Litteraturteori

Denne bog handler om litterær tekstlæsning med oplevelsen af litteratur som det centrale og er beregnet til indføring i tekstlæsning i gymnasiets danskundervisning samt til litteraturlæsning på HF, seminarier, højskoler og anden voksenundervisning.Bogen er inddelt i syv kapitler, som hver handler om et af de virkemidler, litteratur bruger til at skabe oplevelser med, f.eks. "billedsprog" og "synsvinkel". Kapitlerne består af korte afsnit, der er inddelt i præsentation, litterær tekst og aktivitetsforslag.Christian Kock (f. 1946) er retorik- og litteraturforsker. Han er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab i 1973 og har siden 1997 været professor i retorik ved Københavns Universitet. Han er forfatter og medforfatter til en lang række bøger om retorik, lingvistik, journalistik og litteratur.Carsten Elbro (f. 1955) er læseforsker og fra 1997 professor ved Københavns Universitet. Tidligt i sin forskerkarriere beskæftigede han sig også med litteratur, men hovedvægten har ligget på afhandlinger og andre udgivelser om læsning, blandt andet om læsevanskeligheder, læseteorier og læseundervisning.

Astrid Lindgren är en författare med många egenskaper. Hon är rolig, ironisk. Hon är djupt allvarlig, hon är romantisk och utan några illusioner. Vivi Edström går på djupet av Astrid Lindgrens mångbottnade och motsägelsefulla författarskap i den här samlingen med kortare och längre essäer. En bok för alla som en gång har läst och älskat en bok av den stora svenska sagoberättaren, Astrid Lindgren.Vivi Edström (1923 - 2018) var en svensk litteraturvetare och författare. Hon satt i styrelsen för Astrid Lindgrensällskapet.

Selma Lagerlöf debuterade rätt sent i livet. Hon hade hunnit bli 33 när Gösta Berlings Saga kom ut i handeln, men efter det gav hon ut ett oräkneligt antal romaner och berättelser. Idag räknas hon som en av Sveriges främsta författare genom tiderna. Men vem var Selma Lagerlöf? Vem var privatpersonen? Och vad för uppoffringar var hon tvingad att göra för att komma till den eftertraktade position hon i slutet av sitt liv avnjöt inom Svenska akademin? Vivi Edström (1923 - 2018) var en svensk litteraturvetare och författare. Hon satt i styrelsen för Astrid Lindgrensällskapet

Barnboken är en av litteraturens mest lästa och uppskattade form, men det är också en genre som sällan underställs seriösa studier. Trots detta är flera av Sveriges stora författarskap barnboksförfattare: Astrid Lindgren och Selma Lagerlöf. Vivi Edström, som har djuplodande kunskap om barnbokens historia och form, tar med läsaren på en spännande tur genom en litterär genre. Detta är ett måste för alla som intresserar sig för barnböcker, men också för de som själva skulle vilja skriva en.Vivi Edström (1923 - 2018) var en svensk litteraturvetare och författare. Hon satt i styrelsen för Astrid Lindgrensällskapet

Den engelske digter William Wordsworth spiller en central rolle i litteraturens langstrakte bevidsthedsrevolution, hvori den kristne tilværelsesopfattelse mister sin fortolkningskraft og må vige pladsen for et nyt, selvrådigt subjekt. I "The Time of Unrememberable Being" dykker litteraturprofessor Klaus P. Mortensen ned i Wordsworths tidlige digtning og ser nærmere på forholdet mellem natur og bevidsthed heri.Klaus Peter Mortensen (f. 1942) har været lektor i dansk litteratur ved Københavns Universitet, professor ved Danmarks Lærerhøjskole og redaktør på flere store udgivelser om litteratur. Han er desuden forfatter til en lang række forfattermonografier om blandt andre H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Herman Bang og Henrik Pontoppidan.

