Kulturstudier

I andet afsnit af Kærlig hilsen Underlivet taler jeg med Gry Senderovitz, der er specialiseret jordemoder, forfatter og én af idémagerne bag bækkenbundspuden Empelvic, om nogle af underlivets mange mysterier og kulturen omkring underlivet. Hvad er f.eks. op og ned på jomfrumyten? Findes G-punktet? Og hvordan kniber man egentlig korrekt i bækkenbunden?Kh Underlivet er for dig, der savner et rum, hvor det er OK at være præcis, som du er skabt. Dig, der er nysgerrig på din krops hemmeligheder. Og dig, der er træt af at gemme bind i ærmet, når du har menstruation. Velkommen til et kropskærligt safe space med et glimt i øjet, der ikke lader sig narre af idealer og tabuer.Emma Libner er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet, der har over 11 tusind følgere. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

Køn fylder mere og mere i samfundsdebatten, men hvilken betydning har begrebet "køn" for samtalen om underlivet? Det spørgsmål danner afsæt for dette afsnit af podcasten, hvor Ivy-Oak, der er non-binær og aktiv under profilen @tankeromkon på Instagram, er inviteret med i hjemmestudiet til en snak om køn. Sammen kommer vi blandt andet rundt om sprog for køn, når man som Ivy-Oak ikke passer ind i samfundets tildelte kønskasser - og dykker videre ned i konkrete oplevelser med emner som menstruation, forældreskab og fødsler, der skubber til normerne og åbner op for nye muligheder at være i verden.Indholdsadvarsel: snak om transfobi i forbindelse med J.K. Rowling og Harry Potter (minuttal 31:00-37:40).Kh Underlivet er for dig, der savner et rum, hvor det er OK at være præcis, som du er skabt. Dig, der er nysgerrig på din krops hemmeligheder. Og dig, der er træt af at gemme bind i ærmet, når du har menstruation. Velkommen til et kropskærligt safe space med et glimt i øjet, der ikke lader sig narre af idealer og tabuer.Emma Libner er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet, der har over 11 tusind følgere. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

Informeret samtykke er et centralt element i den gynækologiske undersøgelse. Alligevel er det ikke altid sikkert, at det er der, når man først ligger med benene i bøjlerne. I dette afsnit vender jordemoder Gry Senderovitz tilbage til podcasten for at fortælle nærmere om grænseoverskridelser, krænkelser og overgreb i gynækologiske undersøgelser og den kultur, som hun og flere af hendes kolleger for nylig er gået sammen om at gøre op med gennem projektet God GU (God Gynækologisk Undersøgelse). På baggrund af lytternes egne fortællinger sætter vi ord på problemets omfang og kommer med bud på, hvordan man som både fagperson og patient kan forholde sig til den gynækologiske undersøgelse. Tak til alle lyttere, der delte deres oplevelser til optagelsen af dette afsnit. Har du oplevet en ubehagelig gynækologisk undersøgelse, kan du sende dit vidnesbyrd anonymt til godgu.dkKh Underlivet er for dig, der savner et rum, hvor det er OK at være præcis, som du er skabt. Dig, der er nysgerrig på din krops hemmeligheder. Og dig, der er træt af at gemme bind i ærmet, når du har menstruation. Velkommen til et kropskærligt safe space med et glimt i øjet, der ikke lader sig narre af idealer og tabuer.Emma Libner er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet, der har over 11 tusind følgere. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

