Samfund og samfundsvidenskab

Denne bog er ikke en håndbog i dannelse. Man kan ikke slå op i den og finde, hvor mange knapper der bør stå åbne i en gentlemans vest til derby, eller hvad det betyder, når en ung pige sætter frimærket i venstre side af konvolutten. Hvad er denne bog da? Nærmest en række betragtninger over, hvordan man opfører sig mand og mand imellem ved tilværelsens daglige eller højtidelige lejligheder. Tradition og nye moder for opførsel belyses ud fra spørgsmålet, om der er nogen gangbar fornuft i ceremonierne.Sådan indleder Mogens Lorentzen sin bog ”Min søn, om du vil i verden frem –”, hvori han tager emner som blandt andet dannelse, opdragelse, selskabelighed, trafik og sprog under behandling. Bogen udkom første gang i 1945.Mogens Lorentzen (1892-1953) var forfatter, maler og illustrator. Han var især kendt for sine noveller og radiocauserier, der ofte skildrede den elskværdige gennemsnitsdansker i en munter, dagligdags tone. Han skrev også mange viser og sange – blandt andet ”Juletræet med sin pynt” (1939).

”En sag skal gennemtænkes, uvilkårligt eller med forsæt arbejder man sig henimod et meningsopgør, en helhedsopfattelse eller en beslutning. Fra spredte hold dukker tanker op, sagen vedrørende; nogle af dem bliver man hurtigt færdig med, de antager en sluttet karakter og stiller sig hen på bestemte pladser, hvor de forbliver i stille urokkelighed. Dermed har de foreløbig tabt al interesse.”Christian Lambek beskriver hvordan tankeprocesser fungerer hos mennesker, fra en idé opstår, til man beslutter sig for at føre den ud i livet. Bogen beskriver også følelsesstemninger og -betoninger, hvor forfatterens blandt andet drager sine egen erfaringer ind i beskrivelsen. Bogen udkom første gang i 1904.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Inden kulturproblemer kan formuleres, må begrebet kultur bestemmes nøjere. Allerede denne opgave smager af filosofi. Den kræver indsigt i forskellen mellem bedre og ringere begrebsformationer. Og den kræver et tankefang, der i størrelse kan måle sig med de filosofisk synsvinklers. Opgaven et ikke løst – og synes ikke at kunne løses – ad historisk vej, gennem historiske sammenligninger.”Rummer kulturstudiet en filosofisk opgave? Hvis den gør, kan den så overhovedet løses? Det spørger filosof og forfatter Christian Lambek om i sin bog fra 1908. Bogen er en spændende introduktion til kulturen som et filosofisk problem og er interessant læsning for alle, der interesserer sig for filosofi, kultur og de humanistiske videnskaber generelt.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Hvordan skal man beskrive kvinders stilling i samfundet? Er kvinder mennesker, samfundsmæssigt set?- Ja, det kan man selvfølgelig ikke komme udenom.- Jamen alligevel, fungerer de nu også som ’rigtige’ mennesker, samfundsmæssigt set?Det gør de nok egentlig ikke – kvinder får faktisk kun lov til at være 2. rangs mennesker, samfundsmæssigt set.”I ”Kvinder: Arbejde og intellektuel udvikling” fra 1974 tager Else Høyrup to hovedtemaer op. Det første er kvinders diskrimination på arbejdsmarkedet, og det andet er den måde, piger og kvinder bremses i deres intellektuelle udvikling på. Hvorfor skal kvinder f.eks. helst ikke være i stand til at tænke abstrakt?Bogen er blandt andet tænkt som et debatoplæg til diskussionen om kvinders uddannelsesforhold.Else Høyrup (f. 1945) er cand.scient. i matematik, videnskabshistoriker og kønsforsker.

Han ønsker sig et liv som andre drenge i børnehaven og skolen. Han vil væk fra ghettoen og drømmer om at blive politibetjent. I stedet bliver han rocker, men ryger i bad standing og kaster sig over økonomisk svindel. På toppen af sin kriminelle karriere fylder han skoæsker med pengesedler, kører dyre biler og fester i stor stil, men det kommer med en pris, og han ender på kanten af afgrunden. I dag lever han med konsekvenserne af sine handlinger under en ny identitet.”Hvidvaskeren” giver et opsigtsvækkende indblik i den danske underverden, hvor bander og forbrydere lænser samfundet for store summer. Det er en barsk fortælling og et nuanceret portræt af en ung mand, der kæmper med lavt selvværd og indre dæmoner.Wael (f. 1993) er født i Esbjerg og opvokset i København. Han er eksrocker og har også lavet økonomisk kriminalitet. Han lever i dag under en ny identitet.Svante Karlshøj Ipsen (f. 1984) er journalist, tilrettelægger og dokumentarist og laver tv, podcast, artikler og bøger. Han har lavet flere programmer for Danmarks Radio og TV 2.

