Samfund og kultur: generelt

I april 2023 medvirkede Sofi Oksanen i Svenska Akadamiens konference ”Truth and thought under pressure” med en bemærkelsesværdig tale om krigen i Ukraine, og i bogen Samme flod to gange uddyber hun nu sine tanker. Om Putins bevidste svækkelse af kvinders rettigheder med redskaberne desinformation og propaganda, seksuel vold i krig og autoritær lovgivning. Sofi Oksanen retter sit skarpe blik og pen mod Putin og tegner et øjenåbnende billede af, hvordan kvindehad er blevet et stadigt mere effektivt våben for diktatorer og imperialister.

Is democracy at stake when politics becomes a battle of strength versus morality? In this episode, Albert A. Anderson delves into the recent political upheaval as President Biden steps down, and contrasts his decision with the power-driven rhetoric of the opposition. Examining philosophy's role in this critical moment, Anderson explore what truly constitutes strength and the importance of wisdom over power in democratic societies.Bringing Philosophy to LifeIn this series, philosopher and author, Albert A. Anderson, explores the modern world through ancient philosophers such as Socrates, Plato and Aristotle. He provides insightful analyses on the practical applications of philosophy in our daily lives, and brings a fresh perspective on how these concepts can create a better understanding of the world around us. In this podcast, you will be presented with philosophical ideas in a way that is accessible and easy to understand, making it an engaging listen for both old and new philosophy enthusiasts.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.

I kapitel 7 oplever vi to undervisningstimer, hvor forholdet mellem læring og præstation i dén grad differentierer sig: I Snapes time lægges tilsyneladende stor vægt på elevernes faglige præstationer udi eliksirbrygning, men virkeligheden er måske mere kompleks end som så, for hvordan står det lige til med mulighederne for læring - som vel er forudsætningen for præstation?Hos Lupus, hvor eleverne har første time i Forsvar mod Mørkets Kræfter oplever vi et helt særligt fokus på at lære og præstere i flok, og timens forløb understreger endvidere, at man ikke er færdig med at præstere, bare fordi man er blevet lærer.Både elever og lærere bliver med andre ord vurderet i kapitlet, og derfor har vi læst det under temaet 'præstation'.Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:• Hvordan kan elevernes brygning af skrumpeeliksir ses som billede på elevernes potentialer og muligheden for at udfolde dem i Snapes timer?• Hvilket signal sender lærerværelsets udformning og indretning om Hogwarts' lærerstab?• Hvad gør Lupus for at sikre, at eleverne går fra hans time med indtrykket af, at Lupus har toppræsteret i sin rolle som lærer?Lyt med, når klokken ringer ind til en strabadserende skoledag, hvor mådeholdent forbrug af rottemilt og tægesaft samt kontrol af frygt for bedstemødre og lærere er påkrævet, hvis man vil præstere godt.AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

Livsfilosofien søger at svare på spørgsmålet om, hvad det egentlig vil sige for mennesker at leve. Hvad er livsglæde, og hvordan får vi livet til at lykkes?I denne bog, som udkom første gang i 1986, undersøger Mogens Pahuus lykkens og lidenskabens mange former ved blandt andet at se nærmere på, hvordan andre filosoffer og skønlitterære forfattere forholder sig til emnet samt ved at forholde sig kritisk til eksistentialismen og store filosoffer som Kierkegaard og Heidegger.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

”Værdier kan blandt andet betragtes som alarmudløsere. At noget anses for værdifuldt betyder, at angreb mod det betragtes som truende, fordi en ligevægt forstyrres. De højindustrialiserede samfunds alarmsystemer er væsentligst knyttet til økonomiske og andre krigeriske værdier, og de bæres af bestemte organisationstyper, udstyret med visse reaktionsmuligheder.”Jurist og forfatter Ulrich Horst Petersens essay fra 1973 beskriver begrebet værdier og den betydning, det har for samfundet. Bogen tager udgangspunkt i mange forskellige typer værdier – inden for uddannelsessystemet, socialforsorgen, militæret og andre aspekter af det moderne samfund. Ulrich Horst Petersen beskriver desuden, hvad der sker, når de fastlagte værdier bliver truet af andre synspunkter, der sætter de accepterede normer i kritisk lys.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har både udgivet essays, skønlitteratur og erindringer, der blandt andet fortæller om hans oplevelser under besættelsen, hvor hans far blev myrdet af modstandsbevægelsen for at være propagandachef for det danske nazistparti.

