Samfund og kultur: generelt

Har du op gennem 00’erne siddet og set de samme genudsendelser af Son Goku, der kæmper mod Freezer på planeten Namek? Har du som barn leget alene ude i haven, stået med spredte ben, og spændt alle musklerne i forsøget på at lave en Ka-Me-Ha-Me-HA? Nej?Mellem 1984-1995 udkom de 42 originale bind af den ultrapopulære Dragon Ball-serie, som snart bliver kendt i hele verden. Ikke kun har fortællingen om Son Goku og hans venner været afgørende for at introducere manga-traditionen til Vesten, den har også med sin blanding af platte, lumre jokes, sit visionære fremtidsunivers og sin kamp om verdensherredømmet mellem de onde og de gode, påvirket millioner af fans med dens idéer, følelser og moral.Lyt med når vi sammen med tegneserieskaber og Dragon Ball-kender Erlend Hjortland Sandøy sætter fokus på en af de mest indflydelsselsrige fiktionsserier i vores tid.Brændende BøgerLitteraturen skal tage chancer for, at den kan forandre verden. Fra Dante som opfinder Helvede til Harry Potters genfortrylning af verden – over Yahya Hassans eksplosive digte og Suzanne Brøggers angreb på kernefamilien, til 1984’s klaustrofobiske overvågningsverden og fatwaen mod Salman Rushdie. Lyt med, når vært Jacob Nielsen taler med oprørske og passionerede gæster om de Brændende Bøger.Jacob Nielsen er tidligere radiovært ved 24Syv, hvor han har været vært på og produceret radio- og podcastserierne 'Brændende bøger', "min litterære pornosamling', 'Den syvende statsmagt', 'Verdens længste Tour-optakt' og 'Frankrig Rundt'. Jacob har desuden en bachelor-grad i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.

”Kvindesagen er den største i verden, ikke alene fordi den omfatter over halvdelen af menneskeslægten, men fordi harmoni mellem kønnene er grundbetingelsen til den borgerlige lykke.” (Fra udgivelsens forord af Johanne Meyer)I sin pjece om kvindesagen, udgivet af Kvindelig Fremskridtsforening i 1892, understreger Karl Fred. Jensen vigtigheden af, at mændene ikke udelukkende overlader kampen for kvindernes rettigheder til kvinderne selv. Med udgangspunkt i den konkrete samfundsvirkelighed og en humanisme, der omfatter hele menneskeheden, argumenterer forfatteren for, at kvindesagen i allerhøjeste grad også er en mandesag.Karl Fred. Jensen (1858-1932), født i Svensmarke, var en dansk mejeribestyrer, journalist og kvindesagsforkæmper. Han skiftede navn i 1903 til Klintø og udgav under dette navn bl.a. erindringsværket ”Husmandssønnens livseventyr” (1903-06).

Maja gik i lang tid og troede, at hende og hendes partner var ligestillede, når det kommer til antallet af orgasmer, de hver især får, når de har sex sammen. Lige indtil nogen bad hende om at tælle dem.For Eva har det med orgasmerne aldrig været svært sådan rent praktisk. Vejen til at få dem har dog indimellem føltes lidt mekanisk, og det med at sige til og fra har heller ikke altid været lige nemt - og så er det altså alligevel blevet til en faket orgasme eller to.Som mand har Anton statistisk set the upper hand, når det kommer til det store orgasmeregnskab. Alligevel mener han, at der er grund til at lade sig inspirere af mange kvinders tilgang til sex.I dette afsnit af Sexpanelet stiller vi skarpt på orgasmekløften og spørger, hvordan både kvinder og mænd kan få mere ud af den sex, de har. Vi taler bl.a. om forskellige typer af orgasmer og veje til at få dem, om at kunne tale om sin nydelse uden at pege fingre, om hvad man kan gøre, hvis man kommer for hurtigt, og om slet ikke at kunne komme overhovedet. Og så er der selvfølgelig dømt klit-quiz!Lyt med, når Sexpanelet deler egne erfaringer og gode råd om det store O og besvarer 1.000-kroners spørgsmålet: Tæller multiple orgasmer under samme samleje som én eller flere orgasmer?!Og psst! I dette afsnit refereres der til TV2 Echo dokumentaren 'Kom du?'. Den kan du fange på TV2 Play!Har du et dilemma, som Sexpanelet skal tage op? Så kan du skrive anonymt til os her: https://bit.ly/sexpaneletUgens sexpanel: Anton Wrisberg, Eva Lilja Lund og Maja Kirstine Grønbæk ØiloRedaktør: Christian BennetsenIdé, klip og tilrettelæggelse: Emma LibnerMusik: Fewtile - HeatCoverbillede: Malene NeltingGrafik: Helga AskehaveSEXPANELETHvordan sexter man uden at krumme tæer? Hvad stiller man op, hvis naboens sexliv forstyrrer ens nattesøvn? Og er der overhovedet håb forude, hvis det viser sig, at cutien fra Tinder ikke kan finde klitten?!I Sexpanelet får du svar på de største og mindste spørgsmål og dilemmaer fra sengekanten, når Emma Libner hver uge inviterer tre gæster i studiet til en snak om alt det klodsede, skæve og mindre sexede, som kan opstå i soveværelset og i Tinder-indbakken.Lyt med, når Sexpanelet deler sjove anekdoter og tvivlsomme råd om alt fra dating til dirty talk!Emma Libner (f. 1994) er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet.Hun er vært på podcastserien 'Kh Underlivet' og forfatter til bogen med samme navn. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

