Samfund og samfundsvidenskab

”’Nå, har du tænkt over det?’ spurgte han.Skulle jeg lyve og sige nej? Være cool og lyde som om jeg var vant til at møde bønder der ville indgå slavekontrakter med mig rundt omkring i byens parker?Jeg var endnu herre over min egen krop. Jeg havde friheden til at sige, at han var et sindssygt røvhul der kunne skride ad helvede til og bagefter vælte tilbage i mine varme dyner og glemme alt.Jeg kunne mærke respekten og ydmygelsen krible under huden ved lyden af hans stemme. Jeg var allerede indfanget af hans løfter.””Pulvermanden” tager os med ind i bøssemiljøet i København i 1980’erne, hvor grænserne hele tiden flytter sig, og frygten for AIDS altid lurer under overfladen i de flygtige og spændende seksuelle møder. I sin søgen efter ekstase indleder X et forhold til en sadist, som vækker skræmmende og pirrende følelser og behov i ham. Er den ultimative nydelse betinget af total overgivelse til den mand, man tilbeder?”Pulvermanden” væver et lag af historier om livet som bøsse i 1980’ernes Europa sammen med X’s personlige fortælling. Romanen udkom første gang i 1986.Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug og menneskeopfattelse og har desuden et seksuelt explicit sprogbrug.Elo Erik Sjögren (f. 1954) er en dansk forfatter, manuskriptforfatter og danser, som både har skrevet romaner, teaterstykker, filmmanuskripter og hørespil. Han er uddannet danser ved Det Kongelige Teater og har optrådt på scener over hele verden. Han har skrevet skuespil og danseværker, der er blevet opført på blandt andet Det Kongelige Teater, Aarhus Teater og Fiolteatret. I 1986 debuterede han med romanen ”Pulvermanden”, der blev efterfulgt af en perlerække af anmelderroste værker.

”Tidens interesse for den nye psykologi og psykoanalyse har også sat sine spor i mytedannelserne, en lesbisk var fra nu af både en kvinde, der var standset i sin udvikling som kvinde ved moderfiksering, men også en, der led af penismisundelse, hvilket også skulle betegne heteroseksuelle kvinder. Fra den dag psykologien blev gjort til ny folkereligion, kunne en lesbisk ikke være lesbisk uden at hendes fortid blev endevendt og trukket frem i lyset og kaldt traumatisk og udnævnt som årsagen til hendes ’afvigelse’.”Der har altid været holdninger, fordomme og ikke mindst myter om lesbiske. Nogle er så grove, at det stikker i øjnene at læse dem sort på hvidt i dag, mens andre lever i bedste velgående. Karin Lützens artikel fra 1980 beskriver disse myter og deres opståen og afliver dem med fakta og oplyste holdninger. Artiklen koncentrerer sig om myter og fordomme om lesbiske i årene fra cirka 1600 til 1945 og tager udgangspunkt i, hvordan de er beskrevet i skønlitteratur, idéhistorie og kulturhistorie.Karin Cohr Lützen (f. 1952) er dansk forfatter og siden 1996 lektor på RUC. Hun er uddannet mag.art. i nordisk folkemindevidenskab fra Københavns Universitet i 1985, og var dernæst stipendiat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning, hvorfra hun fik sin ph.d.-grad i 1992. Hun har beskæftiget sig med kvindehistorie, seksualitetshistorie, familiehistorie, filantropihistorie, urbanitetshistorie og indvandringshistorie og formidlet sin forskning gennem bøger og artikler, der er skrevet i et sprog, som gør dem interessante og tilgængelige for lægmand såvel som fagpersoner.

