Litteraturstudier: fra 1600 til 1800

”Det var i 1796, Steen Blicher blev sat i Randers’ lærde skole for at forberedes til studentereksamen.Han havde rimeligvis tidligere været i købstaden Viborg, mens faderen var præst i Vium, og det skulle være mærkeligt, om ikke byen med dens røde tage og dens butikker har øvet det samme trylleri over præstesønnen, som den har øvet på alle andre landsbydrenge, der i tidernes løb har gæstet byerne, når de fra de spartanske landsbyforhold kom til markeder eller torvedage.”Steen Steensen Blicher (1782-1848) er en af dansk litteraturs største skikkelser og er uløseligt forbundet med guldalderens vidunderlige kulturskat. Søren Vasegaard fortæller om Steen Steensen Blichers spændende liv og tegner samtidig et interessant billede af den tid og det samfund, som Blicher lod sig inspirere af. Bogen udkom første gang i 1938.Søren Vasegaard (1871-1941) var en dansk forfatter, der både skrev skønlitteratur og artikler i forskellige publikationer. Han skrev en del hjemstavnsromaner, men gav også sin holdning til kende i samfundsdebatten blandt andet i forhold til regulering omkring alkoholindtagelse.

”I de to hundrede år der er gået siden Johannes Ewald levede, har vores virkelighed undergået kolossale forandringer. Vi står i dag i et andet forhold til omverden end menneskene på Ewalds tid, og det sprog vi beskriver vores omverden med er heller ikke det samme. En lang række begreber har ændret indhold i løbet af de to århundreder, en lang række ord har ændret betydning.”Johannes Ewald var en af sin tids største digtere, og selvom hans digte knytter sig til hans egen tid, så er der megen rigdom at hente i dem også i moderne tid. Kulturforsker Marianne Horsdal bringer i sin bog ”Konkordans over digte af Johannes Ewald” digtene med ind i det tyvende århundrede ved en moderne litteraturhistorisk analyse. Hun fortæller om datamaskinens funktion i en litteraturvidenskabelig sammenhæng, og hvordan den kan give de gamle digte en moderne betydning.Bogen udkom første gang i 1976.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emerita ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

”Uden for kredsen af nordiske lande betragtes den nordiske litteratur ofte som en helhed. Med god grund. I den nordiske litteraturs storhedsperiode mellem 1850 og 1920 virkede den også indadtil i forhold til det læsende publikum som en enhed, et forhold der også gjorde sig gældende for de andre kunstarter og delvis i videnskaberne.På mange måder sker der i disse år en hjemkomst; det internationale har skiftet karakter og betegnelse til noget multinationalt. Den nordiske litteraturkampagne i 1982/83 indgår som et led i en sådan fælles nordisk selvbesindelse.””Oplevelser med nordisk litteratur” består af en lang række artikler af Søren Sørensen, der hver især kredser om et bestemt emne eller periode inden for den nordiske litteraturhistorie. Bogen fortæller blandt andet om romantikkens ophøjelse af den fattige til helt, om reaktionære hos Henrik Ibsen og om den nogle gange utydelige grænse mellem svensk og finsk litteratur.Bogen udkom første gang i 1984.Søren Sørensen (1937-2018) var en dansk forfatter, digter, oversætter og billedkunstner. Han var oprindeligt uddannet skolelærer, men kunne fra 1985 hellige sig arbejdet som forfatter og billedkunstner på fuldtid. Hans imponerende forfatterskab spænder over fagbøger om historie og kultur, romaner og noveller, digte samt oversættelse af digte og sange fra islandsk, finsk, svensk og norsk.