Sara Maria er tidligere vejrvært, model, vinder af Vild med dans og så er hun datter af en cirkusartist. Vi synes, hun er et livsstykke! Men Sara Maria kæmper, som så mange andre, også med angst. Derfor har hun nu kastet sig ind i arbejdet med danskernes mentale sundhed. Hun er medskaber af en helt ny sundheds app og medforfatter til bogen “Let livet”, om at leve med angst.Mens vi strikkerPodcasten til dig der strikker, eller gerne vil strikke, eller bare lytte på nogen der taler mens de strikker. Ditte Hansen, Christiane Gjellerup Koch og Trine Gadeberg mødes i strikkeskuret og taler om alt fra sex og slåensnaps til sorg og armlængder. Men der bliver også strikket og talt om alt indenfor strik. For det gode ved strik er at man kan tale imens. I hvert et afsnit ringer de til deres strikkementor Ulla fra Fyn for at få gode råd og høre hvad hun går og laver.Du kan følge dem på Instagram @mensvistrikkerChristiane Gjellerup Koch er uddannet skuespiller fra skuespillerskolen ved Odense Teater.Christiane har medvirket i bl.a. i filmen “Ser du månen Daniel”, “Rose”, “Lykkelige omstændigheder” “Ustyrlig”. Bl.a. serierne “Karen Blixen Drømmeren”, “DNA”, “Carmen Curlers”, “Kastanjemanden “Hun har har de sidste 27 år arbejdet på diverse teatret i Kbh bl.a. Nørrebro teater og Det kgl teater.Ditte Hansen er skuespiller, manusforfatter, instruktør... og strikker.Uddannet ved Skuespillerskolen ved Odense Teater.Kendt fra Dansegarderoben, Ditte&Louise og Cirkusrevyen. Samt TV, film og teater gennem de sidste 25 år.Trine Gadeberg er entertainer, sanger, instruktør, podcaster og strikker.Er kendt fra diverse revyer rundt i landet hvor hun blandt andet optræder med karakteren Pelle som er en dreng på 5,5 år med et satirisk take på verden. Trine er også sanger og har medvirket i en lang række musicals gennem tiden, og er meget benyttet solist blandt de professionelle orkestre.

Da Hans Egede begyndte at interessere sig for Grønland, vidste man ikke meget om det enorme land mod nord eller de mennesker, der boede der. Alligevel var den danske missionær helt optaget af at komme dertil for at gøre befolkningen kristne, og han holdt ikke op med at kæmpe for sin sag, før den danske konge i 1721 gav ham tilladelse til at rejse dertil som den første siden nordboerne, der var forsvundet på den store ø i 1400-tallet.Louis Bobés bog fra 1944 fortæller om Hans Egedes tid i Grønland, hans mission og hans møde med denne helt anderledes befolkning, som han mere end noget andet ønskede at omvende til sin egen tro. Bogen er skrevet med datidens sprogbrug.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.

Dagens lumos-episode handler om boggarten – et væsen vi møder i Lupus' første time som lærer i Forsvar mod Mørkets Kræfter.I episoden starter vi med at definere, hvad en boggart er, og hvad der karakteriserer dens magi. Vi diskuterer bl.a., hvor boggarten holder til, hvem der er særligt modtagelige over for boggarter, hvor udviklet boggartens bevidsthed er, og hvad der egentlig sker, når man bortmaner en boggart.Dernæst undersøger vi boggartens oprindelse. Her ser vi bl.a. på et udpluk af de fortællinger og myter, der kan have inspireret J.K. Rowling til sin version af boggarten – der findes nemlig også boggarter uden for Harry Potter-universet.Til sidst dykker vi ned i den magiske verdens boggarter. Vi taler bl.a. om forskellige karakterers boggarter og mulige årsager til, at de har netop disse boggarter.Hedvigs hjørne handler i denne episode om yndlingsbeværgelser, og vi dykker derfor ned i Alohomora-teamets favoritsving med tryllestaven.Inspiration til videre læsning:https://occult-world.com/boggart/https://www.epoch-magazine.com/post/boggart-knows-no-rest-supernatural-pranksters-in-lancashirehttps://www.wizardingworld.com/writing-by-jk-rowling/remus-lupinhttps://www.hp-lexicon.org/creature/non-corporeal/boggart/https://www.wizardingworld.com/writing-by-jk-rowling/boggarthttps://www.mugglenet.com/2005/03/irishisms-in-harry-potter/https://www.the-leaky-cauldron.org/2007/7/30/j-k-rowling-web-chat-transcript/AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