Den 28. maj er det International Menstruationsdag, en dag dedikeret til at bryde stilheden og skabe opmærksomhed omkring menstruation. I den forbindelse gæster iværksætter og medforfatter til debatbogen Gennemblødt, Sine Cecilie Laub, podcasten for at tale om de fremskridt, som menstruationsdebatten har set i de seneste år.Undervejs kommer vi både omkring portrætteringen af menstruerende kroppe i reklamer for bind og tamponer, historien omkring det gynækologiske leje og Pia Kjærsgaards frygt for en plettet sofa.Kh Underlivet er for dig, der savner et rum, hvor det er OK at være præcis, som du er skabt. Dig, der er nysgerrig på din krops hemmeligheder. Og dig, der er træt af at gemme bind i ærmet, når du har menstruation. Velkommen til et kropskærligt safe space med et glimt i øjet, der ikke lader sig narre af idealer og tabuer.Emma Libner er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet, der har over 11 tusind følgere. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

Har du nogensinde hørt om orgasmegappet? Orgasmegappet refererer til det skel mellem mænd og kvinder, som regelmæssigt opnår orgasme i forbindelse med den sex, de dyrker med hinanden. For hvor 95 % af de heteroseksuelle mænd typisk eller altid opnår orgasme i forbindelse med partnersex, gør det samme sig kun gældende for 65 % af de heteroseksuelle kvinder. I dagens afsnit af podcasten taler jeg med sexcoach Fanny Broholm om, hvordan det kan være, og ikke mindst, hvad man kan stille op, hvis man ønsker et mere ligestillet sexliv, når det kommer til orgasmer. Sex skal selvfølgelig ikke være regnskab og millimeterdemokrati. Men snakken om, hvad nydelse betyder og indebærer for den enkelte, er vigtig - for kvinder, mænd og alle derimellem.Kh Underlivet er for dig, der savner et rum, hvor det er OK at være præcis, som du er skabt. Dig, der er nysgerrig på din krops hemmeligheder. Og dig, der er træt af at gemme bind i ærmet, når du har menstruation. Velkommen til et kropskærligt safe space med et glimt i øjet, der ikke lader sig narre af idealer og tabuer.Emma Libner er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet, der har over 11 tusind følgere. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

Malene Nelting - tidligere kendt som Det’ fordi jeg er tyk - er selverklæret ærlighedskriger og optræder tit uden tøj på sin instagramprofil, selvom det sociale medie ihærdigt forsøger at censurere hendes nøgne krop. I dette afsnit tager jeg en snak med Malene om viljen til at være krop på kroppens egne præmisser, både online og i den virkelige verden. Undervejs kommer vi både ind på frygten for at miste sin platform til misogyne algoritmer, hormonprævention og det aktive "nej" til at fylde kroppen med kunstige hormoner, og ikke mindst spørgsmålet om den kvindelige seksualitet og hvorfor det egentlig ikke er mere accepteret at sige "jeg går lige ind og onanerer".Kh Underlivet er for dig, der savner et rum, hvor det er OK at være præcis, som du er skabt. Dig, der er nysgerrig på din krops hemmeligheder. Og dig, der er træt af at gemme bind i ærmet, når du har menstruation. Velkommen til et kropskærligt safe space med et glimt i øjet, der ikke lader sig narre af idealer og tabuer.Emma Libner er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet, der har over 11 tusind følgere. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

Kan man være en "pæn pige" og stadig have lyst? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for dette afsnit af Kærlig hilsen Underlivet-podcasten, hvor Melissa Hartelius, der er grundlægger af sexshoppen Klub Venus, gæster studiet.Igennem århundreder har kvinders seksualitet været anset som noget farligt og forbudt, der skulle undertrykkes og gemmes væk. Selvom vi skriver 2020, og Sex and the Citys Samantha for længst har banet vejen for den utæmmede kvindelige lyst, er solosex med kvindeligt fortegn fortsat ikke noget, der fylder ret meget i vores kultur. Det er en skam!I dette afsnit sætter vi derfor fokus på selvudforskning og nydelse. Vi taler blandt andet om, hvorfor programmer som Sex med Maja på Danmarks Radio både er ekstremt kærkomne og samtidig lidt overvældende, og hvorfor det at invitere sine veninder ind i samtalen om onani kan lette trykket (bogstaveligt talt!)Kh Underlivet er for dig, der savner et rum, hvor det er OK at være præcis, som du er skabt. Dig, der er nysgerrig på din krops hemmeligheder. Og dig, der er træt af at gemme bind i ærmet, når du har menstruation. Velkommen til et kropskærligt safe space med et glimt i øjet, der ikke lader sig narre af idealer og tabuer.Emma Libner er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet, der har over 11 tusind følgere. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

