Kulturstudier

Den europæiske tradition for karikaturtegning strækker sig mange hundrede år tilbage i tiden, og alle fra politikere, kunstnere, kongelige, bagermestre til læger har stået for skud. Nogle karikaturer er humoristiske, andre kritiske, og nogle er mest bare sjofle. De har gennem tiden vakt både stor forargelse og latter og har ofte været med til at fremstille en problematik eller en person i et lys, der kunne ændre folks holdning og syn på en sag.Første bind af C.E. Jensens "Karikaturalbum" indeholder de allertidligst kendte karikaturer og fremstiller blandt andet det komiske ved gamle dages København, det franske folk under enevældet og lægen, der på ubehjælpsom vis forsøger at fordrive døden.Carl Ludvig Emil Jensen (1865-1927) var en dansk socialdemokrat, litteraturkritiker og anmelder ved dagbladet Socialdemokraten. Han stod blandt bag antologierne "Vore dages digtere" og "Karikaturalbum" og var desuden en af hovedforfatterne bag bogen "Socialdemokratiets århundrede".

"Dannelse har gennem de senere år fået en lidt dubiøs klang – i modsætning til tidligere, da det var et respektabelt begreb. Man kan måske sige, at det er blevet devalueret. Det kan nu om stunder virke mistænkeligt som det, man undertiden distancerende forbinder med ’finkultur’.Kort sagt betyder dannelse oprindelig resultatet af opdragelse, undervisning, selvstændig tilegnelse af viden og færdigheder, der forfiner og udvikler et menneskes kulturelle orientering, anskuelser, æstetiske og etiske opfattelser og forlener det med en deraf følgende dannet adfærd og social livsstil."Definitionen af ordet dannelse har forandret sig meget, siden begrebet fremkom i sin moderne betydning under oplysningstiden anført af Denis Diderot og hans banebrydende encyklopædi. Jørgen Gustava Brandt fortæller om den moderne brug af ordet dannelse og dannelsens plads i det danske samfund i slutningen af det tyvende århundrede.Jørgen Gustava Brandt (1929-2006) var en dansk digter og forfatter. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af digtsamlinger, novellesamlinger, romaner og essays. Jørgen Gustava Brandt modtog en række prestigiøse legater og priser for sin forfattervirksomhed heriblandt Kritikerprisen, Emil Aarestrup Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

"Rejsende. Bind 4" er det afsluttende bind i forfatterens serie af rejseessays. Bogens første del er en samling af noter fra lange ophold i blandt andet Italien, Frankrig, Spanien og Skandinavien. Anden del af bogen rummer beskrivelser af kortere ophold i store dele af verden. "Rejsende" er en personlig refleksion og betragning over livsformer og måder at opleve og sanse verden på.\"Rejsende\" er en samling af rejseessays fra perioden 1978-2019Finn Stefánsson (f. 1942) er en dansk forfatter og lektor i dansk og religion. Han har udgivet en lang række bøger og opslagsværker om religion, herunder "Gyldendals Religionsleksikon", "Symbolleksikon" og "Gyldendals Leksikon om Nordisk Mytologi". Stefánsson er medarbejder på Den Store Danske Encyklopædi.

"Rejsende i religioner. Bind 2" er en samling af essays om Rom, Mellemøsten, Japan og ikke mindst om en rejse Jorden rundt, hvor Finn Stefánsson fører læseren til blandt andet Indien, Sri Lanka, Indonesien, New Zealand, Fiji og Mexico. Bogen rummer forfatterens refleksioner over landendes historie og politiske udvikling samt de mange religiøse og kulturhistoriske traditioner og praksisser, han møder på sin rejse.\"Rejsende i religioner\" er en samling af rejseessays i perioden 1998-2018Finn Stefánsson (f. 1942) er en dansk forfatter og lektor i dansk og religion. Han har udgivet en lang række bøger og opslagsværker om religion, herunder "Gyldendals Religionsleksikon", "Symbolleksikon" og "Gyldendals Leksikon om Nordisk Mytologi". Stefánsson er medarbejder på Den Store Danske Encyklopædi.

