Litteraturstudier: skønlitteratur og forfattere

Agatha Christie var kendt for at værne om sit privatliv, men hvem var hun egentlig? Lise Lotte Frederiksen giver et indblik i, hvad vi ved om hendes liv, samtid, og forfatterskab.For hvilken type skal man være for at skrive og udgive mere end 80 kriminalromaner? Og hvad skal der til, for at man bliver kendt i eftertiden som ’The Queen of Crime’?Alt om Agatha ChristieDyk ned i Agatha Christies forfatterskab, som skabte de kendte detektivkarakterer Hercule Poirot og Miss Marple.Lise Lotte Frederiksen giver os et indblik forfatterens liv, arbejdsproces og litterære indflydelser. Gennem de fiktive figurer kan vi danne os et billede af, hvem den notorisk private Agatha Christie var som person.Lise Lotte Frederiksen ser først og fremmest sig selv som formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst klassikerne.Hun er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab og har undervist det meste af sit liv. De seneste år har hun primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.

Hvad er Agatha Christies litterære indflydelser, og hvordan opfinder hun to af verdens mest berømte fiktive detektiver?Lyt med, når Lise Lotte Frederiksen fortæller om skabelsen af Miss Marple og Hercule Poirot. Den ene var Agatha Christies favorit – den anden var så irriterende, at Agatha Christie tog livet af ham til sidst.Men hvad skal en krimi kunne, for at være en god fortælling, og hvor fandt Agatha Christie inspiration til sine mere end 80 udgivelser?Alt om Agatha ChristieDyk ned i Agatha Christies forfatterskab, som skabte de kendte detektivkarakterer Hercule Poirot og Miss Marple.Lise Lotte Frederiksen giver os et indblik forfatterens liv, arbejdsproces og litterære indflydelser. Gennem de fiktive figurer kan vi danne os et billede af, hvem den notorisk private Agatha Christie var som person.Lise Lotte Frederiksen ser først og fremmest sig selv som formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst klassikerne.Hun er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab og har undervist det meste af sit liv. De seneste år har hun primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.

Synpunkter från 1951 är en postumt utgiven samling kulturartiklar skrivna av författaren och essäisten Thorsten Jonsson. En oerhört bildad samling som i sin egen rätt fortfarande ger givande ingångar till många klassiska och än idag relevanta författarskap – Henry James, Gertrude Stein och Virginia Woolf för att nämna några. Samtidigt säger den mycket om svensk kulturjournalistik och litteraturkritik under 1940-talet. Ett visst fokus och den största expertisen ligger på amerikansk litteratur, men reflektionerna som presenteras är inte på något sätt begränsade till en amerikansk kontext.För alla litteraturintresserade människor finns det en guldgruva i Synpunkter.Thorsten Jonsson (1910–1950) arbetade under sin livstid som journalist, författare, kritiker och översättare. På grund av sitt stora intresse och kunskap beträffande amerikansk litteratur blev han anställd som Dagens Nyheters USA-korrespondent mellan åren 1943–1946. När han återvände till Stockholm blev han tidningens kulturredaktör.

Människan föds kreativ, och i alla tider har även läkare utnyttjat denna kreativitet för att gestalta mänskliga erfarenheter med ord.I ”Litterära läkare” kastar Lars Böttiger ljus på den konstnärliga sidan av läkaryrket. Genom fascinerande skildringar av litteraturhistorien utforskar boken läkarpersonligheter som inte bara botat sjukdomar, utan även gett uttryck för mänskliga erfarenheter i skrift. Från 1500-talet till nutid presenteras nitton läkarförfattare, var och en med unika förmågor att väva samman medicin och konst. En medryckande djupdykning i korsningen mellan de två fälten och en hyllning till dessa läkares odödliga berättelser om livet självt.Lars Böttiger (1924–2009) var en svensk läkare och professor i invärtes medicin. Hans akademiska insatser och bidrag till medicinsk forskning gjorde honom till en respekterad auktoritet inom sitt ämnesområde. Dessutom tjänstgjorde han som chefredaktör för den vetenskapliga tidskriften ”Journal of Internal Medicine”, som nu anses vara en av de främsta inom sitt slag i Europa.