"Forvilder den mindre musikalske sig ind i en koncertsal, vil han til sin forundring finde en forsamling mennesker, af hvilke adskillige er som tryllebundet af den musik, der spilles. Disse tryllebundne og ’grebne’ mennesker sidder stille som små mus og lytter. Det er ligefrem synligt, at tonerne har bemægtiget sig deres sind ... Den mindre musikalske vil undrende spørge, hvad der dog mon foregår i disse menneskers sind?"I "Musik og samfund" undersøger den danske musikhistoriker Erik Abrahamsen musikkens stemnings- og billeddannende funktion i samfundet og i menneskers sind og giver et indblik i hvorfor og med hvilke virkemidler, musikken virker på os, som den gør.Erik Abrahamsen (1893-1949) var en dansk musikhistoriker og den første professor i faget i Danmark. Abrahamsen var uddannet fra Københavns musikkonservatorium og havde en doktorgrad fra Fribourg i Schweiz. Derudover var han organist og assistent ved Det Kongelige Bibliotek, før han blev Danmarks første lektor i musikvidenskab.

"Denne bog handler om ensomheden: om den gode ensomhed, den tragiske ensomhed og den allerhøjeste, ørkenfædrenes byrdefulde og beundrende ensomhed.Ensomhed kan være god eller pinefuld, frivillig eller påtvungen, kort eller vedvarende. Alle møder den, og mennesker har altid levet med tanken.I nogle epoker har man tænkt intenst og vedvarende på ensomheden som et gode, som et ly fra den larmende og falske verden, som et tilflugtssted hvor man kunne skue det højeste. I andre tider har man tænkt intenst og vedvarende på ensomheden som isolering, som det at være forladt og alene, og man har søgt at undgå dette onde på enhver måde."En af de mest kendte danske eneboere er Adam Oehlenschläger, hvis statue endnu i dag kan ses i Søndermarken, hans fristed. Men historien er fyldt med eremitter, der af religiøse, kunstneriske eller helt andre årsager har valgt at trække sig tilbage fra omverdenen og omgive sig med ensomheden. "Eneboeren i Søndermarken" fortæller om disse menneskers plads i historien fra Frederiksberg Have til den egyptiske ørken.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

Breve pero sentido poema de Salvador Rueda en el que se describe una corrida de toros en la Plaza de las Ventas en Madrid, desde sus prolegómenos hasta su apoteósico final, siempre con la prosa honda y expresiva del autor.Salvador Rueda fue un periodista y poeta español nacido en Benaque (Málaga) en 1857 y fallecido en Málaga capital en 1933. Se le considera uno de los precursores del movimiento modernista en las letras españolas, con numerosas novelas y relatos de corte costumbrista que retratan el ambiente y la vida andaluza de su época.

La historia de la relación entre el mar y los pueblos latinoamericanos se nos presenta aquí como la historia de un misterioso desencuentro. Haciendo pie en el tratamiento que reciben las masas de agua en múltiples textos de las tradiciones literarias del continente, Padilla postula que ese conflicto hunde sus raíces en pasajes como la Conquista y la subsecuente esclavitud de indígenas y africanos. También, desde más atrás, en las fases del poblamiento. Todo lo cual habría llevado a un modo peculiar de estar en la naturaleza. A su vez busca vincular esta "hidrofobia" con otras características que confluirían en una especie de perfil transversal a los habitantes del continente... Este audiolibro está narrado en español latinoIgnacio Padilla (Ciudad de México 1968 - Querétaro, 2016) fue un escritor de novelas, crónicas, cuentos y ensayos. Incursionó también en la literatura infantil. Ocupó los cargos de Director de la Biblioteca Vasconcelos, miembro de la Academia Mexicana de la Lengua y diplomático. Su obra, multipremiada, abarca títulos como Arte y olvido del terremoto, La catedral de los ahogados y La industria del fin del mundo, además de otros textos que giran alrededor de autores como Paul Bowles y Miguel de Cervantes.