Selvom dansk litteratur bugner af spændende værker, så er der også en enorm kulturel rigdom at hente fra de oversatte klassikere, der minder os om, at der på tværs af sproglige og geografiske skel er fælles træk og strømninger, der interesserer læsere i vidt forskellige lande.I 'Den oversatte klassiker' kortlægger Erik Skyum-Nielsen indledningsvis klassikerbegrebets historiske udvikling og dets betydning for moderne litteraturkritik for derefter at fokusere på litterær oversættelse samt de etiske og praktiske udfordringer, der følger med oversættelse af klassikere. Afslutningsvis beskæftiger Skyum-Nielsen sig med brugen af de udødelige klassikere i undervisningsregi.Litteraturhistoriker og oversætter Erik Skyum-Nielsen (f. 1952) har udgivet en lang række bøger om litteratur. Han er uddannet mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og har siden 2003 været ansat som lektor ved samme. Skyum-Nielsen er desuden litteraturkritiker ved Dagbladet Information.

'Med luft imellem' er en grundbog, der henvender sig til alle med en interesse for lyrik. I bogen diskuteres og beskrives poesien som genre med fokus på det særlige, der adskiller den fra andre former for litteratur.'Med luft imellem' kan både anvendes i undervisningen på gymnasiale uddannelser og som selvstudium.Litteraturhistoriker og oversætter Erik Skyum-Nielsen (f. 1952) har udgivet en lang række bøger om litteratur. Han er uddannet mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og har siden 2003 været ansat som lektor ved samme. Skyum-Nielsen er desuden litteraturkritiker ved Dagbladet Information.

'Modsprogets proces' beskæftiger sig med eksperimenterende dansk litteratur fra 1960’erne og frem til bogens udgivelse i 1982. Den består af en række interviews med fremtrædende danske forfattere samt analyser af centrale værker. Tilsammen danner de en kompliceret mosaik, der afspejler denne spændende periode, hvor noget af det eneste, forfatterne havde tilfælles, var, at de var helt forskellige fra hinanden.Litteraturhistoriker og oversætter Erik Skyum-Nielsen (f. 1952) har udgivet en lang række bøger om litteratur. Han er uddannet mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og har siden 2003 været ansat som lektor ved samme. Skyum-Nielsen er desuden litteraturkritiker ved Dagbladet Information.

Eino Leinon "e;Kootut teokset XVI"e; on monipuolinen kokoelma Leinon kirjoituksia taiteesta ja yhteiskunnasta. Leino tunnetaan ennen kaikkea runoilijana, mutta han osallistui myos aikansa yhteiskunnalliseen keskusteluun.Tassa kokoelmateoksessa Leino ruotii muun muassa antiikin ja renesanssin tapoja kirjoittaa naytelma. Leino pohtii myos proosan ja runouden eroja. Osassa "e;Yhteiskunnallisia ja poliittisia kirjoitelmia"e; Leino kasittelee muun muassa kansalaissotaa.Kokoelma on mielenkiintoinen katsaus Leinon ajatteluun.Mukana ovat "e;Taidekirjoitelmia suomalaisesta runokielesta"e;, "e;Suomalaisia kirjailijoita"e;, "e;Suomalaisia Shakespeare-nayttelijoita"e;, "e;Yhteiskunnallisia ja poliittisia kirjoitelmia"e; seka "e;Pakinoita"e;.-

En personlig litteraturhistorie gennem 65 år. Alle Politiken-læsere kender Thomas Bredsdorff, som har været fast boganmelder og kulturskribent ved avisen siden 1965 og desuden er forfatter til en lang række bøger. Han er kendt som en fremragende formidler, der henvender sig til både fagfæller og det almene publikum. Med Litteraturen giver form til en følelse er et stort udvalg af hans produktion nu samlet i en flot, monumental udgivelse. Det er dr.phil. Marianne Stidsen, der har foretaget udvalget og skrevet bogens forord og efterskrift. Resultatet er blevet en vidtspændende samling af artikler fra "Cyklerne i Hanoi" (1974) til "Humanist til sidst" (2019) foruden 16 kapitler om store skandinaviske forfattere fra Ludvig Holberg til Karl Ove Knausgård.