The horror! The horror! Rædslen! Rædslen! Sådan udbryder den mystiske elfenbensjæger Kurtz i slutningen af “Mørkets Hjerte” lige inden han dør.Inden da har vi som læsere fulgt fortælleren Charlie Marlow kæmpe sig langsomt op af den flere tusind kilometer lange Congoflod, hen til et af de mest brutale steder i den europæiske imperialisme. Hans mission er at bringe Kurtz tilbage til civilisationen med stort C.“Mørkets hjerte” eller “Heart of Darkness” udkom i 1899, da imperialismen selv var på sit allerhøjeste. Men er bogen en kritik af eller en fortaler for den europæiske kolonisering? Hvem er Kurtz, og hvad menes der med “the horror, the horror”, de berømte ord, der bliver hos en, længe efter man er færdige med bogen?Lyt med, når vi sammen med anmelder og forfatter, Bo Heimann rejser ind i Mørkets hjerte.Brændende BøgerLitteraturen skal tage chancer for, at den kan forandre verden. Fra Dante som opfinder Helvede til Harry Potters genfortrylning af verden – over Yahya Hassans eksplosive digte og Suzanne Brøggers angreb på kernefamilien, til 1984’s klaustrofobiske overvågningsverden og fatwaen mod Salman Rushdie. Lyt med, når vært Jacob Nielsen taler med oprørske og passionerede gæster om de Brændende Bøger.Jacob Nielsen er tidligere radiovært ved 24Syv, hvor han har været vært på og produceret radio- og podcastserierne 'Brændende bøger', "min litterære pornosamling', 'Den syvende statsmagt', 'Verdens længste Tour-optakt' og 'Frankrig Rundt'. Jacob har desuden en bachelor-grad i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.

”Det var en broget flok, der kæmpede for ’seksualreform’ i Danmark, alle ud fra en social indignation, nogle med en revolutionær baggrund, andre med et mere borgerligt politisk ståsted. Nogle uden specielle professionelle forudsætninger, arbejdere, agitatorer, forfattere, artister m.m. Andre var læger, psykoanalytikere, lærere, studerende etc.”Seksualreformbevægelsen mødte meget modstand og foragt, da den i løbet af det 20. århundrede begyndte at spire i Danmark. Både svangerskabsforebyggelse, abort og sågar seksuel nydelse var overordentligt svært at tale om for rigtig mange mennesker.I ”Det er måske en galskab” fra 1983 fortæller psykiater og sexolog Preben Hertoft om de mennesker, der kæmpede på mange forskellige fronter i kampen for seksuel frigørelse og for retten til at bestemme over sin egen krop.Preben Hertoft (1928-2017) var dansk psykiater, professor, dr.med. overlæge på Rigshospitalets psykiatriske afdeling og sexologisk klinik. Siden sin disputats om unge mænds adfærd, viden og holdning på det seksuelle område fra 1968 var han en af de førende eksperter i psykiatri og sexologi. I 1994 fik Hertoft indført sexologi som fag på universitetet, og han blev ansat som Danmarks første professor på området. Hertoft har modtaget flere hædersbevisninger for sit arbejde i både ind- og udland.

”Men kunsten er ikke hele kulturen! Glem ikke det!Det siger sig selv, så når det siges så ofte, stikker der måske noget under. Det gør der! Det siges nemlig altid, når der diskuteres støtte til kunsten og kulturen. Det ender gerne med, at kunsten får så lidt, at der ikke er tvivl om at den kun udgør en lille del af kulturen.Kunsten er altså ikke hele kulturen. Det står fast, som landmålermærket ville sige. Men altså dog en del af den?”Jurist og forfatter Ulrich Horst Petersen diskuterer nogle af de mest aktuelle og kontroversielle emner i starten af 1990’erne. I løbet af fem essays giver han os et indblik i, hvor han mener det danske samfund, det danske demokrati og den danske kultur er på vej hen. Mange af problemstillingerne er stadig relevante den dag i dag og vil nok vedblive med at være det. Bogen udkom første gang i 1993.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har både udgivet essays, skønlitteratur og erindringer, der blandt andet fortæller om hans oplevelser under besættelsen, hvor hans far blev myrdet af modstandsbevægelsen for at være propagandachef for det danske nazistparti.