Anne Scott Sørensen tager pulsen på pigekultur i midten af 1980’erne og ser på, hvordan den har udviklet sig siden ungdomsopbruddet i slutningen af 1950’erne. Artiklen handler om pigernes venindeforhold, deres kærlighedstriangler og forførelsesspil, og forandringerne i den kvindelige pubertet og identitetsdannelse fra midten af 1970’erne til midten af 1980’erne diskuteres.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

I midten af 1990’erne blomstrede rollespilskulturen virkelig op i Danmark. Primært drenge, men også en del piger, brugte flere timer om ugen på at leve sig ind i andre verdener, som de sammen byggede op og navigerede i. Anne Scott Sørensen beretter om de strømninger, der prægede det danske rollespilsmiljø i den spæde start, og giver sit bud på, hvad der dengang og endnu i dag er så tiltrækkende ved disse miljøer.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Anne Scott Sørensen tager pulsen på de nye strømninger, der tog fart i 1990’ernes ungdomslitteratur. Her begyndte forfattere at tænke i nye baner, når de skulle skrive om kærligheden. Den traditionelle kærlighedsroman blev opløst, og stykker af den dukkede op i andre genrer, som ellers ikke plejede at have elementer af kærlighed og romantik med. Anne Scott Sørensen sammenligner 1990’ernes skildringer af kærlighed med de tidligere mere kønsstereotypiske tilgange til kærlighedstemaet, hvor en roman henvendte sig til enten piger eller drenge, men kun sjældent til begge køn på én gang.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

I "Kroppens politik. Om køn, kultur og videnskab" fra 1992 diskuterer kønsforsker Bente Rosenbeck, hvordan begrebet kvindelighed er blevet opfundet og udviklet af videnskaben, som har tillagt kvinder en række karaktertræk, der har taget form af begrænsninger og konformitet for dem. Bogen er en efterfølger til "Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980" fra 1987, der tog fat i mange af de samme problemstillinger, men som ikke medtog det teoretiske grundlag, forståelsesdimensionen og den metodiske diskussion, som i "Kroppens politik" er med til at understrege og uddybe forfatterens pointer fra første bog.Bente Rosenbeck (f. 1948) er dansk forfatter og professor emeritus inden for kønsstudier ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun er oprindeligt uddannet i historie og filosofi og har skrevet en lang række bøger og artikler om blandt andet køn og kvinders vilkår gennem historien. Rosenbeck var medlem af KVINFO’s bestyrelse i perioden 2006-2009.

Un CV imaginaire, une fausse identité, et un crâne rasé... Steak Machine est le récit d'une infiltration de quarante jours dans un abattoir industriel. Dans ce reportage glaçant, le journaliste Geoffrey Le Guilcher partage et raconte le quotidien des ouvriers : les giclées de sang dans les yeux, les doigts qui se bloquent et les défonces nocturnes. Car dans une usine qui abat deux millions d'animaux par an, le traitement indigne réservé aux bêtes s'accompagne toujours d'une violence exercée sur les hommes.Journaliste indépendant, Geoffrey Le Guilcher a collaboré avec Mediapart, Le Canard enchaîné, Streetpress et Les Jours. Il est aujourd'hui l'un des fondateurs des éditions Goutte d'Or.« Si Geoffrey Le Guilcher a cherché à comprendre la souffrance des hommes, il n'a pas pour autant délaissé celle des animaux. Son livre se dévore d'une traite. »Le Monde« Une enquête édifiante. » Les Inrockuptibles

