Litteraturstudier: skønlitteratur og forfattere

Selma Lagerlöf debuterade rätt sent i livet. Hon hade hunnit bli 33 när Gösta Berlings Saga kom ut i handeln, men efter det gav hon ut ett oräkneligt antal romaner och berättelser. Idag räknas hon som en av Sveriges främsta författare genom tiderna. Men vem var Selma Lagerlöf? Vem var privatpersonen? Och vad för uppoffringar var hon tvingad att göra för att komma till den eftertraktade position hon i slutet av sitt liv avnjöt inom Svenska akademin? Vivi Edström (1923 - 2018) var en svensk litteraturvetare och författare. Hon satt i styrelsen för Astrid Lindgrensällskapet

"Min intention har været at rehabilitere kunstneren Nexø – og derigennem demonstrere, at man via et bedre kendskab til hans kunstneriske udvikling bliver sat i stand til at give en mere velfunderet biografi, hvor liv og værk kommer til at belyse hinanden på en ny og ganske uventet måde."Den store danske forfatter Martin Andersen Nexø (1869-1954) var på sin vis selv med til at skabe fortællingen om, at hans forfatterskab udelukkende var politisk inspireret. Jørgen Haugan har sammenholdt Andersen Nexøs breve, dagbøger og romaner og er kommet frem til en helt anden tolkning, nemlig at det var forfatterens erotiske liv, der drev og satte kursen for hans litterære produktion.Jørgen Haugan (f. 1941) er norsk forfatter og underviser og har skrevet en lang række biografier om skandinaviske forfattere. Han er lektor emeritus ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet, hvorfra han blev dr.phil. i 1977 for sin afhandling om Henrik Ibsen.

"Klassikerne er altid moderne, har en klog mand sagt. En litterær klassiker kan nemlig ved nærmere eftersyn meget vel vise sig at rumme spildt viden og glemte glæder. Dens formsprog og indsigter bærer oftest på andet og mere end kimen til vor egen selvtilstrækkelige nutid. Bliver man først opmærksom på det, tvinges man ud af sin mere eller mindre erkendte narcissisme og ’provinsialisme i tid’. Og så går det heller ikke an at se ’tilbage’ på klassikerne eller at tænke på dem som endnu et støvet museum."Erik Skyum-Nielsen tegner et portræt af en lang række litterære klassikere ved at fokusere på et bestemt karaktertræk ved lige netop denne bog eller tekst. Han kommer blandt andet omkring Henry David Thoreau, Franz Grillparzer, Petter Dass, Paul Celan og Apuleius.Litteraturhistoriker og oversætter Erik Skyum-Nielsen (f. 1952) har udgivet en lang række bøger om litteratur. Han er uddannet mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og har siden 2003 været ansat som lektor ved samme. Skyum-Nielsen er desuden litteraturkritiker ved Dagbladet Information.

I denne gennemgang af dansk litteraturhistorie viser Kai Flor, hvor dybt dansk sind og dansk tankegang, fra Ludvig Holberg skrev sine komedier, til Kaj Munk sejrede med sine dramaer, afspejles i vor litteratur. Ved at fortælle om alle de største forfattere og digtere gennem dansk litteraturhistorie, viser han, hvor tydeligt den danske litteratur og tænkning gennem alle tider har hentet fornyelse og berigelse fra andre landes litterære ideer og bevægelser, og hvor selvstændigt de fremmede værdier gennem vores litteratur er tilpasset og omformet i dansk ånd.Kai Flor (1886-1965) var dansk forfatter, oversætter og musik- og kunstkritiker. Flors forfatterskab omfatter bl.a. bøger om kunst, musik, poesi og arkitektur, men han er bedst kendt for sine håndbøger om klassisk musik. Som oversætter har han bl.a. oversat Vincent van Goghs breve, Darwins udødelige Tanker, Gullivers Rejse og Skatte-øen til dansk. Kai Flor var Ridder af Dannebrog.