Den vestlige civilisations idéhistorie er så mangfoldig og lang, at man end ikke i et helt menneskeliv ville kunne sætte sig grundigt ind i alt, hvad den har at byde på. For de, der først lige er begyndt at interessere sig for idéhistorie, kan emnet altså virke helt uoverskueligt.Professor i filosofi Svend Erik Stybes bog er en overskuelig og bredtfavnende oversigt over den vestlige civilisations vigtigste strømninger fra antikken og op i det tyvende århundrede. Bogen er på ingen måde en udtømmende beskrivelse, men kan bruges til at danne sig et overblik og inspirere til videre læsning inden for de forskellige emner.Bogen fra 1961 tager os kronologisk igennem de store skoler inden for idéhistorie: antikken, hellenismen, den tidlige middelalder, højmiddelalderen, renæssancen, reformationstiden, oplysningstiden, romantikken, industrialismen og det tyvende århundredes forskellige filosofiske skoler.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

I år 2000 i Tokyo i Japan arbejder den unge britiske kvinde Lucie Blackman som værtinde i det japanske natteliv, hvor hun opvarter japanske rigmænd, og sørger for at de bruger godt med penge på natklubberne. Det er en lukrativ tjans for Lucie, og som en del af arbejdet tager hun på betalte dates med nogle af disse rigmænd. Men en dag kommer hun ikke hjem. Hun forsvinder sporløst.Dette afsnit af 'Forbrydelse og straf' handler om seriemordere, der udvælger og dræber unge blonde kvinder som ofre, når værterne Janne Aagaard og Lone Theils hver har en sag med, hvor unge kvinder er blevet dræbt af en seriemorder.Værter: Lone Theils og Janne AagaardManus og tilrettelæggelse: Janne AagaardKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelse og StrafHar du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig detprogram, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.

Når man som barn bliver udsat for psykisk vold af de voksne, der skal passe på en, lærer man at forvente at blive behandlet dårligt.Det var tilfældet for Sofie, hvis barndom var præget af fysisk afstraffelse og konstant skældud. Som voksen landede hun i et parforhold med en mand, som konstant var hende utro, men hvor meget kan man finde sig i, hvis man er vant til at blive dårligt behandlet?Gæsternes identitet er sløret, men redaktionen er bekendt med deres rigtige identitet.GaslightHvert år udsættes mere end 100.000 danskere for psykisk vold. Volden kaldes også usynlig vold, da den er svær at se. I denne podcast inviterer psykoterapeut Christina Copty modige gæster i studiet, som deler deres erfaringer og oplevelser med psykisk vold, så den kan blive synliggjort, og så folk kan se, at de ikke er alene, og at der er håb forude.Christina Copty (f. 1974) er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner. I 2016 udkom hendes første bog ”Den svære kærlighed – om narcissisme parforhold” og i februar 2022 kom hendes anden bog ”Partner, løgner, elsker, krænker – om psykisk vold i parforholdet”.

Í leikritinu Dóttir faraós hlusta börn á ömmu sína segja töfrandi sögu af konu sem ferðast til Íslands í selslíki. Þegar til Íslands er komið lendir hún í hremmingum og kemst ekki heim aftur. Jón Trausti er þekktur fyrir sögulegar skáldsögur en hér er að finna eina leikritið eftir hann.Jón Trausti er skáldanafn Guðmundar Magnússonar. Hann ólst upp við fátækt hjá foreldrum sem voru í Húsmennsku. Eftir fermingu lærði hann prentiðn og í kjölfar þess fékk fátæki sveitadrengurinn fjölmörg tækifæri. Hann gaf út sína fyrstu ljóðabók árið 1899 og átti farsælan feril sem rithöfundur en sumir telja hann vera fyrsta metsöluhöfund Íslands. Árið 1918 var Guðmundur meðal þeirra 484 Íslendinga sem létust úr spænsku veikinni.