Unge hører til kulturens seismografer – de er ofte den del af befolkningen, der først og mest eksperimenterer med nye kulturelle udtryk. Det gælder også i mediekulturen. Unge har ivrigt kastet sig over seriehæfter i 1800-tallet, film i begyndelsen af forrige århundrede, og mod slutningen af 1900-tallet var det musik og computerspil, der var de mest markante udtryk.Kirsten Drotner undersøger i ”Unge, medier og modernitet”, hvordan unge bruger medierne, og hvordan voksne gennem tiden har reageret på de unges brug af medier. Bogen, der udkom første gang i 1999, henvender sig til alle, der arbejder professionelt med unge, eller som bare interesserer sig for medier og populærkultur.Kirsten Drotner (f. 1951) er dr.phil. og professor emerita i medievidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Hendes forskningsområder er bl.a. mediebrug, børn og medier, digital kompetenceudvikling, mediehistorie, museumskommunikation samt børne- og ungdomskultur, og hun er forfatter og medforfatter til en lang række bøger og artikler om disse emner.

I ”Sandhed og storhed”, som udkom første gang i 1994, analyserer Mogens Pahuus en række eksistentielle dyder og laster med udgangspunkt i individets hverdag og eksempler fra litteraturens verden.I bogens første afsnit analyseres begrebet ”at være sig selv” og efterfølgende behandles det ”at gå fejl af sig selv”. Andre af bogens afsnit behandler begreber som kærlighed, oprigtighed, naturlighed og ægthed samt storsindethed, smålighed, ære og skam, stolthed og hovmod – alle sammen eksistentielle, almengyldige dyder, som vi alle støder på i det daglige.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

”Den klassiske oldtids historie foregår inden for landene i Forasien og i kystlandene ved Middelhavet i Europa og Afrika. Selv en så vidtberejst mand som Herodot færdedes alene inden for dette område, og kun enkelte opdagere, ligesom også enkelte søfartsnationer, vovede sig uden for disse lande, men beretningerne om deres rejser er ofte af tvivlsom sandhed.”Hvordan har man gennem historien opfattet geografi og Jordens udformning?Hvad fik nogen til at tro nok på, at der fandtes så fjerne lande, at de turde begive sig ud på, hvad der kunne ende som en endeløs sørejse?Johannes Steenstrups lærebog fra 1910 beskriver opfattelsen af geografi helt fra oldtiden, hvor Platon fortalte om den enorme ø Atlantis, der sank i havet et sted i Atlanterhavet, nordboernes opdagelse af Island og Grønland i middelalderen, Columbus’ opdagelse af Amerika og Vitus Berings store nordiske ekspedition.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

I ”Livsformer i Danmark” beskriver Lone Rahbek Christensen sammenhængen mellem samfundet og de måder, befolkningen lever og begriber dagliglivet. Samfundet kræver, at bestemte, men forskellige livsformer leves i dets befolkning; en livsform udgør en særlig begrebsverden og kræver særlige vilkår i samfundet.Bogen beskriver begreber til at forstå livsformer og illustrerer dem med interviews. I samfundet, på arbejdspladsen, i familielivet og parforholdet støder livsformerne sammen, fordi deres krav om vilkår står i modsætning til hinanden. Bogen beskriver en række konflikter og viser, at de ikke kan forstås inden fra én livsform, da den enkelte livsforms perspektiv på samfundet og andres liv er kulturblindt. Bogen giver også anvisning på, hvordan man kan anvende begreberne til egne undersøgelser.”Livsformer i Danmark” udkom første gang i 1988.Lone Rahbek Christensen (f. 1956) er magister i europæisk etnologi og har i årtier forsket i forholdet mellem stat, familie og individ op gennem Vesteuropas kulturhistorie. Hun har sideløbende forsket i borddækning, porcelæn, glas og bestik gennem århundreder, samt i teknikker til tekstilfremstilling og dragt. Hun har formidlet sin forskning i bøger, udstillinger og TV-udsendelser.