D. 6. juni 1944 gik de allierede styrker i land i Normandiet i det der er gået over i historien som "D-dag". I spidsen for at planlægge invasionen af det nazibesatte Frankrig blev ledet af General Eisenhower, der med sin organisatoriske tæft bragte de allierede styrker i land og videre ned gennem Europa.I dette afsnit af POTUS serien 'Ikeland' får værterne Anders Agner og Lars Mathiasen besøg af militærhistoriker Niels Bo Poulsen, der hjælper med at fortælle historien om hvordan det lykkedes Eisenhower at sejre i Normandiet.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenGæst: Niels Bo PoulsenKlipper: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: IkelandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS dykker værterne Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg Mathiasen helt ned i materien på en præsident der er mindst lige så berømt for sine bedrifter og gerninger udenfor Det Hvide Hus. Det skal nemlig handle om Dwight D. Eisenhower, også kendt under kælenavnet ‘Ike’, der var generalen der orkestrede de allierede styrkers invasion af det tyskbesatte Normandiet i det der skulle gå over i historiebøgerne som D-dag.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Hvad er en dealbreaker for dig? Jasmin elsker at tale om de svære ting på første date. Hun synes nemlig lidt, at det er en dealbreaker, hvis man ikke er bevidst om sine egne indre sår, før man kaster sig ud i at finde kærligheden.Cathrine er en simpel pige, som helst bare gerne vil have en partner, der holder sig inden for lovens rammer (og ikke sover med sorte frottélagner). Og Sofie er den, der er skredet, hvis hendes date har billetter til Christian Fuhlendorff.Sexpanelet giver selvfølgelig også deres bedste råd til lytterne, som har skrevet ind med deres dilemmaer.En lytter kan godt lide oralsex, men får ikke så meget af det, selvom hun tydeligt har efterspurgt mere mund-action fra sin partner. Hun spørger derfor panelet: What to do?!En anden lytter har for længst skudt en hvid pind efter villa, Volvo og vovse. Hun vil meget hellere date flere på samme tid og leve som polyamorøs. Men hvordan sikrer man, at ingen får følelserne i klemme i dén konstellation?Og så hører vi fra en lidt heartbroken herpespige, som langt fra fik den kærlige reaktion, hun havde håbet på, da hun fortalte sin kæreste om sin diagnose…Lyt med, når Sexpanelet (aka the Girl Boss Summit bestående af 50 procent herpesbabes!) vender månedens dilemmaer om kærlighed, sex og dating og besvarer det helt store spørgsmål: Findes der virkelig lykkelige kompromiser, når det kommer til kærlighed?!Har du et dilemma, som Sexpanelet skal tage op? Så kan du skrive anonymt til os her: https://bit.ly/sexpaneletUgens sexpanel: Jasmin Gabay, Cathrine Berendt Andersen og Sofie Riise NorsRedaktør: Ditte Skrumsager HansenIdé, klip og tilrettelæggelse: Emma LibnerMusik: Fewtile - HeatCoverbillede: Malene NeltingGrafik: Helga AskehaveSEXPANELETHvordan sexter man uden at krumme tæer? Hvad stiller man op, hvis naboens sexliv forstyrrer ens nattesøvn? Og er der overhovedet håb forude, hvis det viser sig, at cutien fra Tinder ikke kan finde klitten?!I Sexpanelet får du svar på de største og mindste spørgsmål og dilemmaer fra sengekanten, når Emma Libner hver uge inviterer tre gæster i studiet til en snak om alt det klodsede, skæve og mindre sexede, som kan opstå i soveværelset og i Tinder-indbakken.Lyt med, når Sexpanelet deler sjove anekdoter og tvivlsomme råd om alt fra dating til dirty talk!Emma Libner (f. 1994) er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet.Hun er vært på podcastserien 'Kh Underlivet' og forfatter til bogen med samme navn. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

Vi har besøg af runolog og seniorforsker ved Nationalmuseet Lisbet Imer og historie- og strikkenørd og underviser Mette Nørregaard Christensen. Sammen har de skabt en række opskrifter inspireret af vikingetiden og de danske runesten. Resultatet er smukke sweatre, vanter og huer fulde af historie. Vi kan ikke vente med at komme i gang.Mens vi strikkerPodcasten til dig der strikker, eller gerne vil strikke, eller bare lytte på nogen der taler mens de strikker. Ditte Hansen, Christiane Gjellerup Koch og Trine Gadeberg mødes i strikkeskuret og taler om alt fra sex og slåensnaps til sorg og armlængder. Men der bliver også strikket og talt om alt indenfor strik. For det gode ved strik er at man kan tale imens. I hvert et afsnit ringer de til deres strikkementor Ulla fra Fyn for at få gode råd og høre hvad hun går og laver.Du kan følge dem på Instagram @mensvistrikkerChristiane Gjellerup Koch er uddannet skuespiller fra skuespillerskolen ved Odense Teater.Christiane har medvirket i bl.a. i filmen “Ser du månen Daniel”, “Rose”, “Lykkelige omstændigheder” “Ustyrlig”. Bl.a. serierne “Karen Blixen Drømmeren”, “DNA”, “Carmen Curlers”, “Kastanjemanden “Hun har har de sidste 27 år arbejdet på diverse teatret i Kbh bl.a. Nørrebro teater og Det kgl teater.Ditte Hansen er skuespiller, manusforfatter, instruktør... og strikker.Uddannet ved Skuespillerskolen ved Odense Teater.Kendt fra Dansegarderoben, Ditte&Louise og Cirkusrevyen. Samt TV, film og teater gennem de sidste 25 år.Trine Gadeberg er entertainer, sanger, instruktør, podcaster og strikker.Er kendt fra diverse revyer rundt i landet hvor hun blandt andet optræder med karakteren Pelle som er en dreng på 5,5 år med et satirisk take på verden. Trine er også sanger og har medvirket i en lang række musicals gennem tiden, og er meget benyttet solist blandt de professionelle orkestre.

