Klassisk skønlitteratur

Jólasögur eftir Guðrúnu Lárusdóttir konu fyrst út árið 1912, bókin inniheldur fimm smásögur; Sönn jólagleði; Hvíta Skipið; Jósef; Sonarfórn og Brotna Myndin. Eins og í flestum verkum Guðrúnar Lárusdóttur er sterkur boðskapur í hverri sögu. Þær fjalla allar um málefni sem við koma jólahaldi og teljast hugvekjur um áherslur og dygðir jólaandans. Mikilvægi friðar og góðmennsku er í fyrirrúmi og hver saga snertir á eðli og ábyrgð mennskunar.Sumar byggja á biblíusögum en aðrar eru íslenskar dæmisögur sem henta lesendum á öllum aldri. Sönn Jólagleði segir frá ungri stúlku sem uppgötvar tilgang jólanna. Í sögunni Hvíta skipið fræðir gamall maður barnabörn sín um jólin í gamla daga. Jósef fjallar um jólahald í fátækt. Sonarfórn segir frá hetjudáð ungs drengs í samstarfi við trú. Brotna Myndin er saga um erfiðar raunir ungrar stúlku og gleðina sem jólin færa okkur á erfiðum tímumidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlGuðrún Lárusdóttir fæddist árið 1880 í Fljótsdal og lést í bílslysi árið 1938. Hún var einn afkastamesti kvenrithöfundur landsins um skeið og þótti andlát hennar mikill missir fyrir íslenska menningu. Fólk beið eftirvæntingarfullt eftir verkum hennar sem voru mikið lesin.Guðrún var önnur konan til að sitja á Alþingi, á ferli sínum lagði hún mikla áherslu á velferðarmál með því að beita sér fyrir styrkjum til kvennasamtaka. Einnig starfaði Guðrún sem fátækrafulltrúi Reykjavíkur um skeið. Frammistaða hennar í stjórnmálum var einstök, þegar hún sat á lista gaf hún út sína eigin stefnuskrá til að leggja áherslu á þau gildi og þær hugsjónir sem hún hafði umfram stefnu flokksins. Hún átti viðburðaríka ævi og lagði sig fram við að gefa til samfélagsins. Hún starfaði sem rithöfundur og skrifaði sextán verk yfir ævina, einnig þýddi hún verk úr dönsku, þýsku og ensku. Verk hennar bera þess merki að vera eftir konu með samfélagslegt innsæi.

Sagan fjallar um Helga litla sem er er fjörugt barn og mikill afastrákur. Hann langar ekkert meira en að verða sterkur eins og Grettir Ásmundarson. Hann fær þá hugmynd því afi hans les Grettis sögu fyrir hann. En afi grípur þá tækifærið og segir honum sögu af sterkustu manneskju sem hann þekkti á sinni ævi, henni Helgu á Núpum, sem er amma Helga litla. Afinn segir sögur af henni frá barnæsku til fullorðinsára. Hún var hrein og bein, varði afa þegar honum var strítt af öðrum strákum í æsku. Hún var duglegust allra sveitunga við sláturgerð, hún bauð ýmsum mönnum birginn í viðskiptum og öðrum samskiptum. Afi og amma lögðu upp í ævintýraferð á hestum sínum þar sem amma Helga er hetjan sem bjargar deginum, eitthvað sem Helgi og aðrir krakkar geta tekið sér til fyrirmyndar.Afi og amma er saga af ást og virðingu, sannri hetjudáð og góðum gildum.Guðrún Lárusdóttir fæddist árið 1880 í Fljótsdal og lést í bílslysi árið 1938. Hún var einn afkastamesti kvenrithöfundur landsins um skeið og þótti andlát hennar mikill missir fyrir íslenska menningu. Fólk beið eftirvæntingarfullt eftir verkum hennar sem voru mikið lesin.Guðrún var önnur konan til að sitja á Alþingi, á ferli sínum lagði hún mikla áherslu á velferðarmál með því að beita sér fyrir styrkjum til kvennasamtaka. Einnig starfaði Guðrún sem fátækrafulltrúi Reykjavíkur um skeið. Frammistaða hennar í stjórnmálum var einstök, þegar hún sat á lista gaf hún út sína eigin stefnuskrá til að leggja áherslu á þau gildi og þær hugsjónir sem hún hafði umfram stefnu flokksins. Hún átti viðburðaríka ævi og lagði sig fram við að gefa til samfélagsins. Hún starfaði sem rithöfundur og skrifaði sextán verk yfir ævina, einnig þýddi hún verk úr dönsku, þýsku og ensku. Verk hennar bera þess merki að vera eftir konu með samfélagslegt innsæi.

Brandur er munaðarlaus piltur og afar umkomulaus. Góðhjartaður prestur tekur hann að sér og ákveður að ala hann upp þó hann eigi ekki mikið til að gefa. En oft verður góður hestur úr göldum fola, þegar Brandur vex úr grasi fótar hann sig betur en margir. Hann flyst erlendis um skeið en gleymir aldrei hversu mikið hann á séra Gunnari að launa. Þegar Gunnar eldist á hann enga nána ættingja til að sjá um sig, en snýr Brandur þá aftur eða heldur hann ævintýrum sínum áfram í hinum stóra heimi? Hér fjallar Guðrún Lárusdóttir (1880 - 1938) aftur um málefnum sem stóðu henni nærri. Fátækt á Íslandi og náungakærleikur birtist hér eins og í mörgum verkum hennar og ævistarfi.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlGuðrún Lárusdóttir fæddist árið 1880 í Fljótsdal og lést í bílslysi árið 1938. Hún var einn afkastamesti kvenrithöfundur landsins um skeið og þótti andlát hennar mikill missir fyrir íslenska menningu. Fólk beið eftirvæntingarfullt eftir verkum hennar sem voru mikið lesin.Guðrún var önnur konan til að sitja á Alþingi, á ferli sínum lagði hún mikla áherslu á velferðarmál með því að beita sér fyrir styrkjum til kvennasamtaka. Einnig starfaði Guðrún sem fátækrafulltrúi Reykjavíkur um skeið. Frammistaða hennar í stjórnmálum var einstök, þegar hún sat á lista gaf hún út sína eigin stefnuskrá til að leggja áherslu á þau gildi og þær hugsjónir sem hún hafði umfram stefnu flokksins. Hún átti viðburðaríka ævi og lagði sig fram við að gefa til samfélagsins. Hún starfaði sem rithöfundur og skrifaði sextán verk yfir ævina, einnig þýddi hún verk úr dönsku, þýsku og ensku. Verk hennar bera þess merki að vera eftir konu með samfélagslegt innsæi.