Langt inde i Colombias urskov finder man landsbyen Macondo. En fiktiv by, som spejler de begivenheder og de myter, der farver Colombias virkelig historie. Som var den en allegori for landet selv.Det samme kan man sige om Buendiaslægten, der grundlægger byen, og som vi følger gennem 100 år, imens de kommer til penge, lider, fester, gifter sig med hinanden, får børn sammen, børn med grisehaler, børn der stiger til himmels og bliver til en heglener. Macondo udgør kernen i den fabulerende og på alle måder vidtvoksende klassiker, “100 års ensomhed”. Den er skrevet af Gabriel Garcia Marquez, som blev verdenskendt og bl.a. modtog Nobels litteraturpris for sin brug af den såkaldte magiske realisme, en skrivestil, som lader myter, fabler, overnaturlige fænomener og magi farve en ellers genkendelig og realistisk verden.Lyt med når vi sammen med Latinamerika-ekspert og Marquez-entusiast Lasse Yde Hegnet, spørger hvordan Macondo kan ses som en allegori for Colombia, hvordan den magiske realisme kommer til udtryk i fortællingen om Buendiaslægten, og hvorfor bogen siges at have startet et boom af latinamerikansk litteratur i 1960 og 70’erne.Brændende BøgerLitteraturen skal tage chancer for, at den kan forandre verden. Fra Dante som opfinder Helvede til Harry Potters genfortrylning af verden – over Yahya Hassans eksplosive digte og Suzanne Brøggers angreb på kernefamilien, til 1984’s klaustrofobiske overvågningsverden og fatwaen mod Salman Rushdie. Lyt med, når vært Jacob Nielsen taler med oprørske og passionerede gæster om de Brændende Bøger.Jacob Nielsen er tidligere radiovært ved 24Syv, hvor han har været vært på og produceret radio- og podcastserierne 'Brændende bøger', "min litterære pornosamling', 'Den syvende statsmagt', 'Verdens længste Tour-optakt' og 'Frankrig Rundt'. Jacob har desuden en bachelor-grad i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.

Er du forberedt, hvis du pludselig mister adgang til strøm, vand eller internet? I denne bog giver en lang række eksperter – med Rasmus Dahlberg fra Center for Samfundssikkerhed i spidsen – deres bud på, hvordan du bliver klar til at håndtere hybridangreb, der på forskellige måder kan slå vores samfund ud af kurs.Det kan være, at du allerede ved en masse om prepping. Det kan også være, at du først nu er begyndt at gøre dig tanker om kriseforberedelse. Uanset din tilgang og erfaring vil bogen kunne bidrage til dit eget hjemmeberedskab. Bogen fungerer også som dit private opslagsværk, da du kan notere vigtige telefonnumre, adresser og andre informationer, der kan være altafgørende i en krisesituation.Astrid Sejersen og Mette Faaborg Legarth Carlsen er uddannede journalister med mange års erfaring fra blandt andet DR og TV2.Rasmus Dahlberg, ph.d. i katastrofevidenskab fra Københavns Universitet/Beredskabsstyrelsen. Skriver bøger og holder foredrag om kriser, krig og katastrofer. Lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet. Farlig leder af Center for Samfundssikkerhed.