Hvis din nabo var en bil, hvordan ville du så karakterisere ham? Denne bog er en nyklassiker inden for teorien om livstilsanalyser og beskriver, hvordan vi orienterer os i verden gennem praksisser og overfladiske fænomener. Forfatteren Henrik Dahl (f. 1960) fremlægger og diskuterer brugen af den såkaldte Minerva-model, der fungerer som en fortolkende og forudsigende analysemodel inden for sociologien. Modellen bruges i dag af blandt andet marketingsinstitutter til at sige noget om, hvordan folk forbruger og gebærder sig ud fra karakteristika som påklædning, politiske tilhørsforhold og foretrukne transportform. "Hvis din nabo var en bil" henvender sig til alle, der interesserer sig for eller arbejder med marketing, sociologi og kultur- og forbrugsvaner. Henrik Dahl (f. 1960) er en dansk sociolog, livsstilsforsker og politiker. I perioden 1988-1990 var han ansat som medieforsker ved DR og har efterfølgende undervist på RUC og Copenhagen Business School. I offentligheden er Dahl særligt kendt som livsstilsekspert fra DR1-programmet "Kender du typen?" og som politiker i folketinget for Liberal Alliance siden 2015.

Colección de cuentos de Rubén Darío en los que se coquetea con el fantástico y el terror a través de una profunda presencia de los rasgos mitológicos que han acompañado al autor en toda su obra poética, así como su afición por el ocultismo y lo exótico. Completan la colección sus textos políticos y sociales y sus artículos literarios.Rubén Darío es un poeta nacido en Metapa en 1867 y fallecido en León en 1916. Se le considera uno de los mayores poetas de las letras hispanas de la historia universal, máximo exponente del movimiento del modernismo y probablemente el poeta más influyente a sus contemporáneos del Siglo XX. Su obra, que revolucionó la métrica de la poesía escrita en español, trata temas como el erotismo, el exotismo, el aspecto social o incluso el ocultismo.

"Rejsende i religioner" rummer en række essays, forfatteren har skrevet om sine rejser i perioden 1998-2018. Finn Stefánsson tager læseren med til blandt andet Brasilien, Japan, Mexico, Rom, Island og Grønland, hvor han beskriver sine sansninger af landene og refleksioner over kultur, religion og politik.\"Rejsende i religioner\" er en samling af rejseessays i perioden 1998-2018Finn Stefánsson (f. 1942) er en dansk forfatter og lektor i dansk og religion. Han har udgivet en lang række bøger og opslagsværker om religion, herunder "Gyldendals Religionsleksikon", "Symbolleksikon" og "Gyldendals Leksikon om Nordisk Mytologi". Stefánsson er medarbejder på Den Store Danske Encyklopædi.

"Rejsende" er tredje bind af serien med forfatterens rejseessays og noter fra rejser gennem årene. Bogen rummer Stefánssons refleksioner omkring forholdet mellem rejser, man læser om og konkrete rejser og om mødet med andre kulturer og politiske systemer. Han fører læseren med til en lang række lande, herunder New Zealand, Mexico, Portugal, Grønland ogSri Lanka.\"Rejsende\" er en samling af rejseessays fra perioden 1978-2019Finn Stefánsson (f. 1942) er en dansk forfatter og lektor i dansk og religion. Han har udgivet en lang række bøger og opslagsværker om religion, herunder "Gyldendals Religionsleksikon", "Symbolleksikon" og "Gyldendals Leksikon om Nordisk Mytologi". Stefánsson er medarbejder på Den Store Danske Encyklopædi.