Guðrún Lárusdóttir (1880-1938) hefur lengi verið þekkt fyrir skáldverk sem dreifa sterkum boðskap um góðar dygðir, réttlæti og samfélagsmál hennar samtíma. Hún tók oft á málefnum sem hún þekkti vel, t.a.m. fjalla mörg verk hennar um fátækt, stöðu konunnar og Kristin gildi. En allt eru þetta málefni sem hún starfaði náið með á sínum ferli sem stjórnmálakona. Í skáldsögunni Brúðargjöfin kemur Guðrún mörgum af sínum helstu sjónarmiðum á framfæri í formi skáldskapar.Brúðargjöfin fylgir hjónabandi Hákonar og Helgu. Í brúðkaupi þeirra ganga orðrómar um efnahagsstöðu gesta, hve mis ættgóð nýpússuðu hjónin eru og hversu góðar brúðargjafirnar séu. En þegar líður á ævi hjónanna reynir mikið á. Þau lenda í erfiðleikum, sorg, missi og þá reynir á hvað skiptir í raun máli í þeirra lífi. Þegar litið er yfir horfin veg sést hvernig brúðkaupsgestirnir reyndust. Þá gæti komið í ljós hvaða gjafir skipta mestu máli eða hvort þær skipti máli yfir höfuð.Guðrún Lárusdóttir fæddist árið 1880 í Fljótsdal og lést í bílslysi árið 1938. Hún var einn afkastamesti kvenrithöfundur landsins um skeið og þótti andlát hennar mikill missir fyrir íslenska menningu. Fólk beið eftirvæntingarfullt eftir verkum hennar sem voru mikið lesin.Guðrún var önnur konan til að sitja á Alþingi, á ferli sínum lagði hún mikla áherslu á velferðarmál með því að beita sér fyrir styrkjum til kvennasamtaka. Einnig starfaði Guðrún sem fátækrafulltrúi Reykjavíkur um skeið. Frammistaða hennar í stjórnmálum var einstök, þegar hún sat á lista gaf hún út sína eigin stefnuskrá til að leggja áherslu á þau gildi og þær hugsjónir sem hún hafði umfram stefnu flokksins. Hún átti viðburðaríka ævi og lagði sig fram við að gefa til samfélagsins. Hún starfaði sem rithöfundur og skrifaði sextán verk yfir ævina, einnig þýddi hún verk úr dönsku, þýsku og ensku. Verk hennar bera þess merki að vera eftir konu með samfélagslegt innsæi.

Á heimleið er fyrsta skáldsaga Guðrúnar Lárusdóttur sem gefin var út árið 1913. Hún segir frá hinni ungu Margréti í Hlíð. Lesandi kynnist Margréti þegar hún er komin um borð í skip og heldur af stað út í heim, burt frá æskuslóðum sínum. Hún fékk boð frá kaupmannshjónum í Noregi um að dvelja hjá þeim. Fljótt verður hún heltekin af heimþrá en leitar huggunar í náttúrufegurð, trúrækni og vináttu sinni við aðrar ungar konur. Margrét er ekki feimin við að fylgja eigin sannfæringu og myndar náið samband við prestinn, séra Björn. Í fyrstu virðist ekki hlýtt á milli þeirra, Margrét gagnrýnir ræður hans og tekur séra Björn því mis vel, en þegar áföll dynja á í nærumhverfi verður vinátta þeirra sterkari. Á heimleið (1913) er saga af tryggri ást, trúmennsku og fórnfýsi. En einna helst um hetjudáð ungrar konu. Verkið hlaut góða dóma úr mörgum áttum og þótti vönduð frumraun.Guðrún Lárusdóttir fæddist árið 1880 í Fljótsdal og lést í bílslysi árið 1908. Hún var einn afkastamesti kvenrithöfundur landsins um skeið og þótti andlát hennar mikill missir fyrir íslenska menningu. Fólk beið eftirvæntingarfullt eftir verkum hennar sem voru mikið lesin.Guðrún var önnur konan til að sitja á Alþingi, á ferli sínum lagði hún mikla áherslu á velferðarmál með því að beita sér fyrir styrkjum til kvennasamtaka. Einnig starfaði Guðrún sem fátækrafulltrúi Reykjavíkur um skeið. Frammistaða hennar í stjórnmálum var einstök, þegar hún sat á lista gaf hún út sína eigin stefnuskrá til að leggja áherslu á þau gildi og þær hugsjónir sem hún hafði umfram stefnu flokksins. Hún átti viðburðaríka ævi og lagði sig fram við að gefa til samfélagsins. Hún starfaði sem rithöfundur og skrifaði sextán verk yfir ævina, einnig þýddi hún verk úr dönsku, þýsku og ensku. Verk hennar bera þess merki að vera eftir konu með samfélagslegt innsæi.

