Litteraturteori

"På sporet af den tabte hverdag. Om Dorrit Willumsens forfatterskab og den moderne virkelighed" er en litterær og sociologisk analyse af Dorrit Willumsens værker. I analyserne undersøger Anne Birgitte Richard køns- og kvindepolitiske temaer i forfatterskabet, herunder vold forklædt som kærlighed, traditionelle opfattelser af "det kvindelige", angst, seksualitet og troskab, tilpasning og ubehag. Bogen bidrager til en bredere diskussion om kvindelitteratur og kvindeoffentlighed, som Richard har forsket i siden 1970’erne.Anne Birgitte Richard (f. 1950) er professor i dansk litteratur og har siden 1980 været tilknyttet RUC. Richard var en del af den første kvindeforskningsbølge i 1970’erne og har siden været en af Danmarks førende forskere i kvindelitteratur og kønsforskning. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om emnet, herunder "Kvindelitteratur og kvindesituationen" fra 1976, og "Kvindeoffentlighed 1968-75" fra 1979. I 2005 forsvarede hun sin disputats "Køn og kultur", der omhandlede kultur, modernitet og kvindelitteratur i 1930’ernes og 1940’ernes Danmark. Som redaktør har Richard blandt andet stået bag "Den nordiske kvindelitteraturhistorie" ligesom hun har deltaget i flere forskellige litteraturformidlingsprojekter.

«Ars-verba» (1910) es un ensayo sobre el arte de la palabra dividido en dos partes: «La palabra del arte», introducida por «En elogio de los pensadores» y compuesta de tres textos más («Laurel clásico», «Laurel joven» y «Laurel lírico»); y «El arte de la palabra», introducida por «En elogio de la elocuencia» y tres textos («Ultima verba», «Verba magna» y «Verba gloria»).José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

"Sophus Claussen studier" er et bidrag til en monografi over Sophus Claussens (1865 1931) digte. Bogen er inddelt i kapitler, der hver især kredser om et enkelt tema i digtene: Farverne, planterne, dyrene, menneskeskildringerne, poesien, religionen og politikken. Forfatter Søren Hallar tager udgangspunkt i den naturvidenskabelige metode, hvor blandt andet statistiske optællinger af digterens brug af farver og dyr bruges i den litterære analyse. Hallars argument er, at den kvantitative analyse af de litterære og poetiske værker kan bidrage med nye og væsentlige kendsgerninger og fortolkninger.Søren Hallar (1887-1950) var en dansk forfatter og professor i litteraturvidenskab. Han blev kendt for sin afhandling "Synselementerne i Naturskildringen hos J.P. Jacobsen" fra 1921, hvor han forsøgte at anvende naturvidenskabelige metoder i den litterære analyse. Han har udgivet en række afhandlinger og bøger om nogle af Danmarks største forfattere foruden J.P. Jacobsen, herunder Tom Kristensen og Thøger Larsen. Hallar har også selv skrevet og udgivet flere skønlitterære værker i form af både skuespil, romaner og digte.

"Kvinder i litteraturhistorien" handler om, hvordan kvindelige forfattere er blevet behandlet i litteraturforskningen gennem historien. Mange af tidens kvindelige forfattere er gået i glemmebogen, fordi de litterater, der har skrevet litteraturhistorien, alle var mænd, som i høj grad udelod kvinderne. I denne artikel fra 1984 beskriver Lise Busk-Jensen netop dette problem og argumenterer for, at der må oparbejdes en omfattende kvindelitteraturhistorie, før kvinderne kan flettes ind i den traditionelle, mandsdominerede litteraturhistorie.Lise Busk-Jensen (f. 1944) er dr.phil i litteraturvidenskab og forsker i 1800-tallets europæiske kvindelitteratur og feministisk teori. Foruden egne forskningsartikler og bøger har hun bidraget til adskillige samleværker og antologier om litteraturhistorie, og i 2019 forsvarede hun sin doktordisputats med det omfangsrige og særdeles ambitiøse værk “Romantikkens forfatterinder 1-3”. I perioden 1981-2005 var Busk-Jensen en del af redaktionen af tidsskriftet K&K - Kultur & Klasse.