I denne Lumos-episode kommer vi helt tæt på de frygtindgydende dementorer.Vi starter med at definere, hvad en dementor er. Herunder runder vi dens klassifikation som non-being, og vi taler om, hvilke andre eksistenser fra det magiske univers, der har samme klassifikation.Vi kommer også ind på dementorens udseende og oprindelse, hvilket blandt andet fører os (lidt) nærmere troldmandsfængslet Azkaban.Herefter dykker vi ned i dementorens egenskaber. Vi diskuterer, om dementorer egentlig er onde, hvordan de kommunikerer med magikere, og så ser vi selvfølgelig også nærmere på det frygtelige dementorkys. Endelig taler vi også om de muligheder, man har for beskyttelse, hvis man kommer i nærheden af en dementor.Til sidst samler vi trådene og ser på dementoren som symbol i serien. Herunder inddrager vi nogle af de væsner i andre fiktionsserier, som måske kan have været inspirationskilde for dementoren.Så bevæbn dig med din legemliggjorte patronus, når vi bevæger os helt ind i mørket - på jagt efter dementoren.Inspiration til videre læsning:https://harrypotter.fandom.com/wiki/Dementorhttps://www.the-leaky-cauldron.org/2007/07/30/j-k-rowling-web-chat-transcript/https://netdoktor.dk/ordbog/serotonin.htmhttps://netdoktor.dk/ordbog/dopamin.htmhttps://screenrant.com/harry-potter-dementors-depression-meaning-explained/https://www.britannica.com/story/where-does-the-concept-of-a-grim-reaper-come-fromAlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

I 1949 vaklede verden på kanten af krig – en krig mellem ideologier, en krig mellem Øst og Vest. Midt i dette dramatiske år, forvildede to danskere sig ind i ingenmandsland mellem Finland og Sovjetunionen – og det fik frygtelige konsekvenser. Historien om de to danskere, Gunnar og Thyra, har ligget gemt i en arkivkasse i Rigsarkivet. Vi har fundet den frem og fortæller historien sammen med koldkrigshistoriker Peer Henrik Hansen. Det er en historie, der også handler om frygt, mistillid, fjendskab, efterretningstjenester og en chokerende atombombe-sprængning.Værter: Tommy Heisz og Simon Kratholm AnkjærgaardGæst: Peer Henrik HansenKlipper: Karen Sigrid JacobsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVild HistorieVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten ”Vild Historie” folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet ”Genforeningen 1920” (2019) og ”Augustoprøret 1943” (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet ”Dødens årsag” (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Op 18 april 1906 werd San Francisco getroffen door een aardbeving met een kracht van 7.9. De stad was slecht voorbereid op de ramp, maar wat volgde was nog veel schokkender dan de beving zelf.Duizenden mensen op de vlucht voor de brandhaarden. De enorme materiële schade door kansloze pogingen het vuur te controleren. Het leger dat iedereen die leek te plunderen neerschoot.Thomas en Morgan-Witts reconstrueren de eerste paar dagen na de ramp en doen verslag van de talloze fouten die werden gemaakt in een poging veiligheid en orde in de stad te herstellen, en de enorme schade die dit juist aanrichtte.Aan de hand van historische documenten en ooggetuigenverslagen onthullen Thomas en Morgan-Witts de corruptie en onbekwaamheid van de lokale overheid, maar ook de moed en het doorzettingsvermogen van de inwoners van San Francisco. 'Aardbeving' is een intiem verslag van een ramp die een stad verwoestte, en de mensen die uit het puin een nieuwe toekomst creëerden."Een aangrijpend, niet weg te leggen verslag, gebaseerd op ooggetuigenverklaringen en historische documenten." (Los Angelos Herald Examiner)"Fascinerend en meeslepend." (5 sterren op Goodreads)De Britse onderzoeksjournalist en auteur Gordon Thomas (1933-2017) stond bekend om zijn werk rondom de praktijken van de geheime dienst. Thomas werd geboren in Wales, en als neef van de bekende dichter Dylan Thomas werd het schrijven er met de paplepel ingegoten. Thomas heeft meer dan 53 boeken uitgegeven, variërend van thrillers tot non-fictie. 'De reis der verdoemden' uit werd verfilmd met Faye Dunaway en Thomas won de Edgar Allan Poe-Award voor zijn boek 'Scheepsramp'. Naast schrijver was Gordon Thomas ook bekend als buitenlandcorrespondent van de BBC.Als producent en regisseur voor BBC TV was Max Morgan-Witts verantwoordelijk voor honderden documentaires. Hij is gelauwerd voor zijn televisiewerk met onder andere een Berlin Film Festival Silver Award en een nominatie voor de British Film Academy Award. Met journalist en auteur Gordon Thomas (1933-2017) schreef hij 10 non-fictieboeken die meerdere keren zijn verfilmd. Met hun boek ‘Scheepsramp’ wonnen ze een Edgar Allan Poe-Award.