Henrik Nordbrandt er med sine over 20 digtsamlinger en af de største skikkelser inden for dansk litteratur i det 20. århundrede. Thomas Bredsdorff undersøger Henrik Nordbrandts poetiske sprog og dets særpræg i forhold til anden dansk digtning. Bogen trækker desuden tråde mellem Henrik Nordbrandts poesi og poetiske stilarter fra tidligere perioder, heriblandt romantikken, modernismen og antikken.Thomas Bredsdorff (f. 1937) er en dansk forfatter, litteraturforsker og kritiker. Han er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og var fra 1978 til 2004 professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Thomas Bredsdorff har skrevet en lang række bøger om dansk og international litteratur og blev i 2001 Ridder af 1. grad af Dannebrosordenen.

"Dette er en bog om et værk. Den handler ikke om en mand ved navn Per Olov Enquist, men om nogle bøger der bærer dette navn på ryggen. Den handler om det sprog, der er blevet dette værks. Den diskuterer dets tilblivelse, forandringer, problemer."Thomas Bredsdorff undersøger en lang række af Per Olov Enquists værker for at danne et samlet billede af forfatterens sprog og dets udvikling. Bogen dykker blandt andet ned i væerkerne "Magnetisørens femte vinter", "De kvalte oprørs tid", "I min morfars hus" og "Kaptajn Nemos bibliotek".Thomas Bredsdorff (f. 1937) er en dansk forfatter, litteraturforsker og kritiker. Han er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og var fra 1978 til 2004 professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Thomas Bredsdorff har skrevet en lang række bøger om dansk og international litteratur og blev i 2001 Ridder af 1. grad af Dannebrosordenen.

Den engelske forfatter Aldous Huxley havde, om nogen, en fod i hver lejr, når det gjaldt splittelsen mellem humanismen og naturvidenskaben. Som efterkommer i en slægt af videnskabsmænd havde han en dyb interesse i videnskabens metoder og resultater. Og som litterat og kritiker gennem mere end 40 år kunne han give konkrete eksempler på litteraturens funktion og opgave.I sin sidste bog "Litteratur og videnskab", der udkom kort før hans død i 1963, viser han, hvordan de to åndsformer i forening kan erobre helt nye verdener.Aldous Huxley (1894-1963) var en engelsk forfatter og filosof, der er bedst kendt for sin dystopiske roman "Fagre nye verden" og essayet "Erkendelsens døre", som fortæller om hans personlige oplevelser med psykedeliske stoffer. Aldous Huxley interesserede sig for forskellige emner som etik, politik og mysticisme og skrev både romaner, noveller, digte, rejseskildringer, essays, prosa og filmmanuskripter.

Store dele af litteraturens verden har været overset i dansk og skandinavisk sammenhæng. Dette gælder for eksempel, hvordan litteraturen er blevet produceret, formidlet og brugt, men også litteraturen i specifikke former. I et kulturpolitisk lys fremlægger litteraturekspert Hans Hertel disse mørklagte kapitler af nordisk litteraturvirksomhed.Hans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

Hippolyte Adolphe Taine (1828-1893) var en af de største historikere og kritikere i 1800-tallets Frankrig, og han var hovedkraften inden for den franske naturalisme. Den store danske litteraturkritiker Georg Brandes fortæller om Hippolyte Taine og hans enorme indflydelse på kulturen og æstetikken både inden for og uden for Frankrigs grænser. Bogen giver et spændende indblik i den store mands tanker og teorier.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

Den kulturrevolutionerende Georg Brandes navngav i denne portrætsamling for første gang begrebet "det moderne gennembrud", der blev definerende for perioden op til det 20. århundrede. Her introducerede han de vigtigste forfattere i Norden, der gennem litteraturen satte problemer under debat og dermed skabte opbrud i de herskende samfundsnormer.Med skarp pen beskriver Brandes forfattere som Bjørnstjerne Bjørnson, Henrik Ibsen og J.P. Jacobsen. Et vigtigt værk om en skelsættende periode i skandinavisk kultur.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

