Litteraturstudier: generelt

”Seksualdriften spiller en dominerende rolle i Bangs forfatterskab. Det kan ikke blot forklares ud fra forfatterens personlige problematik, hans homoseksualitet, for driften er et generelt problem i samtidens litteratur, både den danske og den vesteuropæiske i al almindelighed. Seksualiteten er selvfølgelig en biologisk drift, men dens udtryksformer og dens liv i psyken indskrives, fra den træder ind i verdenen, i en specifik samfundsformation, hvor produktionsmåden og de ideologiske forestillinger programmerer individerne.”Herman Bang er en af den danske litteraturs allerstørste skikkelser, og ikke mindst hans skildring af seksualitet er med til at sikre ham en helt særlig plads i litteraturhistorien.I bogen ”Seksualitet og samfund i Herman Bangs romaner”, som udkom første gang i 1973, diskuterer Claus Secher de beskrivelser og analyser af seksualitet i det danske samfund, som man finder i Herman Bangs romaner. Bogen handler både om, hvad der har inspireret Herman Bang i hans virke som forfatter, men kaster også et blik på hvordan han har inspireret andre forfattere.Claus Secher (f. 1946) er forfatter og litteraturhistoriker. Han er uddannet ved Københavns Universitet og står blandt andet bag bøger om både amerikansk, jødisk og dansk litteratur.

”Det er ikke længere blot kvinder og kvindelige kunstnere, der, som filosoffen Georg Simmel i begyndelsen af århundredet skriver, på grund af kulturens skjulte opdeling i en mandlig objektiv kultur og en kvindelig mere eller mindre synlig kultur, aldrig kan foretage sig noget uden at gøre det med bevidstheden om at være kvinde. Også mændene har tilegnet sig en bevidsthed om kvinden og kønnet i forhold til kulturen og historien, i alle tilfælde de mænd, der er i besiddelse af forestillinger om og udkast til forandringer.”I denne essaysamling skaber Jette Lundbo Levy forestillede dialoger om og mellem forfatterne Rossana Rossanda, Virginia Woolf, Peter Weiss, Christa Wolf, Kirsten Thorup og H.C. Andersen. Disse dialoger har til formål at reflektere over forholdet mellem historie, subjektivitet, køn og form.Bogen er oprindeligt udgivet i 1987.Jette Lundbo Levy (1940-2012) var dansk litteraturforsker og lektor ved Københavns Universitet. I 70'erne faldt hendes fokus på litterær kvindeforskning. Om dette emne har hun skrevet flere artikler og bøger heriblandt "De knuste spejle" (1976) og "Dobbeltblikket" (1980). Jette Lundbo Levy forskede blandt andet i kvindelige forfattere som Amalie Skram, Victoria Benedictsson, Doris Lessing og Kirsten Thorup. Hendes undersøgelse af kvindelige forfatterskaber her været et vigtigt bidrag til at forstå kvinders indre liv og vilkår i midten af det 20. århundrede.

”Det fatale køn”, som udkom første gang i 1992, lægger op til diskussion af en lang række interessante problemstillinger, når det kommer til kvindens rolle i kulturen, kunsten og psykologien gennem tiden.Findes den paradoksale femme fatale-fascination hos alle mænd? Gør noget lignende sig gældende hos kvinder? Hvordan har kvinder det med denne rolle? Er magtspil nødvendigt i et kærlighedsforhold? Hvilke andre kvindeidealer eksisterer i den almindelige bevidsthed?I bogen ser forfatteren blandt andet nærmere på C.G. Jungs beskrivelse af kvindetyper, mediernes fremstilling af femme fatale-skikkelsen og kvindesynet generelt gennem den nyere kulturhistorie.Lise Præstgaard Andersen (f. 1944) er forfatter, underviser og skribent, og har i over 50 år beskæftiget sig med nordisk kunst, kultur og litteratur. Hun er oprindeligt uddannet magister i nordisk filologi og nordiske sprog og litteratur fra Københavns Universitet og har i mange år været lektor på Syddansk Universitet.