”Det betydningsfuldeste systemskifte i menneskeslægtens historie fandt sted, da tyngdepunktet i vor tilværelse rykkede over fra at ligge i herredømmet over de ydre kår til at ligge i den fremadskridende organisering af menneskets indre. Der sattes hermed et nyt skel i de levende væseners række, langt bemærkelsesværdigere end forskellen mellem mennesket og dyrene eller mellem dyr og plante.”Filosof Christian Lambek tager os med tilbage i idéhistorien og beskriver, hvornår menneskeheden begyndte at interessere sig mere for det åndelige og det indre liv end for de fysiske kår, vi lever under. Langt fra alle folkeslag var ifølge Christian Lambek nået lige langt i denne udvikling, og mange var nået til forskellige konklusioner. Bogen udkom første gang i 1931.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

”Psykiatriens opgaver er at beskrive sjælelivets sygelige forstyrrelser, at undersøge disse forstyrrelsers indre sammenhæng, deres nærmere og fjærnere årsager, deres udviklings- og forløbsmåder, for derved at blive i stand til at samle forstyrrelserne i naturlige, nosologiske grupper, sygdomsenheder og derigennem muliggøre en sikker diagnose, prognose og behandling.”Hvilke forskningsmetoder gjorde man brug af i psykiatrien i starten af 1900-tallet? Det fortæller professor i psykiatri August Wimmer om i sin artikel fra 1911. Meget har ændret sig siden da både inden for forskningsmetoder, behandlingsmetoder og sprogbruget i psykiatrien, men det er stadig interessant at læse, hvordan man greb emnet an for over 100 år siden.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

”Grunden til, at den psykologiske bevisførelse kan behøve en særegen undersøgelse, er naturligvis ikke den, at der gælder en anden logik over for psykiske fænomener end for fysiske. Foreligger en række pålidelige iagttagelser over psykiske tildragelser og forholder disse iagttagelser sig således til hinanden, at der af dem kan udledes ny viden om sjælelivet, sker denne videnskabelige erhvervelse på lignende måde og med samme ret som opbygningen af de fysiske videnskaber.”Når man skal forske i psykologi, fungerer det i sagens natur anderledes end med den traditionelle lægevidenskab. I starten af det tyvende århundrede havde man færre muligheder for indsamling af evidens end forskerne har i dag, og alligevel formåede man at tage store spring i den psykologiske forskning netop i denne periode. Christian Lambek fortæller om nogle af de mest brugte metoder til indsamling af psykologiske beviser omkring bogens udgivelse i 1909. Bogen giver et interessant indblik i status på psykologi som videnskab i starten af det tyvende århundrede.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

D. 14. oktober 1890 bliver Dwight David Eisenhower født i den lille by Denison, Texas. Senere flyttede familien Eisenhower til Abilene i nabostaten Kansas, hvor lille 'Ike' voksede op. At der skulle vise sig at være en kommende præsident gemt i drengen fra Kansas lå ikke ligefrem i kortene, men da militæret pludselig trak i den unge Eisenhower blev der banet vejen for en gloværdig karriere.I dette første afsnit af POTUS serien 'Ikeland' tager værterne Anders Agner og Lars Mathiasen dig med tilbage til begyndelsen for den senere præsident. Fra barn- og ungdommen i Abilene til militærakademiet West Point i New York.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlipper: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: IkelandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS dykker værterne Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg Mathiasen helt ned i materien på en præsident der er mindst lige så berømt for sine bedrifter og gerninger udenfor Det Hvide Hus. Det skal nemlig handle om Dwight D. Eisenhower, også kendt under kælenavnet ‘Ike’, der var generalen der orkestrede de allierede styrkers invasion af det tyskbesatte Normandiet i det der skulle gå over i historiebøgerne som D-dag.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