Siden vi startede podcasten i marts 2020 været Margrethe Vestager været øverst på ønskelisten over gæster vi drømte om at få i strikkeskuret, og endelig lykkedes det. Vi har lånt en time af hendes dyrebare tid, til en snak om elefanter, Europa og om ikke at være så bange for at tabe.Mens vi strikkerPodcasten til dig der strikker, eller gerne vil strikke, eller bare lytte på nogen der taler mens de strikker. Ditte Hansen, Christiane Gjellerup Koch og Trine Gadeberg mødes i strikkeskuret og taler om alt fra sex og slåensnaps til sorg og armlængder. Men der bliver også strikket og talt om alt indenfor strik. For det gode ved strik er at man kan tale imens. I hvert et afsnit ringer de til deres strikkementor Ulla fra Fyn for at få gode råd og høre hvad hun går og laver.Du kan følge dem på Instagram @mensvistrikkerChristiane Gjellerup Koch er uddannet skuespiller fra skuespillerskolen ved Odense Teater.Christiane har medvirket i bl.a. i filmen “Ser du månen Daniel”, “Rose”, “Lykkelige omstændigheder” “Ustyrlig”. Bl.a. serierne “Karen Blixen Drømmeren”, “DNA”, “Carmen Curlers”, “Kastanjemanden “Hun har har de sidste 27 år arbejdet på diverse teatret i Kbh bl.a. Nørrebro teater og Det kgl teater.Ditte Hansen er skuespiller, manusforfatter, instruktør... og strikker.Uddannet ved Skuespillerskolen ved Odense Teater.Kendt fra Dansegarderoben, Ditte&Louise og Cirkusrevyen. Samt TV, film og teater gennem de sidste 25 år.Trine Gadeberg er entertainer, sanger, instruktør, podcaster og strikker.Er kendt fra diverse revyer rundt i landet hvor hun blandt andet optræder med karakteren Pelle som er en dreng på 5,5 år med et satirisk take på verden. Trine er også sanger og har medvirket i en lang række musicals gennem tiden, og er meget benyttet solist blandt de professionelle orkestre.

Det er fredag eftermiddag. Peter glæder sig til at holde weekend med sin familie. De venter ham med kaffe og kage. Peter cykler hjem. Det er en dejlig dag. Solen skinner. Ude på landet er der stille. En knallert nærmer sig. Peter cykler ind til siden, så den kan komme forbi. En mand hiver hans taske og jakke af cyklen. Peter får et skub. Cyklen vælter og Peter falder. Han falder ned i en grøft. Peter slår sig. Han råber på hjælp, men ingen kan høre ham.Bogen udkom oprindeligt i 2004 som en del af serien Læseværkstedet på Special-pædagogisk forlag. Den henvender sig til unge og voksne med læsevanskeligheder.Kirsten Ahlburg (f. 1955) er uddannet lærer og psykoterapeut og har i mange år undervist voksne udlændinge i dansk og været privatpraktiserende psykoterapeut. Siden 2007 har Ahlburg været forfatter på fuld tid. Siden debutromanen "Skal vi danse" fra 1985 er det blevet til over 660 bogudgivelser for børn, unge og voksne her i Danmark.

Harold Shipman ligner en god, rar og venlig familielæge. Grånende hår, gråt fuldskæg, store tykke briller og med et venligt glimt i øjet er Shipman en populær læge i det nordlige England, hvor han tager på mange hjemmebesøg og tager sig grundigt af sine patienter. Men bag facaden lurer en grum hemmelighed. I 1998 krakelerer facaden og Shipman bliver mistænkt for mord på en ældre kvinde. Men har han flere skeletter i skabet?i dette afsnit af 'Forbrydelse og Straf' handler det om sundhedspersonale, der udnytter deres position og magt til at dræbe, når værterne Lone Theils og Janne Aagaard har sager med fra Storbritannien og Norge.Værter: Janne Aagaard og Lone TheilsManus og tilrettelæggelse: Janne AagaardKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelse og StrafHar du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig detprogram, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.

”Gennem middelalderen var alt videnskabeligt liv meget nøje knyttet til undervisningen; den gruppering af fag, man opstillede, de metoder, man anvendte i undervisningen, var bestemmende for alt videnskabeligt arbejde. Det var en arv fra den klassiske oldtid, da forskningen i de skiftende tiders højere skoler bestemtes af samvirken mellem lærere og disciple.”Professor i klassisk filologi William Norvin fortæller i anledning af Københavns Universitets 450 års jubilæum om universitetets lange og spændende historie. Bogen fortæller også om den tradition, Københavns Universitet er formet efter, om det intellektuelle miljø, der dominerede det i middelalderen, og om det samfund, universitetet voksede ud af.Bogen udkom første gang i 1929.William Norvin (1878-1940) var en dansk filolog og filosof, der i en lang årrække var professor i klassisk filologi ved Københavns Universitet. William Norvin skrev blandt andet bøger om græsk filosofihistorie og blev i 1934 medlem af Videnskabernes Selskab.