«Libre estética» (1920) es un ensayo de filosofía artística de José María Vargas Vila, donde el autor expresa su admiración por la belleza y plantea la posibilidad de un arte que solo busque alcanzar la belleza. Algunos de los artículos que componen esta obra son «El arte», «El genio en el arte», «La hora del arte», «La originalidad en el arte», etc.José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

«Horario reflexivo» (1917) es una recopilación de reflexiones históricas, literarias, filosóficas y políticas de José María Vargas Vila. Se recogen en forma de artículos («Vida literaria», «Vida bárbara» o «Vida heroica») y textos breves a modo de máximas y aforismos filosóficos (por ejemplo, «De los yacimientos vírgenes del sueño»).José María Vargas Vila (1860-1933) fue un escritor y periodista colombiano. Tuvo una formación autodidacta, llegó a ejercer como profesor, ministro plenipotenciario en Roma y diplomático. Fundó varias revistas como «Eco Andino», «Los Refractarios» o «Némesis». Liberal radical, participó en la guerra civil colombiana de 1884 como soldado y dedicó su vida a denunciar los abusos del clero y el imperialismo.

Litterære genrer er vigtige at have styr på, når man fortolker et litterært værk. Lars Handestens bog "Sæt litteraturen er til" beskriver, hvordan genrebegrebet kan anvendes i litteraturfortolkning og litteraturpædagogikken og bringer en gennemgang af de forskellige genrers karakteristika og eksempler på værker inden for den pågældende genre. Bogen er en spændende og brugbar håndbog for alle, der interesserer sig for litteraturanalyse og -historie.Lars Handesten (f. 1956) er en dansk forfatter og litteraturforsker. Siden 2000 har han været lektor ved Syddansk Universitet, og han arbejder desuden som litteraturanmelder hos Berlingske. Lars Handesten har udgivet flere bøger om ældre dansk litteratur. Han står blandt andet bag en stor biografi om Johannes V. Jensen og bøger om store digteres rejseskildringer.

"Tom Kristensen. Et farvepsykologisk studium" er en analyse af farvemotiverne i Tom Kristensens forfatterskab. Bogen er inddelt i de tre kapitler "hovedfarverne", "farvernes nuancer og bevægelser" og "farvernes fordeling på objekterne", der hver især fokuserer på en forskellige læsninger af farvernes symbolik. Forfatter Søren Hallar tager udgangspunkt i den naturvidenskabelige metode, hvor statistiske optællinger af farvebrug anvendes i den litterære analyse. Hallars argument er, at den kvantitative analyse kan bidrage med nye og væsentlige kendsgerninger og fortolkninger af litterære og poetiske værker.Søren Hallar (1887-1950) var en dansk forfatter og professor i litteraturvidenskab. Han blev kendt for sin afhandling "Synselementerne i Naturskildringen hos J.P. Jacobsen" fra 1921, hvor han forsøgte at anvende naturvidenskabelige metoder i den litterære analyse. Han har udgivet en række afhandlinger og bøger om nogle af Danmarks største forfattere foruden J.P. Jacobsen, herunder Tom Kristensen og Thøger Larsen. Hallar har også selv skrevet og udgivet flere skønlitterære værker i form af både skuespil, romaner og digte.

Texto que recoge toda la obra crítica de Leopoldo Alas, Clarín. Se articula en torno a los textos de análisis y crítica literaria publicados por el autor a lo largo de su vida.Leopoldo Alas, también conocido como «Clarín», es un escritor español nacido en Zamora en 1852 y fallecido en Oviedo en 1901. Articulista, novelista, crítico literario y profesor en las universidades de Zaragoza y de Oviedo, se le considera una de las plumas más afiladas de las letras españolas, entre otras obras por su monumental novela La Regenta.