Hvis man ser nærmere på nyere tids idéhistorie, vil man snart få øje på et bestemt mønster – nemlig en bølgebevægelse mellem en opprioritering af enten følelsen og fornuften.I denne bog, som udkom første gang i 1986, dykker Mogens Pahuus ned i forholdet mellem fornuft og følelse i forskellige historiske perioder fra oplysningstiden i slutningen af 1700-tallet og frem til sidste halvdel af 1900-tallet gennem analyser af Henrik Pontoppidans ”Lykke-Per” og Martin Andersen Nexøs ”Pelle Erobreren”.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Kvindernes andel i historien og i skabelsen af den civilisation, vi kender, er ofte blevet enten overset eller stærkt undervurderet af historikerne.”Den frugtsommelige abbedisse” fra 1983 handler om kvinder, magt og Maria-dyrkelse i middelalderen. Bogen består af tre dele: en introduktion til middelalderen, dernæst ni såkaldt ’utugtige’ middelalderlegender og til sidst et afsnit om kvinder og magt i middelalderen. Store dele af bogen er hovedsageligt baseret på spansk kildemateriale, og der redegøres for et kvindesyn, hvor kvinden dyrkes og beundres, hvilket gav hende mulighed for at få magt og indflydelse på lige fod med manden.Marisa Rey-Henningsen (f. 1936) er skønlitterær forfatter, oversætter og kvindesagsdebattør. Hun er født i Spanien, men kom til Danmark som ung gæstestuderende og mødte i slutningen af 1950’erne Gustav Henningsen, som siden hen blev én af verdens mest indflydelsesrige forskere i hekseforfølgelser. De har begge gjort karriere som folkemindeforskere og har skiftevis boet i Danmark og Spanien.

Unges hverdagskultur og æstetiske udtryksformer kredser i høj grad om billeder, musik og kroppens udfoldelser. Men hvorfor? Det giver Kirsten Drotner svar på i denne bog, hvor hun også undersøger, hvilke krav denne tendens stiller til pædagogikken og til alle dem, der arbejder professionelt med unge.”At skabe sig – selv” udkom første gang i 1995.Kirsten Drotner (f. 1951) er dr.phil. og professor emerita i medievidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Hendes forskningsområder er bl.a. mediebrug, børn og medier, digital kompetenceudvikling, mediehistorie, museumskommunikation samt børne- og ungdomskultur, og hun er forfatter og medforfatter til en lang række bøger og artikler om disse emner.

1930’ernes lave fødselsrate førte til bekymrede diskussioner om, hvad fremtiden ville komme til at byde på. I ”Befolkningsspørgsmålet i Danmark”, der udkom første gang i 1937, dykker den danske økonom og statistiker Adolph Jensen ned i den faldende befolkningstilvækst og i de problemer, denne udvikling kunne komme til at medføre – i et sprog, hvor også den almindeligt interesserede læser kan være med.Adolph Jensen (1866-1948) var en dansk økonom og statistiker, der gennem sit virke spillede en afgørende rolle for udviklingen af den offentlige statistik som hjælpemiddel for statsstyrelsen. Fra 1913-1936 var han chef for Det Statistiske Departement, der i dag er kendt som Danmarks Statistik.