Mens vi strikker er tilbage efter en tiltrængt ferie. Så nu skal der strikkes, synges og snakkes igennem.Dagens afsnit handler om begyndelser: De små, som vi oplever hver dag, når vi vågner. Og de store , vi oplever når vi skifter job eller bolig. Hvordan tackler vi begyndelser? Bliver vi spændte, nervøse eller trives vi med forandring?Få også Trines morgen ansigts-yoga trick og hør hvad det helt nye og spændende vi alle netop er begyndt at strikke nu...som gør at vi slet ikke kan lægge pindene fra os.Mens vi strikkerPodcasten til dig der strikker, eller gerne vil strikke, eller bare lytte på nogen der taler mens de strikker. Ditte Hansen, Christiane Gjellerup Koch og Trine Gadeberg mødes i strikkeskuret og taler om alt fra sex og slåensnaps til sorg og armlængder. Men der bliver også strikket og talt om alt indenfor strik. For det gode ved strik er at man kan tale imens. I hvert et afsnit ringer de til deres strikkementor Ulla fra Fyn for at få gode råd og høre hvad hun går og laver.Du kan følge dem på Instagram @mensvistrikkerChristiane Gjellerup Koch er uddannet skuespiller fra skuespillerskolen ved Odense Teater.Christiane har medvirket i bl.a. i filmen “Ser du månen Daniel”, “Rose”, “Lykkelige omstændigheder” “Ustyrlig”. Bl.a. serierne “Karen Blixen Drømmeren”, “DNA”, “Carmen Curlers”, “Kastanjemanden “Hun har har de sidste 27 år arbejdet på diverse teatret i Kbh bl.a. Nørrebro teater og Det kgl teater.Ditte Hansen er skuespiller, manusforfatter, instruktør... og strikker.Uddannet ved Skuespillerskolen ved Odense Teater.Kendt fra Dansegarderoben, Ditte&Louise og Cirkusrevyen. Samt TV, film og teater gennem de sidste 25 år.Trine Gadeberg er entertainer, sanger, instruktør, podcaster og strikker.Er kendt fra diverse revyer rundt i landet hvor hun blandt andet optræder med karakteren Pelle som er en dreng på 5,5 år med et satirisk take på verden. Trine er også sanger og har medvirket i en lang række musicals gennem tiden, og er meget benyttet solist blandt de professionelle orkestre.

En fortælling om at være mor, kvinde og en del af en større familiehistorie med både de lyse og mørke sider. Det handler om stærke kvinder, der bærer sig selv og en hel familie; om kvinder, der kører safari-rally og tager chancer, men også om kvinder, der må følge nogle normer, der ikke altid tilgodeser dem selv. På en rejse til sit hjemland Uganda udforsker Carolyne kvindernes historier i sin familie. Historier, som trækker røde tråde frem til hendes eget liv, og som hun giver videre til sine egne børn og børnebørn. For hvad er det, vores mødre betyder for os? Og hvad er det for en historie, de giver os med på vejen?

I 1919 udkommer en bog skrevet af danske forfatter Thit Jensen, som lynhurtigt bliver en bestseller og skandaleroman. For selvom karakterne har andre navne, virker det til at være en autofiktion over Thit Jensens eget privatliv, selve historien om hvordan hendes 11-år yngre mand, kunstneren Gustav Fenger, var hende utro med hendes bedste veninde.“Den erotiske Hamster” er et trekantsdrama med al den psykologiske rædsel og drama, der følger med. Her møder vi den måske mest ynkelige mandeskikkelse i dansk litteraturhistorie, får et indblik i mentale sygdomme, før vi havde de ord for det, som vi har nu, og fristes i bedste reality-stil undervejs med at spørge, hvem der egentlig bærer skylden? Men hvem var egentligt forfatteren, Thit Jensen? Hvad menes der med den erotiske hamster? Og hvad fortæller den over 100 år gamle bog om samtidens syn på sex, ægteskab og erotik?Lyt med, når vi sammen med forfatter, foredragsholder og mangeårig forperson for Copenhagen Pride, Lars Henriksen, taler om “Den erotiske hamster”.Brændende BøgerLitteraturen skal tage chancer for, at den kan forandre verden. Fra Dante som opfinder Helvede til Harry Potters genfortrylning af verden – over Yahya Hassans eksplosive digte og Suzanne Brøggers angreb på kernefamilien, til 1984’s klaustrofobiske overvågningsverden og fatwaen mod Salman Rushdie. Lyt med, når vært Jacob Nielsen taler med oprørske og passionerede gæster om de Brændende Bøger.Jacob Nielsen er tidligere radiovært ved 24Syv, hvor han har været vært på og produceret radio- og podcastserierne 'Brændende bøger', "min litterære pornosamling', 'Den syvende statsmagt', 'Verdens længste Tour-optakt' og 'Frankrig Rundt'. Jacob har desuden en bachelor-grad i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.

I april 2023 medvirkede Sofi Oksanen i Svenska Akadamiens konference ”Truth and thought under pressure” med en bemærkelsesværdig tale om krigen i Ukraine, og i bogen Samme flod to gange uddyber hun nu sine tanker. Om Putins bevidste svækkelse af kvinders rettigheder med redskaberne desinformation og propaganda, seksuel vold i krig og autoritær lovgivning. Sofi Oksanen retter sit skarpe blik og pen mod Putin og tegner et øjenåbnende billede af, hvordan kvindehad er blevet et stadigt mere effektivt våben for diktatorer og imperialister.

Is democracy at stake when politics becomes a battle of strength versus morality? In this episode, Albert A. Anderson delves into the recent political upheaval as President Biden steps down, and contrasts his decision with the power-driven rhetoric of the opposition. Examining philosophy's role in this critical moment, Anderson explore what truly constitutes strength and the importance of wisdom over power in democratic societies.Bringing Philosophy to LifeIn this series, philosopher and author, Albert A. Anderson, explores the modern world through ancient philosophers such as Socrates, Plato and Aristotle. He provides insightful analyses on the practical applications of philosophy in our daily lives, and brings a fresh perspective on how these concepts can create a better understanding of the world around us. In this podcast, you will be presented with philosophical ideas in a way that is accessible and easy to understand, making it an engaging listen for both old and new philosophy enthusiasts.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.