”Seksualdriften spiller en dominerende rolle i Bangs forfatterskab. Det kan ikke blot forklares ud fra forfatterens personlige problematik, hans homoseksualitet, for driften er et generelt problem i samtidens litteratur, både den danske og den vesteuropæiske i al almindelighed. Seksualiteten er selvfølgelig en biologisk drift, men dens udtryksformer og dens liv i psyken indskrives, fra den træder ind i verdenen, i en specifik samfundsformation, hvor produktionsmåden og de ideologiske forestillinger programmerer individerne.”Herman Bang er en af den danske litteraturs allerstørste skikkelser, og ikke mindst hans skildring af seksualitet er med til at sikre ham en helt særlig plads i litteraturhistorien.I bogen ”Seksualitet og samfund i Herman Bangs romaner”, som udkom første gang i 1973, diskuterer Claus Secher de beskrivelser og analyser af seksualitet i det danske samfund, som man finder i Herman Bangs romaner. Bogen handler både om, hvad der har inspireret Herman Bang i hans virke som forfatter, men kaster også et blik på hvordan han har inspireret andre forfattere.Claus Secher (f. 1946) er forfatter og litteraturhistoriker. Han er uddannet ved Københavns Universitet og står blandt andet bag bøger om både amerikansk, jødisk og dansk litteratur.

”Det er ikke længere blot kvinder og kvindelige kunstnere, der, som filosoffen Georg Simmel i begyndelsen af århundredet skriver, på grund af kulturens skjulte opdeling i en mandlig objektiv kultur og en kvindelig mere eller mindre synlig kultur, aldrig kan foretage sig noget uden at gøre det med bevidstheden om at være kvinde. Også mændene har tilegnet sig en bevidsthed om kvinden og kønnet i forhold til kulturen og historien, i alle tilfælde de mænd, der er i besiddelse af forestillinger om og udkast til forandringer.”I denne essaysamling skaber Jette Lundbo Levy forestillede dialoger om og mellem forfatterne Rossana Rossanda, Virginia Woolf, Peter Weiss, Christa Wolf, Kirsten Thorup og H.C. Andersen. Disse dialoger har til formål at reflektere over forholdet mellem historie, subjektivitet, køn og form.Bogen er oprindeligt udgivet i 1987.Jette Lundbo Levy (1940-2012) var dansk litteraturforsker og lektor ved Københavns Universitet. I 70'erne faldt hendes fokus på litterær kvindeforskning. Om dette emne har hun skrevet flere artikler og bøger heriblandt "De knuste spejle" (1976) og "Dobbeltblikket" (1980). Jette Lundbo Levy forskede blandt andet i kvindelige forfattere som Amalie Skram, Victoria Benedictsson, Doris Lessing og Kirsten Thorup. Hendes undersøgelse af kvindelige forfatterskaber her været et vigtigt bidrag til at forstå kvinders indre liv og vilkår i midten af det 20. århundrede.

Akcja książki pozwala zajrzeć poza zasłony czasu lat trzydziestych życia zakopiańskiej bohemy, zwanej przez wielu dekadencją, jak również kręgów intelektualnej prosperity przedwojennej Polski. Postacie autentycznie wówczas żyjących, a często nieznanych lub zapomnianych osób mieszają się z prominentami jak Słonimski, Gombrowicz, Boy-Żeleński, Tatarkiewicz, no i oczywiście Stanisław Ignacy Witkiewicz, który jest jednym z głównych bohaterów książki.Napisano bardzo wiele prac o tym wielce kontrowersyjnym artyście, dramaturgu i filozofie, lecz liczba pozycji zbeletryzowanych dotyczących jego życia codziennego, zmagania się z ówczesną rzeczywistością czy pracy jako artysta sprowadza się zaledwie do kilku tytułów.To na tle ostatnich sześciu lat życia Witkacego zostaje tu wskrzeszona jedna z jego wysoce medialnych modelek, nieznanych ogółowi. Jest nią Genia Wyszomirska (babka autora), zwana też „Asymetryczną Damą”. Zostawiła ona wnukowi w spadku bardzo bogaty materiał informacyjny o swoich koneksjach zarówno z Witkacym, jak i z resztą ówczesnej intelektualnej elity lat poprzedzających wojnę, którym autor dzieli się z czytelnikiem.Powieść oddaje nastrój ówczesnej epoki z dużą dozą humoru, opisów piękna Tatr, jak również nutą dyskretnej erotyki. Jest tu również próba rozładowania narosłych przez lata utartych i często krzywdzących szablonów wartościowania ówczesnego zakopiańskiego środowiska.Należy również podkreślić, że książka jest utrzymana w stylu językowym tamtych lat i pisana w konstrukcji scenariusza filmowego.Marek Wyszomirski-Werbart – autor powieści zatytułowanej „... Chyba nie mogę Pani posądzić o demonizm. Witkacy” po raz pierwszy wydanej w 2013 roku.