Husmann’s Vinstue i Larsbjørnsstræde i København er en af byens mest legendariske frokostrestauranter. Siden den åbnede i 1907, er der blevet serveret frokost i verdensklasse for både lokale og turister, og den ydmyge kælderbeværtning har altid haft noget helt særligt over sig. Allan Mylius Thomsen fortæller den spændende historie om Husmann’s Vinstue og miljøet i Pisserenden, der har forandret sig umådeligt meget gennem det tyvende århundrede.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

"Menneskelighed" består af en række foredrag og artikler, som Valdemar Vedel skrev i løbet af 1910’erne. Alle kredser de om grundmenneskelige spørgsmål og om, hvad der er de væsentlige værdier i menneskelivet. Hver tekst har sit udgangspunkt i bestemte faser, som åndslivet i Danmark gennemgik i løbet af 1910’erne, mens første verdenskrig rasede uden for landets grænser. Teksterne tegner et spændende billede af det danske samfund og åndsliv set gennem en eftertænksom og lærd mands øjne.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Fælles for alle kulturer er, at de har et begreb om skønhed - hvor meget opfattelsen af den skønne og dets betydning end kan variere fra folk til folk. Valdemar Vedel undersøger menneskets forhold til det æstetiske, det enkelte menneskes oplevelse af det, og hvad der skal til for, at vi kan bruge ordet kunst om et objekt, en sætning eller en bygning.Første bind af "Liv og kunst" undersøger blandt andet kunsten og det æstetiske livs tilblivelse, jegets forhold til virkeligheden, oplevelsen af forventning, overraskelse og nyhed i forbindelse med kunst og æstetik samt den historiske udvikling af ordet kunst.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Under Christian IVs lange regeringstid fra 1588 til 1648 fik han som bekendt rejst rigtig mange bygninger og udviklet Danmark kulturelt. I denne bog laver Bering Liisberg en grundig gennemgang af Christian IVs brug af guldsmedenes kunst både som smykker, der blev båret, og udsmykning af kirker og andet.Henrik Carl Bering Liisberg (1854-1929) var historiker, forfatter og museumsinspektør. Udover hans mange egne historiske bøger, oversatte han også bl.a. Charles Dickens og Mark Twain til dansk.

Fælles for alle kulturer er, at de har et begreb om skønhed - hvor meget opfattelsen af den skønne og dets betydning end kan variere fra folk til folk. Valdemar Vedel undersøger menneskets forhold til det æstetiske, det enkelte menneskes oplevelse af det, og hvad der skal til for, at vi kan bruge ordet kunst om et objekt, en sætning eller en bygning.Andet bind af "Liv og kunst" undersøger blandt andet erindringens betydning for den æstetiske oplevelse, kunstnerens forhold til sin kunstfrembringelse samt tid og rum i digtning.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Antropolog Trine P. Jakobsen opholdt sig i slutningen af 1990’erne i det lille vestafrikanske land Gambia. Hun ville undersøge landbefolkningens holdning til skolegang og uddannelse, men blev under opholdet også interesseret i gambianernes forhold til kærlighed, ægteskab og kønsroller. I "Folket der hørte Gud le" fortæller hun om de mange forskellige mennesker, hun stiftede bekendtskab med. Hun mødte manden Lamin, som efter et ophold i Vesten udviklede en forkærlighed for højtuddannede kvinder. Hun kom også til at kende den kvindelige tolk Aisha, der efter lang tids forelskelse i en politimand blev gift med en gammel kvægbonde med hårde hænder. Andre gambianere fortalte om overtro, særlige traditioner, kvinders vilkår og samfundets udvikling. Trine P. Jakobsen fletter det hele sammen i sit portræt af Gambia. Hendes beretning viser en anden side Afrika – et lysere billede af livet på det store kontinent. Trods barske omstændigheder og de dramatiske begivenheder som beskrives, gennemsyres bogen – og dens ukuelige personer – af en livsbekræftende humor."Der er langt fra antropologens sofa i Rødovre til tilværelsen i Gambia, men Trine Paludan fortæller, så man er der selv."- Julie Grothen, Kristeligt Dagblad"Med "Folket der hørte Gud le" har Trine Paludan skrevet en fed og farverig og dybt sanset bog om en anden kultur på en så underholdende måde, at man ikke behøver være Afrika-freak for at lade sig rive med."- Helle Hellmann, PolitikenTrine P. Jakobsen er uddannet antropolog fra Københavns Universitet. Hun er mest kendt for bogen "Folket der hørte Gud le" (2004) om dagligliv, kærlighed og ægteskab i det vestafrikanske land Gambia omkring årtusindeskiftet, som blev flot anmeldt i de danske dagblade. Hun står desuden bag en række videnskabelige afhandlinger og artikler om bl.a. arbejdsidentitet på danske arbejdspladser, adfærd og affaldssortering, design-antropologi og nye coaching metoder.