Mis plagios es un texto metaliterario con tintes humorísticos de Leopoldo Alas, Clarín. En él, el autor confiesa una serie de plagios literarios que le sirven como excusa para hacer una fina burla del panorama literario.Leopoldo Alas, también conocido como «Clarín», es un escritor español nacido en Zamora en 1852 y fallecido en Oviedo en 1901. Articulista, novelista, crítico literario y profesor en las universidades de Zaragoza y de Oviedo, se le considera una de las plumas más afiladas de las letras españolas, entre otras obras por su monumental novela La Regenta.

Afilado texto de ensayo de Leopoldo Alas, Clarín, en el que reflexiona sobre la literatura española de su tiempo sin dejar títere con cabeza.Leopoldo Alas, también conocido como «Clarín», es un escritor español nacido en Zamora en 1852 y fallecido en Oviedo en 1901. Articulista, novelista, crítico literario y profesor en las universidades de Zaragoza y de Oviedo, se le considera una de las plumas más afiladas de las letras españolas, entre otras obras por su monumental novela La Regenta.

"Gamle danske folkeviser" er ikke blot en imponerende omfangsrig samling af gamle danske folkeviser, men en hyldest til folkevisen som en del af Danmarks nationale litteratur- og sangskat. Folkevisen er - som navnet antyder - litteratur af og for hele folket. Som bogens forfatter skriver: "Af Visernes oprindelige Ophavsmænd kender vi ingen - ikke en eneste; men hele folket, fra Kongen til Landsbyhaandværkeren, fra Dronningen til de fattige Husmandskoner, har været med til at frembringe eller bevare dem."Værket er inddelt i trylleviser, ridderviser samt historiske viser og afsluttes med et afsnit med historiske oplysninger om viserne.Ida Falbe-Hansen (1849-1922) var lærerinde, litteraturhistoriker og kvindesagsforkæmper. I 1884 stiftede hun Vældegaard Kvindeskole i Gentofte, og i 1890 blev hun som den første kvinde i Danmark magister i nordisk filologi ved Københavns Universitet. Hun udgav flere lærebøger og antologier, var medforfatter på Emma Gads "Vort hjem" og stod desuden bag oversættelsen af Selma Lagerlöfs gennembrudsroman "Gösta Berlings Saga" fra 1892.Ida Falbe-Hansen var medlem af Kvindelig Læseforening og Dansk Kvindesamfund, hvor hun også var formand i perioden 1890-1891. Hun var desuden medstifter af Danske Kvinders Nationalråd.

Artiklen “Slags, køn og Campion. Jane Campions 'The Piano' og guvernanteromanen” er oprindeligt udgivet som en del af antologien “Læserens åndedrag. En antologi om den læsende digter og den digtende læser” (red. Isak Winkel Holm) fra 1996. Artiklen omhandler det man i litteraturforskningen kan kalde for genreproblemet. Det er med andre ord en undersøgelse af genrebegrebet i forskellige kontekster: genrens betydning for litteraturforskeren, genre som litterær model for forfatteren og genre som forventningshorisont for læseren. Med udgangspunkt i feministisk teori og gennem en læsning af Jane Campions film “The Piano” fra 1993 undersøger Busk-Jensen dels genrebetegnelsens begrænsninger og dels genren som et mulighedsrum.Lise Busk-Jensen (f. 1944) er dr.phil i litteraturvidenskab og forsker i 1800-tallets europæiske kvindelitteratur og feministisk teori. Foruden egne forskningsartikler og bøger har hun bidraget til adskillige samleværker og antologier om litteraturhistorie, og i 2019 forsvarede hun sin doktordisputats med det omfangsrige og særdeles ambitiøse værk “Romantikkens forfatterinder 1-3”. I perioden 1981-2005 var Busk-Jensen en del af redaktionen af tidsskriftet K&K - Kultur & Klasse.

Selvbiografien er som genre ofte blevet erklæret død eller døende af litteraturhistorikere, til trods for at netop denne genre går som varmt brød hos boghandlere og på biblioteker. I afhandlingen "Erindringens udveje" fra 1994 undersøger Johnny Kondrup selvbiografien som litterær genre og belyser gennem analyser af selvbiografier af store kulturpersonligheder som Ole Wivel, Elsa Gress og Thorkild Bjørnvig selvbiografiens umulighed.Johnny Kondrup (f. 1955) er dansk forfatter og dr.phil. fra Syddansk Universitet i 1994 og har siden 2012 fungeret som professor i nordisk litteratur ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Kondrups primære forskningsområder er dansk litteratur fra ca. 1800 til 1960, Søren Kierkegaard og N.F.S. Grundtvigs forfatterskaber, editionshistorie, editionsfilologi og biografien som genre.