Sögurnar þrjár í þessu smásagnasafni Guðrúnar Lárusdóttur (1880 - 1938) komu út á bilinu 1915-1917.Ásta litla, fyrsta sagan, fjallar um unga stúlku sem er við að byrja aftur í skóla að hausti eftir sumarfrí. Hún er vön að ganga í skólann með fína tösku á bakinu. En vinkona hennar, Gerður, hefur nýverið fengið nýja skólatösku ásamt ýmsum öðrum gersemum sem hún geymir í töskunni. Þá verður Ásta afbrýðisöm. Hún hefur ekki fengið jafn skemmtilegt skóladót fyrir nýja árið og þarf að nota gömlu töskuna sína. En Ásta á eftir að læra hvað er nauðsynlegt og hvað er óþarfi, með hjálp kennara síns kemst hún kannski í skilning um hvað skiptir mestu máli að eiga.Önnur sagan fjallar um Einar kaupmann, sem er alvarlegur og ómannblendinn maður. En hann mýkist allur í umgengni við Björgu dóttur sína. Hún er létt í skapi og skemmtilegt barn. Þegar hún eldist flyst hún burt og kannar heiminn upp á eigin spýtur. En sjálfstæði hennar kemur aðeins upp á milli þeirra feðgina. Þau lenda í miklum vandræðum við að greiða úr sambandi sínu og ekki er víst að þeim takist það.Þriðja sagan, Góður vilji, fjallar um Elínu. Hún er saumakona með fötlun og leggur sig alla fram við að vinna fyrir sjálfri sér. Hún veit að sumir eiga um sárt að binda og þykir óbærilegt að hugsa til þess. Hana langar að láta gott af sér leiða og finnst ekkert betra en að gleðja aðra, einkum börn.Guðrún Lárusdóttir fæddist árið 1880 í Fljótsdal og lést í bílslysi árið 1938. Hún var einn afkastamesti kvenrithöfundur landsins um skeið og þótti andlát hennar mikill missir fyrir íslenska menningu. Fólk beið eftirvæntingarfullt eftir verkum hennar sem voru mikið lesin.Guðrún var önnur konan til að sitja á Alþingi, á ferli sínum lagði hún mikla áherslu á velferðarmál með því að beita sér fyrir styrkjum til kvennasamtaka. Einnig starfaði Guðrún sem fátækrafulltrúi Reykjavíkur um skeið. Frammistaða hennar í stjórnmálum var einstök, þegar hún sat á lista gaf hún út sína eigin stefnuskrá til að leggja áherslu á þau gildi og þær hugsjónir sem hún hafði umfram stefnu flokksins. Hún átti viðburðaríka ævi og lagði sig fram við að gefa til samfélagsins. Hún starfaði sem rithöfundur og skrifaði sextán verk yfir ævina, einnig þýddi hún verk úr dönsku, þýsku og ensku. Verk hennar bera þess merki að vera eftir konu með samfélagslegt innsæi.

Guðrún Lárusdóttir (1880 - 1938) hefur lengi verið þekkt fyrir fallegar sögur sem miðla þungum og erfiðum en jafnframt fallegum boðskap. Þar er Sigur (1917) enginn eftirbátur. Sagan fjallar um móðursorg. Sigrún hefur nýlega misst dóttur sína, Lilju. Hún leitar huggunar hjá vinnukonu sinni, Unu, sem þekkir sorgina sjálf af sárri reynslu. Á meðan Sigrún gengur í gegnum erfiða sorg á ýmislegt sér stað í nærumhverfi hennar. Fólkið í sveitinni sýnir henni ekki alltaf nærgætni og samfélagið gerir fljótt kröfur til hennar aftur um að gefa af sér og leggja öðrum lið. En Una reynir af fremsta megni að skerast í leikinn og hlífa nánustu vinkonu sinni við erfiðleikum, áreiti og dómhörku annarra. Þegar Sigrún telur sig ekki rata heim í myrkri tendrar Una ljós í glugga bæjarins. Sagan er innsýn inn í reynslu og tilfinningalíf kvenna snemma á 20. öldinni, hún varpar ljósi á mennskuna sem hefur lifað með okkur í gegnum aldirnar og gerir hetjudáðum kvenna hátt undir höfði.Guðrún Lárusdóttir fæddist árið 1880 í Fljótsdal og lést í bílslysi árið 1938. Hún var einn afkastamesti kvenrithöfundur landsins um skeið og þótti andlát hennar mikill missir fyrir íslenska menningu. Fólk beið eftirvæntingarfullt eftir verkum hennar sem voru mikið lesin.Guðrún var önnur konan til að sitja á Alþingi, á ferli sínum lagði hún mikla áherslu á velferðarmál með því að beita sér fyrir styrkjum til kvennasamtaka. Einnig starfaði Guðrún sem fátækrafulltrúi Reykjavíkur um skeið. Frammistaða hennar í stjórnmálum var einstök, þegar hún sat á lista gaf hún út sína eigin stefnuskrá til að leggja áherslu á þau gildi og þær hugsjónir sem hún hafði umfram stefnu flokksins. Hún átti viðburðaríka ævi og lagði sig fram við að gefa til samfélagsins. Hún starfaði sem rithöfundur og skrifaði sextán verk yfir ævina, einnig þýddi hún verk úr dönsku, þýsku og ensku. Verk hennar bera þess merki að vera eftir konu með samfélagslegt innsæi.