"’En bog er som en have man bærer i lommen,’ siger et klassisk arabisk ordsprog.Det er som talt ud af mit hjerte, min inderste lomme. Som litterat og lystlæser går man altid rundt med haver i lommen. Haver til alle formål: prydhaver og nyttehaver og orientalske hængende haver. Og som universitetslærer lever man det privilegerede gartnerliv at kunne forske og undervise i det man brænder for."Hans Hertels to essays i "Ordenes musik" handler om forskellige ting, der har det til fælles at ligge forfatteren på sinde. "I dine lyse sale" fortæller om død, tro, æstetik og Det Hellige, og "Den amerikanske lyd" handler om jazz, lyrik, erotik og ungdomskultur.Hans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

"Når vi sætter os for at forstå et eller andet aspekt af den menneskelige virkelighed – lokalt, temporalt eller modalt afgrænset (i rum, tid eller udtryksmåde) – vil vi gerne forbinde det, vi kalder ’kultur’, og det, vi kalder ’samfundsforhold’. Vi vil gerne udfolde en tværgående forståelsesform, som medtager de betingelser, hvoraf liv og død materielt afhænger i denne virkelighed, og på den anden side også selve det betingede liv og den betingede død, som de leves og ’døs’..."Per Aage Brandt doktordisputats fra 1982 undersøger semiotiske aspekter af kulturanalysen. Afhandlingen beskæftiger sig med udviklingen af et felt mellem Greimas’ strukturelle semantik og Lacans strukturelle psykoanalyse. Afhandlingen blev skrevet ved Aarhus Universitets humanistiske fakultet, hvor Per Aage Brandt senere blev professor.Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

”Hvornår og hvor opstår øllet? Historikerne er ikke helt sikre. Men med nogenlunde sikkerhed kan det fastslås, at så længe mennesket har dyrket korn, har de også kendt til ølbrygning. Historisk set opereres der med to årstal. Det ene går på, hvornår vi regner med at den første ølbrygning fandt sted. Det andet er det fysiske bevis på, at nu var den i gang. Hvordan opstår så øllet? Sandsynligvis ved et tilfælde.”Øl har i hundredvis af år været en stor del af den danske kultur. I vikingetiden var det gudinden Freja, der vågede over øllet, og i den danske kirkes første officielle salmebog fra 1569 takkede man for øllet før det daglige brød. Ølentusiast og forfatter Allan Mylius Thomsen tager os med gennem det danske øls historie og viser os, hvor stor en rolle øllet har spillet for danskerne igennem århundrederne.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

"Den kigges på, klaskes, kildes, kæles for, udi det monomane. Man(d) griber instinktivt efter den, med en begejstring, der synes uopslidelig.Den kuplede form er indiskutabel klassisk. Dens blødt hvælvede formgivning er en konkret appetitvækker, og den er starten på en dagdrømmefantasi, som synes uden grænser."Ole Lindboe fortæller om bagdelen, som den er blevet skildret gennem kulturhistorien og den erotiske historie. Han beskriver dens optræden i klassisk kunst såvel som moderne erotik og humor og diskuterer, hvorfor ideen om den perfekte bagdel har skiftet mål og form i årenes løb."Bagklog" er skrevet i 1990 ud fra datidens kvindesyn og med datidens sprogbrug. Eventuelt sexistisk eller stødende indhold reflekterer ikke forlagets holdninger.Ole Lindboe (1948-2013) var en dansk journalist, kunstskribent og forfatter. Han har blandt andet arbejdet for Gyldendal, Politiken og Nordisk Råd. Som kunstskribent for Magasinet Kunst rejste Ole Lindboe flere gange til New York og var med til at knytte kontakter mellem danske gallerier og kunstscenen i New York. Ole Lindboe har både skrevet krimier, kunstbøger og biografier.