Experimentelles Lesevergnügen für literarische Abenteurer.Dieses Büchlein ist ein interaktives Experiment, das Sie als Leser einlädt, mitzuspielen und sich auf den literären Dialog einzulassen: Meine Geschichte ist im Grunde Ihre Geschichte. Eine Geschichte über Sein und Schein. Präziser ausgedrückt: über Sein und Sinn sowie Schein und Scham. Wenn Sie sich ganz und gar auf mich einlassen, dann belohne ich Sie mit Erkenntnissen, die Sie hier nicht erwarten. Betrachten Sie mich als Abenteuer, als Schlüssel zum Ausbruch aus Ihrem Alltag. Lassen Sie sich fallen.Ein literarisches Spiel, eine charmante Provokation. Spielen Sie mit! Der Clou: im Anschluss an das Leseerlebnis kann der Leser per E-Mail mit dem Büchlein kommunizieren.Verheißung oder Sessils geheime Geschichte von Juliane Hielscher ein sexy Roman - BZ ZeitungJuliane Hielscher, geboren 1963 in Hamburg, ist eine deutsche Journalistin, Fernsehmoderatorin, Business- und Medientrainerin und Buchautorin. Nach dem Studium der Germanistik und Philosophie in Hamburg und Buenos Aires ist sie seit 1988 in der deutschen Medienlandschaft aktiv, zunächst viele Jahre als Moderatorin und Journalistin, heute als freie Journalistin und Dozentin für Kommunikation und Fernsehjournalismus in Berlin. Zudem ist sie Mitglied im Bundesverband der Medientrainer in Deutschland e.V..2005 veröffentlichte sie ihren Debütroman "Vom Leben und Sterben der Pinguinfische", für den sie den Debütpreis des Buddenbrookhauses (Lübeck) erhielt. Im Juni 2006 wurde ihr zweites Werk, "Verheißung oder Sessils geheime Geschichte", veröffentlicht. Juliane Hielscher lebt in Berlin, ist verheiratet und hat einen Sohn.

En samlet indføring i en på én gang meget populær og meget eksklusiv genre. Første del gennemgår en række af novellens særlige kendetegn (fortæller, begivenhed, pointe), anden del fortæller dens historie fra middelalderen til i dag, og tredje del analyserer tre både forskellige og samtidig meget typiske eksempler af hhv. Heinrich von Kleist, Anton Tjechov og Øystein Lønn.Bogen henvender sig til enhver, der holder af noveller og korte fortællinger i det hele taget, men er desuden tilrettelagt således, at den kan benyttes i forbindelse med litteraturundervisningen på universiteter, seminarier og højskoler.Marie Lund (f. 1968) er lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur – Retorik på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i emner inden for retorik, sprogbrug og tekstanalyse. Især novellegenren har hun beskæftiget sig meget med, og hun har udgivet flere bøger og artikler om emnet. I efteråret 1996 debuterede hun i øvrigt som skønlitterær forfatter med novellesamlingen "Havn".

Gennem seks kapitler, der oprindeligt blev bragt som forelæsninger i Danmarks Radios Søndagsuniversitet, belyser Eva Sloth Carlsen de litterære genrer epos, tragedie, komedie og roman og deres historie.Eva Sloth Carlsen (1925-2009) var magisterkonferens i Almindelig og Sammenlignende Litteratur og underviste gennem mange år i dansk og fransk på Aurehøj Gymnasium. Hun havde en novelle i Politiken allerede i 1947, men der gik mange år, før hun egentlig debuterede som skønlitterær forfatter. I 1962 udgav hun "De litterære genrer" efterfulgt af to andre faglitterære bøger, og i 1983 kom så digtsamlingen "Kvindeliv – samliv – menneskeliv"."Eva Sloth Carlsen gennemgår karakteristika ved heltedigtet, tragedien, komedien og romanen, det er tunge emner, men hun gør det med stor klarhed og er en udmærket vejleder for den, der for første gang vil trænge ind bag den ydre patos, spændingen og det åbenbare drama i verdenslitteraturens store klassiske værker." – Hans Jørgen Lembourn, B.T.

