Forskningsmetoder: generelt

Mange mennesker opfatter statistik som noget tørt og kedeligt – men de gør sig skyldige i selvbedrag, skriver den danske økonom Adolph Jensen i indledningen til ”Tallenes tale”, der udkom første gang i 1941. Statistik taler muligvis i tal, men det handler om mennesker og menneskeskæbner. Adolph Jensen giver i denne bog et indblik i statistikkens metode og virkeområde, hvor også den helt almindelige læser, der ikke arbejder med tal og økonomi, kan være med.Adolph Jensen (1866-1948) var en dansk økonom og statistiker, der gennem sit virke spillede en afgørende rolle for udviklingen af den offentlige statistik som hjælpemiddel for statsstyrelsen. Fra 1913-1936 var han chef for Det Statistiske Departement, der i dag er kendt som Danmarks Statistik.

1930’ernes lave fødselsrate førte til bekymrede diskussioner om, hvad fremtiden ville komme til at byde på. I ”Befolkningsspørgsmålet i Danmark”, der udkom første gang i 1937, dykker den danske økonom og statistiker Adolph Jensen ned i den faldende befolkningstilvækst og i de problemer, denne udvikling kunne komme til at medføre – i et sprog, hvor også den almindeligt interesserede læser kan være med.Adolph Jensen (1866-1948) var en dansk økonom og statistiker, der gennem sit virke spillede en afgørende rolle for udviklingen af den offentlige statistik som hjælpemiddel for statsstyrelsen. Fra 1913-1936 var han chef for Det Statistiske Departement, der i dag er kendt som Danmarks Statistik.

At videnskabelig indsigt skal kunne bruges til at forandre verden til det bedre, er en gammel drøm. Den næredes allerede af grundlæggerne af sociologiens tre hovedretninger, Marx, Durkheim og Weber. Den lå bag studenteroprørets krav om ’samfundsrelevans’ og ’forskning for folket’. Og den præger den nyere forskningspolitiske styrkelse af sektorforskningen.Første gang, man i større omfang forsøgte at realisere denne drøm, var i 1960’ernes reformvenlige USA. Der blev stillet store forventninger til samfundsvidenskabernes muligheder for at frembringe viden med direkte relevans for den politisk-administrative beslutningsproces. Få år og adskillige skattedollars senere var det tydeligt, at forventningerne ikke blev indfriet: Det var vanskeligt at påvise, at den anvendelsesorienterede samfundsforskning – også kaldet evalueringsforskningen – havde nogen som helst indflydelse på eller nyttevirkning i forhold til den politik, der blev ført."Fra sandhed til information" giver et bud på, hvad der gik galt. Det gøres gennem en analyse af evalueringsforskningens historiske udvikling og dens filosofiske, metodologiske og politisk-administrative forudsætninger.Erik Albæk (f. 1955) er en dansk professor i journalistik og statskundskab. Han har været gæsteforsker ved prominente universiteter rundt om i verden heriblandt Harvard University og MIT. Erik Albæks primære forskningsområde er journalistik og politisk kommunikation, hvilket han har udgivet flere bøger om.

Galileo Galilei entging nur durch Widerruf einem Todesurteil und wurde lebenslang unter Hausarrest gestellt. Die Neurobiologin Amy Bishop erschoss 2010 an der Universität von Alabama drei Kollegen, als sie erfuhr, dass sie keine Dauerstelle bekommen sollte. Im Nürnberger Ärzteprozess wurden viele Mediziner wegen wissenschaftlicher Versuche an KZ-Insassen zum Tode oder zu langen Freiheitsstrafen verurteilt – und auch in anderen Ländern gab es Menschenversuche. Die Bogdanovs sind in Frankreich populäre Wissenschaftsjournalisten, obwohl sie ihre Doktortitel unter sehr seltsamen Umständen erwarben und auch schon einen Gerichtsprozess verloren haben ... Von diesen und anderen Fällen erzählt Heinrich Zankl in seinem neuen Hörbuch. Welche ethischen und juristischen Grenzen hat die wissenschaftliche Forschung? Wer darf diese Grenzen ziehen und wie sind Übertretungen zu sanktionieren? Solche fundamentalen Fragen bilden stets den Hintergrund der lebhaft erzählten Episoden.