I dag huskes hun kun af få – men den danske nødhjælpsarbejder Karen Vel Jeppe er intet mindre end en verdenshelt. Hun viede sit liv til at hjælpe armenierne, der gennem mange år havde været forfulgt af tyrkerne. Først på et børnehjem i Urfa, siden under første verdenskrig, hvor hun reddede mange armeniere fra folkedrab, og sidst i en flygtningelejr i Aleppo, hvorfra hun også reddede omkring 2000 armenske kvinder ud af en arabisk haremstilværelse.Ingeborg Maria Sick fortæller i denne biografi den gribende historie om den danske kvinde, der også er kendt som Armeniernes moder.”Pigen fra Danmark” udkom første gang i 1928.Ingeborg Maria Sick (1858-1951) var en dansk forfatter. Hun var økonomisk uafhængig og arbejdede i flere perioder af sit liv frivilligt som sygeplejerske i fattigkvartererne i København, London og Paris. Hun var desuden stærkt religiøs, hvilket hendes mange bøger også bærer præg af. Sick skrev både romaner, noveller, digte, biografier og et enkelt skuespil. Hendes bøger er oversat til flere sprog.

Den 27. september 1975 lod den aldrende spanske diktator Francisco Franco fem unge mænd henrette for at gøre modstand mod hans diktatur. Uden at vide det underskrev han dermed dødsdommen for sit fascistiske diktatur. Efter Francos død knap to måneder senere forsøgte hans inderkreds med militærets jernnæve at holde fast på magten og lukke munden på de mennesker, der højere og højere råbte på demokrati.”Spanien ved korsvejen” er skrevet i 1976, da Spanien stod i sin skæbnestund. Hvad ingen dengang vidste var, at diktaturet ville falde blot to år senere. Bogen tegner et levende og unikt portræt af folkestemningen og de mennesker, der på hver sin måde kæmpede for Spaniens frihed.John Njor er en dansk forfatter, Spanien-kender og journalist ved Politiken. Han har blandt andet skrevet en række bøger om Spanien og spansk historie, herunder bøgerne "Døden i arenaen" (1970), "Spanien ved korsvejen" (1976.) og "Baskerlandet - og baskerne" (1986). Hans bøger henvender sig generelt til læsere med interesse for spansk kultur og historie.

”Fremskridtet eller kulturen er menneskehedens største foretagende, og der er den ejendommelighed ved det, at det mere end vore andre arbejder er stykkevist og splittet i sin udførelse. Sammenlign det for eksempel med en havedyrkers arbejde. Også dette består af en mængde gøremål, som kommer fra vidt adskilte udgangspunkter og ofte synes at have lidet med hinanden at gøre.”Den danske filosof Christian Lambek diskuterer forskellige synspunkter og overvejelser under den brede titel fremskridt. Han vurderer blandt andet den materielle rigdoms sammenhæng med åndelig fattigdom, den uendelig stræben efter vækst, samt hvordan erkendelsen af lykke kan opnås. Bogen udkom første gang i 1915 og giver et interessant indblik i kulturen og åndslivet i Danmark i tiden under første verdenskrig.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

En strikkers værste mareridt er møl eller pels-klannere i garnet, eller endnu værre... i den smukke, næsten færdige sweater med kabelsnoninger.Hvad gør en klog? Hvordan undgår man det, og hvad gør man, når skaden er sket?Vi udvider snakken til skadedyr generelt, og deler vores og lytternes mest gruopvækkende oplevelser med kryb og gnavere.Mens vi strikkerPodcasten til dig der strikker, eller gerne vil strikke, eller bare lytte på nogen der taler mens de strikker. Ditte Hansen, Christiane Gjellerup Koch og Trine Gadeberg mødes i strikkeskuret og taler om alt fra sex og slåensnaps til sorg og armlængder. Men der bliver også strikket og talt om alt indenfor strik. For det gode ved strik er at man kan tale imens. I hvert et afsnit ringer de til deres strikkementor Ulla fra Fyn for at få gode råd og høre hvad hun går og laver.Du kan følge dem på Instagram @mensvistrikkerChristiane Gjellerup Koch er uddannet skuespiller fra skuespillerskolen ved Odense Teater.Christiane har medvirket i bl.a. i filmen “Ser du månen Daniel”, “Rose”, “Lykkelige omstændigheder” “Ustyrlig”. Bl.a. serierne “Karen Blixen Drømmeren”, “DNA”, “Carmen Curlers”, “Kastanjemanden “Hun har har de sidste 27 år arbejdet på diverse teatret i Kbh bl.a. Nørrebro teater og Det kgl teater.Ditte Hansen er skuespiller, manusforfatter, instruktør... og strikker.Uddannet ved Skuespillerskolen ved Odense Teater.Kendt fra Dansegarderoben, Ditte&Louise og Cirkusrevyen. Samt TV, film og teater gennem de sidste 25 år.Trine Gadeberg er entertainer, sanger, instruktør, podcaster og strikker.Er kendt fra diverse revyer rundt i landet hvor hun blandt andet optræder med karakteren Pelle som er en dreng på 5,5 år med et satirisk take på verden. Trine er også sanger og har medvirket i en lang række musicals gennem tiden, og er meget benyttet solist blandt de professionelle orkestre.

