Kulturstudier

"Denne bogs essays belyser forskellige aspekter af en verden, hvori vi muligvis lever, og som besidder en for så vidt paradoksal egenskab: idet den leves, erkendes den ikke, og idet den erkendes, genkendes den ikke som den, hvori der leves; at leve den fordrer miskendelse af den, og jo mere den erkendes, jo mere fremmed forekommer den."Per Aage Brandt deler ud af sine teoretiske overvejelser og analyser omkring en række kulturelle fænomener, som falder ind under forskellige dele af humaniora. Fælles for alle essaysne er, at de tager udgangspunkt i semiotikken.Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

"Skønt den nyere tids store kampe imellem de forskellige religiøse, sociale og politiske retninger også angår etiske spørgsmål, tør man dog påstå, at der hvad etikkens indhold, selve pligtloven angår, hersker langt større ensartethed og overensstemmelse, end modstanderne i stridens hede er sig bevidste. På samme kulturtrin ville ifølge tingenes gang de almindelige grundsætninger og regler for den menneskelige handlen være de samme for alle. En fælles grund af humanitet udgør den arena, hvor kampen føres."Harald Høffding gennemgår filosofihistorien for at undersøge, hvad grundlaget for den humane etik og diskussionen om denne er. Bogen belyser både de psykologiske, sociale og filosofiske aspekter for at komme helt i dybden med det i enhver tid relevante emne.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Dansk filosofi begynder med selve vor litteraturs egentlige grundlægger. Han er den første herhjemme, der på selvstændig måde tager stilling til tankens problemer, samtidigt med, at han fører de tanker og løsningsforsøg, der var opstået i udlandet, ind i dansk åndsliv."Ludvig Holberg var måske en af Danmarks første filosoffer, men han blev på ingen måde den eneste. Harald Høffding gennemgår én for én de danske filosoffer, der har præget både dansk og udenlandsk kultur igennem århundreder. N.F.S. Grundtvig, H.C. Ørsted, F.C. Sibbern og ikke mindst Søren Kierkegaard er blot nogle af de filosoffer, Harald Høffding behandler i sin spændende gennemgang af dansk filosofihistorie.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Denne artikels overskrift: "Er Lyset for de Lærde blot?" stammer fra Grundtvigs sang "Oplysning", skrevet til Danske Samfund 1839. Hans svar er et syngende nej. Lyset er ikke til for pedanterne. Lyset "staaer med Bonden op, slet ikke med de Lærde". Lyset er "Nordlys i fribaarne Ord": folkeoplysning."Hans Hertels artikel tager til genmæle mod tidligere videnskabsminister Helge Sanders motto "fra forskning til faktura". Han beskriver, hvordan forskningen lider under den moderne idé om, at hvis ikke forskningens resultater på den ene eller den anden måde kan bruges til at tjene penge, så er den forskning ikke værd at investere i.Hans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

"Et spøgelse går gennem Europa – kommunismens spøgelse. Alle magter i det gamle Europa har sluttet sig sammen til en hellig klapjagt på dette spøgelse, paven og tsaren, Metternich og Guizot, franske radikale og tysk politi."Således begynder et af verdenshistoriens mest betydningsfulde politiske skrifter. ”Det kommunistiske manifest” fremsatte ideer om proletariatets diktatur, en verden, der ikke længere var opdelt i stater eller klasser, og hvor privat ejendomsret var blevet afskaffet til fordel for fælles ejendomsret over produktionsmidlerne. Selvom manifestet i sig selv er temmelig kort, så har dets indflydelse rakt langt ind i det tyvende og enogtyvende århundrede.Karl Marx (1818-1883) var en tysk filosof, politisk teoretiker og journalist, der er kendt som faderen af kommunismen og marxismen, som han har lagt navn til. Karl Marx beskæftigede sig både med økonomi, filosofi, sociologi og historie. Han er bedst kendt for sit trebindsværk ”Das Kapital” (1867) og pamfletten ”Det kommunistiske manifest” (1848), som han skrev sammen med den tyske filosof, historiker og journalist Friedrich Engels (1820-1895), der ligeledes havde enorm indflydelse på udviklingen af kommunismen.