"J.P. Jacobsens hjem og barndom" er første bind af en planlagt trilogi om J.P. Jacobsens liv og levned. Bogen er kulminationen på forfatter og professor i litteratur Søren Hallars livslange studie af Jacobsens liv og forfatterskab. Trilogien blev dog aldrig færdiggjort, da forfatteren døde få uger inden udgivelsen af dette første bind, som rummer beskrivelser af Jacobsens forældre, søskende, fjernere slægtninge og barndomsbyen Thisted.Søren Hallar (1887-1950) var en dansk forfatter og professor i litteraturvidenskab. Han blev kendt for sin afhandling "Synselementerne i Naturskildringen hos J.P. Jacobsen" fra 1921, hvor han forsøgte at anvende naturvidenskabelige metoder i den litterære analyse. Han har udgivet en række afhandlinger og bøger om nogle af Danmarks største forfattere foruden J.P. Jacobsen, herunder Tom Kristensen og Thøger Larsen. Hallar har også selv skrevet og udgivet flere skønlitterære værker i form af både skuespil, romaner og digte.

Texto del poeta nicaragüense Rubén Darío en el que presenta, analiza y pormenoriza todos los rasgos del movimiento del modernismo, del que él mismo es el mayor exponente en las letras hispanas.Rubén Darío es un poeta nacido en Metapa en 1867 y fallecido en León en 1916. Se le considera uno de los mayores poetas de las letras hispanas de la historia universal, máximo exponente del movimiento del modernismo y probablemente el poeta más influyente a sus contemporáneos del Siglo XX. Su obra, que revolucionó la métrica de la poesía escrita en español, trata temas como el erotismo, el exotismo, el aspecto social o incluso el ocultismo.

En konstnär försöker komma underfund med sitt motiv. En författare, som är fjorton år, skriver en ruggigt spännande berättelse. Samma författare skickar flera årtionden senare brev till allsköns tidskrifter och förlag för att få förskott på sina böcker. Hur ser en författares vardag ut? Vad fyller dagarna? Skrivande, tänkande, ett evigt omkringvankande.Åtminstone om man försöker gå på djupet i Lars Ardelius vittförgrenade och intrikata författarskap. Detta är en tänkebok, en novellsamling, en samling med brev och utkast, tidningsartiklar och notiser. Det är en skattgömma för alla som är intresserade av att gå till botten med vad en författare tänker på – och hur en författare arbetar. Ett måste för alla med författardrömmar!Lars Ardelius (1926-2012) var en svensk författare och psykolog. Han debuterade 1958 och skrev ett trettiotal böcker, allt från samhällsskildringar till självbiografier och historiska epos. Han tilldelades ett antal olika utmärkelser och priser, bland annat Stora romanpriset 1973 och Aniara-priset 1979.

Con un lenguaje desenfadado y mordaz, Wilde propone que la labor del crítico es más meritoria que la del artista y aprovecha para escandalizar a la sociedad de su época con provocaciones y epigramas. Establece que la diferencia entre periodismo y literatura radica en que «el periodismo es ilegible y la literatura no se lee»; afirma que el público inglés «se siente mucho más a gusto cuando le habla un mediocre», y defiende los libros de memorias porque están escritos por personas que «han perdido por completo la memoria o nunca han hecho nada digno de ser recordado».Oscar Wilde (1854-1900) fue un escritor, ensayista, poeta y dramaturgo irlandés. Su única novela, «El retrato de Dorian Gray», es considerada una de las mejores obras de terror gótico de la historia. Después de la represión que sufrió en Inglaterra por su orientación sexual se exilió en Francia.