"Stor og kæk var manden, en vildstyring som nu og da sås på dækket i pels og gummiborforer. Han nikkede til unge piger på kajen og kastede femøringer i land til børnene, en flot fyr på sin første nordlandsrejse. Bryggechefen gik om bord til ham og redaktøren og sætteren af ’Segelfoss Tidende’ gik om bord til ham og skrev noget med sine magre typograffingre."Den nordnorske by Segelfoss er på mange måder et mikrokosmos over alle de mennesketyper, der levede i Norge, ja, i hele Norden i starten af 1900-tallet. Romanen revser alle samfundets klasser med både klarsyn og humor, udstiller de nyrige som grådige og skruppelløse, arbejderne som grove og uhøflige, underklassen som en flok nyttige idioter og overklassen som passiv og overflødig. Alligevel løber der et strejf af varme igennem bogen, der også er rig på skønne beskrivelser af naturen og byen."Segelfoss by" følger mange af de samme personer, som vi blandt andet møder i "Børn af tiden" fra 1913.Denne udgave er fra 1915, og teksten er ikke blevet redigeret eller moderniseret.Knut Hamsun (1859-1952) var en af Norges største forfattere. Han skrev en lang række romaner og noveller inden for forskellige genrer og modtog i 1920 Nobelprisen i litteratur. Han fik sit litterære gennembrud i 1890 med romanen "Sult", som er en af periodens vigtigste værker inden for norsk litteratur. Knut Hamsun stod endvidere bag en perlerække af digtsamlinger og skuespil.

"Manden er stærk og grov, han har rødt jernskæg og små ar i ansigtet og på hænderne – disse sårtomter, har han fået dem i arbejde eller i strid? Han er kanske kommet fra straf og vil skjule sig, han er kanske filosof og søger fred, men i al fald så kommer han der, et menneske midt i denne uhyre ensomhed. Han går og går, det er stille for fugle og dyr omkring ham, stundom taler han et eller andet ord med sig selv: Åh ja Herregud!""Markens grøde" er blevet kaldt et læredigt om jordbrug. Romanen følger bonden Isak, der er som personificeringen af agerbrug, den landmand, man ser alle steder i verden i hver sin form. Vi følger hans næsten overnaturlige bånd til naturen, som han bor i, og som bor i ham. Knut Hamsun modtog Nobelprisen i litteratur for denne skønne og helt unikke roman.Denne udgave er fra 1917, og teksten er ikke blevet redigeret eller moderniseret.Knut Hamsun (1859-1952) var en af Norges største forfattere. Han skrev en lang række romaner og noveller inden for forskellige genrer og modtog i 1920 Nobelprisen i litteratur. Han fik sit litterære gennembrud i 1890 med romanen "Sult", som er en af periodens vigtigste værker inden for norsk litteratur. Knut Hamsun stod endvidere bag en perlerække af digtsamlinger og skuespil.

"Om aftenen kom Wladimierz til caféen.- Tak for blomsterne i går, sagde jeg stolt.- Hvilke blomster? spurgte han. Ti nu stille med de blomster.- Jeg ville takke for dem, sagde jeg.Han trak på skulderen og svarede:- Det er ikke Dem, jeg elsker, slave.""Kratskrog" er en samling af stemningsfulde noveller fra århundredskiftet. Nogle fortæller om ulykkelig kærlighed, andre er humoristiske og lette. Samlingen indeholder også fortællinger fra Knut Hamsuns eget liv og rejseskildringer.Denne udgave er fra 1903, og teksten er ikke blevet redigeret eller moderniseret.Knut Hamsun (1859-1952) var en af Norges største forfattere. Han skrev en lang række romaner og noveller inden for forskellige genrer og modtog i 1920 Nobelprisen i litteratur. Han fik sit litterære gennembrud i 1890 med romanen "Sult", som er en af periodens vigtigste værker inden for norsk litteratur. Knut Hamsun stod endvidere bag en perlerække af digtsamlinger og skuespil.

"Husjomfruen i præstegården, Marie van Loos, står i køkkenvinduet og ser langt op over vejen. Hun kender de to deroppe ved grinden, det er udtrykkelig telegrafist Rolandsen, hendes egen forlovede, og klokkerdatteren Olga. Nu var det anden gang hun havde set de to sammen i vår; hvad skulle det betyde? Hvis ikke jomfru van Loos havde haft så meget at bestille just nu ville hun have gået ret op over vejen til dem og forlangt en forklaring.""Sværmere" tager os med til en lille nordnorsk bygd, hvor alle kender hinanden, og sladren florerer overalt. Romanen er en humoristisk og varm skildring af de skæve eksistenser, der udgør det meste af bygdens befolkning, og de snedige forretningsmænd, der løber om hjørner med dem.Denne udgave er fra 1904, og teksten er ikke blevet redigeret eller moderniseret.Knut Hamsun (1859-1952) var en af Norges største forfattere. Han skrev en lang række romaner og noveller inden for forskellige genrer og modtog i 1920 Nobelprisen i litteratur. Han fik sit litterære gennembrud i 1890 med romanen "Sult", som er en af periodens vigtigste værker inden for norsk litteratur. Knut Hamsun stod endvidere bag en perlerække af digtsamlinger og skuespil.

Da Elses familie vender hjem til Danmark efter et langt udlandsophold, kan de dårligt kende hende igen.Else er blevet sygeplejerske, og de ting, hun har set og gjort på sit arbejde, har forandret hende. Pigen, der før var så forvænt og overfladisk, har nu et mere alvorligt syn på livet og på menneskenes pligt over for hinanden. Det er imidlertid ikke alle i hendes familie, der bryder sig om denne forvandling. For hvordan kommer de selv til at se ud i lyset af Elses omvendelse?Emma Linds skuespil udkom første gang i 1902.Emma Lind var en dansk forfatter. Hun stod blandt andet bag en række skuespil, der blev udgivet i samlingen "Overtro" fra 1902. Emma Lind skildrede borgerskabet i Danmark i sine historier.