"Denne bog diskuterer fornuft, fornuftens former og uformer, og beskæftiger sig derfor med kunst – maleri, skulptur, film, video, poesi – og med kritik, der forholder sig til kunstens værker eller arbejdsmåder; dette område forekommer mig at vise direkte ind til den sansende tankes elementære laboratorium, dens brændende hjemsøgelser og ikke desto mindre strømmende, flydende kølige ’water music’. Ingen fornuft uden skønhed..."I essaysamlingen "Den brændende fornuft" undersøger Per Aage Brandt betydninger og ytringer i kunstens mange former og de forskellige måder, man kan forholde sig til den på. Bogen består af en lang række essays om blandt andet kultur, natur, kvindens væsen, tale og æstetik.Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

Von Christchurch bis Halle: Wie sich der Rechtsterrorismus neu erfindet.Radikale und extreme Rechte vernetzen sich längst nicht mehr nur durch geheime Treffen. Sie sind ganz offen im Internet unterwegs, über alle nationalen Grenzen hinweg. Ihr Umgang mit der digitalen Infrastruktur ist versiert. Ihre Mittel: Strategiepapiere, Guerilla-Marketing und organisierte Hasskampagnen. An die Stelle straff organisierter Gruppen treten immer öfter lose Netzwerke. Viele radikalisieren sich, ein Teil von ihnen greift zur Gewalt, einige von ihnen töten. Karolin Schwarz, Journalistin und Expertin für rechte Propaganda im Internet, zeigt, wie sich Rechtsextremismus organisiert und eine neue Form des globalen Terrorismus entsteht. Schwarz macht deutlich: Gesellschaft, Justiz und Politik sind keineswegs wehrlos.Karolin Schwarz ist freie Journalistin, Faktencheckerin und Trainerin. Ihre Arbeit erschien beim ARD-Politikmagazin Kontraste, dem Faktenfinder, Buzzfeed und Motherboard.

Per Aage Brandts bog "Den talende krop" består af en lang række taler og tekster, der er opstået i forskellige sammenhænge. Til sammen undersøger de subjektets samfundsmæssighed ud fra et socialsemiotisk standpunkt. De beskriver vores måde at opfatte undertrykkelsen, frigørelsen, det politiske, bevidsthedsformerne og ikke mindst op selv.Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

I "Den nyere filosofis historie" foretager Harald Høffdings en omfattende gennemgang af filosofihistorien fra renæssancen til starten af det tyvende århundrede, hvor bogen er skrevet.Du kan blandt andet lære noget om René Descartes’ systemdannelser, John Lockes erfaringsfilosofi og Immanuel Kants etik og erkendelsesteori. Høffding introducerer også til romantikkens store tænkere Fichte, Hegel og Kierkegaard, til Darwins positivisme og de psykologiske problemstillinger, som optog filosofferne i slutningen af det nittende århundrede.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Lige siden de første fjernsyn gjorde deres indtog i de danske dagligstuer, har tv’et været under skarp kritik fra medieforskere og pædagoger. Der har specielt været bekymring for, hvad det kan gøre ved børn og unge at se for meget tv, og da computeren kom til, blev bekymringen blot endnu større.I løbet af fem forelæsninger gør medieforsker Billy Adamsen op med de mange anklager, disse to apparater er blevet mødt med gennem tiden. Billy Adamsen mener faktisk, at tv’et og computeren kan gøre meget godt for børn og unge, hvis man bare går til det på den rigtige måde. Bogen henvender sig både til forældre og studerende på medieuddannelserne samt pædagoger og skolelærere.Billy Adamsen (f. 1963) er en dansk forfatter, direktør og spindoktor. I 1996 blev han Danmarks første spindoktor, da statsminister Poul Nyrup Rasmussen ansatte ham som sin personlige rådgiver, og sidenhen har Billy Adamsen ligeledes været rådgiver for fagforbundene SiD og 3F samt den konservative økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen. Billy Adamsen har endvidere været direktør for ishockeyklubben Rødovre Mighty Bulls, været strategidirektør på kommunikationsbureauet Sylvester Hvid & Co., samt undervist på forskellige universiteter. Han er oprindeligt uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og massekommunikation og har en ph.d. i politisk kommunikation og ledelse. Han har skrevet en lang række bøger om politik, kommunikation og kultur.