Antropolog Trine P. Jakobsen opholdt sig i slutningen af 1990’erne i det lille vestafrikanske land Gambia. Hun ville undersøge landbefolkningens holdning til skolegang og uddannelse, men blev under opholdet også interesseret i gambianernes forhold til kærlighed, ægteskab og kønsroller. I "Folket der hørte Gud le" fortæller hun om de mange forskellige mennesker, hun stiftede bekendtskab med. Hun mødte manden Lamin, som efter et ophold i Vesten udviklede en forkærlighed for højtuddannede kvinder. Hun kom også til at kende den kvindelige tolk Aisha, der efter lang tids forelskelse i en politimand blev gift med en gammel kvægbonde med hårde hænder. Andre gambianere fortalte om overtro, særlige traditioner, kvinders vilkår og samfundets udvikling. Trine P. Jakobsen fletter det hele sammen i sit portræt af Gambia. Hendes beretning viser en anden side Afrika – et lysere billede af livet på det store kontinent. Trods barske omstændigheder og de dramatiske begivenheder som beskrives, gennemsyres bogen – og dens ukuelige personer – af en livsbekræftende humor."Der er langt fra antropologens sofa i Rødovre til tilværelsen i Gambia, men Trine Paludan fortæller, så man er der selv."- Julie Grothen, Kristeligt Dagblad"Med "Folket der hørte Gud le" har Trine Paludan skrevet en fed og farverig og dybt sanset bog om en anden kultur på en så underholdende måde, at man ikke behøver være Afrika-freak for at lade sig rive med."- Helle Hellmann, PolitikenTrine P. Jakobsen er uddannet antropolog fra Københavns Universitet. Hun er mest kendt for bogen "Folket der hørte Gud le" (2004) om dagligliv, kærlighed og ægteskab i det vestafrikanske land Gambia omkring årtusindeskiftet, som blev flot anmeldt i de danske dagblade. Hun står desuden bag en række videnskabelige afhandlinger og artikler om bl.a. arbejdsidentitet på danske arbejdspladser, adfærd og affaldssortering, design-antropologi og nye coaching metoder.

Charlotte Schimmelmann (1757-1816) var en dansk adelsdame og salonværtinde med rig indflydelse på det danske kulturliv og litterære miljø. Da hun i 1782 giftede sig med adels-, fi­nans- og statsmanden greve Ernst Schimmelmann (1747-1831), blev hun det naturlige centrum for den indflydel­sesrige, dansk-tyske aristokratiske kreds i København omkring familierne Bern­storff, Reventlow og Schimmelmann. Kredsen omfattede bl.a. digterne Friedrich Schiller, J.W. Goethe og Jens Baggesen.Mindre kendt er det, at Charlotte Schimmelmann gennem mange år førte en jævnlig korrespondence med Friedrich Schillers kone, Charlotte Schiller.De to kvinders brevveksling udgør et enestående kulturhistorisk kildemateriale og danner her baggrund for professor Anne Scott Sørensens artikel om Charlotte Schimmelmanns liv og salon.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