Heltedigtning og sagn om stærke mænd, der drives til store gerninger af dybe følelser, er blandt de ældste fortællinger i dansk kulturhistorie, og denne type fortællinger går igen verden over. Valdemar Vedel går bag om historierne og undersøger, hvordan og hvorfor de er opstået, hvorfor nogle træk er fælles i så mange kulturer verden over, og hvad det moderne menneske på hans egen tid kan bruge fortællingerne til.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Den selvbiografiske genre har forandret sig betydeligt over hundredvis af år og har påvirket vores syn på individet gennem tiden. I "Levned og tolkninger" undersøger Johnny Kondrup selvbiografien som litterær genre og belyser genrens historiske udvikling fra den spæde begyndelse i oldtiden til den store forandring op gennem middelalderen og renæssancen, før Jean Jacques Rousseau og Johann Wolfgang von Goethe sætter deres unikke præg på den. Johnny Kondrup (f. 1955) er dansk forfatter og dr.phil. fra Syddansk Universitet i 1994 og har siden 2012 fungeret som professor i nordisk litteratur ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Kondrups primære forskningsområder er dansk litteratur fra ca. 1800 til 1960, Søren Kierkegaard og N.F.S. Grundtvigs forfatterskaber, editionshistorie, editionsfilologi og biografien som genre.

Eine Zusammenstellung von drei faszinierenden Essays, in denen die Literatur im Vordergrund steht: Hugo von Hofmannsthal lasst in "e;Uber Charaktere im Roman und im Drama"e; Honore de Balzac und Joseph von Hammer-Purgstall in einem Garten im Jahre 1842 uber Erzahlformen diskutieren, geht in "e;Sebastian Melmoth"e; Oscar Wilde auf die Spur, der diese Namen als Pseudonym verwendete, und untersucht die orientalische Dichtung in "e;Tausendundeine Nacht"e;.-

I början var det bara ett mörker som omgav människorna. Men sedan började stjärnorna lysa – och berättelser trädde fram på himlen när vi började dra linjer mellan ljuspunkterna. Den mänskliga historien är en berättelse om att skapa mening ur det till synes meningslösa. Men vad är en berättelse? Och vad är ett liv? Det är några av tankarna som upptar Merete Mazzarella i den här fascinerande och filosofiskt präglade essäbok.Merete Mazzarella är en svenskfinsk författare. Hon är berömd för en finstämd essäistisk stil med en oerhörd lärdom ingraverad i de tillsynes flyhänt formulerade meningarna.

Biografien har som genre nydt stor og stabil popularitet blandt den brede befolkning i årtier, mens den akademiske verden ofte har spurgt, hvad denne litterære genre, som dyrker ét individ, kan bruges til.I "Livsværker" forsøger Johnny Kondrup at besvare dette spørgsmål, mens han samtidig undersøger biografiens konstituerende træk og dens potentialer.Johnny Kondrup (f. 1955) er dansk forfatter og dr.phil. fra Syddansk Universitet i 1994 og har siden 2012 fungeret som professor i nordisk litteratur ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Kondrups primære forskningsområder er dansk litteratur fra ca. 1800 til 1960, Søren Kierkegaard og N.F.S. Grundtvigs forfatterskaber, editionshistorie, editionsfilologi og biografien som genre.

"Oehlenschlägers nordiske digtning og andre afhandlinger" er en samling foredrag, tidsskriftartikler og analyser udgivet af litteraturhistoriker Ida Falbe-Hansen. Bogen indledes med en redegørelse for Oehlenschlägers nordiske digtning og indeholder desuden en historisk oversigt over Oehlenschlägers virke og værker samt en analyse af sidstnævntes form og indhold.Ida Falbe-Hansen forholder sig til forskellige aspekter af Oehlenschlägers liv og udgivelser herunder hans forhold til tysk romantik og senere til nationale strømninger, grundtvigianske læsninger af digtene samt hovedværket "Guldhornene".Ida Falbe-Hansen (1849-1922) var lærerinde, litteraturhistoriker og kvindesagsforkæmper. I 1884 stiftede hun Vældegaard Kvindeskole i Gentofte, og i 1890 blev hun som den første kvinde i Danmark magister i nordisk filologi ved Københavns Universitet. Hun udgav flere lærebøger og antologier, var medforfatter på Emma Gads "Vort hjem" og stod desuden bag oversættelsen af Selma Lagerlöfs gennembrudsroman "Gösta Berlings Saga" fra 1892.Ida Falbe-Hansen var medlem af Kvindelig Læseforening og Dansk Kvindesamfund, hvor hun også var formand i perioden 1890-1891. Hun var desuden medstifter af Danske Kvinders Nationalråd.