Pil Dahlerup beskriver i to bind dansk litteratur fra middelalderen. Første bind handler om de mange forskellige religiøse genrer, der hver især gav udtryk for tidens religiøse kultur. Maria-viser og Maria-bønner blev sunget og bedt af enhver; Per Ræv Lille var en kendt Maria-digter. Munke og nonner sang oversatte Davids Salmer i deres daglige tidesang, i legender fortaltes om helgeners mirakelfyldte liv, i visioner og fiktive drømme gav digtere indsigt i Paradis, i religiøse folkeviser blev der sunget om mirakler i hverdagen, i kirkerne opførtes helgenspil, og præsterne prædikede om Bibelens budskaber til en befolkning, som ikke kunne læse. Samtidig kunne man se bibelske situationer og hverdagsliv på kalkmalerierne. Odense-præsten Hr. Michael skrev vers-fortællinger om skabelsen, om menneskelivet og om Jomfru Maries rosenkrans.Bogen udkom første gang i 1998 med mange farveillustrationer og efterfulgtes af et bind om verdslig litteratur i middelalderen. Denne udgave er uden illustrationer.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

Georg Brandes (1842-1927) er mest kendt for sit storværk "Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur" (udg. i seks bind 1872-1890), hvori han talte den politiske friheds sag og gav en opsang til dansk litteratur, som dyrkede gamle romantiske idealer og ikke lukkede op for nye europæiske strømninger.Georg Brandes havde også stærke æstetiske sider. De er på forskellig måde hovedemnet i de artikler, Pil Dahlerup i årenes løb har skrevet om ham, og som udgives samlet i denne antologi. Georg Brandes' sprog var noget særligt. Sol-metaforik indgik i det, og hans livslange interesse for billedkunst fik ham til at give sit sprog farve og form, så det kunne ses, ligesom maleri og skulptur. Se artiklerne "Georg Brandes' sol", "Georg Brandes' billeder" og "En visuel poetik". Antologien indeholder desuden artikler om Georg Brandes' syn på naturalisme, impressionisme, fædrelandskærlighed og på den katolske kirke. Nogle kapitler fra "Det moderne gennembruds kvinder" (1983) er genoptrykt under overskriften "Fader, Don Juan og Tristan". Blandt de nyere bidrag er "Festtale for Georg Brandes" i anledning af 150-året for Indledningsforelæsningen til "Hovedstrømninger" (3. nov. 1871) og "Georg Brandes' aske", som handler om en oplevelse i Brandes-Arkivet på Det Kongelige Bibliotek.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

Pil Dahlerup beskriver i to bind dansk litteratur fra middelalderen. Andet bind handler om den verdslige litteratur. Centralt er det lange afsnit om Danmarks berømte folkeviser og om det særlige folkevisesprog. Mange af de i alt 539 viser er kendte endnu: "Elverskud", "Harpens kraft", "German Gladensvend", "Dronning Dagmars død", "Ebbe Skammelsøn", bl.a.Omkring 1200 skrev Saxo sin Danmarkskrønike på formfuldendt klassisk latin. Den er vores centrale kilde til gammelt nordisk sagnstof og en vigtig kilde til Danmarkshistorien fra kong Dan til Saxos samtid. I bind 2 om middelalderens verdslige litteratur fortæller Pil Dahlerup også om ridderromaner, fastelavnsspil, ordsprog, klagesange, kærlighedssange og om den særlige genre "Fugleparlament", hvor fuglene forsamles til rådslagning.Bogen udkom første gang i 1998. Første bind handler om den religiøse litteratur i dansk middelalder. Den oprindelige udgave var illustreret, men denne udgave er uden illustrationer.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

Bogen indeholder 10 artikler og har som gennemgående træk de eksistentielle spørgsmål : Hvad er liv? Hvad er lyst? Hvordan hænger liv og lyst sammen? I problematikken indgår synspunkter på æstetik, en kritik af Freud og artikler om henholdsvis naturalisme og impressionisme. Nogle kendte digte analyseres: "Den signede dag" i katolsk og i protestantisk version, "Stabat mater " i forskellige danske oversættelser og Johannes Ewalds "Til Sielen. En Ode".Bogen udkom første gang i 1987.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