Hvem er jeg? Og hvem er jeg i forhold til de andre?I ”Den enkelte og de andre”, som udkom første gang i 1993, undersøges det komplekse forhold mellem individ og fællesskab, og ved hjælp af en række eksempler fra litteraturen ser forfatteren nærmere på de tre eksisterende former for mellemmenneskelige relationer: magt, kommunikation og kærlighed.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Da Noah (han/ham) som 15-årig vandt landets største sangkonkurrence, fik han masser af opmærksomhed og anerkendelse. Spejling var der derimod ikke meget af, da han senere tog navneforandring og åbnede op om sin transidentitet. I stedet søgte Noah ind i pornoens verden for at finde nogen, der ligner ham, at spejle sig i. Kir (de/dem) har også prøvet at føle sig alene om at hitte ud af det dér med køn. Som ung spejdede de efter mændene og kvinderne i sit liv og længtes efter at kunne performe køn lige så elegant som dem. I dag har Kir fundet hjem i sin egen kategori som non-binær og er desuden redaktør på den kommende udgave af Kvinde Kend din Krop. Og så er der Sara (hun/hende). Hun er sexolog, super sej og hjælper os i dagens afsnit med at navigere i alle de svære følelser, der knytter sig til vores allerinderste.En lytter søger fx råd til at anskaffe sig sit første stykke sexlegetøj - hun vil nemlig gerne spiffe sexlivet med kæresten op, men aner ikke, hvor hun skal starte, eller hvordan man bedst undgår røde kinder i sexshoppen?! En anden lytter beder panelet om hjælp til at håndtere sin lyst, der efter mange år på hormonprævention er blusset op for fuld smadder. For hvad gør man lige, når man er i et langt og lykkeligt forhold, men pludselig mærker lyst til andre? Sidst men ikke mindst hører vi fra en fyr, som har det lidt ubeslutsomt med, at et crush fra fortiden er flyttet ind i hans opgang. Skal han go for it og risikere akavede møder i vaskekælderen eller satse alt og invitere på rosé på altanen???Lyt med, når Sexpanelet kommer lytterne til undsætning og deler ud af deres bedste råd om kærlighed, sex og dating (og Harald Nyborgs bedrollere)!Har du et dilemma, som Sexpanelet skal tage op? Så kan du skrive anonymt til os her: https://bit.ly/sexpaneletUgens sexpanel: Noah Skaalum, Kir Thomsen og Sara AndersenRedaktør: Christian BennetsenIdé, klip og tilrettelæggelse: Emma LibnerMusik: Fewtile - HeatCoverbillede: Malene NeltingGrafik: Helga AskehaveSEXPANELETHvordan sexter man uden at krumme tæer? Hvad stiller man op, hvis naboens sexliv forstyrrer ens nattesøvn? Og er der overhovedet håb forude, hvis det viser sig, at cutien fra Tinder ikke kan finde klitten?!I Sexpanelet får du svar på de største og mindste spørgsmål og dilemmaer fra sengekanten, når Emma Libner hver uge inviterer tre gæster i studiet til en snak om alt det klodsede, skæve og mindre sexede, som kan opstå i soveværelset og i Tinder-indbakken.Lyt med, når Sexpanelet deler sjove anekdoter og tvivlsomme råd om alt fra dating til dirty talk!Emma Libner (f. 1994) er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet.Hun er vært på podcastserien 'Kh Underlivet' og forfatter til bogen med samme navn. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

”De færreste vil formentlig sætte spørgsmålstegn ved, om det danske samfund har brug for efterretningstjenester. Men det er ikke ensbetydende med, at der så slet ikke skal stilles nogen form for spørgsmål.”Efterretningstjenesterne arbejder i demokratiets grænseland – og i demokratiets tjeneste. Selvom meget i sagens natur må holdes hemmeligt, er det også vigtigt, at efterretningstjenerne kan stilles til ansvar, hvis de går over grænsen i deres arbejde. Journalist Flemming Sørensens bog ”I demokratiets grænseland” stiller spørgsmålstegn ved nogle af de sager, Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste er blevet kritiseret for. Samtidig belyser bogen sider af efterretningstjenesternes arbejde, der ikke nødvendigvis hører hjemme i et liberalt demokrati.”I demokratiets grænseland” udkom første gang i 1987.Flemming Sørensen (f. 1956) er en dansk journalist og forfatter. Han er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole, hvor han senere har været ansat som lektor. Flemming Sørensen står bag en lang række fagbøger, thrillere og krimier.

Wat gebeurt er precies met je lichaam en in je hersenen bij een orgasme? Is er een verschil tussen een mannelijk en een vrouwelijk orgasme? Wat kan helpen als je moeilijk klaarkomt, of te snel? Wat is de orgasmekloof en wat is daar de oorzaak van?Het is merkwaardig hoe weinig mensen weten over het klaarkomen, ook al is het voor zovelen een onmisbaar onderdeel van hun leven.De auteurs vertellen uitgebreid over alle lichamelijke en geestelijke aspecten van hét hoogtepunt. Van wonderbaarlijke wetenswaardigheden tot nuttige adviezen - zo leren we eindelijk wat het orgasme eigenlijk is, en waarom die kennis ons kan helpen in ons verlangen naar méér...Chloé De Bie is klinisch seksuoloog en psycholoog en relatietherapeut. Ze runt haar eigen therapiecentrum Vivolinio. Door de jaren heen werkte ze voor verschillende kranten, radio en televisie.Prof. Dr. François Hervé werkt als uroloog in het UZ Gent. Hij is Fransman, maar woont al jaren in België.