I kapitel 7 oplever vi to undervisningstimer, hvor forholdet mellem læring og præstation i dén grad differentierer sig: I Snapes time lægges tilsyneladende stor vægt på elevernes faglige præstationer udi eliksirbrygning, men virkeligheden er måske mere kompleks end som så, for hvordan står det lige til med mulighederne for læring - som vel er forudsætningen for præstation?Hos Lupus, hvor eleverne har første time i Forsvar mod Mørkets Kræfter oplever vi et helt særligt fokus på at lære og præstere i flok, og timens forløb understreger endvidere, at man ikke er færdig med at præstere, bare fordi man er blevet lærer.Både elever og lærere bliver med andre ord vurderet i kapitlet, og derfor har vi læst det under temaet 'præstation'.Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:• Hvordan kan elevernes brygning af skrumpeeliksir ses som billede på elevernes potentialer og muligheden for at udfolde dem i Snapes timer?• Hvilket signal sender lærerværelsets udformning og indretning om Hogwarts' lærerstab?• Hvad gør Lupus for at sikre, at eleverne går fra hans time med indtrykket af, at Lupus har toppræsteret i sin rolle som lærer?Lyt med, når klokken ringer ind til en strabadserende skoledag, hvor mådeholdent forbrug af rottemilt og tægesaft samt kontrol af frygt for bedstemødre og lærere er påkrævet, hvis man vil præstere godt.AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

Livsfilosofien søger at svare på spørgsmålet om, hvad det egentlig vil sige for mennesker at leve. Hvad er livsglæde, og hvordan får vi livet til at lykkes?I denne bog, som udkom første gang i 1986, undersøger Mogens Pahuus lykkens og lidenskabens mange former ved blandt andet at se nærmere på, hvordan andre filosoffer og skønlitterære forfattere forholder sig til emnet samt ved at forholde sig kritisk til eksistentialismen og store filosoffer som Kierkegaard og Heidegger.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

”Værdier kan blandt andet betragtes som alarmudløsere. At noget anses for værdifuldt betyder, at angreb mod det betragtes som truende, fordi en ligevægt forstyrres. De højindustrialiserede samfunds alarmsystemer er væsentligst knyttet til økonomiske og andre krigeriske værdier, og de bæres af bestemte organisationstyper, udstyret med visse reaktionsmuligheder.”Jurist og forfatter Ulrich Horst Petersens essay fra 1973 beskriver begrebet værdier og den betydning, det har for samfundet. Bogen tager udgangspunkt i mange forskellige typer værdier – inden for uddannelsessystemet, socialforsorgen, militæret og andre aspekter af det moderne samfund. Ulrich Horst Petersen beskriver desuden, hvad der sker, når de fastlagte værdier bliver truet af andre synspunkter, der sætter de accepterede normer i kritisk lys.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har både udgivet essays, skønlitteratur og erindringer, der blandt andet fortæller om hans oplevelser under besættelsen, hvor hans far blev myrdet af modstandsbevægelsen for at være propagandachef for det danske nazistparti.

The horror! The horror! Rædslen! Rædslen! Sådan udbryder den mystiske elfenbensjæger Kurtz i slutningen af “Mørkets Hjerte” lige inden han dør.Inden da har vi som læsere fulgt fortælleren Charlie Marlow kæmpe sig langsomt op af den flere tusind kilometer lange Congoflod, hen til et af de mest brutale steder i den europæiske imperialisme. Hans mission er at bringe Kurtz tilbage til civilisationen med stort C.“Mørkets hjerte” eller “Heart of Darkness” udkom i 1899, da imperialismen selv var på sit allerhøjeste. Men er bogen en kritik af eller en fortaler for den europæiske kolonisering? Hvem er Kurtz, og hvad menes der med “the horror, the horror”, de berømte ord, der bliver hos en, længe efter man er færdige med bogen?Lyt med, når vi sammen med anmelder og forfatter, Bo Heimann rejser ind i Mørkets hjerte.Brændende BøgerLitteraturen skal tage chancer for, at den kan forandre verden. Fra Dante som opfinder Helvede til Harry Potters genfortrylning af verden – over Yahya Hassans eksplosive digte og Suzanne Brøggers angreb på kernefamilien, til 1984’s klaustrofobiske overvågningsverden og fatwaen mod Salman Rushdie. Lyt med, når vært Jacob Nielsen taler med oprørske og passionerede gæster om de Brændende Bøger.Jacob Nielsen er tidligere radiovært ved 24Syv, hvor han har været vært på og produceret radio- og podcastserierne 'Brændende bøger', "min litterære pornosamling', 'Den syvende statsmagt', 'Verdens længste Tour-optakt' og 'Frankrig Rundt'. Jacob har desuden en bachelor-grad i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.