”Tidens interesse for den nye psykologi og psykoanalyse har også sat sine spor i mytedannelserne, en lesbisk var fra nu af både en kvinde, der var standset i sin udvikling som kvinde ved moderfiksering, men også en, der led af penismisundelse, hvilket også skulle betegne heteroseksuelle kvinder. Fra den dag psykologien blev gjort til ny folkereligion, kunne en lesbisk ikke være lesbisk uden at hendes fortid blev endevendt og trukket frem i lyset og kaldt traumatisk og udnævnt som årsagen til hendes ’afvigelse’.”Der har altid været holdninger, fordomme og ikke mindst myter om lesbiske. Nogle er så grove, at det stikker i øjnene at læse dem sort på hvidt i dag, mens andre lever i bedste velgående. Karin Lützens artikel fra 1980 beskriver disse myter og deres opståen og afliver dem med fakta og oplyste holdninger. Artiklen koncentrerer sig om myter og fordomme om lesbiske i årene fra cirka 1600 til 1945 og tager udgangspunkt i, hvordan de er beskrevet i skønlitteratur, idéhistorie og kulturhistorie.Karin Cohr Lützen (f. 1952) er dansk forfatter og siden 1996 lektor på RUC. Hun er uddannet mag.art. i nordisk folkemindevidenskab fra Københavns Universitet i 1985, og var dernæst stipendiat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning, hvorfra hun fik sin ph.d.-grad i 1992. Hun har beskæftiget sig med kvindehistorie, seksualitetshistorie, familiehistorie, filantropihistorie, urbanitetshistorie og indvandringshistorie og formidlet sin forskning gennem bøger og artikler, der er skrevet i et sprog, som gør dem interessante og tilgængelige for lægmand såvel som fagpersoner.

"De år, Johannes Ewald tilbragte ved Slesvig Domskole, har sikkert i højere grad, end han selv har været sig det bevidst, haft en vidtrækkende indflydelse på hele hans åndelige udvikling. Få timer efter at faderen var afgået ved døden – 17. november 1754, måtte sønnen forlade hjemmet, og dagen efter, da han fyldte sit ellevte år, bragte et skib ham til Flensborg, hvorfra vejen til vogns gik til Slesvig by, i hvis lærde skole han skulle optages."Johannes Ewald (1743-1781) var allerede under sin egen levetid en af Danmarks mest elskede digtere, ikke mindst fordi han var den første moderne digter i Danmark, der skrev ud fra et personligt synspunkt. Louis Bobé er en af de helt store autoriteter, når det kommer til Johannes Ewalds liv og værker, og han tegner her et kort og præcist portræt af den store digter. Johannes Ewald blev født som præstesøn, men steg senere til de højeste klasser i samfundet på vingerne af sit store talent.Bogen udkom første gang i 1903.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.

"Er livet i det nittende hundredår brudt frem i en yderlig modsætning til det attende hundredår? Eller var alt det, som det ny hundredår har udmærket sig ved, til stede som spirer i den nærmeste fortid?"Johannes Ewald (1743-1781) og Jens Baggesen (1764-1826) fremstår den dag i dag som to af de største kulturelle skikkelser i det attende århundredes Danmark, og deres bidrag til det danske åndsliv kan næppe overdrives. Ludvig Schrøder fortæller i bogen her om de to store digtere og deres indflydelse på den tid, de levede i. Bogen beskriver samtidig det kulturelle klima, de to digtere var en del af i slutningen af det attende århundrede og de mennesker og strømninger, de var inspirerede af."Ewald og Baggesen, deres læremestre og deres velyndere" udkom første gang i 1884.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

Cervantes & Compañía recorre un contrapunto entre el autor nacido en Alcalá de Henares y Shakespeare, su contemporáneo ineludible. Se enfoca en sus vidas, en los géneros literarios que cultivaron y en la recepción de sus obras a lo largo de los siglos. Entre otras cosas, señala un desnivel en la calidad de lecturas: tantos han sido los daños de la interpretación idealista de las aventuras de Don Quijote y Sancho Panza que ellos todavía aguardan, ya no por fanáticos, sino por un público mucho más atento a sus complejidades, matices y metamorfosis.Este audiolibro está narrado en español latinoIgnacio Padilla (Ciudad de México 1968 - Querétaro, 2016) fue un escritor de novelas, crónicas, cuentos y ensayos. Incursionó también en la literatura infantil. Ocupó los cargos de Director de la Biblioteca Vasconcelos, miembro de la Academia Mexicana de la Lengua y diplomático. Su obra, multipremiada, abarca títulos como Arte y olvido del terremoto, La catedral de los ahogados y La industria del fin del mundo, además de otros textos que giran alrededor de autores como Miguel de Cervantes y Paul Bowles.