Andelen af ældre i samfundet vokser, og det bliver ofte beskrevet med bekymring af politikere, medier og interesseorganisationer. I bogen ”Det grå guld”, som udkom første gang i 1999, giver læge Henning Kirk en mere optimistisk vurdering af fremtidsudsigterne. Langt de fleste af nutidens ældre har en sund økonomi, et godt helbred og gode funktionsevner, og derfor skal vi som samfund lære at se dem som en ressource i stedet for en byrde.Henning Kirk (f. 1947) er dr.med., forfatter, konsulent og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger om det at blive ældre, og om hvordan man holder kroppen og hjernen i gang, så begge dele holder længst muligt.

I starten af 1970’erne besluttede det danske baptistsamfunds fremtidsudvalg at få lavet en sociologisk og statistisk undersøgelse af, hvordan det tydede på, at baptistsamfundet ville udvikle sig de kommende 15 års tid.Kultursociolog Jacques Blum fik opgaven, og under titlen ”Frivillighed og hemmelighed” udarbejdede han en rapport om baptistsamfundet, der både i sprog og vinkling henvender sig til både de menige medlemmer, udenforstående og fremtidsudvalget. Rapporten giver et spændende indblik i det danske baptistsamfund, uanset om man selv er en del af det eller blot vil vide mere om det.Bogen udkom første gang i 1976.Jacques Blum (1945-2012) var en dansk kultursociolog. Efter sin kandidat i kultursociologi var han blandt andet været ansat ved Københavns Universitet, RUC og Lunds Universitet. Jacques Blum var i en årrække talsmand for Det Mosaiske Trossamfund, ligesom han i mange år var en prominent debattør om Israel og jøder.

”I en del tilfælde synes vi med næsten absolut sikkerhed at kunne fastslå traumet som eneårsag til de senere optrædende hjernetilfælde. Men hos andre tilskadekomne er det derimod lige så klart, at traumet har ramt en forud mere eller mindre invalid hjerne, der var mærket af neuropatisk disposition, af syfilis, arteriosklerose eller årelangt alkoholmisbrug.”Forskere har længe været enige om, at et voldsomt traume kan føre til psykisk sygdom eller psykiske problemer. I ”Trauma og hjernelidelse” får vi et indblik i opfattelsen af denne sammenhæng, som psykiatere og neurologer så på det omkring århundredeskiftet. Artiklen er skrevet af neurolog og psykiater August Wimmer, der var en af de førende autoriteter på områder i 1909, hvor artiklen blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

Der er mange ting, man må tage stilling til, hvis ens familie bliver ramt af demens.I "Demens i familien", som udkom første gang i 1994, giver Henning Kirk og Christine E. Swane et indblik i sygdommen – fra de første symptomer og undersøgelser til tips til, hvordan man kan hjælpe både den syge og de nærmeste pårørende.De kommer også omkring de samfundsmæssige udfordringer ved en sygdom som demens og berører nogle af de mange etiske spørgsmål, der knytter sig til den.Henning Kirk (f. 1947) er aldringsforsker, læge dr.med., forfatter og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger om det at blive ældre, og om hvordan man holder kroppen og hjernen i gang, så begge dele holder længst muligt.Christine E. Swane (f. 1960) er mag.art. i kultursociologi og fik i 1996 ph.d.-graden med afhandlingen ”Hverdagen med demens – billeddannelser og hverdagserfaringer i kulturgerontologisk perspektiv”. Hun har i knap 40 år beskæftiget sig med forskning og formidling inden for gerontologien – læren om aldring, alderdom og ældre mennesker. I perioden 1998-2004 var hun leder af Gerontologisk Institut, og siden 2006 har hun været direktør og forskningsleder i Fonden Ensomme Gamles Værn.

”På et tidspunkt, da psykologien syntes at være nået så vidt ad de hidtil vandrede veje, som det dengang ansås for muligt at nå – omkring midten af forrige århundrede – begyndte man ad nye veje at søge at bane sig frem til forståelse af den menneskelige hjernes virksomhed; og den videnskab, som kaldte sig psykofysik, opstod.Dens hensigt var ved måling af alle de udslag af psykisk virksomhed, som man anså for tilgængelige for måling, at søge at kaste lys over, hvad der foregår i den menneskelige hjerne.Psykofysikkens direkte og ægte descendent er nutidens psykofysiologi.”Psykiater og læge Sophus Thalbitzer fortæller om forskning i psykologiske processer ud fra et fysiologisk og medicinsk udgangspunkt. Bogen, der udkom første gang i 1918, giver et interessant indblik i psykologisk og psykiatrisk forskning i starten af det tyvende århundrede.Sophus Thalbitzer (1871-1941) var en dansk psykiater og læge, hvis speciale inden for psykiatri var maniodepressive psykoser. Han er desuden kendt for at være en af de vigtigste fortalere for at afkriminalisere homoseksualitet i Danmark.