"Nye begyndelser er fremtrådte i de senere år. En åndelig påvirkning har fundet sted fra tre sider: fra Frankrig, fra Rusland og fra Norden, hvad man redebon anerkender. Man har følt sig overfløjet, og man har gået i skole hos de fremmede. Den skandinaviske indflydelse interesserer naturligvis os nordboer mest. Den er udgået på en gang fra forskellige personligheder i nordisk litteratur; men én mands indflydelse er her overskyggende, Henrik Ibsens."Georg Brandes redegør for Henrik Ibsens enorme indflydelse på litteraturen i det nyligt forenede Tyskland. Den nye stat havde brugt så megen tid og energi på diplomatiet, hæren, embedsstanden og alle mulige andre praktiske fornødenheder, at kulturen var blevet forsømt. Heldigvis var de tyske forfattere ikke blege for at lade sig inspirere af udenlandske forfattere, ikke mindst Henrik Ibsen.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

Selma Lagerlöf räknas idag till en av världslitteraturens verkliga giganter. Hon har skrivit ett oräkneligt antal berättelser och romaner som på flera grundläggande vis ändrade vår uppfattning om hur en berättelse ska berättas. Men vad var det hon gjorde som var så nyskapande? Litteraturprofessorn Vivi Edström tar oss med ut på en resa genom ett fantastiskt författarskap och frilägger dess inre verkningar. Följ med på en guidad tur genom litteraturhistorien där du vägleds av en av Sveriges främsta litterära uttolkare genom tiderna.Vivi Edström (1923 - 2018) var en svensk litteraturvetare och författare. Hon satt i styrelsen för Astrid Lindgrensällskapet

Barnboken är en av litteraturens mest lästa och uppskattade form, men det är också en genre som sällan underställs seriösa studier. Trots detta är flera av Sveriges stora författarskap barnboksförfattare: Astrid Lindgren och Selma Lagerlöf. Vivi Edström, som har djuplodande kunskap om barnbokens historia och form, tar med läsaren på en spännande tur genom en litterär genre. Detta är ett måste för alla som intresserar sig för barnböcker, men också för de som själva skulle vilja skriva en.Vivi Edström (1923 - 2018) var en svensk litteraturvetare och författare. Hon satt i styrelsen för Astrid Lindgrensällskapet

Hat Nabokovs berühmter Skandalroman Lolita womöglich einen gleichnamigen Vorläufer? Der Berliner Feuilletonist Heinz von Lichberg veröffentlichte 1916 eine Sammlung von Kurzgeschichten, deren eine Erzählung den Titel "Lolita" trägt und in Bezug auf Aufbau und Inhalt verblüffende Ähnlichkeiten zu Nabokovs Roman von 1955 aufweist. Da Nabokov von 1922 bis 1937 in Berlin lebte, könnte man annehmen, dass er von Lichbergs Geschichte kannte. Sind diese Übereinstimmungen bloßer Zufall, Plagiat oder vielleicht das Resultat unbewusster Erinnerung? Der Germanist Michael Maar spürt diesen Fragestellungen nach und untersucht genau die Indizien, um schließlich zu einer Antwort zu gelangen.Der Germanist Michael Maar, 1960 geboren, lebt als Schriftsteller und Literaturkritiker in Berlin. Sein wohl bekanntestes Buch ist "Geister und Kunst. Neuigkeiten aus dem Zauberberg" (1995), für das er im selben Jahr den Johann-Heinrich-Merck-Preis der Deutschen Akademie für Sprache und Dichtung erhalten hat. Als Literaturkritiker beschäftigt er sich vor allem mit den Klassikern der Moderne und wurde im Jahr 2000 mit dem Lessing-Förderpreis für Kritik ausgezeichnet.