”De ældre er ikke en antikvitet, der bare kan sættes til side, og som af og til hives frem af gemmerne, når de trænger til at blive pudset af. Ældre vil nemlig ikke mere kun tage til takke med en plads i ’tilfredshedens stol’ – som den pæne generation – og som nogle der konstant slås i hartkorn med sociale tilfælde – og nogle der bare skal hjælpes.”Før i tiden så mange pensionsalderen som sidste skridt før kirkegården. Det har ændret sig markant de sidste mange år, hvor ældre nu kan se frem til 10, 20 måske 30 gode år, efter de går på pension.Bjarne Henrik Lundis’ bog fortæller om de mange forskellige måder, hvorpå man kan tilbringe den tredje alder. Ældre er nemlig ikke bare én stor masse af mennesker med ens drømme og behov. Der er mange forskellige måder at være ældre på, lige fra dem der ønsker at leve i bofællesskab med andre ældre, til dem, der vil rejse jorden rundt.Bogen udkom første gang i 1996.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Vi danskere ved godt, hvem vi er. Men stemmer vores selvbillede mon overens med den opfattelse, man har af os i resten af verden? Heino Døygaard ser i debatbogen ”Danmark – set udefra” nærmere på andre kulturers opfattelse af Danmark og danskerne fra vikingetiden og frem til i dag.Bogen udkom første gang i 1984.Heino Døygaard (1936-2022) var dansk forfatter og rejsejournalist. Han har skrevet en lang række bøger om historie og samfund, rejseguides og cykelsport, herunder “Politikens store cykelbog” og “Gyldendals cykelleksikon”. Døygaard har modtaget Dansk Historielærerforenings lærebogspris i 1973 og Dansk Forfatterforenings faglitterære pris i 1996.

”Grundlaget, hvorpå den menneskelige erkendelses bygning hviler, er en historisk dannelse, udgående fra umiddelbare forskelsopfattelser og uvilkårlig oplevelseserindring, der samler sig til et umiddelbart tilværelsesbillede. De forskellige grundtræk af ulighed og forandring, tilværelsesbilledet rummer, kan ikke bevises, f.eks. at lærketriller udviser en toneskiften, og at lydbilledet sondrer sig fra synet af blå himmel eller grønne marker.”Hvordan opfatter vi omverdenen, og hvordan vurderer vi, om det vi ser, hører eller på anden måde sanser, er vurderet og opfattet korrekt? De spørgsmål stiller filosof Christian Lambek i sin bog ”Om vurderingsproblemet” fra 1921. Bogen tager udgangspunkt i de to store idealistiske filosoffer Immanuel Kant og Platon og deres tilgang til disse evigtgyldige filosofiske spørgsmål.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”At der i al fald indtil videre må opstilles to erfaringskredse, turde på forhånd være påviseligt. Hvad man sædvanlig kalder årsagsforskning – men måske hellere burde benævne mekanisk årsagsforskning – må efter hele sit anlæg forme sig til en betragtning, der går udenom livsfænomenerne og i det højeste kun opfatter deres ’ydre’ afbillede eller deres efterladte spor, deres ændrende indgreb i mekaniske naturforløb.”Den dansk filosof Christian Lambek reflekterer over nogle af de essentielle spørgsmål og vilkår, som et menneske står over for i løbet af sit liv. Med udgangspunkt i blandt andre Søren Kierkegaards filosofi ser han nærmere på emner som orden, vækst og fremtidsorientering. Bogen udkom første gang i 1914.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Gennem ydre iagttagelser, sanseopfattelser, lader viljesfænomenerne sig ikke afgørende bestemme og afgrænse. Overalt må vi have indre erfaringer, selviagttagelse, til hjælp for at afgøre, hvad der stammer af subjektiv bestemmelsestagen og hvad ikke. Vi må derfor rette betragtningen med det fundamentale ophav til hele vor erfaring: den fortløbende psykiske forandringsoplevelse, omskiftelserne i vort sjæleliv fra nu til nu.”Hvor frie er vi mennesker egentlig, når det kommer til stykket? Har vi fri vilje, eller er det en illusion? Kan vi stole på de sanser, vi opfatter verden med? Det og meget mere diskuterer filosof Christian Lambek i sin bog fra 1927. Bogen giver en interessant introduktion til nogle af filosofiens store emner som erkendelsesteori, fri vilje, objektivitet og etik.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