”Jeg begyndte på dette arbejde, fordi jeg var vred. Men jeg var også nysgerrig efter at finde ud af, hvordan det går til, at man kan beskrive en hel periodes litteratur uden at tage hensyn til dens kvindelige forfattere.”"Det moderne gennembruds kvinder" udkom første gang i 1983, nøjagtigt hundrede år efter Georg Brandes' "Det moderne Gjennembruds Mænd" (1883). Pil Dahlerup forsvarede bogen som disputats 2. marts 1984, en begivenhed der blev et stort tilløbsstykke.I "Det moderne gennembruds kvinder" gennemgås værker af 70 kvindelige forfattere, der debuterede mellem 1870 og 1890. De er inddelt i grupper efter den familieposition, deres hovedfigur eller forfatterne selv repræsenterer. Grupperne er bl.a. Sønnerne (mandlig hovedperson), Døtrene, Mødrene, De emanciperede. Til hver forfatter findes bagest i bogen noter, værkoversigt og biografi. Udgaven fra 1983 er illustreret med forfatterportrætter.I bogen indgår nogle kapitler om Georg Brandes, der gennem sine forelæsninger og bøger gav mange kvinder inspiration til at skrive og håb om et mere frigjort liv; men han skuffede flere af dem, fordi de ikke fik den støtte af ham, de kunne ønske sig.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

Efter 1968 og op gennem 1970’erne voksede en omfattende kvindelitteratur frem – også i Østeuropa og i særlig grad i DDR.I ”Tilbageblik fremad” gennemgår Karen Klitgaard Povlsen nogle af hovedtendenserne i den østtyske kvindelitteratur og ser nærmere på fem kvindelige forfatterskaber, der alle har placeret sig centralt i DDR såvel som i udlandet. De fem pågældende forfattere, hvis forfatterskaber gennemgås, er Christa Wolf, Irmtraud Morgner, Brigitte Reimann, Gerti Tetzner og Maxie Wander. Bogen udkom første gang i 1982.Karen Klitgaard Povlsen (f. 1952) er lektor emeritus ved Institut for Æstetik og Kommunikation på Afdeling for Medievidenskab og Journalistik på Aarhus Universitet. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om kultur, litteratur, mode og mad.

Dekonstruktion var en amerikansk litteraturteori, inspireret af den franske filosof Jacques Derrida (1930- 2004). Han kritiserede det traditionelle filosofiske synspunkt, at alle begreber har en fast mening. I stedet hævdede han, at betydning altid forskydes fra et udtryk til det næste. "Differance" var hans ord for denne proces. Derrida gjorde bl.a. op med strukturalisterne, der mente, at al kultur var struktureret af modsætninger mellem begreber (f.eks. stor versus lille). I stedet for en modsætning mellem begreberne satte Derrida en modsætning i begreberne. For læsning af litterære tekster medførte det, at fokus blev flyttet fra, hvad en tekst betyder til, hvordan den betyder. Pil Dahlerup giver en let forståelig introduktion til de ofte ret indviklede dekonstruktivistiske synspunkter.Bogen udkom første gang i 1991.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

"Skjoldmøer. En kvindemyte" handler om skjoldmøer i fortid og nutid, det vil sige kvinder, der har problemer med at forene en udadvendt aktivitet med et kvindeligt kærlighedsliv.Med udgangspunkt i norsk-islandsk middelalderlitteratur, Saxos skrifter og de danske folkeviser belyses kvindeopfattelsen fra den tidlige middelalder til renæssancen, herunder det skiftende syn på den kvindelige seksualitet.Bogen, som udkom første gang i 1982, søger at kombinere nordisk filologi, litterær analyse og kvindeforskning.Lise Præstgaard Andersen (f. 1944) er forfatter, underviser og skribent, og har i over 50 år beskæftiget sig med nordisk kunst, kultur og litteratur. Hun er oprindeligt uddannet magister i nordisk filologi og nordiske sprog og litteratur fra Københavns Universitet og har i mange år været lektor på Syddansk Universitet.