"Hensigten med denne bog er at belyse den kunstneriske problematik i H.C. Branners forfatterskab, sådan som den fremtræder i hans produktion fra anden verdenskrig til hans sidste bog 'Ariel' (1963). Dette sker ved analyse af en række tematisk forbundne noveller, der i udgivelsesår spænder fra 1944 til 1963. Det drejer sig om halvt selvbiografiske tekster, i hvilke forfatteren udvikler et fælles rejsemotiv og behandler et menneskes krise i forhold til eksistensen og virkeligheden på baggrund af krigens og efterkrigstidens Europa."H.C. Branner fremstår ofte som en stor humanist i dansk litteraturhistorie. Erik Skyum-Nielsen fokuserer i sin bog på H.C. Branners ideologiske standpunkt efter anden verdenskrigs afslutning, der gled over i en individualistisk idealisme. Bogen anskuer H.C. Branner fra en ny og spændende vinkel og vil være interessant for enhver, der ønsker at beskæftige sig med denne store forfatter.Litteraturhistoriker og oversætter Erik Skyum-Nielsen (f. 1952) har udgivet en lang række bøger om litteratur. Han er uddannet mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og har siden 2003 været ansat som lektor ved samme. Skyum-Nielsen er desuden litteraturkritiker ved Dagbladet Information.

I den tredje og sidste del af denne serie ser Lise Lotte Frederiksen nærmere på de mere moderne biografier, skrevet af de dygtigste forfattere. Du kan høre om Dorit Willumsens biografi om Herman Bang, som Frederiksen kalder portrætkunst, om bemærkelsesværdige biografier om Winston Churchill og Charles Dickens, samt en biografi om byen London, der står Frederiksens hjerte nær. Til slut runder vi også Agnes Henningsens erindringsromaner i otte bind og Susse Wolds selvbiografi, ’Fremkaldt’.Hvorfor skrev H.C. Andersen hele tre selvbiografier, og hvordan bliver det vi husker til erindring? Det kan du blive meget klogere på i denne serie om biografier. Her dykker litteraturformidler Lise Lotte Frederiksen ned i nogle af historiens mest indflydelsesrige biografier og erindringsværker fra prinsesse Leonora Christinas brutale skæbne skildret i ’Jammersminde’ til store og moderne værker om Bang, Churchill, Dickens og mange flere.Lise Lotte Frederiksen er først og fremmest formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst til klassikerne. Hun har en cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab og har undervist det meste af sit liv. De sidste fem år har hun primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.

H.C. Andersen er den eneste danske digter, der har oplevet verdensberømmelse. Fra Danmark bevægede hans forfatterskab som et eventyr i sig selv ud over landegrænser til Europa, USA og Orienten. Det var i høj grad hans egen fortjeneste, da han selv pressede på for at opnå international prestige. Hans ivrighed var dog ikke uden konsekvenser, hvilket særligt blev tilfældet i England. I denne bog foreligger for første gang historien om H.C. Andersens eget forhold til engelsk litteratur, engelske forlæggere og litterære kredse. Den indeholder aldrig før publicerede dagbogsuddrag og breve, der tilsammen udgør en eventyrlig mosaik om en vigtig del af digterens liv.Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

Selvom dansk litteratur bugner af spændende værker, så er der også en enorm kulturel rigdom at hente fra de oversatte klassikere, der minder os om, at der på tværs af sproglige og geografiske skel er fælles træk og strømninger, der interesserer læsere i vidt forskellige lande.I 'Den oversatte klassiker' kortlægger Erik Skyum-Nielsen indledningsvis klassikerbegrebets historiske udvikling og dets betydning for moderne litteraturkritik for derefter at fokusere på litterær oversættelse samt de etiske og praktiske udfordringer, der følger med oversættelse af klassikere. Afslutningsvis beskæftiger Skyum-Nielsen sig med brugen af de udødelige klassikere i undervisningsregi.Litteraturhistoriker og oversætter Erik Skyum-Nielsen (f. 1952) har udgivet en lang række bøger om litteratur. Han er uddannet mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og har siden 2003 været ansat som lektor ved samme. Skyum-Nielsen er desuden litteraturkritiker ved Dagbladet Information.