”Jeg begyndte på dette arbejde, fordi jeg var vred. Men jeg var også nysgerrig efter at finde ud af, hvordan det går til, at man kan beskrive en hel periodes litteratur uden at tage hensyn til dens kvindelige forfattere.”"Det moderne gennembruds kvinder" udkom første gang i 1983, nøjagtigt hundrede år efter Georg Brandes' "Det moderne Gjennembruds Mænd" (1883). Pil Dahlerup forsvarede bogen som disputats 2. marts 1984, en begivenhed der blev et stort tilløbsstykke.I "Det moderne gennembruds kvinder" gennemgås værker af 70 kvindelige forfattere, der debuterede mellem 1870 og 1890. De er inddelt i grupper efter den familieposition, deres hovedfigur eller forfatterne selv repræsenterer. Grupperne er bl.a. Sønnerne (mandlig hovedperson), Døtrene, Mødrene, De emanciperede. Til hver forfatter findes bagest i bogen noter, værkoversigt og biografi. Udgaven fra 1983 er illustreret med forfatterportrætter.I bogen indgår nogle kapitler om Georg Brandes, der gennem sine forelæsninger og bøger gav mange kvinder inspiration til at skrive og håb om et mere frigjort liv; men han skuffede flere af dem, fordi de ikke fik den støtte af ham, de kunne ønske sig.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

Efter 1968 og op gennem 1970’erne voksede en omfattende kvindelitteratur frem – også i Østeuropa og i særlig grad i DDR.I ”Tilbageblik fremad” gennemgår Karen Klitgaard Povlsen nogle af hovedtendenserne i den østtyske kvindelitteratur og ser nærmere på fem kvindelige forfatterskaber, der alle har placeret sig centralt i DDR såvel som i udlandet. De fem pågældende forfattere, hvis forfatterskaber gennemgås, er Christa Wolf, Irmtraud Morgner, Brigitte Reimann, Gerti Tetzner og Maxie Wander. Bogen udkom første gang i 1982.Karen Klitgaard Povlsen (f. 1952) er lektor emeritus ved Institut for Æstetik og Kommunikation på Afdeling for Medievidenskab og Journalistik på Aarhus Universitet. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om kultur, litteratur, mode og mad.

Udadtil tog den danske forfatter og nobelprismodtager Johannes V. Jensen gennem hele livet afstand fra sin familie, dens livsanskuelse og sin fødeegn. Nogle ting fortav han, og andre omdigtede han, så de stemte overens med det billede, han ønskede at vise offentligheden af sig selv.Men hvorfor var hans forhold til familien og især faderen så kompliceret? Hvilke oplevelser havde han med sig hjemmefra? Og hvorfor var hans far spiritist?De spørgsmål søger Vagn Predbjørn Jensen at besvare med biografien ”Dyrlægens Johannes”, der udkom første gang i 1996.Vagn Predbjørn Jensen (1936-2006) var lærer og forfatter. Han begyndte at skrive i en alder af 19 år, men først i en alder af 44 begyndte han at henvende sig til forlagene med sine tekster. Han debuterede i 1983 med ”Tårnet i Atlantis”.