"Vor mening er, sagde ’Segelfoss Tidende’, at overfald og slag er en absolut forkastelig fremgangsmåde som hører til det enestående på vort sted. Vi erfarer at et sådant overfald fandt sted for nogen dage siden og skyldes en herre, som man ikke skulle tiltro den slags overilet optræden. Sagen er meldt. Vi gentager de gyldne ord, som vi og alle rettænkende mennesker vil underskrive, at det er lov og ret i landet, samt at lovens klare ord er lige for høj som lav og at ingen kan undgå den."Den nordnorske by Segelfoss er på mange måder et mikrokosmos over alle de mennesketyper, der levede i Norge, ja, i hele Norden i starten af 1900-tallet. Romanen revser alle samfundets klasser med både klarsyn og humor, udstiller de nyrige som grådige og skruppelløse, arbejderne som grove og uhøflige, underklassen som en flok nyttige idioter og overklassen som passiv og overflødig. Alligevel løber der et strejf af varme igennem bogen, der også er rig på skønne beskrivelser af naturen og byen."Segelfoss by" følger mange af de samme personer, som vi blandt andet møder i "Børn af tiden" fra 1913.Denne udgave er fra 1915, og teksten er ikke blevet redigeret eller moderniseret.Knut Hamsun (1859-1952) var en af Norges største forfattere. Han skrev en lang række romaner og noveller inden for forskellige genrer og modtog i 1920 Nobelprisen i litteratur. Han fik sit litterære gennembrud i 1890 med romanen "Sult", som er en af periodens vigtigste værker inden for norsk litteratur. Knut Hamsun stod endvidere bag en perlerække af digtsamlinger og skuespil.

Deutsche Klassiker mal anders."Effi Briest" steht ganz oben auf der Leseliste, aber es fehlt die Zeit? Kein Problem! Diesen und vier weitere deutsche Klassiker gibt es nun im praktischen Hörbuchformat. Egal ob Theodor Fontane, Theodor Storm oder Gottfried Keller. Hier ist für jeden Geschmack etwas dabei. Die Meister des deutschen Realismus laden mit diesem Hörbuch auf eine ganz besondere Reise ein.Die vorliegende Sammlung enthält die Werke "Effi Briest", "Die drei gerechten Kammmacher", "Die Regentrude", "Pankraz der Schmoller" und "Bulemanns Haus".Theodor Fontane, Theodor Storm und Gottfried Keller gelten gemeinhin als die bedeutendsten Vertreter des deutschen Realismus und prägten die klassische deutsche Literatur des 19. Jahrhunderts.

"Tusen och en natt" är en av litteraturens stora klassiker. En älskad sagosamling som bär spår av persiska, arabiska, indiska, egyptiska och beduinska berättelser med rötter från 800-talet e.Kr. Bland sagorna finns de välkända berättelserna "Aladdin" och "Ali Baba och de fyrtio rövarna". Här kan du läsa den klassiska sagosamlingen i en språkligt uppdaterad och bearbetad version.Ramberättelsen i "Tusen och en natt" handlar om den sasanidiske vesirens dotter Scheherazade, som ska tillbringa en natt med den persiske storkungen Shahriâr. I gryningen ska hon, precis som alla de andra unga kvinnorna före henne, avrättas. För att undgå döden berättar Scheherazade en saga för kung Shahriâr. Skickligt väver hon in en saga i en annan, och sedan ännu en, och när gryningen kommer är kungen så nyfiken på hur det ska sluta att han låter Scheherazade leva ytterligare ett dygn. Hennes sagor varar enligt många versioner i 1 001 nätter, varefter Shahriâr kapitulerar och gifter sig med henne.

Francuska prowincja jako sielankowa oaza spokoju? Niekoniecznie. W powieści wchodzącej w skład "Komedii ludzkiej" Balzac przekonująco portretuje społeczność małego miasteczka, w którym wszyscy wszystkich znają i bezwzględnie walczą ze sobą o ograniczone dobra i honory. Szczery i prostolinijny ksiądz Birotteau oczekuje na zapowiadany awans w hierarchii kościelnej. Po śmierci swojego przyjaciela, księdza-intelektualisty Chapelouda, wynajmuje opustoszały po nim piękny pokój. Powodowany zazdrością kanonik Troubert zrobi jednak wszystko, by uprzykrzyć życie Birotteau. Powieść została zekranizowana w 1980 r., a główną rolę zagrał Jean Carmet.Honoré de Balzac (1799-1850) - wybitny powieściopisarz francuski, autor wielotomowego cyklu "Komedia ludzka", uważany za jednego z ojców współczesnej powieści europejskiej. Jako dziecko został oddany na wykarmienie do mamki. Epizod długotrwałej rozłąki z biologiczną matką miał duży wpływ na jego życie, a poniekąd także na twórczość. Wcześnie opuścił dom rodzinny i od razu próbował utrzymać się z pisania. Za życia nie doczekał się jednak ani stabilizacji finansowej, ani większego uznania. Wszystkie jego powieści miłosne trafiały na indeks ksiąg zakazanych. Poślubił polską szlachciankę Ewelinę Hańską. Chętnie portretował dojrzałe bohaterki, które przekroczyły trzydziesty rok życia, stąd określenie "kobieta w wieku balzakowskim".