”Jeg fornemmer, at velfærdssamfundet er ved at udvikle sig i en retning, som jeg absolut ikke bryder mig om. Andre ser det derimod mere som en nødvendig tilpasning af velfærdssamfundet. Akkurat som det tidligere er sket.Uanset hvad man mener, så er vi nødt til at tage diskussionen. Og selv rød stue, blå stue og de, der befinder sig midt imellem, og som normalt er rygende uenige, kan enes om, at spørgsmålet om, hvordan velfærdssamfundet skal udvikle sig, er det vigtigste politiske emne i Danmark lige nu.””Farvelfærd” handler om den krise, det danske velfærdssamfund røg ind i efter finanskrisen 2007-2008. Bjarne Henrik Lundis interviewer en lang række meningsdannende danskere fra hver side af det politiske skel for at finde frem til, hvilke løsningsmuligheder der er tilgængelige i Danmark. Bogen indeholder interviews med blandt andre politikerne Johanne Schmidt-Nielsen, Villy Søvndal og Kristian Thulesen Dahl, erhvervsleder og debattør Stine Bosse og professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard.”Farvelfærd” udkom første gang i 2010.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

”Fra de tidligste tider – så længe mennesker har levet og følt – har sorg og glæde i folkeslagenes bevidsthed som i deres sprog stået som diametrale modsætninger, som kontraster inden for det samme område: Følelsen. En ganske tilsvarende betragtning gør sig hos næsten alle moderne psykiatriske forfattere gældende over for disse stemningers patologiske repræsentanter, melankolien og manien.”Psykiater Sophus Thalbitzer var en af de første danske læger, der specialiserede sig inden for den maniodepressive psykose. Hans bog fra 1902 er oprindeligt baseret på hans doktorafhandling fra samme år og giver et spændende indblik i status på den psykiatriske forskning inden for maniodepressiv sindslidelse og synet på psykiatrien generelt omkring århundredskiftet.Sophus Thalbitzer (1871-1941) var en dansk psykiater og læge, hvis speciale inden for psykiatri var maniodepressive psykoser. Han er desuden kendt for at være en af de vigtigste fortalere for at afkriminalisere homoseksualitet i Danmark.

Man kan ikke løbe fra sin alder, men hvis man passer godt på sin krop med motion, søvn, sex samt god og sund mad, kan man gøre rigtig meget for, at den bliver ved med at fungere hele livet. Det samme gælder hjernen, for man kan træne evnen til at lære nyt og til at huske.”Længst mulig i egen krop”, der udkom første gang i 1994, henvender sig til alle, der bliver ældre. Men især til dem, der gør sig tanker om, hvad det vil sige at blive ældre – og hvad man selv kan gøre for at udnytte alderens muligheder i et langt liv.Henning Kirk (f. 1947) er dr.med., forfatter, konsulent og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger om det at blive ældre, og om hvordan man holder kroppen og hjernen i gang, så begge dele holder længst muligt.