Jorge Luis Borges fue, tal vez, el escritor más gravitante de la segunda mitad del siglo XX. Más que ningún otro, construyó su imagen a partir de su posición como lector: el mito de la biblioteca paterna, las bibliotecas infinitas de sus ficciones.La literatura borgeana juega todo el tiempo con los contornos de la identidad. No es de extrañar que el hombre detrás de ella nos presente sus propios enigmas y paradojas. Era ese creador descomunal de mundos que llevaba una vida muy discreta. Se había fogueado en las vanguardias pero adoraba la tradición, a la vez que huía de ambas. Era el anarquista conservador, tan sudamericano como europeizante, el cosmopolita con arraigos polémicos. Ya convertido en una celebridad internacional, se quedaba horas y horas hablando con cualquier joven que lo buscara en su casa.Un buen motivo para leer la biografía de Borges es que sus cuentos y poemas, aún los que parecen suspenderse en el aire, están repletos de referencias a la gente, circunstancias y lugares que pasaron por su vida.Este audiolibro está narrado en español neutro

Med udgangspunkt i kvindebilledet i 1800-tallets litteratur undersøger Camilla Collett, hvor langt kvindefrigørelsen i det virkelige samfund er kommet. Hun dykker ned i værker af både norske og udenlandske forfattere af begge køn."Fra de stummes lejr" udkom første gang i 1877.Camilla Collet (1813-1895) var en dansksproget norsk forfatter og kvinderettighedsforkæmper. Hendes debutroman "Amtmandens døtre" fra 1854 er den første norske roman inden for psykologisk litteratur og en klassiker inden for feministisk litteratur.

En este tomo, titulado «El arte de la forma», de la monumental obra «Historia crítica de la literatura uruguaya», Carlos Roxlo analiza y explica la literatura uruguaya publicada entre 1885 y 1898 y aborda temas como las características de la literatura romántica, la producción poética uruguaya o la prosa artística.Carlos Roxlo (1861-1926) fue un poeta, periodista y político uruguayo. Sus obras, fuertemente vinculadas a la poesía gauchesca, tuvieron una gran popularidad a finales del siglo XIX. Militó en el Partido Nacional, fue elegido diputado y senador en varias ocasiones y luchó en la batalla de Quebracho. Debido a su lucha por los derechos sociales se le considera uno de los fundadores del Estado moderno uruguayo.

Sobre la tumba de Julio Cortázar en París alguien dejó un graffiti: "Cronopio". Pocos escritores pueden jactarse de haber introducido palabras que repiquen así en el imaginario colectivo.Cortázar fue, entre tantas cosas, el autor de "Rayuela", una novela que marcó a fuego a la juventud latinoamericana y española a principios de los ´60 y ha sido traducida a más de treinta idiomas.Su prosa inconfundible estaba empapada del amor por el jazz –que inmortalizó en cuentos como "El perseguidor"–. Ya en su madurez asumió un compromiso político sorprendente para quienes lo habían conocido antes. Cultivó amistades con figuras tan dispares como Gabriel García Márquez, Alejandra Pizarnik, Ernesto Cardenal y Mario Vargas Llosa. Conocidos y desconocidos amaron a uno de los hombres que más en serio se tomó a la literatura como un juego.Este audiolibro está narrado en español latino

"Du kommer ind i en verden der er fuldstændig anderledes"Hvad er de første erfaringer man gør sig, som læser, når man går i gang med at læse Marcel Proust? I dette afsnit af 'På sporet af lykken' har vært Neal Ashley Conrad besøg af musiker Niels Skousen, der for nyligt er gået i gang med Prousts monumentale romanværk. Skousen deler ud af oplevelsen af at være i gang med at læse, at gå i gang, og om hvilken verden det er man møder i romanen.Vært: Neal Ashley ConradGæst: Niels SkousenKlip: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.

"Jeg troede det var for sent at blive en ny version af mig selv"Forsanger i Folkeklubben Kjartan Arngrim har haft mange forskellige drømme for sig selv og sit liv. Mange af drømmene gik ikke i opfyldelse, og han blev efterladt med en følelse af hele tiden at komme for sent til den næste.I dette afsnit af podcasten 'På sporet af lykken' er Kjartan Arngrim gæst hos vært Neal Ashley Conrad, hvor de taler om at genkende livets trivialiteter og enkeltheder i Prousts roman, og om at huske hvem man var, og hvordan det har formet en til den man er.Vært: Neal Ashley ConradGæst: Kjartan ArngrimKlip: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.