Con El legado de los monstruos Ignacio Padilla quiere pensar el poder de los miedos para proyectarse en imágenes.Analiza entonces los artefactos y maquinarias que caracterizan a esa producción de los temores en la mitología, la ficción literaria y otras representaciones sociales. De ahí surge la idea de un ´mercado pánico´ como lugar de cruce en una economía del miedo ("recurso escandalosamente renovable").Y se plantean las preguntas: ¿Por qué desde hace milenios consumimos tantos espantos reelaborados? ¿Qué motivaciones traen a nuestras vidas?Este audiolibro está narrado en español latinoIgnacio Padilla (Ciudad de México 1968 - Querétaro, 2016) fue un escritor de novelas, crónicas, cuentos y ensayos. Incursionó también en la literatura infantil. Ocupó los cargos de Director de la Biblioteca Vasconcelos, miembro de la Academia Mexicana de la Lengua y diplomático. Su obra, multipremiada, abarca títulos como Arte y olvido del terremoto, La catedral de los ahogados y La industria del fin del mundo, además de otros textos que giran alrededor de autores como Paul Bowles y Miguel de Cervantes.

"Katharsis er i såvel psykoanalytisk som psykoterapeutisk terminologi blevet identisk med dette: at forløse infantile traumer gennem følelsesmæssig afreagering."Katharsis er et gennemgående begreb i filosofi, religion, litteratur og ikke mindst i psykoanalyse, hvor det spiller en afgørende rolle. Judy Gammelgaards afhandling "Katharsis. Sjælens renselse i psykoanalyse og tragedie" fra 1993 belyser og analyserer begrebet fra forskellige indgangsvinkler og forklarer dets enorme betydning for psykoanalysen og terapeutens arbejde med patienten.Judy Gammelgaard (f. 1946) er dr. phil., lektor emeritus og psykoanalytiker. Hun har skrevet adskillige bøger om psykoanalytiske og klinisk psykologiske emner og har mange års erfaring som underviser, terapeut og supervisor.

"De forestillinger, ideer og principper, vi lever på, har deres tilblivelseshistorie, og fordybelsen i denne kaster lys over åndens væsen og vilkår."Sådan begynder forordet til "Grækerånden. Tolv populære foredrag over åndshistorie". Bogen er en samlet udgave af tolv foredrag, der blev afholdt for eleverne på Kunstakademiet i København i vinteren 1901 af den danske forfatter og dramatiker P.A. Rosenberg. Formålet med foredragene var at undersøge kulturudviklingens gang gennem tiderne, og de fokuserer blandt andet på den græske kulturs åndstanke, hellenernes indvandring, græsk religion, gudetyper, den kulturhistoriske fremstilling af livet i den homeriske verden og meget mere.P.A. Rosenberg (1858-1935) var en dansk forfatter, dramatiker, lærer og foredragsholder. Han var uddannet i religionsfilosofi og underviste ved flere københavnske privatskoler. I stor kontrast til samtidens kulturradikalisme med Georg Brandes i spidsen, var Rosenbergs liv præget af en kristen verdensanskuelse, og han var stor fortaler for nationale traditioner i åndslivet. Han debuterede som forfatter med fortællingen "Af et digterliv" i 1881 og udgav efterfølgende en lang række skuespil, digte og fagbøger om blandt andre Herman Bang og Søren Kierkegaard.