Bornholms politiske historie flugter et langt stykke hen ad vejen med resten af Danmarks. Alligevel er der noget ved øens placering så langt fra resten af landet og dens særegne kultur, der gør, at den bornholmske politiske historie også kan skrives for sig.Bornholmer og politiker K.H. Kofoed har dykket ned i arkiverne og skrevet et værk på fem bind om Bornholms politiske historie fra skæbneåret 1848 og frem til bogens udgivelse i 1936. Hvert bind fortæller om en bestemt periode i øens historie og kan således læses både i forlængelse af hinanden og hver for sig.Fjerde bind fortæller om perioden 1875-1894, som den tog sig ud fra Bornholms synspunkt. K.H. Kofoed beskriver de forskellige folketings- og landstingsvalg i 1870’erne, 1880’erne og 1890’erne og præsenterer os for nogle af datidens mest fremtrædende bornholmske politikere som Lucianus Kofod, M.P. Blem og Christian Aarøe.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

Bornholms politiske historie flugter et langt stykke hen ad vejen med resten af Danmarks. Alligevel er der noget ved øens placering så langt fra resten af landet og dens særegne kultur, der gør, at den bornholmske politiske historie også kan skrives for sig.Bornholmer og politiker K.H. Kofoed har dykket ned i arkiverne og skrevet et værk på fem bind om Bornholms politiske historie fra skæbneåret 1848 og frem til bogens udgivelse i 1936. Hvert bind fortæller om en bestemt periode i øens historie og kan således læses både i forlængelse af hinanden og hver for sig.Tredje bind fortæller om perioden 1862-1875, som den tog sig ud fra Bornholms synspunkt. K.H. Kofoed beskriver bornholmsk politik under de sidste år af Frederik den syvendes regeringsår, de generelle forhold på Bornholm i denne tid samt folketings- og landstingsvalgene, som de forløb og faldt ud på Bornholm i løbet af de ti år.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

Bornholms politiske historie flugter et langt stykke hen ad vejen med resten af Danmarks. Alligevel er der noget ved øens placering så langt fra resten af landet og dens særegne kultur, der gør, at den bornholmske politiske historie også kan skrives for sig.Bornholmer og politiker K.H. Kofoed har dykket ned i arkiverne og skrevet et værk på fem bind om Bornholms politiske historie fra skæbneåret 1848 og frem til bogens udgivelse i 1936. Hvert bind fortæller om en bestemt periode i øens historie og kan således læses både i forlængelse af hinanden og hver for sig.Andet bind fortæller om årene 1852-1862 og slår blandt andet ned på folketingsvalget i 1853 og debatten om den danske grænse mod Tyskland, som den blev opfattet af bornholmske politikere. Bogen tegner endvidere portrætter af nogle af de mest fremtrædende skikkelser inden for bornholmsk politik i 1850’erne heriblandt Findanus Petersen og O.E. Sonne.Kristian Hansen Kofoed (1879-1951) var en dansk politiker, lærer og forfatter. Han blev født på Bornholm og bevarede stor tilknytning til sin fødeø livet igennem. K.H. Kofoed var finansminister for Det Radikale Venstre fra 1942 til 1943 og modtog i løbet af sit liv en række hædersbevisninger heriblandt Storkors af Dannebrogsordenen, Fortjenstmedaljen i guld og Dannebrogordenens Hæderstegn. Som forfatter er K.H. Kofoed særligt kendt for sit fem binds store værk om Bornholms politiske historie fra 1848 og op til 1936.

Franziska Setare Koohestani bezeichnet sich selbst als »Hairy Queen«. Und zwar nicht nur, weil sie seit jeher mit starkem Haarwuchs zu kämpfen hat, sondern weil sie erhobenen Hauptes aus diesem Kampf hervortritt. Schon in der Grundschule schickten ihre iranischen Tanten ihr Bleichcreme nach Deutschland, um den Oberlippenbart zu beseitigen. Seitdem folgten etliche Versuche sowohl der Haarentfernung als auch der Haarwuchs-Akzeptanz. Heute weiß Franziska Setare Koohestani: Unser Umgang mit Körperbehaarung hat wenig mit Hygiene und Körperpflege zu tun, sondern vielmehr mit den patriarchalen, rassistischen und kapitalistischen Normen, die unsere Gesellschaft verinnerlicht hat. Ausgehend von historischen, kulturellen und medizinischen Quellen sowie persönlichen Erfahrungen erklärt sie, warum Körperbehaarung politisch ist, und weist den Weg in eine Welt, in der Hairy Queens das Sagen haben und wir mit unserem Körperhaar endlich so umgehen können wie mit Kleidung: selbstbewusst, spielerisch und kreativ. Cause Baby, we were born this way.Franziska Setare Koohestani wurde 1996 in Köln geboren und bezeichnet sich selbst als »Hairy Queen«. Sie studierte Allgemeine und Vergleichende Literaturwissenschaft und ist als freie Journalistin tätig. In ihrer Arbeit beschäftigt sie sich vor allem mit Diskriminierung, Migration, Aktivismus, Pop- wie Subkultur – und mit Schönheitsnormen.