Litteraturforsker F. J. Billeskov Jansen havde som et af sine hovedområder studiet af Søren Kierkegaards værker. Billeskov sigtede i stigende grad mod at bringe solide standardværker ud til en stor læserkreds og dermed gøre Søren Kierkegaard bredt tilgængelig - også for nye læsere. I dette bind, der handler om Kierkegaard som filosof og teolog, er fokus lagt på filosoffens værker: Gjentagelsen. Frygt og Bæven. Begrebet Angest. Philosophiske Smuler. Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift til de Philosophiske Smuler. Tvende ethisk-religieuse Sm?afhandlinger. Sygdommen til Døden. Indøvelse i Christendom.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, stærkt inspireret af strukturalismen. Hans litteraturformidling, var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer på det danske 1700-tals litteratur. Billeskov Jansen stiftede tidsskriftet Orbis litterarum, og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi.

Gotthold Ephraim Lessing und Moses Mendelssohn, zwei Pioniere und Wegbereiter der Aufklärung und ihrer Ideale wie Toleranz und Gleichberechtigung, lernten sich 1754 im Alter von 25 Jahren im Berlin Friedrichs des Großen kennen und blieben einander in lebenslanger Freundschaft verbunden. Vera Forester erzählt die faszinierende Geschichte dieser besonderen Freundschaft und zeigt, wie sich die so unterschiedlichen Lebensgeschichten - der angesehene, aber umstrittene Literat Lessing einerseits, der begabte, aber als Jude sozial benachteiligte und lebenslang drangsalierte Philosoph Mendelssohns andererseits - immer wieder kreuzten und im intellektuellen Austausch gegenseitig beflügelten. Gemeinsam entwickelten Lessing und Mendelssohn Ideen und Utopien für eine humane, tolerante Gesellschaft, in der die Vorurteile und Barrieren zwischen verschiedenen Glaubens- und Lebensformen überwindbar werden sollten. Ihre Freundschaft steht damit auch am Beginn der deutsch-jüdischen Verständigung.

Knud Hjortøs bog "Fra ordenes samfund" fortæller om alle mulige aspekter af det danske sprog og af sprogbrug generelt. Barnesprog, kvindens og mandens sprog, skældsord, tings egenskaber i overført betydning, vores sprog og vores legeme, eder og vores navne bliver alt sammen behandlet sagligt og underholdende i Knud Hjortøs "Fra ordenes samfund".Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

Erik Knudsen og Ivan Malinovski hører begge til den samfundsgruppe, man kan kalde de venstre-intellektuelle. Gennem samtaler med de to forfattere og deres læsere samt en gennemgang af de historiske forudsætninger, de hver især har haft, sammenligner Bente Hansen deres teorier og livssyn med hinanden og kaster dermed et enestående lys over to af de vigtigste forfattere i det 20. århundredes intelligentsia.Bente Hansen (f. 1940) er mag.art. i litteraturvidenskab. Hun var blandt frontfigurerne i 1960‘ernes ungdomsoprør og bidrog som chefredaktør for Politisk revy og chefredaktør for Information til at fastholde denne bevægelses socialistiske og feministiske idealer. Hun har senere tilrettelagt kulturudsendelser i radio og tv samt udgivet flere bøger og digtsamlinger.

Bente Hansen redegør for den marxistiske litteraturkritik, og hvordan kunsten i den forbindelse forholder sig til samfundsstrukturerne. Hun indfører os i den ungarske marxistiske filosof Georg Lukács‘ romanteori og kritik af modernismen og præsenterer os for en lang række af de øvrige indflydelsesrige marxistiske filosoffer det 20. århundrede.Bente Hansen (f. 1940) er mag.art. i litteraturvidenskab. Hun var blandt frontfigurerne i 1960‘ernes ungdomsoprør og bidrog som chefredaktør for Politisk revy og chefredaktør for Information til at fastholde denne bevægelses socialistiske og feministiske idealer. Hun har senere tilrettelagt kulturudsendelser i radio og tv samt udgivet flere bøger og digtsamlinger.