"De er rå og plumpe – disse ’barones’ og ’milites’ – de slår ihjel med en robust munterhed, er som griske gribbe efter gods og kvæg, som gale tyre efter kvinder. Som til lov og ret, således står de også kun i det udvendigste forhold til kristendommen. De har fået banket ind i deres hjerne, at man for sin saligheds skyld skal døbes, høre messe, faste og nyde nadver, men udover dette finder de sig ikke i at lade deres handlefrihed indsnøre af nogen som helst kirkelige bånd."Ridderfortællingerne var utroligt populære i Europa i middelalderen. Ikke mindst i Frankrig og Tyskland svælgede man i historier om nådesløse riddere, der kæmpede mod hinanden til sidste blodsdråbe. Valdemar Vedel fortæller om ridderromantikkens tidsalder, hvad der gjorde denne genre så speciel og populær, og hvordan den blev genoplivet mange århundreder senere af romantikkerne.Bogen udkom første gang i 1906.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

"Det er i dramaet, vi bedst kan studere fransk klassik. Corneilles og Racines tragedier og Molières komedier udtrykker fuldest og renest den åndsform og kunstform, som i over et århundrede beherskede Europa, som for stedse har sat sit præg på fransk åndsliv, og som er og bliver en væsentlig form for menneskelig kultur."I det 17. og 18. århundrede var hele europæisk kultur domineret af de franske tænkere, kunstnere og forfattere. Efter den franske revolution i 1789 ændrede dette forhold sig imidlertid totalt, og i mange år lagde man den franske klassik på hylden rundt omkring i Europa.Valdemar Vedel genopliver de skønne og særegne aspekter ved fransk klassik, som vi især ser det hos Corneille, Racine og Molière. Bogen giver et spændende indblik i denne overdådige kulturelle rigdom, der sprudlede på Solkongens palads og langt ud over Frankrigs grænser.Bogen udkom første gang i 1927.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

"Fra de øverste til de laveste lag blev teatret en yndlingsinteresse for regentskabstiden. Dronningens og Mazarins teaterlidenskab gav eksemplet, – et øjeblik opskræmtes de af teologernes indsigelser, men en indhentet moderklæring fra 10 Sorbonne-doktorer beroligede hurtigt, og balletter, operaer, italienske, spanske, franske komedietrupper forlystede uafbrudt i Louvre, Petit Bourbon, Palais Royal, Palais Mazarin."Molière (1622-1673) er en af de mest elskede og indflydelsesrige forfattere i Frankrig, og hans teaterstykker er blevet opsat over hele verden. Valdemar Vedel fortæller om Molières litteratur og om den tid, han skrev sig ind i, hvor kulturen og kærligheden til teatret blomstrede overalt i Frankrig. Bogen tegner et skønt billede af livet ved det franske hof i 1600-tallet og beskriver litteraturens store betydning for den kulturelle udvikling i Frankrig og langt ud over landets grænser.Bogen udkom første gang i 1929.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Thomasine Gyllembourg (1773-1856) var en af sin tids mest berømte forfattere og en af de mest berygtede kvinder i Danmark, efter hun lod sig skille fra sin landsforviste ægtemand, P.A. Heiberg, for at gifte sig med sit livs store kærlighed, den ludfattige baron Gyllembourg. Benedicte Arnesen Kalls foredrag om den tragiske forfatter relaterer både fru Gyllembourgs skæbne og værker til sin egen tids samfund og litteratur og tegner samtidig et tidsløst billede af den interessante og viljestærke forfatter.Benedicte Arnesen Kall (1813-1895) var en dansk forfatter og oversætter, der blandt andet skrev romaner, rejseskildringer, debatbøger og erindringer. Udover virket som forfatter påtog Benedicte Arnesen Kall sig det enorme arbejde at oversætte og annotere samtlige Molières komedier fra fransk til dansk. Benedicte Arnesen Kall levede et spændende liv med rejser til Italien, Grækenland, Konstantinopel og Island, som hun efterfølgende udgav rejseskildringer om.