"Hver sætning er et værk i sig selv"Første gang skuespiller Thure Lindhardt skulle lave en oplæsning var det fra Marcel Prousts 'På sporet af den tabte tid'. Det var en enorm udfordring for ham på grund af romanens lange og snirklede sætninger, der synes at blive ved og ved. Siden da har Proust været med ham, når han læser.I dette afsnit er skuespiller Thure Lindhardt gæst hos Neal Ashley Conrad i podcasten 'På sporet af lykken' og fortæller om at tage Prousts ord i sin egen mund.Vært: Neal Ashley ConradGæst: Thure LindhardtKlip: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.

"Når man læser Proust får man venner, grin, en familie og man bliver klogere"Hvad får man egentlig ud af at læse Marcel Prousts enorme romanværk? Det er spørgsmålet som vært Neal Ashley Conrad spørger om i dette afsnit af podcastserien 'På sporet af lykken', når han har besøg af journalist, forfatter og forstander for Borups højskole Bjørn Bredal. For at læse Proust er ikke blot et spørgsmål om litterær udholdenhed, men indeholder potentialet til en livsledsager, en ven, en familie, en klub man gerne vil være en del af.Vært: Neal Ashley ConradGæst: Bjørn BredalKlip: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.

"Der er ikke noget så befriende i verden, end at ligge halvsovende om morgenen. Ikke vågen, ikke sovende"En af Marcel Prousts mange talenter, er hans evne til at beskrive verdenen mellem drømmen og den vågne tilstand. Hvad er dette dagdrømmeri for noget, og hvordan beskriver Proust denne tilstand? For at tale om dette har vært Neal Ashley Conrad besøg af psykoanalytiker Judy Gammelgaard, der udover sit lange virke som psykoanalytiker, også har en stor litterær interesse.Vært: Neal Ashley ConradGæst: Judy GammelgaardKlip: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.

"Jacob Paludan er i udpræget grad aktuelt indstillet. Ikke blot er det i al almindelighed moderne mennesker, han skildrer, og ikke blot foregår handlingen i vore dage; men bøgerne er tidsfæstede næsten til bestemte år, i hvert fald inden for meget snævre grænser, idet nært liggende begivenheder som verdenskrigen og den spanske syge er draget med ind i skildringen, og mennesket er overalt set på baggrund af og med præg af øjeblikkelige sociale og åndelige foreteelser."Jacob Paludan (1896-1975) var en af sin samtids mest populære forfattere. Allerede fem år efter han i 1922 havde debuteret som forfatter, udgav litteraturhistoriker Søren Hallar en bog om hans forfatterskab, der beskriver de centrale temaer i hans værker, de stilistiske virkemidler og den tid, fortællingerne skriver sig ind i.Bogen udkom første gang i 1927. Søren Hallar (1887-1950) var en dansk forfatter og professor i litteraturvidenskab. Han blev kendt for sin afhandling "Synselementerne i Naturskildringen hos J.P. Jacobsen" fra 1921, hvor han forsøgte at anvende naturvidenskabelige metoder i den litterære analyse. Han har udgivet en række afhandlinger og bøger om nogle af Danmarks største forfattere foruden J.P. Jacobsen, herunder Tom Kristensen og Thøger Larsen. Hallar har også selv skrevet og udgivet flere skønlitterære værker i form af både skuespil, romaner og digte.

Hvem er de centrale figurer i Johannes V. Jensens episke roman Kongens Fald? Hvad er deres indbyrdes relationer, og hvad afslører svarene om menneskets natur?Lise Lotte Frederiksen udfolder bogens sprog, æstetiske udtryk, temaer og nærmest mytologiske status. Kongens Fald er nemlig en roman, der deler vandene, og som folk enten elsker eller hader. Den er både blevet kaldt svulstig og opblæst og har vundet store priser. Lyt med, og bliv klogere på, hvilken lejr du vil tilslutte dig.Dyk ned i Johannes V. Jensens episke roman Kongens Fald med litteraturekspert Lise Lotte Frederiksen.Lise Lotte Frederiksen udfolder karakterernes psykologi, det dristige sprog og romanens betydning for vores opfattelse af dansk litteraturhistorie.Lyt med, og kom med på en rejse gennem de forskellige lag i denne tidløse klassiker.Lise Lotte Frederiksen ser først og fremmest sig selv som formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst klassikerne.Hun er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab og har undervist det meste af sit liv. De seneste år har hun primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.