”Det var en broget flok, der kæmpede for ’seksualreform’ i Danmark, alle ud fra en social indignation, nogle med en revolutionær baggrund, andre med et mere borgerligt politisk ståsted. Nogle uden specielle professionelle forudsætninger, arbejdere, agitatorer, forfattere, artister m.m. Andre var læger, psykoanalytikere, lærere, studerende etc.”Seksualreformbevægelsen mødte meget modstand og foragt, da den i løbet af det 20. århundrede begyndte at spire i Danmark. Både svangerskabsforebyggelse, abort og sågar seksuel nydelse var overordentligt svært at tale om for rigtig mange mennesker.I ”Det er måske en galskab” fra 1983 fortæller psykiater og sexolog Preben Hertoft om de mennesker, der kæmpede på mange forskellige fronter i kampen for seksuel frigørelse og for retten til at bestemme over sin egen krop.Preben Hertoft (1928-2017) var dansk psykiater, professor, dr.med. overlæge på Rigshospitalets psykiatriske afdeling og sexologisk klinik. Siden sin disputats om unge mænds adfærd, viden og holdning på det seksuelle område fra 1968 var han en af de førende eksperter i psykiatri og sexologi. I 1994 fik Hertoft indført sexologi som fag på universitetet, og han blev ansat som Danmarks første professor på området. Hertoft har modtaget flere hædersbevisninger for sit arbejde i både ind- og udland.

”Men kunsten er ikke hele kulturen! Glem ikke det!Det siger sig selv, så når det siges så ofte, stikker der måske noget under. Det gør der! Det siges nemlig altid, når der diskuteres støtte til kunsten og kulturen. Det ender gerne med, at kunsten får så lidt, at der ikke er tvivl om at den kun udgør en lille del af kulturen.Kunsten er altså ikke hele kulturen. Det står fast, som landmålermærket ville sige. Men altså dog en del af den?”Jurist og forfatter Ulrich Horst Petersen diskuterer nogle af de mest aktuelle og kontroversielle emner i starten af 1990’erne. I løbet af fem essays giver han os et indblik i, hvor han mener det danske samfund, det danske demokrati og den danske kultur er på vej hen. Mange af problemstillingerne er stadig relevante den dag i dag og vil nok vedblive med at være det. Bogen udkom første gang i 1993.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har både udgivet essays, skønlitteratur og erindringer, der blandt andet fortæller om hans oplevelser under besættelsen, hvor hans far blev myrdet af modstandsbevægelsen for at være propagandachef for det danske nazistparti.

Unge hører til kulturens seismografer – de er ofte den del af befolkningen, der først og mest eksperimenterer med nye kulturelle udtryk. Det gælder også i mediekulturen. Unge har ivrigt kastet sig over seriehæfter i 1800-tallet, film i begyndelsen af forrige århundrede, og mod slutningen af 1900-tallet var det musik og computerspil, der var de mest markante udtryk.Kirsten Drotner undersøger i ”Unge, medier og modernitet”, hvordan unge bruger medierne, og hvordan voksne gennem tiden har reageret på de unges brug af medier. Bogen, der udkom første gang i 1999, henvender sig til alle, der arbejder professionelt med unge, eller som bare interesserer sig for medier og populærkultur.Kirsten Drotner (f. 1951) er dr.phil. og professor emerita i medievidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Hendes forskningsområder er bl.a. mediebrug, børn og medier, digital kompetenceudvikling, mediehistorie, museumskommunikation samt børne- og ungdomskultur, og hun er forfatter og medforfatter til en lang række bøger og artikler om disse emner.

I ”Sandhed og storhed”, som udkom første gang i 1994, analyserer Mogens Pahuus en række eksistentielle dyder og laster med udgangspunkt i individets hverdag og eksempler fra litteraturens verden.I bogens første afsnit analyseres begrebet ”at være sig selv” og efterfølgende behandles det ”at gå fejl af sig selv”. Andre af bogens afsnit behandler begreber som kærlighed, oprigtighed, naturlighed og ægthed samt storsindethed, smålighed, ære og skam, stolthed og hovmod – alle sammen eksistentielle, almengyldige dyder, som vi alle støder på i det daglige.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