I 1994 rejste Niels Bach til Rusland, og i en periode boede han hos kunstneren Svetlana i Sankt Petersborg. Svetlana var enke og mor til tre små piger. Hun boede i en lille lejlighed og måtte hver dag kæmpe hårdt for at få pengene til at slå til, skaffe mad til børnene og få adgang til at ytre sig kunstnerisk i et ufrit samfund. Under besøget hos Svetlana, oplevede Niels Bach de ufattelige levevilkår i Rusland under Boris Jeltsins styre på nært hold. Bogen er også et portræt af en fascinerende og modig kvinde, der trods trængsler holder hovedet højt."Svetlanas verden. En vinterrejse til Sankt Petersborg" blev til for i 1990'erne og afspejler russiske tilstande i Jeltsins kaotiske regeringstid. Siden da har adskilligt ændret sig under Putins regimente. Men heldigvis er Svetlana endnu helt den samme – still going strong!Forfatter og translatør Niels Bach (f. 1937) har også arbejdet som museumsinspektør på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og som skipper på M/S TUNØ, der engang fragtede Tunøs beboere til og fra øen. Om sommeren fungerer den gamle Tunø-færge nu som historisk udflugtsskib på Samsø, og Niels Bach er dets skibsfører. Når skipper Bach ikke sejler, rejser han gerne på motorcykel og har en særlig interesse for det gamle Østeuropa.

Este audiolibro está narrado en castellano.El príncipe de Nicolás Maquiavelo es una de las grandes obras de la filosofía política occidental y constituye una muestra de pensamiento irreverente, polémico, un tanto irónico y siempre lúcido. Aquí se encuentra la primera reflexión moderna sobre el poder estatal, su origen y sus medios de legitimación.Nicolás Maquiavelo fue un político, filósofo, músico, poeta y dramaturgo italiano. Es una figura central en el Renacimiento italiano debido al componente político de sus obras. Es mayormente conocido por acuñar el término "maquiavélico" con la obra El príncipe.

Fluxuskunstneren Knud Pedersen møder i slutningen af 1970’erne nogle af sin samtids vigtigste kunstnere og kulturpersonligheder. Han udspørger dem hver især om deres personlige forhold til kunsten og til det at skabe kunst. I blandt dem kan blandt andre nævnes Klaus Rifbjerg, Otto Poulsen, Kay Hagstrøm, Paul Gadegård, og naturligvis giver forfatteren også selv sin holdning til kende.Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskæmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nægtede at gøre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udførte så mange sabotageaktioner, men også fordi den inspirerede andre danskere til at gøre modstand. rnrnEfter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spændende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevægelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser under besættelsen, om kunst og Fluxus-bevægelsen.

"Elementer" består af en lang række foredrag, artikler og andre tekster fra professor i idehistorie Hans-Jørgen Schanz over en fireårig periode. De belyser på hver sin måde aspekter af og problemer inden for marxismen. Læses de i forlængelse af hinanden, viser de desuden en udvikling i forfatterens egne holdninger til de forskellige problemstillinger inden for marxismen og marxismekritikkens historie i sig selv.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