Udadtil tog den danske forfatter og nobelprismodtager Johannes V. Jensen gennem hele livet afstand fra sin familie, dens livsanskuelse og sin fødeegn. Nogle ting fortav han, og andre omdigtede han, så de stemte overens med det billede, han ønskede at vise offentligheden af sig selv.Men hvorfor var hans forhold til familien og især faderen så kompliceret? Hvilke oplevelser havde han med sig hjemmefra? Og hvorfor var hans far spiritist?De spørgsmål søger Vagn Predbjørn Jensen at besvare med biografien ”Dyrlægens Johannes”, der udkom første gang i 1996.Vagn Predbjørn Jensen (1936-2006) var lærer og forfatter. Han begyndte at skrive i en alder af 19 år, men først i en alder af 44 begyndte han at henvende sig til forlagene med sine tekster. Han debuterede i 1983 med ”Tårnet i Atlantis”.

Jorge Luis Borges fue, tal vez, el escritor más gravitante de la segunda mitad del siglo XX. Más que ningún otro, construyó su imagen a partir de su posición como lector: el mito de la biblioteca paterna, las bibliotecas infinitas de sus ficciones.La literatura borgeana juega todo el tiempo con los contornos de la identidad. No es de extrañar que el hombre detrás de ella nos presente sus propios enigmas y paradojas. Era ese creador descomunal de mundos que llevaba una vida muy discreta. Se había fogueado en las vanguardias pero adoraba la tradición, a la vez que huía de ambas. Era el anarquista conservador, tan sudamericano como europeizante, el cosmopolita con arraigos polémicos. Ya convertido en una celebridad internacional, se quedaba horas y horas hablando con cualquier joven que lo buscara en su casa.Un buen motivo para leer la biografía de Borges es que sus cuentos y poemas, aún los que parecen suspenderse en el aire, están repletos de referencias a la gente, circunstancias y lugares que pasaron por su vida.Este audiolibro está narrado en español neutro

Med udgangspunkt i kvindebilledet i 1800-tallets litteratur undersøger Camilla Collett, hvor langt kvindefrigørelsen i det virkelige samfund er kommet. Hun dykker ned i værker af både norske og udenlandske forfattere af begge køn."Fra de stummes lejr" udkom første gang i 1877.Camilla Collet (1813-1895) var en dansksproget norsk forfatter og kvinderettighedsforkæmper. Hendes debutroman "Amtmandens døtre" fra 1854 er den første norske roman inden for psykologisk litteratur og en klassiker inden for feministisk litteratur.

”Tidens interesse for den nye psykologi og psykoanalyse har også sat sine spor i mytedannelserne, en lesbisk var fra nu af både en kvinde, der var standset i sin udvikling som kvinde ved moderfiksering, men også en, der led af penismisundelse, hvilket også skulle betegne heteroseksuelle kvinder. Fra den dag psykologien blev gjort til ny folkereligion, kunne en lesbisk ikke være lesbisk uden at hendes fortid blev endevendt og trukket frem i lyset og kaldt traumatisk og udnævnt som årsagen til hendes ’afvigelse’.”Der har altid været holdninger, fordomme og ikke mindst myter om lesbiske. Nogle er så grove, at det stikker i øjnene at læse dem sort på hvidt i dag, mens andre lever i bedste velgående. Karin Lützens artikel fra 1980 beskriver disse myter og deres opståen og afliver dem med fakta og oplyste holdninger. Artiklen koncentrerer sig om myter og fordomme om lesbiske i årene fra cirka 1600 til 1945 og tager udgangspunkt i, hvordan de er beskrevet i skønlitteratur, idéhistorie og kulturhistorie.Karin Cohr Lützen (f. 1952) er dansk forfatter og siden 1996 lektor på RUC. Hun er uddannet mag.art. i nordisk folkemindevidenskab fra Københavns Universitet i 1985, og var dernæst stipendiat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning, hvorfra hun fik sin ph.d.-grad i 1992. Hun har beskæftiget sig med kvindehistorie, seksualitetshistorie, familiehistorie, filantropihistorie, urbanitetshistorie og indvandringshistorie og formidlet sin forskning gennem bøger og artikler, der er skrevet i et sprog, som gør dem interessante og tilgængelige for lægmand såvel som fagpersoner.