Livet som midaldrende mand er bestemt ikke for sarte sjæle. Udfordringer som nattepisseri, iskiassmerter, sportsskader, briller med glidende overgang og begyndende rejsningsproblemer kræver så absolut sin mand.Det må Elvis og hans tre trofaste venner, Kesse, Krølle og Bo, sande på deres rejse ind i de voksnes rækker. Heldigvis har Elvis Conny ved sin side. Med sin skarpe tunge og præcise udmeldinger er hun, som Elvis udtrykker det, den fjerde statsmagt, men også en klippefast støtte. I en tid, hvor skilsmisser er en helt naturlig løsning på forbigående kriser i forholdet, kommer vi tæt på et ægteskab, der stadig emmer af kærlighed, om end tonen til tider er kontant.En sølvrævs bekendelser er en humoristisk fortælling om kunsten at blive en midaldrende mand med værdighed, men også om at finde ro i nogle af livets store erkendelser som fx en indædt afsky for rucola, uvilje mod yoga og forundring over kvinders overdrevne brug af emojis. En bog skrevet af en mand om mænd, men i høj grad også om forholdet mellem mænd og kvinder. Forfatter René Foli, som selv er i 50’erne, tegner et kærligt billede af Elvis, som man ikke kan undgå at holde af.René Foli har gennem de sidste 25 år været topleder i uddannelsesverdenen. I en hverdag bestående af strategi, budgetter, personaleledelse og kvalitetssikring, har den personlige kunstneriske nysgerrighed og skabertrang været gemt langt væk. Men med udgivelsen af "En sølvrævs bekendelser" springer René Foli ud af ledelsesskabet og ind i bøgernes verden.

I over 20 år dræbte og voldtog Marcel Lychau Hansen danske kvinder uden at blive dømt. Samtidig levede han et tilsyneladende helt normalt liv og var blandt andet flyttemand, rengøringsmand og fodboldtræner for unge kvinder. ’Amagermanden’ blev han kaldt, og i dag er han frygtet og berygtet for sine bestialske handlinger. I dette afsnit af 'Forbrydelsens genstande' fortæller museumsleder på Politimuseet, Frederik Strand, historien om de smykker, han stjal, efter han brød ind, bagbandt og voldtog fire mennesker – den yngste bare 14 år.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Peter Madsen blev verdenskendt, efter han i 2018 blev idømt fængsel på livstid for at have mishandlet og dræbt den svenske journalist Kim Wall i sensommeren 2017. 20. oktober 2022 skabte han igen breaking i hele verden, da han flygtede fra Herstedvester fængsel – blandt andet ved at true fængselspersonalet med at affyre en pistol og detonere et bombebælte. Selvom han kun nåede 900 meter ud i friheden, er det den dag i dag en af de mest omtalte fangeflugter i Danmarkshistorien. I dette afsnit af 'Forbrydelsens genstande' skal vi høre, hvordan det hele gik til.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Han fik gode karakterer i skolen, han er beskrevet som et intelligent menneske og en dygtig kunstner med et humoristisk sind, og så er han kendt for at være en flittig forbryder, der kun tilbragte i alt fem år i friheden, siden han første gang som ung røg bag tremmer. 14 gange lykkedes det udbryderkongen, Carl August Lorentzen at flygte fra et dansk fængsel – og særligt én flugt gjorde ham berømt.I det afsnit af 'Forbrydelsens genstande' skal vi tale om det bundt hjemmelavede nøgler, han brugte, da han i 1949 flygtede fra Horsens statsfængsel gennem en underjordisk tunnel, han i hemmelighed havde gravet fra sin celle.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

En barnevogn er nok ikke det første, man tænker på, når man hører ordet ’bande’. Men sådan en blev helt afgørende, da den berygtede Blekingegadebande 22. december 1986 begik det, der senere blev kendt som ’Barnevognsrøveriet i Daells varehus’.Dette afsnit af 'Forbrydelsens genstande' tager udgangspunkt i netop den barnevogn, der blev brugt under røveriet, og fortæller historien om det spektakulære røveri og banden, der stod bag.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Han bliver beskrevet som ”den farligste fange i Danmark nogensinde” og så er han den, der har siddet fængslet i længst tid herhjemme. Naum Conevski har tilbragt mere end halvdelen af sit 74-årige liv bag tremmer, siden han i 1985 blev dømt for på brutal vis at have dræbt to unge mænd.I dette afsnit af 'Forbrydelsens genstande' skal det handle om den mand, der stadig bliver vurderet så farlig, at han formentlig aldrig bliver løsladt fra fængslet. Museumsleder på Politimuseet, Frederik Strand, er med i studietfor at fortælle om Conevski og den revolver, han brugte til at skyde tounge mænd den tragiske nat på Amager.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Står du på tærsklen til livet som senior? Læge og ældreforsker Henning Kirk giver i ”Snart senior” en række praktiske anvisninger til, hvordan man holder sig i gang fysisk, psykisk og socialt og får mest muligt ud af de mange gode leveår, de fleste kan se frem til – også efter at have forladt arbejdsmarkedet. Du kan blandt andet læse om kroppens aldring, nattesøvn og døgnrytme, forslag til aktiviteter, livet med børnebørn, bolig og brug af internettet. Bogen udkom første gang i 1998.Henning Kirk (f. 1947) er dr.med., forfatter, konsulent og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger om det at blive ældre, og om hvordan man holder kroppen og hjernen i gang, så begge dele holder længst muligt.