Den unge, uformuende kaptajn Malcolm Haig skal efter et års orlov hjemme i England snart tilbage til sit regiment i Indien. Selvom han er arving til en stor formue, kan der gå mange år, før han bliver en velholdt mand. Han er nødt til at gifte sig rigt, og på et kursted i Tyskland bliver han præsenteret for den smukke miss Chandos. Hun har dog et utal af bejlere, så hvorfor skulle hun vælge en fattig kaptajn?"Hendes skæbne" udkom første gang på dansk i 1919. Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug og menneskeopfattelse.Bithia May Croker (1848-1920), der som regel skrev under navnet B.M. Croker, var en irsk forfatter. En stor del af hendes romaner og noveller handler om livet og samfundet i Britisk Indien, hvor hun selv boede i 14 år, men flere af dem udspiller sig også på De Britiske Øer. Hendes første bog blev udgivet anonymt i 1882.

"Døren blev revet op, og Marie halvt for, halvt faldt ind ad den. Hun prøvede på at tale roligt, men stemmen knækkede over.'Kort fra monsieur Gaspard – og fra mademoiselle – og brev – min broder har det også godt. – Jeg måtte vente på postmanden.'Det flimrede for madame Moreaus øjne, mens hun sad med kortet i hånden. Det var svært at læse disse hastigt skrevne blyantsbogstaver. Men det var jo snart også lige meget, hvad der stod. Blot Gaspard selv havde skrevet det, blot det var et bud fra ham, fra hendes eneste lille dreng.""De derhjemme" handler om de mange familier, der ventede hjemme i Paris under første verdenskrig, mens deres sønner, ægtemænd og fædre kæmpede den nådesløse kamp i skyttegravene. Bogen fortæller en række rørende historier, der alle er baseret på menneskeskæbner, som Olga Eggers selv har været i kontakt med.Bogen udkom første gang i 1916.Olga Eggers (1875-1945) var dansk journalist og forfatter. Hun var en markant skikkelse i sin samtid som fremtrædende socialdemokrat og kvindesagsforkæmper. Eggers var optaget af kvinders seksuelle frigørelse og retten til prævention og abort, og hun udfoldede disse emner i flere af sine romaner.I 1933 meldte Eggers sig imidlertid ind i det danske nazistparti og blev i 1945 arresteret af modstandsbevægelsen og døde samme år i Vestre Fængsel. Olga Eggers står tilbage som en kompleks og sammensat skikkelse i dansk kultur- og litteraturhistorie.

Margrethe af Navarra var inspireret af Boccaccios "Decameron", da hun begyndte på sin fortælling om ti velbårne damer og herrer, der bliver fanget i et kloster i Pyrenæerne efter en oversvømmelse. Mens de venter på, at der bliver bygget en bro over floden Gave, begynder de at fortælle hinanden historier – historier, der for størstedelens vedkommende handler om kærlighed, lyst, utroskab og andre romantiske og seksuelle forhold.Den danske udgave, der udkom første gang i 1944, indeholder et udvalg på 16 af de bedste historier fra "Heptameron".Marguerite d’Angoulême (1492-1549) var hertuginde af Alençon og dronning af Navarra samt søster til Frans 1. af Frankrig. Hun havde stor politisk indflydelse i sin samtid, men er i dag især kendt som forfatter og særligt for "Heptameron", der blev udgivet efter hendes død.

Enkefrue Hilmar græder stadig tunge tårer over sin ældste søn, Jørgen, der stak af til Amerika, fordi de ikke kunne enes. Nu klamrer hun sig til de to drenge, hun endnu har hos sig.Hun har været præsteenke i mange år og har viet hele sit liv til at tage sig af sine tre sønner og sørge for, at de får sig en god stilling og en passende plads i livet. Da hendes yngste søn, der er hendes øjesten, erklærer, at han er blevet forlovet med Iris Højer, gør hun alt, hvad hun kan, for at være glad på hans vegne. Selv har hun imidlertid sin tvivl om Iris, og hvorvidt hun er den rette for hendes søn. Tør hun betro ham sin tvivl, eller risikerer hun også at skubbe ham fra sig?"Iris" er en hjertevarm roman om kærligheden mellem to unge mennesker og om en mors evige hengivenhed over for sine børn. Bogen udkom første gang i 1907.Johanne Schjørring (1836-1910) var en dansk forfatter og digter, der udgav en lang række digte i bogform såvel som i tidsskrifter samt et væld af romaner. Hendes bøger opnåede stor popularitet, og mange af dem er oversat til flere sprog. Hendes første roman "Havets Datter" fra 1875 er karakteristisk for forfatterskabet.Schjørring blev medlem af Dansk Kvindesamfund, og hun redigerede sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Laura Kieler et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år. Johanne Schjørring var blandt de ti kvindelige forfattere, der som de første kom på finansloven i 1883.

"Vezir, jeg befinder mig i dag i en nedtrykt stemning, og jeg kunne derfor have lyst til at iføre mig en forklædning og sammen med dig og skarpretteren Masrur vandre ud i byen for at gennemstrejfe dens gader og torve og undersøge tilstanden blandt mine undersåtter; det kunne med Guds hjælp live mig lidt op."Da kaliffen begynder at kede sig på sin trone, beslutter han sig for at mænge sig med sine undersåtter for at få et indblik i deres liv. Turen bliver en øjenåbner for kaliffen, ikke mindst da det viser sig, at det lille selskab ikke når tilbage til paladset i tide og må søge husly for natten hos en vrissen smed. For første gang i sit liv oplever kaliffen ikke blot at blive uhøfligt tiltalt, men decideret skældt ud!"Fra Orientens nutid" består af en perlerække af sjove historier, smukke digte og rørende fortællinger, som er blevet fortalt i Mellemøsten gennem generationer. Bogen udkom første gang i 1890.Den danske filolog Johannes Elith Østrup (1867-1938) var i en lang årrække professor ved Københavns Universitet og er i øvrigt kendt for sine mange rejser i Arabien og Orienten. Johannes Østrup blev i 1910 udråbt til Ridder af Dannebrog.