Professor i filosofi Harald Høffding ridser den nyere filosofis historie og store tænkere op. Værket beskæftiger sig blandt andet med René Descartes’ systemdannelser, John Lockes erfaringsfilosofi og Immanuel Kants etik og erkendelsesteori. Høffding introducerer også læseren for oplysningstiden banebrydende syn på mennesket og dets rettigheder, romantikkens filosoffer Fichte, Hegel, Kierkegaard og John Stuart Mill, Darwin positivisme og nyere tids psykologiske problemstillinger, som optog filosofferne i slutningen af det 19. århundrede op mod bogens udgivelse i 1898.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Opdragelse har i mange år været et fy-ord og etik har noget fjernt over sig, velegnet til endeløse debatter i Deadline. Fraværet af en overordnet etik i samfundet, ses at hænge sammen med et fravær af bevidsthed om de traditioner, som det danske samfund baserer sig på. Hvilket ses alle steder, ikke kun på husmurene og i skolernes pædagogiske og faglige problemer.Tilbage i 1950’erne, i Brita Lønstrups barndom, blev traditioner blandt andet formidlet gennem fortællinger, i havregrynspakkernes billedserier, gennem Statens Filmcentral, Skolescenen, folkebiblioteker, skolens undervisning og gennem opdragelsen derhjemme.I dag er billedet et andet. Forfald, ovenikøbet et forfald, der også skyldes en kulturel dekonstruktion. Men midt i forfaldet spores overalt i samfundet en voksende vilje og en forunderlig beredvillighed til et opgør og til at genindsætte en række af de værdier, som stadig var levende for en generation eller to siden.Brita Lønstrup præsenterer et par snese fortællinger fra forskellige verdener - både antikke og mere moderne - og med stor vægt på den kristne tradition. Fortællingerne, og den etik de formidler, er samlet under 15 kapiteloverskrifter og rummer blandt andet en række af dødssynderne og kardinaldyderne. Opbyggelige historier der uanset oprindelse handler om menneskelige grundvilkår på godt og ondt. På den måde reetablerer Brita Lønstrup med usynlige tråde, hvorledes et demokratisk samfund som det danske hænger sammen på de indre linjer.Brita Lønstrup er født i 1946 i Skagen, uddannet ved Aarhus Universitet i russisk og sprogvidenskab, og har arbejdet sammesteds i en længere årrække. Senere var hun virksom i mange år inden for folkeoplysning, herunder aktiv som pædagogisk konsulent i de baltiske lande og Rusland. Hun har i den forbindelse udgivet tre bøger om voksenpædagogik, den første på lettisk, litauisk og russisk, de senere på estisk og lettisk. Hun har i øvrigt været virksom som freelance pædagogisk konsulent og har udgivet to bøger om «dansk med følelse» og en erindringsbog om «den sorte skole».rnBrita Lønstrup bor i Aarhus.

I bogen "Den store humor" undersøger Harald Høffding humoren som livsanskuelse. "Den store humor" er ifølge Høffding en etisk livsholdning, som et menneske kan leve sit liv efter. Inspireret af filosoffen Søren Kierkegaards stadieteori karakteriserer Harald Høffding humoren som et etisk standpunkt, der nægter at anerkende den kristnes tragiske syn på livet. I stedet formår humoristen, at balancere livets lyse og skyggefulde sider. Humoristen lever sit liv med åbne øjne og har derfor blik for såvel verdens komik som tragik.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Hvad betyder Det Moderne? Det er der skrevet vognlæs af bøger om, og mange har hævdet: Vi er Det Moderne. Jeg bruger ’modernitet’ i samfundsforskernes betydning: den proces der begynder sidst i 1600-tallet og tager fart sidst i 1800-tallet. Moderniseringen sker i samspil mellem økonomisk vækst, handel, ny videnskab og teknologi, nye ideer, og den består i delprocesserne industrialisering, urbanisering, sekularisering, individualisering og gradvis demokratisering. Jeg vil se på disse processers møde med dansk litteratur og kulturliv."Efter over 40 år som underviser og forsker på Københavns Universitet holdt Hans Hertel i 2008 en forelæsning, der i al beskedenhed skulle beskrive Det Moderne som begreb og kulturel periode i Danmark. Den er her udgivet som artikel, og den indkapsler på imponerende vis dette kæmpe emne på ganske få sider.Hans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

N.P. Jensen er kendt som en af 1800-tallets store danske militærforfattere, og han har ad flere omgange beskæftiget sig indgående med Napoleon. Det er derfor ikke et fremmed område, han bevæger sig ind på, når han med sit indgående kendskab til militærhistorie fører sine læsere med på en rejse igennem en af historiens største hærfører Napoleons felttog i 1814.Niels Peder Jensen (1830-1918) var handelsuddannet, men brugte store dele af sin karriere inden for militær og politik. Det var igennem sit militære arbejde, at N.P. Jensens interesse for krigshistorie blev vakt, og han begyndte i 1860’erne at holde foredrag om forskellige militære emner. Senere udviklede denne interesse sig til også at omfatte udgivelserne af en lang række faglitterære bøger, der gik i dybden med forskellige krige og personligheder inden for den militære verden. Jensens forfattervirksomhed omfattede blandt andet udgivelser om Napoleon og hans felttog, den fransk-tyske krig og den skånske krig.