”Den klassiske oldtids historie foregår inden for landene i Forasien og i kystlandene ved Middelhavet i Europa og Afrika. Selv en så vidtberejst mand som Herodot færdedes alene inden for dette område, og kun enkelte opdagere, ligesom også enkelte søfartsnationer, vovede sig uden for disse lande, men beretningerne om deres rejser er ofte af tvivlsom sandhed.”Hvordan har man gennem historien opfattet geografi og Jordens udformning?Hvad fik nogen til at tro nok på, at der fandtes så fjerne lande, at de turde begive sig ud på, hvad der kunne ende som en endeløs sørejse?Johannes Steenstrups lærebog fra 1910 beskriver opfattelsen af geografi helt fra oldtiden, hvor Platon fortalte om den enorme ø Atlantis, der sank i havet et sted i Atlanterhavet, nordboernes opdagelse af Island og Grønland i middelalderen, Columbus’ opdagelse af Amerika og Vitus Berings store nordiske ekspedition.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

I ”Livsformer i Danmark” beskriver Lone Rahbek Christensen sammenhængen mellem samfundet og de måder, befolkningen lever og begriber dagliglivet. Samfundet kræver, at bestemte, men forskellige livsformer leves i dets befolkning; en livsform udgør en særlig begrebsverden og kræver særlige vilkår i samfundet.Bogen beskriver begreber til at forstå livsformer og illustrerer dem med interviews. I samfundet, på arbejdspladsen, i familielivet og parforholdet støder livsformerne sammen, fordi deres krav om vilkår står i modsætning til hinanden. Bogen beskriver en række konflikter og viser, at de ikke kan forstås inden fra én livsform, da den enkelte livsforms perspektiv på samfundet og andres liv er kulturblindt. Bogen giver også anvisning på, hvordan man kan anvende begreberne til egne undersøgelser.”Livsformer i Danmark” udkom første gang i 1988.Lone Rahbek Christensen (f. 1956) er magister i europæisk etnologi og har i årtier forsket i forholdet mellem stat, familie og individ op gennem Vesteuropas kulturhistorie. Hun har sideløbende forsket i borddækning, porcelæn, glas og bestik gennem århundreder, samt i teknikker til tekstilfremstilling og dragt. Hun har formidlet sin forskning i bøger, udstillinger og TV-udsendelser.

Hvis man ser nærmere på nyere tids idéhistorie, vil man snart få øje på et bestemt mønster – nemlig en bølgebevægelse mellem en opprioritering af enten følelsen og fornuften.I denne bog, som udkom første gang i 1986, dykker Mogens Pahuus ned i forholdet mellem fornuft og følelse i forskellige historiske perioder fra oplysningstiden i slutningen af 1700-tallet og frem til sidste halvdel af 1900-tallet gennem analyser af Henrik Pontoppidans ”Lykke-Per” og Martin Andersen Nexøs ”Pelle Erobreren”.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Kvindernes andel i historien og i skabelsen af den civilisation, vi kender, er ofte blevet enten overset eller stærkt undervurderet af historikerne.”Den frugtsommelige abbedisse” fra 1983 handler om kvinder, magt og Maria-dyrkelse i middelalderen. Bogen består af tre dele: en introduktion til middelalderen, dernæst ni såkaldt ’utugtige’ middelalderlegender og til sidst et afsnit om kvinder og magt i middelalderen. Store dele af bogen er hovedsageligt baseret på spansk kildemateriale, og der redegøres for et kvindesyn, hvor kvinden dyrkes og beundres, hvilket gav hende mulighed for at få magt og indflydelse på lige fod med manden.Marisa Rey-Henningsen (f. 1936) er skønlitterær forfatter, oversætter og kvindesagsdebattør. Hun er født i Spanien, men kom til Danmark som ung gæstestuderende og mødte i slutningen af 1950’erne Gustav Henningsen, som siden hen blev én af verdens mest indflydelsesrige forskere i hekseforfølgelser. De har begge gjort karriere som folkemindeforskere og har skiftevis boet i Danmark og Spanien.

Unges hverdagskultur og æstetiske udtryksformer kredser i høj grad om billeder, musik og kroppens udfoldelser. Men hvorfor? Det giver Kirsten Drotner svar på i denne bog, hvor hun også undersøger, hvilke krav denne tendens stiller til pædagogikken og til alle dem, der arbejder professionelt med unge.”At skabe sig – selv” udkom første gang i 1995.Kirsten Drotner (f. 1951) er dr.phil. og professor emerita i medievidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Hendes forskningsområder er bl.a. mediebrug, børn og medier, digital kompetenceudvikling, mediehistorie, museumskommunikation samt børne- og ungdomskultur, og hun er forfatter og medforfatter til en lang række bøger og artikler om disse emner.

1930’ernes lave fødselsrate førte til bekymrede diskussioner om, hvad fremtiden ville komme til at byde på. I ”Befolkningsspørgsmålet i Danmark”, der udkom første gang i 1937, dykker den danske økonom og statistiker Adolph Jensen ned i den faldende befolkningstilvækst og i de problemer, denne udvikling kunne komme til at medføre – i et sprog, hvor også den almindeligt interesserede læser kan være med.Adolph Jensen (1866-1948) var en dansk økonom og statistiker, der gennem sit virke spillede en afgørende rolle for udviklingen af den offentlige statistik som hjælpemiddel for statsstyrelsen. Fra 1913-1936 var han chef for Det Statistiske Departement, der i dag er kendt som Danmarks Statistik.