"Jeg breder min kappe i bjergenes blå-blå fred – nej nej – hvad nu? – Bliver her uro? – Farven skifter – Lykken vil altid forandres – her siver noget nyt ind omkring mig, gyldne strømme af varmt lys, som risler ned fra matte skærme over store lamper, og der snor sig en bølget røg af sandel og aloe."Sten Drewsen tager os med på en drømmerejse gennem det gamle USA. Han viser os ned i en kinesers opiumshule og lader os følge med ind i en opiumsrus, hvor alt ser ganske anderledes ud end i virkelighedens klare lys. Han fortæller om mødet med en ung kvinde, som han bliver mere og mere overbevist om i virkeligheden er en havfrue. Virkelighed og fantasi flyder sammen i forfatterens fortælling, så det til sidst er umuligt at se forskel."Rødt eller sort" udkom første gang i 1905.Sten Drewsen (1877-1943) var en dansk forfatter og journalist. Han tilbragte tre år i USA, hvor han for alvor sprang ud som skribent. Han udgav blandt andet bøgerne "Rødt eller sort" og "En kværulant ser tilbage". Som journalist og redaktør var han blandt andet tilknyttet bladene "Illustreret Tidende", "Verden og Vi" og "Pressens Magasin".

Ingenjören Cyrus Smith, journalisten Gideon Spilett, friade slaven Neb, sjömannen Pencroff och femtonåriga Harbert Brown är alla krigsfångar i Amerikas konfererade staters huvudstad Richmond. Tillsammans beslagtar de fem orädda männen och hunden Top en luftballong som tar dem från deras fångenskap till vindarna över Stilla havet. Men deras nyfunna lycka och frihet blir kortvarig då de oväntat möts av en vild orkan. Ballongen bär dem tillräckligt länge för att de ska krascha på kusten på en öde ö, där de blir strandsatta. Med hjälp av deras samlade intellekt och erfarenheter samarbetar de för att bygga upp ett nytt samhälle på den nyss upptäckta platsen. Men på ön döljer sig hemligheter och mysterier som ingen av dem hade kunnat förutse.Jules Verne (1828–1905) var en framgångsrik fransk författare som skrev 54 böcker under sin livstid. Hans författarskap la grunden för science fiction-genren som växte fram under 1900-talet. Han är en av världens mest översatta författare då hans verk har översatts till mer än 140 olika språk.

Da mr. Carpenter en mørk morgen ankommer til den lille prærieby Panther, hvor han skal arbejde som kontorist, kan han næsten ikke tro, at det er her, han skal skabe sin tilværelse. Byen er delt op mellem to mænd: Mr. Glenn, som ejer hotellet, hvor folk drikker og hygger sig til langt ud på natten, og den fromme mr. Barth, som himler med øjnene af den slags syndige opførsel.Det bliver en kamp for den unge mand at finde ud, hvilken fløj han skal slutte sig til, for i Panther er én ting sikker: Man bliver nødt til at vælge side."Skoven hævner" er en spændende roman fra Virginias endeløse prærier i starten af det tyvende århundrede. Den tegner et skarpt psykologisk portræt af en opdelt og ung prærieby, hvor modstridende kræfter kæmper om borgernes sjæle. Bogen udkom første gang i 1904.Oluf Christian Molbech (1860-1927) var en dansk forfatter og oversætter. Han boede en lang årrække i USA og står blandt andet bag oversættelser af siouxindianeren Charles Alexander Eastmans erindringsromaner. Oluf Christian Molbech skrev mange romaner, hvoraf flere foregår i USA.

Elsie har lært, at børn ikke skal tale, før de bliver talt til. Det gælder også for hendes far, så selvom hun brænder efter at spørge ham om, hvad han grubler så meget over, så tør hun ikke.Man spørger ikke om svære ting, og man græder heller ikke over dem, siger husbestyrerinde Andersen, som gerne gør Elsies liv næsten ubærligt med sine strikse regler for, hvad man gør og i allerhøjeste grad ikke gør."En stor mands lille datter" tegner et rørende billede af en pige, der forguder sin far, selvom han aldrig rigtig er til stede. Den udkom første gang i 1911.Olga Eggers (1875-1945) var dansk journalist og forfatter. Hun var en markant skikkelse i sin samtid som fremtrædende socialdemokrat og kvindesagsforkæmper. Eggers var optaget af kvinders seksuelle frigørelse og retten til prævention og abort, og hun udfoldede disse emner i flere af sine romaner.I 1933 meldte Eggers sig imidlertid ind i det danske nazistparti og blev i 1945 arresteret af modstandsbevægelsen og døde samme år i Vestre Fængsel. Olga Eggers står tilbage som en kompleks og sammensat skikkelse i dansk kultur- og litteraturhistorie.

"Hun var jo trods sine 28 år heller ikke andet end et uerfarent barn, og han burde ikke lade hende gå fra sig. Hvis hun havde holdt af en anden, – men han vidste, at når hun sagde, der ingen anden var, så var det sandt. Hun løj ikke, og han kendte hende desuden alt for godt."Det er tre år siden, Hans’ kone forlod ham. Ud i den store farlige verden gik hun efter seks års ægteskab, der havde været tynget af fattigdom og alvor. Da han pludselig får øje på hende på en sporvogn, tror han dårligt nok sine egne øjne. Hun ser ud til at være blevet endnu fattigere med tiden, og Hans mærker et stik i hjertet. Tør han tage modet til sig og spørge, hvor hun er landet i livet? Og hvorfor hun egentlig forlod ham?"Den glemte gud" udkom første gang i 1915.Olga Eggers (1875-1945) var dansk journalist og forfatter. Hun var en markant skikkelse i sin samtid som fremtrædende socialdemokrat og kvindesagsforkæmper. Eggers var optaget af kvinders seksuelle frigørelse og retten til prævention og abort, og hun udfoldede disse emner i flere af sine romaner.I 1933 meldte Eggers sig imidlertid ind i det danske nazistparti og blev i 1945 arresteret af modstandsbevægelsen og døde samme år i Vestre Fængsel. Olga Eggers står tilbage som en kompleks og sammensat skikkelse i dansk kultur- og litteraturhistorie.