Alt imens ældre kunstretninger har udviklet sig, og nye er kommet til, har anmelderne stået klar på sidelinjen til at give deres holdning og analyse af det pågældende værk til kende. Indimellem har det været til frustration for skaberen, men altid har det været i publikums tjeneste.John Chr. Jørgensens afhandling "Det danske anmelderis historie" begynder i 1720’erne, hvor de første litteratur- og teateranmeldelser dukker op i tidsskrifterne, og fortsætter op igennem 1800-tallet, hvor toneangivende anmeldere og kritikere for alvor begynder at sætte kulturen under lup i de mange aviser, der bliver mere og mere læste. Bogen giver et spændende indblik i anmelderiets historie fra 1720 og op til starten af det tyvende århundrede.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

I dag er bogmarkedet oversvømmet af børnebøger i alverdens forskellige genrer til børn i alle aldre, men sådan har det bestemt ikke altid været.Forsker i børnelitteratur Vibeke Stybe tager os med tilbage gennem litteraturhistorien og præsenterer os for de første børnebøger, der udkom i England i midten af 1700-tallet. Her var den moralske pegefinger ofte løftet, og historierne blev gerne brugt som eksempler på, hvad man skulle og ikke skulle gøre."Fra Askepot til Asterix" handler om romantikkens præg på børnelitteraturen, hvor eventyrerne blomstrede op hos blandt andre H.C. Andersen og henvendte sig til både voksne og børn på samme tid. I slutningen af 1800-tallet begyndte børnebøgerne at byde på både eventyrlige fortællinger om Alice i Eventyrland og Pinocchio i Italien og realistiske historier om fattige børn på samfundets bund. Det 20. århundrede blev på mange måder barnets århundrede, og det ses tydeligt i den enorme mængde af børnelitteratur, der strømmede ind på markedet."Fra Askepot til Asterix" udkom første gang i 1974 som en opdateret udgave af bogen "Fra Askepot til Anders And" fra 1962.Vibeke Stybe (1922-2021) var en dansk bibliotekar, forfatter og forsker i børnelitteratur. Hun var med til at sætte børnelitteratur på dagsordenen, og det var på hendes opfordring, at der i 1954 blev oprettet en særlig børnebogssamling ved Statens Pædagogiske Studiesamling. Vibeke Stybe udgav både sine egne børnebøger og værker om børnelitteratur generelt. Hun var i mange år ansat ved Center for Børns Litteratur og Medier ved Aarhus Universitet.

"Igennem hele det 16. århundrede var der endnu ikke tale om at docere historie enten ved universitetet eller i skolerne. Hvis ungdommen har lært noget historie, kan det kun have været på anden hånd, således igennem moral, idet eksempler blev hentet fra historiske personer og begivenheder, eller igennem læsningen af en og anden latinsk og græsk forfatter."Den store danske forfatter og dramatiker Ludvig Holberg fremstår på mange måder som en lysende skikkelse i dansk åndsliv i det 18. århundrede. Hvad mange ikke er klar over er, at han også stod bag en af de første danske lærebøger i historie, som blev brugt vidt og bredt i undervisningen af både børn og unge. Forfatter og bibliotekar Chr. Bruun fortæller om Ludvig Holbergs store bidrag til folkeoplysningen ikke blot som historiefortæller, men også som historielærer.Chr. Bruuns bog udkom første gang i 1872.Christian Walter Bruun (1831-1906) var en dansk forfatter, historiker og bibliotekar, der opnåede stor anerkendelse for sit bidrag til forskning i dansk historie. Chr. Bruun var i en årrække forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og endvidere medlem af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Ved fejringen af Københavns Universitets 400 års jubilæum i 1879 blev Chr. Bruun gjort til æresdoktor. Han udgav en lang række biografier om historiske danskere og bøger om dansk historie.

Børn har til enhver tid elsket at få fortalt historier, men synet på børn og børnelitteraturen har ændret sig gevaldigt i løbet af tiden.I "Børnespejl" dykker forfatteren ned i den danske børnelitteraturs historie fra de allerførste danske oversættelser af Æsops fabler og helt op til 1850, da Christian Winther udgav "En morskabsbog for børn". Bogen handler om børnelitteraturens betydning for børns udvikling gennem historien, og hvordan den har ændret sig, i takt med at synet på barnet og barndommen også ændrede sig. Bogen udkom første gang i 1969.Vibeke Stybe (1922-2021) var en dansk bibliotekar, forfatter og forsker i børnelitteratur. Hun var med til at sætte børnelitteratur på dagsordenen, og det var på hendes opfordring, at der i 1954 blev oprettet en særlig børnebogssamling ved Statens Pædagogiske Studiesamling. Vibeke Stybe udgav både sine egne børnebøger og værker om børnelitteratur generelt. Hun var i mange år ansat ved Center for Børns Litteratur og Medier ved Aarhus Universitet.