Hvem er jeg? Og hvem er jeg i forhold til de andre?I ”Den enkelte og de andre”, som udkom første gang i 1993, undersøges det komplekse forhold mellem individ og fællesskab, og ved hjælp af en række eksempler fra litteraturen ser forfatteren nærmere på de tre eksisterende former for mellemmenneskelige relationer: magt, kommunikation og kærlighed.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Da Noah (han/ham) som 15-årig vandt landets største sangkonkurrence, fik han masser af opmærksomhed og anerkendelse. Spejling var der derimod ikke meget af, da han senere tog navneforandring og åbnede op om sin transidentitet. I stedet søgte Noah ind i pornoens verden for at finde nogen, der ligner ham, at spejle sig i. Kir (de/dem) har også prøvet at føle sig alene om at hitte ud af det dér med køn. Som ung spejdede de efter mændene og kvinderne i sit liv og længtes efter at kunne performe køn lige så elegant som dem. I dag har Kir fundet hjem i sin egen kategori som non-binær og er desuden redaktør på den kommende udgave af Kvinde Kend din Krop. Og så er der Sara (hun/hende). Hun er sexolog, super sej og hjælper os i dagens afsnit med at navigere i alle de svære følelser, der knytter sig til vores allerinderste.En lytter søger fx råd til at anskaffe sig sit første stykke sexlegetøj - hun vil nemlig gerne spiffe sexlivet med kæresten op, men aner ikke, hvor hun skal starte, eller hvordan man bedst undgår røde kinder i sexshoppen?! En anden lytter beder panelet om hjælp til at håndtere sin lyst, der efter mange år på hormonprævention er blusset op for fuld smadder. For hvad gør man lige, når man er i et langt og lykkeligt forhold, men pludselig mærker lyst til andre? Sidst men ikke mindst hører vi fra en fyr, som har det lidt ubeslutsomt med, at et crush fra fortiden er flyttet ind i hans opgang. Skal han go for it og risikere akavede møder i vaskekælderen eller satse alt og invitere på rosé på altanen???Lyt med, når Sexpanelet kommer lytterne til undsætning og deler ud af deres bedste råd om kærlighed, sex og dating (og Harald Nyborgs bedrollere)!Har du et dilemma, som Sexpanelet skal tage op? Så kan du skrive anonymt til os her: https://bit.ly/sexpaneletUgens sexpanel: Noah Skaalum, Kir Thomsen og Sara AndersenRedaktør: Christian BennetsenIdé, klip og tilrettelæggelse: Emma LibnerMusik: Fewtile - HeatCoverbillede: Malene NeltingGrafik: Helga AskehaveSEXPANELETHvordan sexter man uden at krumme tæer? Hvad stiller man op, hvis naboens sexliv forstyrrer ens nattesøvn? Og er der overhovedet håb forude, hvis det viser sig, at cutien fra Tinder ikke kan finde klitten?!I Sexpanelet får du svar på de største og mindste spørgsmål og dilemmaer fra sengekanten, når Emma Libner hver uge inviterer tre gæster i studiet til en snak om alt det klodsede, skæve og mindre sexede, som kan opstå i soveværelset og i Tinder-indbakken.Lyt med, når Sexpanelet deler sjove anekdoter og tvivlsomme råd om alt fra dating til dirty talk!Emma Libner (f. 1994) er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet.Hun er vært på podcastserien 'Kh Underlivet' og forfatter til bogen med samme navn. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

”De færreste vil formentlig sætte spørgsmålstegn ved, om det danske samfund har brug for efterretningstjenester. Men det er ikke ensbetydende med, at der så slet ikke skal stilles nogen form for spørgsmål.”Efterretningstjenesterne arbejder i demokratiets grænseland – og i demokratiets tjeneste. Selvom meget i sagens natur må holdes hemmeligt, er det også vigtigt, at efterretningstjenerne kan stilles til ansvar, hvis de går over grænsen i deres arbejde. Journalist Flemming Sørensens bog ”I demokratiets grænseland” stiller spørgsmålstegn ved nogle af de sager, Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste er blevet kritiseret for. Samtidig belyser bogen sider af efterretningstjenesternes arbejde, der ikke nødvendigvis hører hjemme i et liberalt demokrati.”I demokratiets grænseland” udkom første gang i 1987.Flemming Sørensen (f. 1956) er en dansk journalist og forfatter. Han er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole, hvor han senere har været ansat som lektor. Flemming Sørensen står bag en lang række fagbøger, thrillere og krimier.