Eingeschworenen Gemeinschaften, deren Mitglieder mithilfe von Gehirnwäsche gefügig gemacht werden und die gefährlichen Machenschaften ihrer Anführer*innen decken – Sekten faszinieren und gruseln gleichermaßen. Ihr Bild in der Öffentlichkeit ist oft von düsteren Klischees geprägt, aber in vielen Fällen bieten ihre Strukturen den optimalen Nährboden für Verbrechen.Mit seinem Hörbuch „Die Spur des Bösen“ taucht der Theologe und Sekten-Experte Fabian Maysenhölder tief in die verborgenen Welten religiöser Kulte ein. Er erzählt zehn wahre Kriminalfälle, die sich im Umfeld einer Sekte ereigneten, und beleuchtet zudem deren psychologische und soziologische Hintergründe.Dabei begegnen ihm Phänomene wie Massensuizide, Teufelsaustreibungen und Folter, aber auch drängende, uns alle betreffende Fragen: Wann wird Religion problematisch? Was können wichtige Warnzeichen dafür sein, dass sich eine Eskalation anbahnt? Und wie können wir als Gesellschaft vorbeugen, damit es gar nicht erst zu einer Katastrophe kommt?Fabian Maysenhölder (*1985) ist evangelischer Theologe und hat nach seinem Studium mehrere Jahre bei einem großen Online-Medium gearbeitet. Inzwischen ist er Pfarrer und nebenberuflich freier Journalist. Schon immer faszinierte ihn die Frage, warum Menschen bestimmte Dinge glauben - oder auch nicht glauben. Seit 2017 beschäftigt er sich in seinem Podcast "secta.fm" mit sogenannten Sekten und neureligiösen Bewegungen. Dabei interessieren ihn vor allem die Fragen nach den Extremen: Wann wird Glaube gefährlich - und was kann man dagegen tun?

Vi har efterhånden haft samtlige strikkende politikere i strikkeskuret … Og vi har måttet konstatere, at de alle befandt sig på den røde side af det politiske spektrum.Så nu synes vi, det er på tide med lidt modvægt. Derfor har vi inviteret tidligere formand for Folketinget og stifter/formand for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard ind i podcasten.Det bliver til en hyggelig og spændende snak om 40 år i politik.Hvordan udnytter man for eksempel bedst muligheden og tiden, når man bestrider landets næstfornemmeste post – lige efter regenten? Pia er 'still going strong', til gengæld er hun virkelig ikke en ørn til at strikke, men det har hun lovet, at der bliver lavet om på efter besøget i strikkeskuret.Mens vi strikkerPodcasten til dig der strikker, eller gerne vil strikke, eller bare lytte på nogen der taler mens de strikker. Ditte Hansen, Christiane Gjellerup Koch og Trine Gadeberg mødes i strikkeskuret og taler om alt fra sex og slåensnaps til sorg og armlængder. Men der bliver også strikket og talt om alt indenfor strik. For det gode ved strik er at man kan tale imens. I hvert et afsnit ringer de til deres strikkementor Ulla fra Fyn for at få gode råd og høre hvad hun går og laver.Du kan følge dem på Instagram @mensvistrikkerChristiane Gjellerup Koch er uddannet skuespiller fra skuespillerskolen ved Odense Teater.Christiane har medvirket i bl.a. i filmen “Ser du månen Daniel”, “Rose”, “Lykkelige omstændigheder” “Ustyrlig”. Bl.a. serierne “Karen Blixen Drømmeren”, “DNA”, “Carmen Curlers”, “Kastanjemanden “Hun har har de sidste 27 år arbejdet på diverse teatret i Kbh bl.a. Nørrebro teater og Det kgl teater.Ditte Hansen er skuespiller, manusforfatter, instruktør... og strikker.Uddannet ved Skuespillerskolen ved Odense Teater.Kendt fra Dansegarderoben, Ditte&Louise og Cirkusrevyen. Samt TV, film og teater gennem de sidste 25 år.Trine Gadeberg er entertainer, sanger, instruktør, podcaster og strikker.Er kendt fra diverse revyer rundt i landet hvor hun blandt andet optræder med karakteren Pelle som er en dreng på 5,5 år med et satirisk take på verden. Trine er også sanger og har medvirket i en lang række musicals gennem tiden, og er meget benyttet solist blandt de professionelle orkestre.

Francine & Katrine handler om, hvad der sker efter et seksuelt overgreb. Francine bliver voldtaget af sin universitetsvejleder. Katrine er gift med ham. Romanen handler om de vidtrækkende følger, voldtægten har, ikke kun for de to kvinder, men også for mennesker omkring dem. Det er en fortælling om magt og afmagt, om at vide og fortie og om, hvad man gør for at beskytte sig selv og dem, man elsker.