"Det kæmpende frisind har kæmpet hidsigt for at slå indre tvivl ned – ud fra devisen at det egentlige krudt bør bruges på fjenden. Det er klog politik når man er i krig, og kulturradikalismen har næsten konstant følt sig i nærkamp med højrefløjen eller i en anden krigs- og belejringstilstand. Problemet er at det ikke giver overskud til selvkritik."Professor Hans Hertel retter en skarp kritik mod kulturradikalismen og dens manglende evne eller vilje til at se indad og undersøge problemstillingerne ved dens egne synspunkter og tilgang til verden. De to foredrag, som her udgives på tryk, blev holdt på Københavns Universitet i 2000.Hans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

Bogen "Når mænd mødes" blev udgivet første gang i 1987 og skulle vise sig at blive en banebrydende udgivelse om et emne, der ellers var meget underbelyst og mange steder stadig tabubelagt: den mandlige homoseksualitet. I bogen undersøges de mange forskellige aspekter af homoseksualitet blandt mænd i sammenhæng med andre kultur- og samfundsfænomener: byer, normsammenbrud, sport, kønskamp, billedmedier, videnskab og politi ud fra et historisk, sociologisk, medicinsk og kulturelt perspektiv."Når mænd mødes" blev med sin saglige og samtidigt humoristiske tilgang til emnet en vigtig bog i både ind- og udland og blev kort efter sin udgivelse i Danmark også udgivet på engelsk.Henning Bech (1946-2019) var dansk forfatter og professor i sociologi. Han var uddannet cand.mag. i dansk og idéhistorie og skrev senere ph.d. i kultursociologi. Henning Bech er internationalt anerkendt for sin forskning i køn, kultur, byliv samt homoseksuelles position i kulturhistorien og i samfundet.Henning Bech udarbejdede sammen med Karin Lützen – for den af Folketinget nedsatte "Kommission til belysning af homoseksuelles situation i samfundet" – redegørelsen "Lyst eller nød? Om kvinders og mænds homoseksualitet" (1986).

Den europæiske tradition for karikaturtegning strækker sig mange hundrede år tilbage i tiden, og alle fra politikere, kunstnere, kongelige, bagermestre til læger har stået for skud. Nogle karikaturer er humoristiske, andre kritiske, og nogle er mest bare sjofle. De har gennem tiden vakt både stor forargelse og latter og har ofte været med til at fremstille en problematik eller en person i et lys, der kunne ændre folks holdning og syn på en sag.Andet bind af C.E. Jensens "Karikaturalbum" begynder i starten af 1800-tallet, hvor fremkomsten af nye tidsskrifter blandt andet var med til at styrke karikaturtegningernes hærgen i Europa til magthavernes store ærgrelse. Vi præsenteres blandt andet for karikaturer af den spanske konge, de engelske toppolitikere og en småborgerlig københavnsk familie.Carl Ludvig Emil Jensen (1865-1927) var en dansk socialdemokrat, litteraturkritiker og anmelder ved dagbladet Socialdemokraten. Han stod blandt bag antologierne "Vore dages digtere" og "Karikaturalbum" og var desuden en af hovedforfatterne bag bogen "Socialdemokratiets århundrede".

Det holistiske verdenssyn, der vandt frem blandt mange i den vestlige verden i slutningen af det tyvende århundrede, har mange lighedspunkter med det verdensbillede, der udviklede sig hos naturforskerne i 1500-1600-tallets Europa. Forsøget på at forene naturvidenskaben med ideen om "Det Hele" går flere hundrede år tilbage i tiden og appellerer til folk over hele verden endnu den dag i dag.Tove Elisabeth Kruses bog fra 1996 trækker tråde mellem moderne holisme og den alkymi, der vandt frem i 1500-tallets Europa. Bogen præsenterer os for ældre naturforskere som Paracelsus og Tycho Brahe samt moderne forskere og tænkere som David Bohm og Krishnamurti.Tove Elisabeth Kruse er dansk forfatter og lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Her er hun en del af forskningsgruppen Erindring og fortidsbrug (MUP), som forsker i, hvordan mennesker bruger fortid i forskellige sociale, tidslige og rumlige sammenhænge til forskellige formål, og hvordan fortider er nærværende i nutiden.