'Med luft imellem' er en grundbog, der henvender sig til alle med en interesse for lyrik. I bogen diskuteres og beskrives poesien som genre med fokus på det særlige, der adskiller den fra andre former for litteratur.'Med luft imellem' kan både anvendes i undervisningen på gymnasiale uddannelser og som selvstudium.Litteraturhistoriker og oversætter Erik Skyum-Nielsen (f. 1952) har udgivet en lang række bøger om litteratur. Han er uddannet mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og har siden 2003 været ansat som lektor ved samme. Skyum-Nielsen er desuden litteraturkritiker ved Dagbladet Information.

'Modsprogets proces' beskæftiger sig med eksperimenterende dansk litteratur fra 1960’erne og frem til bogens udgivelse i 1982. Den består af en række interviews med fremtrædende danske forfattere samt analyser af centrale værker. Tilsammen danner de en kompliceret mosaik, der afspejler denne spændende periode, hvor noget af det eneste, forfatterne havde tilfælles, var, at de var helt forskellige fra hinanden.Litteraturhistoriker og oversætter Erik Skyum-Nielsen (f. 1952) har udgivet en lang række bøger om litteratur. Han er uddannet mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og har siden 2003 været ansat som lektor ved samme. Skyum-Nielsen er desuden litteraturkritiker ved Dagbladet Information.

Stéphanie Surrugue interviewer Yahya Hassan.MÆND - DE BEDSTE PORTRÆTTER samler for første gang mere end 25 års portrætter fra magasinet til en bog, der ikke blot fortæller historien om forskellige kendte, danske mænd, men også viser et tværsnit af politik, sport og kultur i det moderne Danmark i samme periode. Hvert portræt bliver aktualiseret ved, at skribenten fortæller om, hvordan interviewet blev til, og hvordan det foregik.MÆND - DE BEDSTE PORTRÆTTER samler for første gang mere end 25 års portrætter fra magasinet til en bog, der ikke blot fortæller historien om forskellige kendte, danske mænd, men også viser et tværsnit af politik, sport og kultur i det moderne Danmark i samme periode. Hvert portræt bliver aktualiseret ved, at skribenten fortæller om, hvordan interviewet blev til, og hvordan det foregik.Bogens tekster er skrevet af freelance skribenter og journalister på Euroman.

"e;Kootut teokset XIV"e; sisaltaa Eino Leinon erinaisia kirjoituksia teatterista ja kirjallisuudesta."e;Luonnekuvia suomalaisesta teatterista"e; -teoksessa Leino esittelee merkittavat suomalaiset nayttelijat. "e;Suomalaiset kirjailijat, pikakuvia"e; keskittyy puolestaan kirjailijoihin. Omat osuutensa ovat saaneet esimerkiksi Minna Canth, Juhani Aho ja Aleksis Kivi. Lisaksi Leino paneutuu suomalaisen kirjallisuuden historiaan. Kokoelman paattaa teos "e;Eras tilinteko - 25 vuotta runoilijana"e;, jossa Leino kay lapi omaa matkaansa ammattikirjailijaksi. Leino kertoo esimerkiksi suhteestaan Friedrich Nietzschen ajatteluun seka kirjailijoista, jotka ovat tehneet haneen suuren vaikutuksen.-

En personlig litteraturhistorie gennem 65 år. Alle Politiken-læsere kender Thomas Bredsdorff, som har været fast boganmelder og kulturskribent ved avisen siden 1965 og desuden er forfatter til en lang række bøger. Han er kendt som en fremragende formidler, der henvender sig til både fagfæller og det almene publikum. Med Litteraturen giver form til en følelse er et stort udvalg af hans produktion nu samlet i en flot, monumental udgivelse. Det er dr.phil. Marianne Stidsen, der har foretaget udvalget og skrevet bogens forord og efterskrift. Resultatet er blevet en vidtspændende samling af artikler fra "Cyklerne i Hanoi" (1974) til "Humanist til sidst" (2019) foruden 16 kapitler om store skandinaviske forfattere fra Ludvig Holberg til Karl Ove Knausgård.