En bok om miljön och vardagen i örlogsflottans tjänst genom tiderna!Örlogsflottan har i alla tider ställt särskilda krav på personalen, men trots detta har samma goda och invanda seder alltid präglat dess historia. Olika synsätt, men samma språk och värderingar, har varit utmärkande för örlogsflottans yrkesidentitet. Denna starka identitet har gjort flottan särskilt anpassningsbar för att möta nya behov och utmaningar. Denna bok skildrar motiverade människor och en organisation med stolta och sammanvävda traditioner.Magnus Haglund (född 1942) är en svensk författare vars arbete ofta är djupt rotat i hans betydande karriär inom Försvarsmakten. Han har skrivit flera böcker om örlogsflottans historia och identitet.

"Vetenskapliga under och upptäckter" är en serie om olika fenomen som med hjälp av vetenskap går att förklara, utforska och få en bättre förståelse av. Samlingen består av kortare artiklar och reportage, tidigare utgivna som enskilda titlar, och ger inblick i såväl vardagliga som extraordinära fenomen.Hur ofta är det vanligt att ha sex i en etablerad relation? Kan man väcka sexlusten igen? Går det att träna på att få orgasm? Sexologen Margrete Wiede Aasland är expert på samlevnadsrådgivning och svarar på allt du inte vågar fråga din husläkare om i det inledande avsnittet “20 frågor och svar om sex”.Vad är egentligen stress? Och hur ska vi i vardagen handskas med den? Stress kan förklaras ur ett psykologiskt, biologiskt och medicinskt perspektiv och för att på djupet förstå den, krävs inblick i hur händelseförloppet i kroppen faktiskt ser ut. Så, vad är det egentligen som händer i kroppen när den utsätts för stress? Och hur kan vi rent praktiskt hantera stress när den uppstår?Detta och mycket mer får vi ta del av i denna serie om vetenskapliga fenomen. Samlingen innehåller titlarna: 20 frågor och svar om sex, Vad händer i kroppen när den utsätts för stress?, Bakteriernas kraft, SARS: Jakten på ett botemedel, Dags för en digital detox, Mindfulness - så fungerar det, Vilken kost är bäst för vår jord och Varelser på djupet.Titlarna i samlingen är ursprungligen publicerad av Orage. Bakteriernas kraft, Dags för en digital detox, Mindfulness - så fungerar det och Vilken kost är bäst för vår jord? av Orage i samarbete med BBC.

Sommerferien lakker mod enden, og det er derfor tid til, at Harry skal tilbage til det sted, han efterhånden føler, han kender så godt: Hogwarts.Imidlertid er alt ikke helt, som det plejer, for den ellers godmodige Arthur Weasley er på vagt, en sovende, fremmed voksen forstyrrer Hogwartsekspressens børneunivers, og mystiske passagerer stiger på toget og spreder kulde og modløshed af hidtil usete dimensioner.Mystiske, men tydeligt betydningsfulde, elementer indtager Harrys verden i dette kapitel, og derfor har vi valgt ’Det ukendte’ som tema for vores læsning af det.Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:- Hvorfor kan Ginny ikke sidde i samme kupé som Harry, Ron og Hermione?- Hvorfor er bogstaverne på Lupus’ kuffert afskallede?- Hvordan kan en kendt danskfaglig kompositionsmodel bruges til at beskrive og forklare kapitlets forløb?Hop på toget, kør blindt mod det vilde, det kolde og det mørke, og lad dig opsluge af det ukendte – hvis du tør!Inspiration til videre læsning:https://denstoredanske.lex.dk/Romulus_og_Remushttps://en.wikipedia.org/wiki/Geomancyhttps://en.wikipedia.org/wiki/Geomantic_figureshttps://symbolleksikon.lex.dk/FortunaAlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

De første overskrifter om Ruslands krigsforbrydelser i Ukraine sendte verden i chok. Rusland bombede ukrainske fødeklinikker, torturerede krigsfanger og voldtog civile i alle aldre – og gør det fortsat.Det, der set fra Vesten virker brutalt og meningsløst er fra Moskvas synsvinkel rationelt og en helt naturlig videreførelse af Ruslands historiske magtudøvelse. Rusland lukker munden på kvinder, bruger voldtægt som våben og ydmyger ofrene i medierne ved at true dem med flere voldtægter.I ”Samme flod to gange” belyser Sofi Oksanen, hvordan Rusland i Ukraine genbruger samme, gamle drejebog fra tidligere krige, og hvorfor det netop er kvinderne, Rusland ønsker at give mundkurv på.Sofi Oksanen (f. 1977) er en prisbelønnet finsk-estisk forfatter, som regnes for en af Europas største litterære stemmer. Hun har skrevet seks romaner, hvoraf ”Renselse” modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 2010 og ”Da duerne forsvandt” Det Svenske Akademis Nordiske pris i 2013. ”Samme flod to gange” er et litterært langessay om kolonialisme og undertrykkelse, kvinder og krig.”At læse ’Samme flod to gange’ er lige så afskyeligt som det er oplysende. Oksanen lytter – og vender aldrig blikket bort. Hun er uden tvivl en af vor tids vigtigste stemmer.” – Dagens Nyheter, Sverige