"De fleste, der husker deres barndoms bøger, vil som regel ikke huske meget af teksten, måske et vagt handlingsmønster, en titel eller nogle vers. Derimod vil bøgernes billeder stå mejslet i hukommelsen, hvad enten de har været gode eller dårlige. Hvem husker ikke sine første billedbøger eller omslagsillustrationer til et væld af børneromaner, hvis indhold ellers for længst er glemt?"Forsker i børnelitteratur Vibeke Stybe tager os med tilbage gennem tiden til billedbøgernes begyndelse. Dengang de fleste endnu var analfabeter, henvendte billedbøgerne sig til voksne og børn på samme tid, men som tiden gik, begyndte man at lave billedbøger og billedark specifikt til børn. "Fra billedark til billedbog" følger udviklingen helt fra de første udgivelser i 1700-tallet, til kobberstikkene i oplysningstidens børnebøger, illustrerede ABC’er, glansbilleder, klassiske billedbøger og helt op til tegnefilmene tiltvang sig pladsen.Bogen udkom første gang i 1983.Vibeke Stybe (1922-2021) var en dansk bibliotekar, forfatter og forsker i børnelitteratur. Hun var med til at sætte børnelitteratur på dagsordenen, og det var på hendes opfordring, at der i 1954 blev oprettet en særlig børnebogssamling ved Statens Pædagogiske Studiesamling. Vibeke Stybe udgav både sine egne børnebøger og værker om børnelitteratur generelt. Hun var i mange år ansat ved Center for Børns Litteratur og Medier ved Aarhus Universitet.

Den franske og engelske poesi hører til blandt den ypperste i verden. Den har taget det ene tigerspring efter det andet, som har givet genlyd i poesien hos digtere rundt om i Europa såvel som i USA. Christian Rimestad fortæller i bogen her om de største engelske og franske digtere fra 1450 og frem til 1900 og præsenterer os for blandt andre Charles Baudelaire, Alfred de Musset, Lord Byron og Percy Bysshe Shelley.Bogen udkom første gang i 1930.Christian Rimestad (1878-1943) var en dansk forfatter, digter, oversætter og litteraturkritikker. Han debuterede som digter i 1905 med digtsamlingen "Aftnerne" og skrev foruden flere digtsamlinger en lang række bøger om litteraturhistorie. Christian Rimestad modtog både Otto Benzons Forfatterlegat og Drachmannlegatet.

Det vrimler med store forfattere i spansk litteratur, der på hver sin måde har bidraget til verdenslitteraturen. Blandt de mange forfattere rager tre imidlertid langt højere op end andre. I "Den spanske trilogi" fra 1884 stiller Benedicte Arnesen Kall skarpt på Miguel Cervantes, Lope de Vega og Pedro Calderón de la Barca og fører os helt ind på livet af de tre store forfattere og deres værkers særpræg.Benedicte Arnesen Kall (1813-1895) var en dansk forfatter og oversætter, der blandt andet skrev romaner, rejseskildringer, debatbøger og erindringer. Udover virket som forfatter påtog Benedicte Arnesen Kall sig det enorme arbejde at oversætte og annotere samtlige Molières komedier fra fransk til dansk. Benedicte Arnesen Kall levede et spændende liv med rejser til Italien, Grækenland, Konstantinopel og Island, som hun efterfølgende udgav rejseskildringer om.

Floden har altid været et centralt motiv i poesiens verden. Den strømmer fra oldtidens store digtere og helt op til vor egen tid. Tue og Bodil Gads bog "Floden" fokuserer på fire af den europæiske litteraturhistories største digtere og deres brug af floden i deres poesi. Både Vergil, Ovid, Goethe og Hölderlin lader floden spille en stor rolle i flere af deres største digte, hvad end de skildrer færgemænd, brobyggere eller rejsende på flodbåde.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

Sagnet om Faust, der sælger sin sjæl til Djævelen, er blevet fortalt i forskellige afskygninger igennem århundreder og ligger også til grund for Goethes mesterværk af samme navn. Hensigten med Carl Kochs bog er at indføre læseren i Goethes Faust, således at denne opnår en dybere forståelse af værket og dets mange fortolkningsmuligheder og skjulte henvisninger.Carl Koch (1860-1925) var dansk præst og forfatter. Han blev uddannet cand.theol. i 1884 og arbejdede som lærer ved Birkerød Latinskole, før han blev kapellan og senere valgmenighedspræst. Carl Koch har skrevet en lang række bøger om blandt andet Goethe, Brorson, Kierkegaard og Jesu lignelser.