I denne første del af ’Alt om krimier’ kan du gå på opdagelse i den klassiske krimi og dykke ned i krimigenrens oprindelse og nogle af de helt store navne, der var med til at udvikle genren. Lise Lotte Frederiksen fortæller livligt og fuld af nyttige oplysninger om de første egentlige krimiromaner i 1850’erne og krimiklassikere fra genrens gyldne æra i 1930’erne med Agatha Christie i front, som bevæger sig over Atlanten fra britiske herregårdskrimier til hårdkogte gangsterkrimier i amerikanske storbyer.I denne første del af ’Alt om krimier’ kan du gå på opdagelse i den klassiske krimi og dykke ned i krimigenrens oprindelse og nogle af de helt store navne, der var med til at udvikle genren. Lise Lotte Frederiksen fortæller livligt og fuld af nyttige oplysninger om de første egentlige krimiromaner i 1850’erne og krimiklassikere fra genrens gyldne æra i 1930’erne med Agatha Christie i front, som bevæger sig over Atlanten fra britiske herregårdskrimier til hårdkogte gangsterkrimier i amerikanske storbyer.LISE LOTTE FREDERIKSEN ser først og fremmest sig selv som formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst klassikerne.Hun er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab og har undervist det meste af sit liv. De seneste år har hun primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.

I anden del af miniserien ’Alt om krimier’ kommer du rundt om den moderne krimigenre. På indlevende og informerende vis slår Lise Lotte Fredriksen ned på de værker og forfattere, som hun, helt personligt, bedst kan lide. Gennemgangen byder dog på alt fra en bred vifte af Nordic Noir-titler til anekdoter om Frederiksens eget møde med den britiske forfatter Collin Dexter, der står bag figuren, Inspector Morse. Og så får du hendes opskrift på at lave en god krimi.I ’Alt om Krimier’ giver Lise Lotte Frederiksen dig et spændende indblik i krimiernes volumiøse verden. Med alt fra personlige anekdoter til gennemgange af de helt store forfatterskaber så som Agatha Christies får du levende og oplagte fortællinger om alt fra krimigenrens spæde start, store guldalder og nye ’neo noir’ strømninger med Danmarks mest vidende litteraturformidler.LISE LOTTE FREDERIKSEN ser først og fremmest sig selv som formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst klassikerne.Hun er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab og har undervist det meste af sit liv. De seneste år har hun primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.

I en række korte forfatterportrætter præsenterer, analyserer og anmelder H.E. Sørensen en samling af de største danske digtere i det 20. århundrede."Danske digtere" indeholder portrætter af: Jakob Knudsen, Johs. V. Jensen, Jeppe Aakjær, Soya, R. Broby-Johansen, Valdemar Holst, Hans Kirk, Hans Scherfig, Karen Blixen, Martin A. Hansen, William Heinesen, Sigfred Pedersen, René von Barnekow, Frank Jæger, Cecil Bødker, Albert Dam, Hans Jørgen Lembourn, Ulrik Gräs, Hans Christian Fogtmann Lauridsen og Thorkild Hansen.H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

Historien om Karen Blixens 17 år lange ophold i Kenya er velkendt fra forfatterindens egen beretning, "Den afrikanske Farm", men også fra filmen "Mit Afrika". Bogen bygger på virkelige hændelser, men er samtidig fiktion. Filmen tegner et stærkt romantiseret billede, især af kærlighedsforholdet mellem den danske baronesse og den engelske eventyrer Denys Finch Hatton."Karen Blixens Afrika" går bag kulisserne og belyser en række væsentlige forhold i historien om, hvorfor den unge kvinde valgte at emigrere til den britiske kronkoloni. Hvordan hun på sin afrikanske farm håndterede det at leve side om side med folkeslag, der var fremmede for hende. Og hvad hun i virkeligheden følte for de to mænd i sit afrikanske liv, storvildtjægerne Bror Blixen og Denys Finch Hatton. En lang række begivenheder og mennesker, der fik betydning for Karen Blixen, analyseres og sættes i relation til det senere så berømte forfatterskab. Afslutningsvis kommer bogen ind på de racismeanklager, som Karen Blixen efter sin død blev udsat for fra afrikansk hold.Jørgen Stormgaard (f. 1958) er cand.mag. i fransk og engelsk, maîtrise-diplom i filmvidenskab, og har siden 1996 holdt foredrag om Karen Blixens liv og forfatterskabrn"Karen Blixens Afrika" er Jørgen Stormgaards tredje bog om Karen Blixens liv og forfatterskab. Han har tidligere skrevet "Blixen og Bjørnvig. Pagten der blev brudt" (2005) og "Guds plan – Karen Blixen og kristendommen" (2010).