"Det har været min opgave i denne bog at påvise, hvilke de etiske grundtanker er, hvorfra de udspringer, og hvorledes de finder anvendelse i de vigtigste livsforhold. Praktisk erfaring og teoretisk forskning har stedse mere fæstnet den overbevisning hos mig, at de etiske principper – grundlaget og målestokken for alle domme om godt og ondt – har et udspring i selve menneskets natur og vilkår, uafhængigt af alle autoriteter. Denne overbevisning har jeg her søgt at begrunde og gennemføre."Harald Høffdings filosofi udpeger og reflekterer over en håndfuld elementære problemer, hvoraf det ene er vurderingsproblemet eller det såkaldte etisk-religiøse problem. Det etisk-religiøse problem optog Høffding gennem hele livet, og i dette hovedværk knyttes det til samtidens aktuelle forhold.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Professor i iransk filologi Arthur Christensen fortæller om en spændende periode i iransk kulturhistorie. Samanidernes tid er den første vigtige epoke i det nypersiske kulturlivs første storhedstid. Bogen starter med en opridsning af de historiske begivenheder for at sætte den kulturelle periode i kontekst.Arthur Christensen (1875-1945) var en dansk forfatter, journalist og professor i iransk filologi. I løbet af sit liv foretog Arthur Christensen flere rejser til den islamiske orient, hvor han studerede kultur, talesprog og folkepsykologi. Mange af Arthur Christensens bøger er blevet oversat til fremmedsprog, og han anses som en af Danmarks største forskere inden for den islamiske orientalisme.

I pamfletten "Det nittende århundredes visuelle kultur" fortæller professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet Martin Zerlang om sin forskning inden for den moderne kulturs historie. I teksten kommer han blandt andet ind på, hvordan store danske tænkere som Johan Ludvig Heiberg, Søren Kierkegaard og H.C. Andersen så på æstetik og beskuerens oplevelse af kunsten.Martin Zerlang (f. 1952) er en dansk forfatter og professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Han er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og forsker i dag i både litteratur og moderne kultur. Blandt Martin Zerlangs mange udgivelser kan nævnes "Underholdningens historie", "Bøndernes klassekamp i Danmark" og "Herman Bangs København".

Samurajena var länge japans ledande samhällskikt. I över tusen år var dessa krigare vördade för sin krigskonst och sitt mod.I "Samurajerna" beskrivs krigarsläktets långa historia, och deras koder och ideal. Bakom de västerländska berättelserna i film-, och bokform finns en berättelse där verkligheten överträffar dikten. Här finns även berättelserna om några samurajernas modigaste krigare och bästa strateger.Historien om samurajerna är en historia om maktkamper, kärlek, krig och tro, och den dikt som varje samuraj skulle kunna komponera inför sin egen död.Monica Braw är en svensk japanolog, författare och journalist. Hon har i flera omgångar arbetat som utrikeskorrespondent, bland annat för Svenska Dagbladet, och hon har även arbetat för Sveriges Radio. Under sin långa produktiva karriär har Braw skrivit ett flertal böcker.

"Kinesisk levevis" er 40. beretning fra Mikkel Hindhedes kontor for ernæringsundersøgelser. I hæftet sammenlignes folkesundheden hos den kinesiske landbefolkning, som lever næsten vegetarisk, med folkesundheden i den vestlige verden, hvor forbruget af kød, mælk og smør er højt.Mikkel Hindhede (1862-1945) var en dansk læge og ernæringsforsker. Han var leder af Statens Laboratorium for Ernæringsundersøgelser i København 1910-32 og fødevarerådgiver for den danske regering under 1. verdenskrig. Hindhede påviste blandt andet, at mennesket har brug for langt mindre protein, end det man hidtil havde antaget, og fødevarerationeringen under både 1. og 2. verdenskrig blev tilrettelagt efter hans principper.

Da Karl Eskelund og hans trofaste rejsefælle og hustru, Chi-Yun, kommer til Mexico City, bliver de fordomme om mexicanerne, som har floreret blandt europæere i århundreder, udfordret. Byen er langt mere livlig og travl end de fleste andre storbyer, parret havde besøgt, og den byder på oplevelser, de aldrig havde forestillet sig at finde her.Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han tilbragte en stor del af sit liv i Kina og giftede sig i 1939 med sin kinesiske kæreste Chi-Yun Fei. Sammen rejste de verden tynd, og Karl Eskelund reporterede blandt andet om deres oplevelser til New York Times. Hans talrige bøger er udkommet på både dansk og engelsk og har vundet stor succes verden over.