Dansk litteraturhistorie strækker sig helt tilbage til oldtiden, hvor sagn blev fortalt og genfortalt i en uendelighed, og kortere tekster blev indhugget i sten med runer. Vilhelm Østergaards gennemgang af den danske litteraturhistorie starter i oldtiden og strækker sig helt op til starten af det tyvende århundrede. Det enorme værk lægger særlig vægt på den store opblomstring af dansk litteratur i Guldalderen og resten af det nittende århundrede, hvor nogle af landets allerstørste forfattere og digtere berigede Danmark med fantastiske nytænkende værker.Vilhelm Østergaard (1852-1928) var en dansk forfatter, journalist og titulær professor, der udgav en lang række bøger i forskellige genrer. Som journalist skrev Vilhelm Østergaard for blade som "Nationaltidende", "Berlingske Tidende" og "Dagens nyheder" om primært kulturliv. Han debuterede som forfatter i 1879 med novellesamlingen "Fra ulige steder" og udgav efterfølgende både romaner, digtsamlinger, erindringer, biografier, lærebøger samt genfortællinger af eventyr og sagn. I 899 blev han titulær professor, og senere blev han både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Lige siden udgivelsen i midten af 1700-tallet har den erotiske roman "Fanny Hill" skabt røre overalt i verden, når en forlægger har dristet sig til at genudgive den. Mange var forundrede over, at der i Danmark så sent som i 1963 blev fældet dom over et forlag for at udgive en roman, der helt lovligt var udkommet i langt mere konservative lande få år før. Leif Blædel fortæller om den mærkelige sags forløb og spørger, hvorfor en bog, der er over 200 år gammel, stadig skulle være forbudt helt op i 1960’erne i Danmark.Leif Blædel (1923-2013) var en dansk journalist, gastronom og forfatter. Han skrev i mange år for Dagbladet Information og Weekendavisen og var begge steder kendt for sine samfundskritiske artikler. Leif Blædel var endvidere Danmarks første madkritiker, og han insisterede på, at artikler om mad hørte hjemme på kultursiderne. Han blev hædret med både PH-prisen og Cavling-prisen og var i mange år redaktør på forbrugerbladet Tænk. I løbet af sit liv udgav han både bøger om gastronomi og en selvbiografi. Leif Blædel er søn af den kendte journalist Nic. Blædel og far til den populære forfatter Sara Blædel.

Da den franske revolution satte Europa i brand i 1789 og gjorde nogle af oplysningstidens mest progressive tanker til virkelighed, gav omvæltningen i Frankrig genlyd helt op i de nordiske lande. Fredrik Bajers afhandling fortæller om opblomstringen af politisk poesi i Norden i disse skæbnesvangre år, hvor Frankrig viste, at de revolutionære ideologier kunne omsættes i handling, men at prisen for dem kunne være enormt høj og betales i blod.Fredrik Bajer (1837-1922) var en dansk forfatter, lærer, officer og politiker, der spillede en stor rolle inden for den pacifistiske bevægelse, der tog fart i Europa i anden halvdel af 1800-tallet. I 1908 modtog Fredrik Bajer Nobels Fredspris sammen med svenskeren Klas Pontus Arnoldson, der ligeledes var fredsaktivist. Fredrik Bajer udgav en lang række bøger om pacifismens filosofi, samfundsforhold, litteraturhistorie samt novellen "Skuespilleren som konge".

Den franske dramatiker Jean Racine (1639-1699) er en af de største skikkelser inden for fransk litteratur, og hans mange tragedier er blevet opført på teatre verden over igennem flere århundreder.Valdemar Vedel tegner her et litterært portræt af den store franske forfatter. Han analyserer forskellige af Racines værker og beskriver den tid og tidsånd, de skriver sig ind i. "Bérénice", "Bajazet", "Mithridate" og Iphigénie" er blot nogle af de mange mageløse værker, Valdemar Vedel sætter under mikroskop.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