"Intetsteds breder ukrudtet sig frodigere end i vor litteratur. Når store dele af vort folk for tiden i en så iøjnefaldende grad lider af moralsk slappelse, har vor såkaldte skønlitteratur – som Vilhelm Beck plejede at kalde ‘kønslitteratur‘ – sin meget væsentlige andel heri.Længe har man fra radikal side benægtet, at der var et sådant vekselforhold mellem litteratur og moral. En undersøgelse af overordentlig nærliggende spørgsmål, hvorledes den enkelte bog – eller en hel litteraturretning – kunne tænkes at indvirke på de mennesker, der kom i forhold til bogen eller retningen, blev betragtet som helligbrøde."Mads Jepsen gør i 1907 status over sin samtids kulturelle tilstand. Han er fortaler for, at litteraturen har magt til at påvirke folk i en sådan grad, at den kan få folk til ikke bare at ændre tankemønster, men også handle anderledes. Derfor taler han imod, at hans samtidslitteratur forherliger emner som sex, skilsmisse, ateisme og en række andre ting, man dengang så ned på.Mads Jepsen (1868-1916) var en dansk forfatter og redaktør, der skrev en lang række bøger og artikler. Mads Jepsen viste helt fra barnsben et stort talent for at skrive og modtog allerede som tiårig sit første honorar for en artikel. Han er i høj grad kendt for sine mange biografier om blandt andre Jeanne d‘Arc, Peter Nansen og Oliver Cromwell.

"Dette er en bog om et værk. Den handler ikke om en mand ved navn Per Olov Enquist, men om nogle bøger der bærer dette navn på ryggen. Den handler om det sprog, der er blevet dette værks. Den diskuterer dets tilblivelse, forandringer, problemer."Thomas Bredsdorff undersøger en lang række af Per Olov Enquists værker for at danne et samlet billede af forfatterens sprog og dets udvikling. Bogen dykker blandt andet ned i væerkerne "Magnetisørens femte vinter", "De kvalte oprørs tid", "I min morfars hus" og "Kaptajn Nemos bibliotek".Thomas Bredsdorff (f. 1937) er en dansk forfatter, litteraturforsker og kritiker. Han er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og var fra 1978 til 2004 professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Thomas Bredsdorff har skrevet en lang række bøger om dansk og international litteratur og blev i 2001 Ridder af 1. grad af Dannebrosordenen.

"Sære fortællere" gennemgår ni af de vigtigste og mest markante danske forfatterskaber i slutningen af 1960‘erne. Thomas Bredsdorff stiller skarpt på Villy Sørensen, Sven Holm, Peter Seeberg, Klaus Rifbjerg, Leif Panduro, Ulla Ryum, Svend Åge Madsen og Cecil Bødler. Ud fra begreberne den fantastiske, den naturalistiske og den abstrakte fortælling beskriver han de forskellige forfatteres særpræg og sætter dem i forhold til ældre dansk litteraturhistorie."Som vejledning for den ukyndige er Bredsdorffs bog i det hele taget fremragende. Han har en sjælden evne til ved hjælp af en enkelt stilistisk iagttagelse at lukke op for et helt, komplekst værk, og han formulerer sig klarere og mere fyndigt end nogen anden, der har skrevet om modernistisk digtning... Det er en smuk tjeneste, Bredsdorff har gjort både læserne og digterne med sin bog." – Aarhus StiftstidendeThomas Bredsdorff (f. 1937) er en dansk forfatter, litteraturforsker og kritiker. Han er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og var fra 1978 til 2004 professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Thomas Bredsdorff har skrevet en lang række bøger om dansk og international litteratur og blev i 2001 Ridder af 1. grad af Dannebrosordenen.

