oplever et teaterstykke.Palle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

Das Buch befasst sich mit dem Leben und Wirken von Ibsen, dem bedeutendsten Dramatiker Norwegens.

"Gennem det sidste årti prædikede den intellektuelle caféhelt postmodernisme. I "Den fraktale boogie" prædiker han kaos- og katastrofeteori. Fraktaler og bifurkation. Gerne tilsat ind- og udfoldede ordner. Måske med en knivspids neurale netværk og ét skvæt Gaia-hypotese mellem espresso-slurkene"."Den fraktale boogie" er Hans-Jørgen Nielsen store essay om kulturdebatten fra 1980 til 1990. En kulturdebat, der udviklede sig under stærk indflydelse fra og på naturvidenskabens præmisser. I bogen præsenterer Nielsen debattens positioner og diskuterer med disse.Hans-Jørgen Nielsen (1941-1991) hørte som forfatter, kritiker og vidtfavnende kulturdebattør til de mest fremtrædende her i landet. Helt fra sin debut med gendigtninger af japanske haiku-digte i 1963, placerede han sig som repræsentant for en modernisme, som prioriterede selve det sproglige materiale over det fortællende og billeddannende. Mest kendt blev Nielsen dog for sin ‘attituderelativisme‘: Mennesket er ifølge Nielsen uden entydig identitet, men råder over mange sidestillede identiteter og roller, det gennemspiller i sit liv. Dette kommer tydeligt til udtryk i hans forfatterpersonaer og det brede forfatterskab, der råder over digte, essays og romaner.

Forfatter og tidligere folketingspolitiker for De Konservative Hans Jørgen Lembourns "For menneskets skyld" er en debatbog om kunst, kultur og politik."Det er svært at tro, at et menneske kan leve uden mening med sit liv, uden vished om en etik og uden en anelse om en enhed, et slægtskab mellem alle ting. Det er endnu vanskeligere at forestille sig, at kunst kan skabes uden, og for en politiker er det umuligt. Dette skrift er et forsøg på at redegøre for enheden og menneskesynet bag en politisk holdning, den liberale konservatisme, og de idé- og kulturpolitiske tanker den står for."Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87).Hans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.

En reportage om mødet mellem israelere og palæstinensere i 1994, både i Israel såvel som ved Gaza og Vestbredden. Lars Bonnevie har med sine reportageskildring fokuseret på både konfliktens historie og dens håbløshed ud fra forholdene i midten af 1990'erne.Lars Bonnevie (f. 1941) er en dansk forfatter og oversætter. Bonnevie er kendt for sine romaner, der giver kritiske skildringer af det kapitaliske samfund. Han har udgivet både romaner og noveller i forskellige genrer. Bonnevie har desuden været konsulent i Afrika, hvis historie også har dannet grobund for en af hans romaner, "Dommeren" (1998) om folkemordet i Rwanda.

I Christian Haves bog "Drømmen om berømmelse: celebritykulturen - den nye sammenhængskraft" rettes blikket mod de nye strømninger i samfundet inden for fænomenet berømmelse. Debatbogen sætter skarpt fokus på fænomenets historie og dynamik, og ser på dyrkelsen af berømmelse som en del af kulturen.Christian Have (f. 1954) er en dansk forfatter og foredragsforholder. Han er kendt for, som medlem af popgruppen Mabel, at have vundet det danske melodi grand prix i 1978. Han er kreativ direktør i sit eget firma, Have Kommunikation, og har siden 2004 udgivet en række bøger om kultur og kommunikation.

Forfatter og eventyrer Nina Rasmussen tager os med til det Iran, som vi aldrig ser i nyhederne. Det menneskefjendske og ultrakonservative præstestyre har ikke formået at få bugt med Irans umådelige mangfoldighed, og Nina Rasmussen præsenterer os for nyrige forretningsmænd og børnefamilier i Teheran og Shiraz, inviterer til bryllup hos qashqai-folket i de golde, ufremkommelige bjerge mellem Golfen og Kazeroun og på kvægmarked i Kurdistan. Overalt mødes man af en gæstfrihed, livsglæde og nysgerrighed, der udfordrer alle ens fordomme om Iran og dets befolkning.Den danske forfatter og eventyrer Nina Rasmussen (f. 1942) debuterede i 1983 med rejsebeskrivelsen "Held og lykke", som fortæller historien om et spændende år med familien på motorcykel gennem Sydamerika. Bogen er ligesom mange andre skrevet sammen med Nina Rasmussens mand, Hjalte Tin. Mange af hendes senere bøger handler om hendes egne rejser i den arabiske verden, efter hun i 2006 konverterede til islam."Netop den personlige, kropsnære beskrivelse gør bogen ganske usædvanlig. Her har vi noget så sjældent som en bog, hvor kroppen er med – og hvor den del af kroppen, der tænker, alligevel får sit. Anbefales." – Weekendavisen "Læseren får den luksus at komme med ind bag sløret til et sanseligt og gæstfrit folk uden, som forfatteren, at skulle svede tran under de tunge gevandter." – Alt for damerne

Som adskillige andre i tiden omkring år 1900 var forfatteren Karl Larsen optaget af japansk ånd. Tidens "japonisme" slog igennem i kunst, design og litteratur, og Larsens fascination ved de nådesløst kontrollerede samuraiers glæde ved smerten bliver en slags modbillede til den almene, dekadent indadvendte danske nederlagsfølelse fra 1864 og Slaget ved Dybbøl Mølle – "Saarfeberen fra Dybbøl", som Larsens ven Herman Bang kaldte det og som prægede hele Karl Larsens eksistens. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

"Tænker sørgmodigt tilbageog mindesgamle Rejserslarmende opbrud.Minderne samler sig helstom dristig Kajak-Farttilsøs. [...]Genoplever min Ungdomstidligt vaagnende Foraar.Var det virkelig mig?Gammel Mand henter Styrkei Yndlinge-DagenesTøbrud."Polarforsker Knud Rasmussen indsamlede i en stor mængde sange på sine ekspeditioner i Grønland. Bogen er et spændende vidnesbyrd om den ældre grønlandske sangtradition og kultur.