En este tomo, titulado «El arte de la forma», de la monumental obra «Historia crítica de la literatura uruguaya», Carlos Roxlo analiza y explica la literatura uruguaya publicada entre 1885 y 1898 y aborda temas como las características de la literatura romántica, la producción poética uruguaya o la prosa artística.Carlos Roxlo (1861-1926) fue un poeta, periodista y político uruguayo. Sus obras, fuertemente vinculadas a la poesía gauchesca, tuvieron una gran popularidad a finales del siglo XIX. Militó en el Partido Nacional, fue elegido diputado y senador en varias ocasiones y luchó en la batalla de Quebracho. Debido a su lucha por los derechos sociales se le considera uno de los fundadores del Estado moderno uruguayo.

Sobre la tumba de Julio Cortázar en París alguien dejó un graffiti: "Cronopio". Pocos escritores pueden jactarse de haber introducido palabras que repiquen así en el imaginario colectivo.Cortázar fue, entre tantas cosas, el autor de "Rayuela", una novela que marcó a fuego a la juventud latinoamericana y española a principios de los ´60 y ha sido traducida a más de treinta idiomas.Su prosa inconfundible estaba empapada del amor por el jazz –que inmortalizó en cuentos como "El perseguidor"–. Ya en su madurez asumió un compromiso político sorprendente para quienes lo habían conocido antes. Cultivó amistades con figuras tan dispares como Gabriel García Márquez, Alejandra Pizarnik, Ernesto Cardenal y Mario Vargas Llosa. Conocidos y desconocidos amaron a uno de los hombres que más en serio se tomó a la literatura como un juego.Este audiolibro está narrado en español latino

"Mine børnebørn (jeg har syv, tror jeg nok) er, eller var, i hvert fald da de var mindre, meget stolte over at have en farfar med træben, eller plastikben, som de mere realistisk kaldte det. Ingen af deres kammerater kunne fremvise noget lignende. ’Min farfar har plastikben,’ fortalte de med stolthed og slog mig over min kunstige fod med en hammer eller lignende for at vise, at jeg ikke kunne mærke noget. Heldigvis spurgte de som regel altid i forvejen, hvad det var for et ben, så de ikke smadrede den fod, der endnu fungerede."Finn Søeborg ser tilbage på sit omskiftelige og vellevede liv med sit karakteristiske glimt i øjet. Med varme og selvironi beskriver han sin barndom og ungdom i København og Hillerød, sin absurde militærkarriere, studierne på statskundskab, og hvordan han så småt begyndte at skrive bøger.Bogen udkom første gang i 1986.Finn Søeborg (1916-1992). Født i København. Fik sin litterære debut i 1950 med "Sådan er der så meget", et satirisk billede af efterkrigstidens Danmark. Har skrevet romaner og novellesamlinger, en erindringsbog og kommentarer til en lang række dagsaktuelle begivenheder. Søeborgs bøger er samlet trykt i cirka 830.000 eksemplarer.