Myten om Tristan og Isolde kan på flere måder ses som støbeformen for den borgerlige epokes fortællinger om kærlighed. Til trods for deres enorme kærlighed til hinanden blev Tristan og Isolde ved med at lægge forhindringer i vejen for den endegyldige forening, for at kærligheden skulle vokse sig endnu stærkere.Thomas Bredsdorff har undersøgt skildringer af denne konfliktprægede og komplicerede kærlighed i forskellige europæiske digterværker fra Samuel Richardson i 1700-tallet og til Klaus Rifbjerg i 1900-tallet. Undersøgelsen kræver et tiltrængt opgør med det freudianske syn på forholdet mellem sex og kærlighed.Thomas Bredsdorff (f. 1937) er en dansk forfatter, litteraturforsker og kritiker. Han er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og var fra 1978 til 2004 professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Thomas Bredsdorff har skrevet en lang række bøger om dansk og international litteratur og blev i 2001 Ridder af 1. grad af Dannebrosordenen.

Den amerikanske forfatter og digter D.H. Lawrences værker beskæftiger sig med et væld af forskellige emner. Vi kender ham som en kritiker af moderniseringen og industrialiseringens dehumaniserende påvirkning af mennesker samt hans udforskning af emner som seksualitet, instinkter og følelser. Elias Bredsdorffs bog beskæftiger sig med en anden side af D.H. Lawrence, nemlig den politiske. Også her havde D.H. Lawrence stærke holdninger, og bogen kommer blandt andet ind på hans syn på køn, individualisme, religion, race og demokrati.Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

Es ist eine Liebe gegen jede Vernunft und Matthias muss sich ent-scheiden zwischen der undurchschaubaren Janine und dem über-mächtigen Wunsch, hinter das Geheimnis von Professor de Vander zu kommen: »Der gestohlene Abend« Wolfram Fleischhauers mitreißender Roman erzählt von Liebe und Verantwortung, Rivalität und Wahrheit.

Den norske student Niels Klim vender efter endt studentereksamen atter tilbage til sin fødeby Bergen. Da han en dag på en udflugt lidt uden for byen falder i et dybt hul i en klippe, lander han på en planet i Jordens indre kaldet Nazar. Her starter en forunderlig rejse for Niels, der bringer ham gennem mange besynderlige samfund. En underliggende satire løber gennem Ludvig Holbergs fortælling, idet han ved at gøre samfundene fiktive ustraffet kan gøre nar af sin samtid. Fortællingen formidles af Holberg-ekspert F. J. Billeskov Jansen, hvis udlægninger giver et solidt og nuanceret indblik i Holberg og hans samtid.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

H.C. Andersens liv er i dansk kultur næsten ligeså tidsløst som hans eventyr. Han sensitive og æstetiske person påvirkede hans forfatterskab markant, hvorfor danske skolebørn nærmest i ligeså høj grad er blevet underivst i mennesket H.C. Andersen som i digteren. I denne biografi bevæger litteraturprofessor Elias Bredsdorff sig dybere ned i H.C. Andersens sammensatte natur og løfter sløret for helt nye sider af den verdensberømte kunstner.Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

Den kulturrevolutionerende Georg Brandes navngav i denne portrætsamling for første gang begrebet "det moderne gennembrud", der blev definerende for perioden op til det 20. århundrede. Her introducerede han de vigtigste forfattere i Norden, der gennem litteraturen satte problemer under debat og dermed skabte opbrud i de herskende samfundsnormer.Med skarp pen beskriver Brandes forfattere som Bjørnstjerne Bjørnson, Henrik Ibsen og J.P. Jacobsen. Et vigtigt værk om en skelsættende periode i skandinavisk kultur.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.