Litteraturforsker F. J. Billeskov Jansen havde som et af sine hovedområder studiet af Søren Kierkegaards værker. Billeskov sigtede i stigende grad mod at bringe solide standardværker ud til en stor læserkreds og dermed gøre Søren Kierkegaard bredt tilgængelig – også for nye læsere. I dette bind, der handler om Kierkegaard som digter og kunstkritiker, er fokus lagt på filosoffens værker Enten-Eller, Stadier paa Livets Vei og Æstetisk Kritik.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, stærkt inspireret af strukturalismen. Hans litteraturformidling, var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer på det danske 1700-tals litteratur. Billeskov Jansen stiftede tidsskriftet Orbis litterarum, og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi.

"Fragmenter af en dagbog" er et af Paul la Cours hovedværker, hvori han præsenterer en fragmenteret samling af notater, der tilsammen udgør en poetik, der fik afgørende betydning for den litterære modernisme i Danmark. De første kapitler blev først udgivet i tidsskriftet Heretica, og influerede unge digtere her tilknyttet, som Frank Jæger og Tage Skou-Hansen. Bogen handler om poesi og digtning, men lige så meget om krop og sjæl, liv og død, som det knytter sig til kunsten.Poul la Cour (1902-1956) var en dansk forfatter, der debuterede i 1922 med digtsamlingen "Dagens alter". Han er bedst kendt for sine digte, men skrev også romaner, kunstnerbiografier og supplerede sin indkomst ved at være oversætter og kritiker.

Holberg-ekspert og litteraturforsker F. J. Billeskov Jansen har i dette værk udvalgt et antal historiske portrætter i Ludvig Holbergs værker, som han underkaster en ny og original læsning. Indhold: Hertugen af Marlborough og Prins Eugen ; Kardinalerne Fleury ; Richelieu og Mazarin ; Kejser Claudius ; Kejser Frederik II ; Hipparchia og Marie Grubbe ; Johannes II af Portugal ; Aleksander den Store og Karl XII ; Christian IV og Peter den Store ; Korfitz Ulfeld og Peder Griffenfeld ; Oliver Cromwell ; Peder Tordenskjold og Cort Adeler ; Dronning Elisabeth og Dronning Anna ; Kardinal Alberoni ; Axel Oxenstierna ; Muhammed ; Karl X og Karl XII ; Dronning Elisabeth af Spanien ; En dansk Statsmand.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, stærkt inspireret af strukturalismen. Hans litteraturformidling, var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer på det danske 1700-tals litteratur. Billeskov Jansen stiftede tidsskriftet Orbis litterarum, og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi.

Værket er en samling af den anerkendte danske Holberg-ekspert F. J. Billeskov Jansens ældre og yngre Holbergstudier.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, stærkt inspireret af strukturalismen. Hans litteraturformidling, var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer på det danske 1700-tals litteratur. Billeskov Jansen stiftede tidsskriftet Orbis litterarum, og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi.

I "Poetik" fremlægger den anerkendte litteraturforsker F.J. Billeskov Jansen sit syn på poesien som æstetisk disciplin i sig selv og opstiller på dette grundlag en teori om digterværkets væsen og den æstetiske analyses principper. En original nyddannelse i samtidens opfattelse af litteraturen som biografisk forankret. I dette bind to fokuserer Billeskov Jansen i særlig grad på den æstetiske kritik.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

I "Poetik" fremlægger den anerkendte litteraturforsker F.J. Billeskov Jansen sit syn på poesien som æstetisk disciplin i sig selv og opstiller på dette grundlag en teori om digterværkets væsen og den æstetiske analyses principper. En original nyddannelse i samtidens opfattelse af litteraturen som biografisk forankret.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.