"Jacob Paludan er i udpræget grad aktuelt indstillet. Ikke blot er det i al almindelighed moderne mennesker, han skildrer, og ikke blot foregår handlingen i vore dage; men bøgerne er tidsfæstede næsten til bestemte år, i hvert fald inden for meget snævre grænser, idet nært liggende begivenheder som verdenskrigen og den spanske syge er draget med ind i skildringen, og mennesket er overalt set på baggrund af og med præg af øjeblikkelige sociale og åndelige foreteelser."Jacob Paludan (1896-1975) var en af sin samtids mest populære forfattere. Allerede fem år efter han i 1922 havde debuteret som forfatter, udgav litteraturhistoriker Søren Hallar en bog om hans forfatterskab, der beskriver de centrale temaer i hans værker, de stilistiske virkemidler og den tid, fortællingerne skriver sig ind i.Bogen udkom første gang i 1927. Søren Hallar (1887-1950) var en dansk forfatter og professor i litteraturvidenskab. Han blev kendt for sin afhandling "Synselementerne i Naturskildringen hos J.P. Jacobsen" fra 1921, hvor han forsøgte at anvende naturvidenskabelige metoder i den litterære analyse. Han har udgivet en række afhandlinger og bøger om nogle af Danmarks største forfattere foruden J.P. Jacobsen, herunder Tom Kristensen og Thøger Larsen. Hallar har også selv skrevet og udgivet flere skønlitterære værker i form af både skuespil, romaner og digte.

I var och en av oss lever en bild av läkaren, formad av möten i vården eller berättelser vi mött. I många av våra mest älskade verk möter vi gång på gång denna diktade doktor, men hur överensstämmer denne med verklighetens medicinska mästare?Genom lättsamma analyser sträcker sig Böttiger genom litteraturens olika epoker och verk för att utforska hur läkare porträtterats genom tiderna. Hjältar, helare, tvivelaktiga karaktärer vävs samman med författarens unika insikt i läkaryrkets föränderliga karaktär. Boken erbjuder även en introspektiv resa in i vår egen föreställningsvärld, vilket utmanar oss att reflektera över våra egna uppfattningar om läkaryrket och de djupare speglingarna mellan fiktion och verklighet.Lars Böttiger (1924–2009) var en svensk läkare och professor i invärtes medicin. Hans akademiska insatser och bidrag till medicinsk forskning gjorde honom till en respekterad auktoritet inom sitt ämnesområde. Dessutom tjänstgjorde han som chefredaktör för den vetenskapliga tidskriften "Journal of Internal Medicine", som nu anses vara en av de främsta inom sitt slag i Europa.

Människan mördar och litteraturen har inte undgått att fånga upp denna mörka sida av oss. Författare har inte varit främmande för att utforska mordhandlingar i sina böcker. Genom historien har de skapat ett outtömligt spektrum av mordmetoder, varav vissa är mer tvivelaktiga än andra.I "Mord i bok" följer vi tråden av dödliga handlingar i litteraturens värld. Genom sina analyser av olika verk avslöjar Böttiger på ett lättsamt sätt överraskande insikter om hur mord skildras i fiktionen: Hade Shakespeare en alldeles särskild fascination för mord? Vilken är den vanligaste dödsorsaken i Agatha Christies böcker? Och fungerar verkligen Dorothy Sayers sofistikerade mordmetoder i verkligheten?Lars Böttiger (1924–2009) var en svensk läkare och professor i invärtes medicin. Hans akademiska insatser och bidrag till medicinsk forskning gjorde honom till en respekterad auktoritet inom sitt ämnesområde. Dessutom tjänstgjorde han som chefredaktör för den vetenskapliga tidskriften "Journal of Internal Medicine", som nu anses vara en av de främsta inom sitt slag i Europa.

Nogle af de mest spændende legender, der er overleveret fra middelalderen, fortæller om helgener i både Jerusalem, Rom og helt oppe i Norden. Tue Gads bog fungerer som et opslagsværk over de vigtigste nordiske helgener og legendariske figurer, samt hvilke datoer der knytter sig til dem i Norden. Samtidig giver bogen en grundig indføring i vigtige aspekter af helgeners liv inden for kirken såvel som i gudstjenesten såsom relikvier, mirakler, kanonisering og legendeoverleveringen.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

Der er megen viden at finde om danmarkshistorien i de gamle skrifter, der findes rundt omkring i Skandinaviens ældste kirker, museer og kongelige biblioteker.Middelalderforsker og bibliotekar Tue Gad har lavet et optegnelse over vigtige kirkebøger, afskrifter, fragmenter af missaler og andre vigtige kirkelige skrifter. Ud for hvert afsnit er det anført om der er tale om en trykt eller en håndskrevet kilde."Liturgiske bøger fra Danmarks middelalder" udkom første gang i 1967.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