Ada er blot fem år gammel, da hendes mor dør, og hendes fars verden bryder sammen. Morens død bliver også starten på en hel ny tilværelse for Ada, for faren beslutter sig for, at det er tid til at vende hjem – hjem til Danmark, hvor Ada aldrig har været.Ada opdager hurtigt, at det er meget koldere i Danmark end i Brasilien, hvor hun har boet hele sit liv. Her er der ikke nogen dam med plads til en krokodille, ingen kakaoplantager eller kæleheste. I stedet bor hun og hendes far i et gult hjørnehus ud til et gammelt torv. Herfra kan Ada kigge ud på det kolde, fremmede liv i Danmark, som hun ikke føler, hun passer ind i. Men så en dag sker der noget, der tvinger Ada til at blive en del af det Danmark, hun egentlig mest ønsker sig væk fra."Det gamle torv" udkom første gang i 1909.Olga Eggers (1875-1945) var dansk journalist og forfatter. Hun var en markant skikkelse i sin samtid som fremtrædende socialdemokrat og kvindesagsforkæmper. Eggers var optaget af kvinders seksuelle frigørelse og retten til prævention og abort, og hun udfoldede disse emner i flere af sine romaner.I 1933 meldte Eggers sig imidlertid ind i det danske nazistparti og blev i 1945 arresteret af modstandsbevægelsen og døde samme år i Vestre Fængsel. Olga Eggers står tilbage som en kompleks og sammensat skikkelse i dansk kultur- og litteraturhistorie.

Stellas mand er 25 år ældre end hende, men til trods for, at han forguder hende, keder hun sig ofte i hans selskab.Oberst Blads første ægteskab var ulykkeligt og præget af kulde og konflikter. Det eneste gode, der kom ud af det, var deres elskede søn, der som voksen fik sig en fin stilling i et handelshus i England. Kort tid efter morens død, giftede faren sig med Stella, som nu fylder alt i oberstens hjerte.Da hans søn vender tilbage til Danmark og møder Stella, ændrer dynamikken imellem dem sig fuldstændigt. Pludselig er det meget påfaldende, at Stella er langt tættere på sin stedsøns alder end på sin mands og måske i virkeligheden også har mere til fælles med ham."Stella" er en stemningsmættet roman, der handler om kærlighed, familie og menneskets komplicerede følelsesliv. Bogen udkom første gang i 1902.Johanne Schjørring (1836-1910) var en dansk forfatter og digter, der udgav en lang række digte i bogform såvel som i tidsskrifter samt et væld af romaner. Hendes bøger opnåede stor popularitet, og mange af dem er oversat til flere sprog. Hendes første roman "Havets Datter" fra 1875 er karakteristisk for forfatterskabet.Schjørring blev medlem af Dansk Kvindesamfund, og hun redigerede sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Laura Kieler et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år. Johanne Schjørring var blandt de ti kvindelige forfattere, der som de første kom på finansloven i 1883.

"Riddar blåskägg och andra sagor" är en samling bestående av tio av Charles Perraults klassiska sagor. När de korta berättelserna kom ut första gången riktades de främst till en vuxen publik, snarare än till barn. De är folksagorna som ligger till grund till några av nutidens mest älskade berättelser. Här kan du bland annat läsa "Mästerkatten", "Askungen" och om Rödhättan som möter den stygga vargen i skogen.Charles Perrault (1628–1703) var en fransk författare och ämbetsman. Hans nedskrivna berättelser var baserade på europeiska myter och traditioner, som tidigare endast hade berättats genom folkmun. Hans mest kända sagor lever vidare och fortsätter att tolkas än idag genom litteratur, film och teater.

"Med sine bløde, buttede fingre, hvis guldringe glødede som ild mod den mørke hud, greb hun hans hvide hænder, og idet hun frejdigt, næsten trodsigt så ham ind i øjnene, sagde hun med eftertryk, så alle kunne høre det: ’Velkommen – hjertelig velkommen, professor!’Et øjeblik lod denne sine blå øjne glide faderligt ned over den ulastelige buste. De hvilede et sekund med velbehag på de runde arme, hvis nøgne hud lige kunne skimtes gennem sørgedragtens sorte kniplingsærmer, så bøjede han sig demonstrativt, men med et iskoldt blik i sine øjne."Den lille bjergby Graham i Virginia, USA, har længe været tryllebundet af byens karismatiske præst, der kalder sig selv professoren. Selvom han repræsenterer byens gudfrygtige sjæl, er han ikke blind for en de muligheder, jernbanen kan skabe for den lille by. Modvilligt går han derfor sammen med ejerinden af sommerhotellet, der repræsenterer alt det verdslige i Graham, for at stable et kapløb mellem to lokomotiver på benene. Folk kommer fra nær og fjern for at se showet, men denne skæbnesvangre dag bliver det ikke kun kampen mellem de to lokomotiver, byen får at se. Det bliver også en magtkamp mellem professoren og ejerinden af sommerhotellet."Høg over høg" udkom første gang i 1908.Oluf Christian Molbech (1860-1927) var en dansk forfatter og oversætter. Han boede en lang årrække i USA og står blandt andet bag oversættelser af siouxindianeren Charles Alexander Eastmans erindringsromaner. Oluf Christian Molbech skrev mange romaner, hvoraf flere foregår i USA.