Professor i historie Uffe Østergaard fortæller om den materialistiske historieopfattelse i Danmark op igennem 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet. Bogen fortæller blandt andet om den sociale katastrofeteori, om Pariserkommunen, om de forskellige socialistiske tidsskrifter og drømmen om den socialistiske fremtidsstat.Uffe Østergaard (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergaard er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

"Ølkogebogen. Hane i guld & lidt historie" giver en indføring i øllets historie, helt fra de gamle egyptere begyndte at eksperimentere med gæring og frem til den forfinede bryggekunst, vi ser på bryggerierne i dag. Det er en spændende kulturhistorisk beretning om en af de mest afholdte alkoholiske drikke. Bogens anden del rummer en lang række opskrifter med øl som ingrediens udviklet af kokken Rasmus Bo Bojesen. Prøv eksempelvis lam med citron og lagerpilsner, klassikeren øllebrød eller vegetariske, grønne retter med øl.Monica Ritterband (f. 1955) er en dansk billedkunstner og journalist. Hun har arbejdet som skribent på en række aviser, herunder Weekendavisen og Ekstra Bladet, og var i en årrække studievært på TV-avisen. Siden 1997 har hun helliget sig kunsten på fuld tid og beskæftiger sig bl.a. med skulpturer, design og installationer. Ved siden af sit kunstneriske virke skriver hun kunstanmeldelser og klummer for bl.a. Kristelig Dagblad. Ritterband er datter af kunstneren og holocaust-overleveren Olly Ritterband og har fungeret som medskribent og redaktør på sin mors erindringsbøger "Auschwitz, jeg var 20 år" og "Et ord er et skrig".

I starten af nullerne sender Danmarks Radio tv-serien Rejseholdet. Serien bliver en stor succes. Så stor, at den er med til at skabe et mytologisk skær om det virkelige rejsehold. Omtrent samtidig vælger politikere og politiledelse i 2002 at nedlægge afdelingen. I dette afsnit undersøger vi, hvad der gik forud for afdelingens nedlukning i 2002, og hvad der siden førte til planerne om at genoplive rejseholdet her knap 20 år efter. Fortællingen om nedlukningen begynder et helt andet sted og i en anden tid. Nemlig i slutningen af 70erne, hvor grupper af unge mænd - med inspiration fra især USA - begynder at organisere sig i rockerklubber.Rejseholdets Historie er en ny podcast-serie, der fortæller historien om det legendariske Rejsehold, der blev grundlagt i 1927 og nedlagt i 2002.Afdelingen blev oprindelig grundlagt som en rejsende enhed, der skulle hjælpe det lokale politi med at opklare de mange gårdbrande, der hærgede i provinsen.Det første rejsehold, der bestod af en leder og otte mand, nøjedes dog ikke med at efterforske gårdbrande. Hurtigt blev de kendt i offentligheden som et elitekorps, man satte ind, når de lokale politikredse stod over for komplicerede drabssager.Løbende fik afdelingen nye opgaver, efterhånden som nye kriminalitetsformer kom til. I 1960erne kom der fokus på økonomisk kriminalitet og da narkoen – og den medfølgende narkokriminalitet – kom til landet i 70erne og 80erne, blev narko-efterforskningen afdelingens mest krævende og ressourcetunge afdeling.I podcast-serien kan du møde tidligere efterforskere, der fortæller historien om en legendarisk afdeling i dansk politi.Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand.Studievært: Julie GieseReporter: Steffen WaltonMedvirkende: Frederik Strand, Bent Isager-Nielsen, Tonni Christensen og Per Kanding og Peter Skaarup