I artiklen "Om livet i al almindelighed. Den personlige blog mellem det private og det offentlige" undersøger Anne Scott Sørensen forskellige aspekter af bloggen som en del af det offentlige rum.Med udgangspunkt i en konkret debat om blogs og plagiat undersøger hun, om bloggen kan sammenlignes med andre former for publicering og dermed hører ind under ophavsretten.Denne debat rejser dels spørgsmålet om, hvordan bloggen som genre forholder sig til grænsen mellem det private og det offentlige og dels, hvorvidt blogdomæner er en del af offentligheden eller om det snarere udgør afgrænsede sociale fællesskaber, samt hvilke etiske spilleregler for kommunikation det medfører. Disse spørgsmål diskuterer Scott Sørensen ud fra deres principielle karakter i forhold til begreberne offentlighed og privatsfære.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Kamma Rahbek (1775-1829) var en dansk kulturpersonlighed, der sammen med sin mand; digteren og litteraten Knud Lyne Rahbek (1760-1830), samlede danske guldalderkunstnere som Adam Oehlenschläger, Grundtvig og H.C. Andersen i deres hjem, Bakkehuset, på Frederiksberg.Bakkehuset og dets gæster kom til at tegne tidens litterære offentlighed i Danmark, og næsten alle besøgende har skrevet digte og sange om Kamma Rahbeks hjem og personlighed. Hun var kunstnerisk begavet og altid omgivet af og optaget af blomsterne i Bakkehusets have - hvorfor hun også er omkranset af blomster på det kendte silhuetklip.I denne artikel fokuserer professor Anne Scott Sørensen på Kamma Rahbeks egen blomsterpoesi samt livet omkring Bakkehuset.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

"Ved udtrykket ’kulturens byrde’ forstår vi, da det er de ord, hvormed S. Freuds ’Das Unbehagen in der Kultur’ (1930) er oversat, tanken om neurosetrykket fra de kulturelle normer, som den tiltagende samfundsmæssighed lægger på menneskenes skuldre. ’Aber wer kann den Erfolg und Ausgang voraussehen?’ som Freud tilføjede i en sidste sætning, da han 1931 allerede mærkede, hvor en vis tysk kultur var ved at få det til at bære hen.""Mere byrde til kulturen" udkom i 1991, samme år, som jerntæppet faldt side om side med den ideologiske mur, der havde delt Europa i to siden anden verdenskrig. Essaysne dækker emner som racismens væsen og dens livsbetingelser, sammenhængen mellem politik og kultur samt konflikten mellem frihed og identitet, som den udspillede sig i løbet af det tyvende århundrede.Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

Den kvindeligt centrerede salon er i perioden omkring 1800 et udbredt europæ­isk fænomen med en række fællestræk, der gør det meningsfuldt at tale om en kulturform, om en salonkultur. Men hvori består dens særlige kvalitet, og hvad kendetegner den kvindelige skøn­ånd? Hvordan ser salonens kulturelle analytik ud?Det undersøger og diskuterer professor Anne Scott Sørensen med udgangspunkt i Pierre Bourdieu og Immanuel Kants analyser af æstetik og kultur samt gennem nærlæsninger af samtidige forfattere og deres teorier om på den ene side smagen, dannelsen og socialiteten og på den anden side kønnet og kærligheden.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Il "Galateo ovvero de' costumi" è trattato rinascimentale nel quale si ragiona dei modi che si debbono tenere o schifare nella comune conversazione. Vengono esposte norme sul modo di vestirsi, enumerati tutti i gesti e le cose spiacevoli da evitarsi; è riprovato lo scherno, la beffa, la parola che morde e offende; si suggeriscono i modi del parlare, si consigliano i vocaboli da usare e quelli da evitare. Il trattato diventò così famoso da introdurre il termine galateo nel linguaggio comune.Giovanni Della Casa è stato un letterato, scrittore e arcivescovo cattolico italiano, noto soprattutto come autore del manuale di belle maniere Galateo overo de' costumi. Il Della Casa era di origine fiorentina e studiò a Bologna, Firenze e Padova. Intraprese la carriera ecclesiastica e arrivò a diventare arcivescovo e nunzio apostolico. Le sue liriche misero in evidenza il suo attivismo di ricercatore e curatore dello stile e di un linguaggio originale e articolato.