Hvornår er en konflikt almindelig, og hvornår er den udtryk for noget andet, der ikke er sundt?Kvinden i denne episode var i et forhold med en mand, hvor hendes forsøg på dialog altid endte i voldsom konflikt, som hun ikke kunne kommunikere sig ud af. Det fik hende til sidst til at tvivle på sine egne sanseindtryk og tro, at det var hende, der var noget galt med.Gæsternes identitet er sløret, men redaktionen er bekendt med deres rigtige identitet.GaslightHvert år udsættes mere end 100.000 danskere for psykisk vold. Volden kaldes også usynlig vold, da den er svær at se. I denne podcast inviterer psykoterapeut Christina Copty modige gæster i studiet, som deler deres erfaringer og oplevelser med psykisk vold, så den kan blive synliggjort, og så folk kan se, at de ikke er alene, og at der er håb forude.Christina Copty (f. 1974) er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner. I 2016 udkom hendes første bog ”Den svære kærlighed – om narcissisme parforhold” og i februar 2022 kom hendes anden bog ”Partner, løgner, elsker, krænker – om psykisk vold i parforholdet”.

Hannah Martin hat einen ungewöhnlichen Beruf: Sie ist professionelle Kuschlerin. Während sie gern die Bedürfnisse ihrer Kunden nach platonischem Körperkontakt erfüllt, hat sie im Privatleben noch niemanden zum Ankuscheln gefunden.Winter Sullivan sucht nicht nach der großen Liebe. Sie ist ein unnahbarer Workaholic und daran gewöhnt, alle mit ihrer eisigen Fassade auf Abstand zu halten. Lieber würde sie sich Zahnstocher unter die Fingernägel rammen, als zu kuscheln, und schon gar nicht plant sie, je mit jemandem zusammenzuleben.Als Winters Vater stirbt, hinterlässt er ihr eine letzte Überraschung: Sie soll gemeinsam mit Hannah, einer wildfremden Frau, ein Haus erben. Doch die Sache hat einen Haken: Um ihr Erbe anzutreten, müssen sie zuerst zweiundneunzig Tage lang zusammenleben.Winter ist entschlossen, ihre Rivalin nicht zu mögen, merkt aber rasch, dass Hannah anders ist als erwartet.Dank eines witzigen Fußmattenkriegs, einer Kuschelherausforderung von Winters Halbschwester und eines Kusses an einem ungewöhnlichen Ort beginnt Winters schützende Eisschicht langsam zu schmelzen.Kann womöglich nicht nur Kuscheln, sondern sogar Liebe im Erbe inbegriffen sein?Jae wuchs im Weingebiet Süddeutschlands auf. Schon als Kind war sie immer mit der Nase in einem Buch anzutreffen, was ihr den Spitznamen »Professor« einbrachte. Im Alter von elf Jahren begann sie dann mit dem Schreiben eigener Geschichten. Seit 2006 schreibt sie hauptsächlich auf Englisch.Bis im Dezember 2013 arbeitete sie als Psychologin, gab dann aber ihren Beruf auf, um Vollzeitschriftstellerin und Teilzeitlektorin zu werden. In ihrer Freizeit liest sie nach wie vor gerne, frönt ihrem Eiscreme- und Schreibwarenfaible und schaut viel zu viele Krimiserien.