At videnskabelig indsigt skal kunne bruges til at forandre verden til det bedre, er en gammel drøm. Den næredes allerede af grundlæggerne af sociologiens tre hovedretninger, Marx, Durkheim og Weber. Den lå bag studenteroprørets krav om ’samfundsrelevans’ og ’forskning for folket’. Og den præger den nyere forskningspolitiske styrkelse af sektorforskningen.Første gang, man i større omfang forsøgte at realisere denne drøm, var i 1960’ernes reformvenlige USA. Der blev stillet store forventninger til samfundsvidenskabernes muligheder for at frembringe viden med direkte relevans for den politisk-administrative beslutningsproces. Få år og adskillige skattedollars senere var det tydeligt, at forventningerne ikke blev indfriet: Det var vanskeligt at påvise, at den anvendelsesorienterede samfundsforskning – også kaldet evalueringsforskningen – havde nogen som helst indflydelse på eller nyttevirkning i forhold til den politik, der blev ført."Fra sandhed til information" giver et bud på, hvad der gik galt. Det gøres gennem en analyse af evalueringsforskningens historiske udvikling og dens filosofiske, metodologiske og politisk-administrative forudsætninger.Erik Albæk (f. 1955) er en dansk professor i journalistik og statskundskab. Han har været gæsteforsker ved prominente universiteter rundt om i verden heriblandt Harvard University og MIT. Erik Albæks primære forskningsområde er journalistik og politisk kommunikation, hvilket han har udgivet flere bøger om.

Este libro corresponde al taller sobre feminismo y literatura impartido por la escritora Laura Freixas, centrado más concretamente en el papel de la mujer en el mundo literario tanto desde una perspectiva actual como histórica. En él analiza diferentes textos escritos por autoras, amén de realizar un repaso histórico de la presencia o ausencia de la mujer como autora en la escena literaria.Laura Freixas es una escritora nacida en Barcelona en 1958. Su producción, de un marcado corte feminista y centrada en la literatura escrita por mujeres, abarca la novela, el relato, el ensayo, los artículos periodísticos y la crítica literaria. Es fundadora de la asociación para la igualdad de género Clásicas y Modernas, que promueve políticas culturales que apoyen a la producción e investigación de la literatura escrita por mujeres.

"Images" handler om yuppiebevægelsen i 1980’ernes Danmark. 1980’erne var præget af hurtig, teknologisk udvikling og en individualistisk protest mod tidligere årtiers folkelighed og kollektive bevægelser. Bogen går tæt på de danske yuppier, deres liv og drømme bag den strømlinede facade. Det er en afdækning af, hvad der er "klasse", og hvad der er "plat" inden for mode, mad, manerer, bolig, sex og meget mere.Monica Ritterband (f. 1955) er en dansk billedkunstner og journalist. Hun har arbejdet som skribent på en række aviser, herunder Weekendavisen og Ekstra Bladet, og var i en årrække studievært på TV-avisen. Siden 1997 har hun helliget sig kunsten på fuld tid og beskæftiger sig bl.a. med skulpturer, design og installationer. Ved siden af sit kunstneriske virke, skriver hun kunstanmeldelser og klummer for bl.a. Kristelig Dagblad. Ritterband er datter af kunstneren og holocaust-overleveren Olly Ritterband og har fungeret som medskribent og redaktør på sin mors erindringsbøger "Auschwitz, jeg var 20 år" og "Et ord er et skrig".Monica Ritterband er tre gange blevet kåret til Årets Kunstner.

Siden den første danske pølsevogn åbnede i 1921, har de små vogne stillet den lille sult hos danskere landet over. Selvom pølsevognen bogstavelig talt kan køres bort, er den stadig en fast del af bybilledet til glæde for de mange lokale og til stor morskab for flere turister, der trækker på smilebåndet over, at danskerne har bygget en vogn rundt om pølsemanden.Allan Mylius Thomsen fortæller i bogen her fra 1995 historien om pølsevognen og dens plads i danskernes hjerter. Bogen er spækket med anekdoter og beskrivelser af pølsevognens udvikling gennem det tyvende århundrede. Samtidig spørger forfatteren, om pølsevognen er under pres fra de nye udenlandske fastfoodrestauranter, og om den stadig vil være en del af gadebilledet i fremtiden.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.