"De år, Johannes Ewald tilbragte ved Slesvig Domskole, har sikkert i højere grad, end han selv har været sig det bevidst, haft en vidtrækkende indflydelse på hele hans åndelige udvikling. Få timer efter at faderen var afgået ved døden – 17. november 1754, måtte sønnen forlade hjemmet, og dagen efter, da han fyldte sit ellevte år, bragte et skib ham til Flensborg, hvorfra vejen til vogns gik til Slesvig by, i hvis lærde skole han skulle optages."Johannes Ewald (1743-1781) var allerede under sin egen levetid en af Danmarks mest elskede digtere, ikke mindst fordi han var den første moderne digter i Danmark, der skrev ud fra et personligt synspunkt. Louis Bobé er en af de helt store autoriteter, når det kommer til Johannes Ewalds liv og værker, og han tegner her et kort og præcist portræt af den store digter. Johannes Ewald blev født som præstesøn, men steg senere til de højeste klasser i samfundet på vingerne af sit store talent.Bogen udkom første gang i 1903.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.

"Krigen angår vores nationalklenodie H.C. Andersens seksualitet. Det kan derfor ikke undre, at der har været mobiliseret tungt biografisk, personalhistorisk og litteraturvidenskabeligt skyts og allehånde bortforklaringsmanøvrer for at skjule det faktum, at vores nationalskjald er en fisselette. Jeg mener ikke dermed, at han var ’bøsse’ eller ’homoseksuel’, men at han var en feminin mand med et udpræget talent for mandevenskaber, en høj grad af misogyni og en udtalt modvilje med at indgå ægteskab. Noget kunne tyde på, at vores højt berømmede danske frisind når sin grænse ved lige præcis H.C. Andersens seksualitet."I mange år har forskere, forfattere og meningsdannere diskuteret, om H.C. Andersen var til mænd, kvinder eller ingen af delene. Man har ledt efter spor og svar i hans efterladte breve, venners udsagn om ham, hans dagbog og ikke mindst hans værker. Dag Heede tager udgangspunkt i H.C. Andersens romaner ’Improvisatoren’ (1835) og ’O.T.’ (1836), når han forsøger at definere den store digters forhold til sit eget og det modsatte køn, hans tvetydige seksualitet og komplicerede personlighed."Hjertebrødre" udkom første gang i 2005 på Syddansk Universitetsforlag.Dag Heede (f. 1962) er en dansk forfatter og lektor ved Syddansk Universitet. Han er uddannet mag.art. i dansk og ph.d. i litteraturvidenskab og har blandt andet været ansat ved universitetet i München, Københavns Universitet og universitetet i Hamborg. Som forfatter er han især kendt for bogen "Hjertebrødre. Krigen om H.C. Andersens seksualitet".

"Hensigten med denne bog er bl.a. at vise Leif Panduro som fortolker af en historisk udvikling."I bogen "Leif Panduro. Romaner, noveller, journalistik", der blev udgivet første gang i 1976, gennemgås de første tyve år af Panduros rige forfatterskab – fra debuten "Regalierne" i 1952 til romanen "Den ubetænksomme elsker" fra 1973.Foruden de grundige og indsigtsfulde analyser af de enkelte værker, herunder "Rend mig i traditionerne" og "Øgledage", undersøger Birgitte Hesselaa udviklingen i forfatterskabet og sætter den i relation til det danske samfunds udvikling i 1950'erne og 1960'erne. Således bliver Panduros skiftende samfundssyn det styrende element i fremstillingen.Bogen indeholder desuden en bibliografi over Leif Panduros produktion fra perioden 1952-72.Birgitte Hesselaa (f. 1944) er ekstern lektor i dansk litteratur på RUC og KU samt mangeårig underviser på Folkeuniversitetet i litteratur og teater. Hun er tidligere dramaturg på DRTV, programredaktør på TV2's fiktionsafdeling og chefdramaturg på Det Kongelige Teater. I en periode var hun desuden litteraturanmelder på Information og Politiken.