Revolutionens arnested går store omvæltninger i møde. Globaliseringen og et øget pres på migrationen til Europa forandrer den franske nation, som har ry for at være sig selv nok og se sig selv som et omdrejningspunkt i den globale politik.  I "Franske fristelser" vender den erfarne Frankrig-specialist, Lally Hoffmann, opmærksomheden mod det ny Frankrig med et både kærligt og kritisk blik. Hun rejser gennem landet og taler undervejs med politikere og samfundsanalytikere, traditionelle franskmænd og deres nye medborgere.Lally Hoffmann er både cand.mag. i fransk og russisk fra Københavns Universitet, hvor hun freelancede for DR, Politiken, Information og Weekendavisen. Udover dette har hun en Master of Arts in Broadcasting, som hun tog på San Francisco State University. Efterfølgende fik hun arbejde på DR som rapporter i Frankrig, før hun gik over til TV2, hvor hun nu er korrespondent i Paris. Hun har skrevet seks bøger hvoraf fire omhandler Frankrig.

"Fra i dag fejrer København en sommer i fester. Den nordiske udstilling vil være deres midtpunkt. Til minde om én af Danmarks største nationale begivenheder – en hel stands frigørelse ved stavnsbåndets løsning fra bonden – skal "Nordisk Kunst- og Industriudstilling i København" give sit mægtige billede af alt kulturliv i Norden. Og dette billede vil leve. Ikke de døde genstande, arbejdets færdige frugt, alene vil udstillingen vise. Hvad den giver er nordisk arbejdsliv i drift og dens mål er en levende gengivelse af kulturliv i Norden."I skønne vendinger og med stor kærlighed til byen fortæller Herman Bang om Danmarks hovedstad, København, i slutningen af 1800-tallet. Anledningen er den nordiske kunst- og industriudstilling, der skal finde sted i byen og fremvise alt det bedste og nyeste fra Nordens kulturliv og industrielle fremskridt.Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.

Möt Japan där urminnes tider och moderniseringen omfamnar varandra. Trollsländans land är ett urgammalt namn för Japan. När moderniseringen tog fäste i landet under 1800-talet skapades en ny version av det urgamla landet i öst.I Trollsländans land skriver Monica Braw om de händelser och olika tolkningar av historien som bidragit till en ny bild av Japan. Med ett vidvinkelsperspektiv presenterar hon ett Japan som är mer än vad turismens öga låter sig återspegla.Monica Braw (f. 1945) är en svensk författare och journalist. Hon är fil. dr. med japansk historia som specialitet och har sedan 1970-talet varit verksam inom Sverige såväl som internationellt. Monica Braw gjorde sin skönlitterära debut med novellsamlingen Någonannanstans 1978. Hennes genombrott kom 2002, när hon gav ut romanen Främling.

Hans Hertel undersøger den utroligt komplicerede påvirkning, den kolde krig havde på dansk kultur i årene 1946-1960. Modstanderne af kommunismen talte lige så højt og bragende som fortalerne for den, og polarisering blev kun værre, da Winston Churchill i 1946 talte om jerntæppet, der var gået ned over store dele af det europæiske kontinent. Hans Hertel ser på, hvordan det politiske klima og de modstridende politiske ideologier formede kulturen i Danmark under den kolde krig.Hans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

Jo 1850-luvulla oltiin sita mielta, ettei tupakkaa kannattaisi polttaa ja kahvi on hyvaksi, kunhan sita ei juo liikaa."e;Kaikkein maailman kasvuin seassa on tupakki merkillisimpia. Se on myrkyllinen ja kuitenki nautitsevat sita melkein kaikki ihmiset yhdella eli toisella tavalla."e;Gustaf Erik Eurenin "e;Kaffe ja tupakki"e; on viihdyttava pieni tietokirja, joka on julkaistu alun perin vuonna 1855. Kirja kertoo kahvi- ja tupakkakasveista seka ihmisen suhteesta kahviin ja tupakkaan.-