En la era tiránica del ahora, impulsada por las noticias 24 horas al día, el último tuit y el botón de "comprar ahora", ¿cómo podemos ser capaces de pensar a largo plazo?Con un cortoplacismo tan frenético en la raíz de las crisis contemporáneas, desde las amenazas del cambio climático a la falta de planificación para una pandemia mundial, la llamada al pensamiento a largo plazo crece cada día."El buen antepasado" revela seis formas profundas en las que podemos aprender a pensar a largo plazo, explorando talentos humanos como el "pensamiento catedral", que amplía nuestros horizontes temporales y agudiza nuestra previsión. Basándose en innovaciones radicales de todo el mundo, Krznaric celebra a los rebeldes del tiempo que están reinventando la democracia, la cultura y la economía para que todos tengamos la oportunidad de convertirnos en buenos antepasados y crear un mañana mejor.Transforma tu mentalidad y conviértete en un buen antepasado, allanando el camino para un futuro mejor con el libro inspirador y provocativo de Roman Krznaric.Roman Krznaric (1964) es un filósofo australiano, fundador del primer Museo de la Empatía e investigador de la Fundación Long Now. Estudió en las universidades de Oxford, Londres y Essex, donde obtuvo un doctorado en sociología política. Krznaric es conocido por sus ideas provocadoras sobre la empatía y el cambio social, y su trabajo ha sido influyente en la promoción de una mayor comprensión y compasión en la sociedad."Hermoso de leer, sincero y persuasivo, El buen antepasado es uno de esos libros emblemáticos con el poder de cambiar una mentalidad. Uno pasa las páginas sintiendo una creciente compulsión por el cambio. La clarinada de Krznaric a favor del pensamiento a largo plazo le convierte en un antepasado del que todas las generaciones futuras pueden sentirse orgullosas". - Isabella Tree, autora de Wilding

"Dramat i Knutby, och fyra andra brottsfall" är en samling som kastar ljus på några av de mest bisarra och omskakande brottsfallen i Sveriges historia. Samlingen består av fem olika brottsfall, tidigare publicerade som enskilda titlar, och erbjuder en unik inblick i de utredningar som följde på dessa brott.Knutbys pingstförsamling blev skådeplats för hisnande händelser som slutligen ledde till att församlingens pastor dömdes till livstids fängelse för mordet på sin andra hustru. En välorganiserad kriminell grupp lyckas med en stulen helikopter råna en värdedepå i Västberga. Hur gick det till och vad hände med mångmiljonbytet? När polisen gör ett tillslag mot en lägenhet i Bergsjön hade de aldrig kunnat ana att de skulle hitta hundratals skelettdelar. Den så kallade Skelettkvinnan häktas misstänkt för mord men vad som ska komma att uppdagas visar sig vara än mer skrämmande. Följ polisens arbete i några av Sveriges mest kända brottsfall.Samlingen består av: "Dramat i Knutby – en osannolik sannsaga", "Grym tortyr i Hallands tjyvhult", "Skeletten i Helenas lägenhet", "Helikopterrånet" och "Spektakulärt mångmiljonrån på Landvetter flygplats".Nordisk Kriminalkrönika är ett historiskt verk. Berättelserna och samlingarna är uttryck för den samtid de skrevs i, och kan i enstaka fall ha föråldrat eller kontroversiellt innehåll. Eventuellt stötande material är inte uttryck för förlagets hållning.

"Tjernobyl, och två andra katastrofer" är en samling som fördjupar sig i några av de mest omskakande händelserna i modern europeisk historia. Samlingen belyser tre katastrofer och ger en inblick i utredningarna och räddningsinsatserna som följde i deras kölvatten. Samlingen har tidigare publicerats som enskilda titlar.Ur polisens perspektiv utforskas Tjernobylkatastrofen, en händelse som inte bara skakade den forna Sovjetrepubliken Ukraina, utan även Sverige och stora delar av Europa, den fruktansvärda Estoniakatastrofen, samt den ödesdigra vårdagen då M/S Scandinavian Star fattade eld i Skagerrak. Samlingen ger insikter i utredningarna och räddningsinsatserna som försökte hantera katastroferna – händelser som resulterade i en tragisk förlust av många liv och som berör och påverkar oss än idag.Samlingen består av: "Tjernobyl", "Estoniakatastrofen från polisens horisont" och "SOS från Scandinavian Star".Nordisk Kriminalkrönika är ett historiskt verk. Berättelserna och samlingarna är uttryck för den samtid de skrevs i, och kan i enstaka fall ha föråldrat eller kontroversiellt innehåll. Eventuellt stötande material är inte uttryck för förlagets hållning.