"I skrivningen af den europæiske idéhistorie er mennesket en mand med tilhørende kvinder."Sådan skriver Karen Glente i bogen "Mennesket og kvinden" fra 1992, og det er netop denne påstand, der bliver undersøgt i bogen gennem et videnskabeligt blik på den europæiske filosofiske traditions forståelse (eller mangel på samme) af kvindekønnet.I bogen berører forfatteren bl.a. 1800-tallets dannelsesbegreb, romantikkens filosofi, Kant, Fichte, Schopenhauer, Nietzsche og Marianne Weber.Karen Glente (f. 1936) er cand.mag. i klassisk og middelalderlig latin, religionshistorie og dansk, og lic.phil. i religionssociologi. Hun er forfatter til en række bøger, hvor et af de gennemgående temaer er køn.

Är Uppsalas akademiska miljö särskilt passande för deckare? Hur ser det andra Uppsala ut, staden utanför akademin? Hur har detta skildrats i deckargenren?Bevittna mord i Domkyrkan, Gustavianum eller mitt bland Valborgsfirande studenter, allt på behörigt avstånd, väglett av deckarkännaren och författaren Thomas Brylla. Mord i den eviga ungdomens stad är en exposé över kriminalromaner i Uppsalamiljö, från 1915 till 2005. I en genomgång av allt från klassiska pusseldeckare till moderna thrillers tecknas en färgstark bild – både av staden Uppsala, deckargenren samt de författare som skrivit in staden i genrens historia.Thomas Brylla (1944-2009) var en litterär mångsysslare. Under hela sitt vuxna liv var han verksam i Uppsala som bibliotekarie, kulturskribent, recensent och författare. Han både skrev och studerade just deckare, men även ungdomsböcker.

"Den lille gamle Kirkegaard,hvor Muren med sin Vedbend staar –Her kom han ofte ene indog var i Løndom, øm i Sind,Og skred langs klippet Buksbomstide kendte Graves Skrift forbi.Et straalende, et dugget Blikhan gav til dem der forud gik."Adam Oehlenschläger var en af Danmarks største digtere og en af de helt store kulturpersonligheder i første halvdel af 1800-tallet. En senere stor digter Johannes V. Jensen skrev mange år efter Oehlenschlägers død et mindeskrift over ham, der i sin elegante og følsomme stil smukt beskriver den afdøde digters person og talent.Bogen udkom første gang i 1923.Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) var en dansk forfatter og digter, der i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur. Han debuterede som forfatter i 1896 med romanen "Danskerne" og udgav sidenhen en perlerække af romaner, noveller, essays, rejseskildringer og myter.Johannes V. Jensen, der selv var billedhugger, udgav flere portrætter om den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Han modtog en lang række legater og udmærkelser for sit store litterære arbejde og var blandt andet æresdoktor ved Lunds Universitet og modtager af statens livsvarige kunstnerydelse og det anckerske legat. Johannes V. Jensen er særligt kendt for sin historiske roman "Kongens fald", der er optaget i Kulturkanonen.

"Er livet i det nittende hundredår brudt frem i en yderlig modsætning til det attende hundredår? Eller var alt det, som det ny hundredår har udmærket sig ved, til stede som spirer i den nærmeste fortid?"Johannes Ewald (1743-1781) og Jens Baggesen (1764-1826) fremstår den dag i dag som to af de største kulturelle skikkelser i det attende århundredes Danmark, og deres bidrag til det danske åndsliv kan næppe overdrives. Ludvig Schrøder fortæller i bogen her om de to store digtere og deres indflydelse på den tid, de levede i. Bogen beskriver samtidig det kulturelle klima, de to digtere var en del af i slutningen af det attende århundrede og de mennesker og strømninger, de var inspirerede af."Ewald og Baggesen, deres læremestre og deres velyndere" udkom første gang i 1884.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.