Vladimir Iljitj Lenin havde en enorm indflydelse på politisk filosofi og samfundsvidenskab i det tyvende århundrede. Han var en af hovedkræfterne bag den russiske revolution i 1917 og Sovjetunionens opbygning efter den blodige borgerkrig, der fulgte. Men hvad gik hans politiske filosofi egentlig ud på? Hvad var hans teorier om materiebegrebet, dialektikken og empiriokriticismen? Og kan Lenins filosofi overhovedet kaldes filosofi?David Favrholdt (1931-2012) var en dansk filosof, der skrev en lang række bøger om blandt andet bevidsthedsfilosofi, videnskabsteori og erkendelse. Han stod endvidere bag flere bøger om Niels Bohr. David Favrholdt uddannet cand.psych. og mag.art. i psykologi og filosofi. I 1966 blev han professor ved Odense Universitet, hvor han forblev frem til, at han trak sig tilbage i 2001 og blev professor emeritus.

I 1787 blev den unge, danske digter Jens Baggesen (1764-1826) taget under vingerne af den indflydelsesrige salonværtinde Charlotte Schimmelmann (1757-1816). Hun sendte Baggesen rundt i Danmark og Tyskland for at introducere det lovende, men stærkt nervøse unge talent til den indflydelsesrige dansk-tyske aristokratiske kreds, der bl.a. omfattede digteren J.W. Goethe.I denne artikel følger professor Anne Scott Sørensen Jens Baggesens rejserute rundt i de danske og tyske aristokratiske kredse for at undersøge de forskellige kulturelle og sociale grupperinger i 1700-tallets litterære salonmiljø.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Den kinesiske filosofihistorie strækker sig tusindvis af år tilbage i tiden og har haft enorm indflydelse på verdens filosofihistorie, buddhisme, taoisme og en række andre religioner og kulturelle strømninger. Professor i filosofi David Favrholdt giver en kort og overskuelig indførsel i den kinesiske filosofis forskellige strømninger og store tænkere. Bogen er forsynet med et kort over oldtidens Kina og en litteraturliste til yderligere læsning om det spændende og næsten uudtømmelige emne.David Favrholdt (1931-2012) var en dansk filosof, der skrev en lang række bøger om blandt andet bevidsthedsfilosofi, videnskabsteori og erkendelse. Han stod endvidere bag flere bøger om Niels Bohr. David Favrholdt uddannet cand.psych. og mag.art. i psykologi og filosofi. I 1966 blev han professor ved Odense Universitet, hvor han forblev frem til, at han trak sig tilbage i 2001 og blev professor emeritus.

"Øjet er i alle kulturer et af de helt centrale symboler, og blikket er efter al sandsynlighed i alle kulturer en af de helt fundamentale sociale mekanismer. Men øjet er bl.a. derfor også blevet et af de helt centrale emner i moderne kulturkritik. Hvor oplysningstænkningen hyldede øjet, finder man i moderne filosofi en udbredt skepsis overfor såvel "skuespilsamfundet" som "overvågningssamfundet"."Professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet Martin Zerlang fortæller om øjet og blikket i en idehistorisk og kulturhistorisk sammenhæng. Han drager eksempler fra nogle af den vestlige filosofis største tænkere: Descartes, Hegel, Kierkegaard, Marx, Simmer og Sartre.Martin Zerlang (f. 1952) er en dansk forfatter og professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Han er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og forsker i dag i både litteratur og moderne kultur. Blandt Martin Zerlangs mange udgivelser kan nævnes "Underholdningens historie", "Bøndernes klassekamp i Danmark" og "Herman Bangs København".

"Et af resultaterne synes at blive, at sproget ikke afgørende bestemmer menneskets bevidsthed, men at det forholder sig omvendt. Bevidsthedens, verdens og vor krops indretning muliggør vore forestillinger, og disses stabile former formes ustabilt videre i sproget og i andre kommunikationsrettede "symboliseringer".Per Aage Brandt har skrevet 25 essays om en række emner, der er evigt relevante. Fra et semiotisk udgangspunkt behandler han emner som etik, erkendelse, eksistens, erotik, æstetik, logik og kommunikation.Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.