Vær med til at undersøge, hvordan Kongens Fald har formet vores opfattelse af en bestemt epoke i dansk litteratur. Hvilken indflydelse har romanen haft for vores forståelse af historiske begivenheder? Skal den læses som en historisk roman, og er der egentlig hold i fremstillingen af kong Christian 2. og Det Stockholmske Blodbad?Hvad fortæller romanen os om den tid, den er skrevet i, hvis vi læser den med de litterære begreber vitalisme og dekadence for øje?Dyk ned i Johannes V. Jensens episke roman Kongens Fald med litteraturekspert Lise Lotte Frederiksen.Lise Lotte Frederiksen udfolder karakterernes psykologi, det dristige sprog og romanens betydning for vores opfattelse af dansk litteraturhistorie.Lyt med, og kom med på en rejse gennem de forskellige lag i denne tidløse klassiker.Lise Lotte Frederiksen ser først og fremmest sig selv som formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst klassikerne.Hun er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab og har undervist det meste af sit liv. De seneste år har hun primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.

I var och en av oss lever en bild av läkaren, formad av möten i vården eller berättelser vi mött. I många av våra mest älskade verk möter vi gång på gång denna diktade doktor, men hur överensstämmer denne med verklighetens medicinska mästare?Genom lättsamma analyser sträcker sig Böttiger genom litteraturens olika epoker och verk för att utforska hur läkare porträtterats genom tiderna. Hjältar, helare, tvivelaktiga karaktärer vävs samman med författarens unika insikt i läkaryrkets föränderliga karaktär. Boken erbjuder även en introspektiv resa in i vår egen föreställningsvärld, vilket utmanar oss att reflektera över våra egna uppfattningar om läkaryrket och de djupare speglingarna mellan fiktion och verklighet.Lars Böttiger (1924–2009) var en svensk läkare och professor i invärtes medicin. Hans akademiska insatser och bidrag till medicinsk forskning gjorde honom till en respekterad auktoritet inom sitt ämnesområde. Dessutom tjänstgjorde han som chefredaktör för den vetenskapliga tidskriften "Journal of Internal Medicine", som nu anses vara en av de främsta inom sitt slag i Europa.

Människan mördar och litteraturen har inte undgått att fånga upp denna mörka sida av oss. Författare har inte varit främmande för att utforska mordhandlingar i sina böcker. Genom historien har de skapat ett outtömligt spektrum av mordmetoder, varav vissa är mer tvivelaktiga än andra.I "Mord i bok" följer vi tråden av dödliga handlingar i litteraturens värld. Genom sina analyser av olika verk avslöjar Böttiger på ett lättsamt sätt överraskande insikter om hur mord skildras i fiktionen: Hade Shakespeare en alldeles särskild fascination för mord? Vilken är den vanligaste dödsorsaken i Agatha Christies böcker? Och fungerar verkligen Dorothy Sayers sofistikerade mordmetoder i verkligheten?Lars Böttiger (1924–2009) var en svensk läkare och professor i invärtes medicin. Hans akademiska insatser och bidrag till medicinsk forskning gjorde honom till en respekterad auktoritet inom sitt ämnesområde. Dessutom tjänstgjorde han som chefredaktör för den vetenskapliga tidskriften "Journal of Internal Medicine", som nu anses vara en av de främsta inom sitt slag i Europa.

"Grænsens filosofi", der blev udgivet første gang i 1991, er en læsning af Edgar Allan Poes (1809-1849) forfatterskab set i lyset af en litterær teori baseret på dekonstruktivisme og kritisk teori.Bogen er forfatterens forsøg på at trække Edgar Allan Poe ud af den dogmatiske blindgyde, som forskningen har anbragt ham i. Det handler om at bevise, at litterære forfatterskaber sommetider kan rumme lige så vægtige og dybtgående erkendelser som filosofi uden blot at være "forløbere" for senere teoretiske erkendelser af den historiske udvikling. Og om at gøre op med det faktum, at Poe længe efter sin død i 1849 blev negligeret som seriøs forfatter, især i USA, fordi han var med til at foregribe vigtige og uharmoniske tendenser i det tyvende århundrede.Henning Goldbæk (f. 1946), mag.art. i litteraturhistorie, er tidligere lektor ved Institut for litteratur, kultur og medier ved Syddansk Universitet. Han har udgivet en lang række bøger og artikler om tysk, fransk, tyrkisk og amerikansk litteratur. Han oversætter desuden fra tysk, engelsk og fransk og har bl.a. oversat Walter Benjamin, Marcel Proust og Orhan Pamuk til dansk.