"Bøgernes volière" består af en lang række essays om nogle af tidens mest skelsættende forfattere og deres betydning for litteraturhistorien. Mogens Knudsen fortæller blandt andet om Giacomo Casanovas berygtede erindringsbøger, om Edith Rode og de nye kvindelige forfattere, der slog igennem i starten af det tyvende århundrede, og om nogle af de største danske litteraturpriser og deres mest prominente modtagere.Mogens Knudsen (1919-1985) var en dansk forfatter og forlagsdirektør. Han debuterede som forfatter i 1942 med "Nis Petersen" og udgav efterfølgende flere bøger i forskellige genrer. Han arbejdede blandt andet for Danmarks Radio og for Gyldendal først som oversætter og konsulent og senere som forlagsdirektør.

Italiens litterære renæssance strækker sig fra det 14. århundrede til slutningen af det 16. århundrede, mens den spanske guldalder, El Siglo de Oro, dækker perioden fra 1500 til midten af det 17. århundrede. I "Storhedstiden i italiensk og spansk litteratur" beskriver Valdemar Vedel de to landes kulturelle opsving og udvikling i 1400-1600-tallet og kaster lys over værker af blandt andre Dante, Petrarca, Boccaccio, "Lazarillo", Cervantes og Lope de Vega.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Charlotte Schimmelmann (1757-1816) var en dansk adelsdame og salonværtinde med rig indflydelse på det danske kulturliv og litterære miljø. Da hun i 1782 giftede sig med adels-, fi­nans- og statsmanden greve Ernst Schimmelmann (1747-1831), blev hun det naturlige centrum for den indflydel­sesrige, dansk-tyske aristokratiske kreds i København omkring familierne Bern­storff, Reventlow og Schimmelmann. Kredsen omfattede bl.a. digterne Friedrich Schiller, J.W. Goethe og Jens Baggesen.Mindre kendt er det, at Charlotte Schimmelmann gennem mange år førte en jævnlig korrespondence med Friedrich Schillers kone, Charlotte Schiller.De to kvinders brevveksling udgør et enestående kulturhistorisk kildemateriale og danner her baggrund for professor Anne Scott Sørensens artikel om Charlotte Schimmelmanns liv og salon.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Barokken forbindes hovedsageligt med arkitektur i 1600-tallets Europa, men inden for kunsthistorien har barokken også haft stor betydning.Valdemar Vedel fokuserer på barokken, som den kommer til udtryk i italiensk og spansk litteratur og kunst, og ser endvidere på, hvilken betydning den har haft for den kunsthistoriske udvikling i de pågældende lande samt i det nordlige Europa.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

I 1787 blev den unge, danske digter Jens Baggesen (1764-1826) taget under vingerne af den indflydelsesrige salonværtinde Charlotte Schimmelmann (1757-1816). Hun sendte Baggesen rundt i Danmark og Tyskland for at introducere det lovende, men stærkt nervøse unge talent til den indflydelsesrige dansk-tyske aristokratiske kreds, der bl.a. omfattede digteren J.W. Goethe.I denne artikel følger professor Anne Scott Sørensen Jens Baggesens rejserute rundt i de danske og tyske aristokratiske kredse for at undersøge de forskellige kulturelle og sociale grupperinger i 1700-tallets litterære salonmiljø.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Lauritz Schebye Vedel Simonsen (1780-1858) er, trods eksamener i både jura og medicin, mest kendt som historiker og har bl.a. skrevet "Udsigt over Natjonalhistoriens ældste og mærkeligste Perioder", "Bidrag til Odense Byes ældre Historie", "Bøger og deres Skæbne" og "Fyens Vilkaar i den saa kaldte Grevens Feide".Anton Andersen skildrer i denne udførlige biografi Vedel Simonsens livsfortælling fra barndommen på den fynske herregård, Elvedgård, til hans virke som historiker og til hans sidste år som en ensom, syg herremand. Andersen kaster desuden lys over Vedel Simonsens digtergerning, som han var mindre kendt for.Forfatter og botaniker Anton Andersen (1856-1911) har udgivet flere faglitterære værker, herunder bl.a. "Fra Planternes Verden" og "Danske Forfatterinder i det nittende Hundredaar". Som skønlitterær forfatter har han udgivet en række digtsamlinger, bl.a. "Fra stille Skove" og "Fyen", og længere fortællinger som eksempelvis "Linda" og "Kaj Rosenfeldt".