Denne bog handler om kvinders dagligliv. Den stiller spørgsmål ved den antagelse, at kvinder har almene, kvindelige livsværdier.Gennem en lang række interviews viser Lone Rahbek Christensen, at kvinders liv og begreber om et godt liv må forstås som principielt forskellige livsformer med hver sine krav om vilkår i parforhold og familieliv, på arbejdsmarkedet og i samfundet. Den illustrerer, hvordan partneres livsformer kan være symbiotiske eller stille uforenelige krav og forventninger til familielivet. Og den problematiserer, at nogle af de klassiske, kvindespecifikke livsformer ikke får tilfredsstillet deres krav på arbejdsmarkedet og i samfundet.”Hver vore veje” udkom første gang i 1987.Lone Rahbek Christensen (f. 1956) er magister i europæisk etnologi og har i årtier forsket i forholdet mellem stat, familie og individ op gennem Vesteuropas kulturhistorie. Hun har sideløbende forsket i borddækning, porcelæn, glas og bestik gennem århundreder, samt i teknikker til tekstilfremstilling og dragt. Hun har formidlet sin forskning i bøger, udstillinger og TV-udsendelser.

Denne lille bog fra 1903 giver en levende indblik i en dansk sprogforskers oplevelser af det land, man dengang kaldte Persien, og som man i dag kalder Iran.I bogen beskrives en rejse til landet, og herefter går forfatteren ind i en diskussion af landets politiske forhold, livet i byerne, agerbrugskultren, religionen og folkesjælen.Bogen henvender sig til læsere, der er interesseret i Persien, og som gerne vil vide, hvordan man så på landet med danske briller i begyndelsen af 1900-tallet.Åge Meyer Bendictsen (1866-1927), dansk forfatter, sprogforsker, oversætter og historiker. Kendt i sin samtid for sine værker om fremmede folkeslag. Udgav bl.a. bogen ”Et Folk, der vaagner; Kulturbilleder fra Litaven” (1895).

”Hvis nu mit gæt og mit håb holder stik har vi to af Christianiaspillets hovedpersoner på vej ud, den ene i højre side, den anden i venstre. Det fælles job, at styre Christiania, har de forvaltet med tankevækkende forskellighed. Den ene forvandles gradvis fra due til sympatisør, den anden forvandles fra høg til skurk fordi han forveksler kynisme, forhandling med holdningsløshed.Skulle det mon herefter være muligt at man fandt frem til nye rollehavende der drog de korrekte konsekvenser af Christianias eksistens og lod fristaden leve på egne betingelser?”Professor i retsvidenskab Ole Krarup diskuterer de komplicerede mekanismer, der fører til polariseringen i debatten om Christiania og den rolle, christianitterne og det omliggende samfund ønsker fristaden skal spille. Artiklen udkom første gang i 1974 og giver et interessant indblik i debatten om Christiania i 1970’erne.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

I fjorten korte noveller tegner Axel Thomsen en række kvindeportrætter af vidt forskellig karakter. Du kan blandt andet læse om en kvinde med to ansigter og om den unge italiener Gemma, der forsøger at finde ud af, hvem der har skændet Giovannis appelsintræ.”Mange slags kvinder” udkom første gang i 1927.Axel Thomsen (1875-1951) var en dansk forfatter og redaktør. Han debuterede i 1899 med romanen ”Af Kains slægt”.

I denne artikel fortæller Judy Gammelgaard om den tidlige psykoanalyses opfattelse og behandling af hysteriske kvinder set i et moderne feministisk lys.Artiklen udkom første gang i ”Årbog for kvindeforskning” fra 1984 og forholder sig kritisk til Sigmund Freuds behandling af hysteri som kvindesygdom.Judy Gammelgaard (f. 1946) er dr.phil., lektor emeritus og psykoanalytiker. Hun har skrevet adskillige bøger om psykoanalytiske og klinisk psykologiske emner og har mange års erfaring som underviser, terapeut og supervisor.