"Krigen angår vores nationalklenodie H.C. Andersens seksualitet. Det kan derfor ikke undre, at der har været mobiliseret tungt biografisk, personalhistorisk og litteraturvidenskabeligt skyts og allehånde bortforklaringsmanøvrer for at skjule det faktum, at vores nationalskjald er en fisselette. Jeg mener ikke dermed, at han var ’bøsse’ eller ’homoseksuel’, men at han var en feminin mand med et udpræget talent for mandevenskaber, en høj grad af misogyni og en udtalt modvilje med at indgå ægteskab. Noget kunne tyde på, at vores højt berømmede danske frisind når sin grænse ved lige præcis H.C. Andersens seksualitet."I mange år har forskere, forfattere og meningsdannere diskuteret, om H.C. Andersen var til mænd, kvinder eller ingen af delene. Man har ledt efter spor og svar i hans efterladte breve, venners udsagn om ham, hans dagbog og ikke mindst hans værker. Dag Heede tager udgangspunkt i H.C. Andersens romaner ’Improvisatoren’ (1835) og ’O.T.’ (1836), når han forsøger at definere den store digters forhold til sit eget og det modsatte køn, hans tvetydige seksualitet og komplicerede personlighed."Hjertebrødre" udkom første gang i 2005 på Syddansk Universitetsforlag.Dag Heede (f. 1962) er en dansk forfatter og lektor ved Syddansk Universitet. Han er uddannet mag.art. i dansk og ph.d. i litteraturvidenskab og har blandt andet været ansat ved universitetet i München, Københavns Universitet og universitetet i Hamborg. Som forfatter er han især kendt for bogen "Hjertebrødre. Krigen om H.C. Andersens seksualitet".

Hvordan kommer man dog i gang med at læse et værk, der strækker sig over 13 bind og flere tusinde sider? Marcel Prousts store romanværk 'På sporet af den tabte tid' er et af den slags værker, der tager en livstid at blive færdig med, derfor giver vi dig her lidt hjælp. I første afsnit af podcastserien 'På sporet af lykken' guider vært Neal Ashley Conrad dig til hvordan du kommer i gang med at læse romanen, og hvilken belønning der venter den, der læser den færdig.Vært: Neal Ashley ConradKlipper: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.

"At læse Proust er lidt ligesom at være i live"I dette afsnit af 'På sporet af lykken' tager vi for alvor fat på et af de store temaer i Proust nemlig sorgen, når forfatter og journalist Amalie Langballe er gæst i studiet. Som meget ung mistede Amalie Langballe sin mor til kræft, og i studiet i dag forsøger hun sammen vært Neal Ashley Conrad at sætte ord på sorgen gennem læsning af Marcel Proust.Vært: Neal Ashley ConradGæst: Amalie LangballeKlipper: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.

"Lykke er fravær af bevidsthed, først når vi har mistet lykken længes vi efter den"Marcel Proust roman 'På sporet af den tabte tid' indeholder en utrolig længsel efter lykken. Men hvad er egentlig denne "lykke", når vi kigger nærmere på begrebet? I dette afsnit af "På sporet af lykken" skal det handle om netop lykken, når forfatter Jens Christian Grøndahl besøger vært Neal Ashley Conrad i studiet for at tale om lykken i Prousts romanværk.Vært: Neal Ashley ConradGæst: Jens Christian GrøndahlKlipper: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.

"Dammit, nu bliver jeg sådan en, der kommer til at snakke om hvor vildt det er at læse Proust. Det er jo ikke så punk."I dette afsnit af 'På sporet af den tabte tid' skrues der helt op for sanserne, så du kan lære hvad det er for en sanseoplevelse at læse romanværket. Sammen med musiker Jenny Rossander, der også går under navnet Lydmor, tager vært Neal Ashley Conrad dig med på en tur rundt i Marcel Prousts sanseunivers.Vært: Neal Ashley ConradGæst: Jenny Rossander aka LydmorKlipper: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.