I 1787 blev den unge, danske digter Jens Baggesen (1764-1826) taget under vingerne af den indflydelsesrige salonværtinde Charlotte Schimmelmann (1757-1816). Hun sendte Baggesen rundt i Danmark og Tyskland for at introducere det lovende, men stærkt nervøse unge talent til den indflydelsesrige dansk-tyske aristokratiske kreds, der bl.a. omfattede digteren J.W. Goethe.I denne artikel følger professor Anne Scott Sørensen Jens Baggesens rejserute rundt i de danske og tyske aristokratiske kredse for at undersøge de forskellige kulturelle og sociale grupperinger i 1700-tallets litterære salonmiljø.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Teksterne i Per Aage Brandts samling "Tegn, sætning, subjekt" er oprindeligt skrevet som forelæsninger på Institut for Litteraturvidenskab og Institut for Lingvistik. Teksterne behandler nogle af de grundlæggende problemer i semiotisk teori, tekstvidenskab og lingvistik og beskriver teorier af blandt andre Barthes, Hjelmslev, Kristeva og Greimas.Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

Hur viktigt är det att lyssna på sagor som barn? Hur formativt är det att fylla sitt medvetande med jättelika fantasirika landskap, uppmålade som färggranna fresker på själens inre tavelduk? Astrid Lindgren hör till en av Sveriges främsta sagoberättare genom tiderna, och går man på djupet i hennes författarskap blir det tydligt att hon var mer än bara en sagoberättare: hon var oerhört medveten om vad sagor betyder för människor. Det är något Vivi Edström, en av Sveriges främsta Astrid Lindgren-experter, går på djupet på i den här spännande och mycket lärorika essäbok. Här dissikerar och diskuterar hon Lindgrens användande av sagoberättande och fantasiflykt för att förstå vad det är som gör att Lindgrens sagor har blivit så älskade genom historien.Vivi Edström (1923 - 2018) var en svensk litteraturvetare och författare. Hon satt i styrelsen för Astrid Lindgrensällskapet.

"Den kontrollerede virkelighed" handler om dansk litteraturkritik og romandigtning i 1830’erne. Tidens litterære virkelighedsforestilling behandles gennem en analyse af samtidskritikken, og der påvises en sammenhæng mellem samfundets ændring til et liberalistisk vækstsamfund og kritikkens forbehold over for den europæiske romantisme og den nye danske roman, som med navne som H.C. Andersen og Carl Bagger udvikler sig i perioden.Bogen analyserer en række romaner fra 1830’erne og sætter disse værkers virkelighedstolkninger over for kritikkens for at beskrive det spændingsfelt af politiske, sociale, kunstneriske og personlige påvirkninger og konflikter, litteraturens virkelighedsforståelse danner i denne kritiske overgangstid.Claes Kastholm Hansen (1942-2016) var en dansk forfatter, journalist og samfundsdebattør. Han har sat sit fingeraftryk på den danske kultur blandt andet i sit virke som filmkonsulent hos Det Dansk Filminstitut, chefredaktør på Ekstra Bladet, kommentator på Berlingske Tidende og medlem af Kunstrådet. Claes Kastholm Hansen står både bag skøn- og faglitterære bøger.

Den danske forfatter Erik Skram ser tilbage på 1800-tallets danske digteres brug af ordet kunst og deres syn på, hvad en digter er, og hvad han eller hun skal kunne for at have ret til at kalde sig digter. Han citerer blandt andre digterne Henrik Hertz, Johan Ludvig Heiberg samt maleren Axel Helsted, inden han redegør for sin egen holdning.Erik Skram (1847-1923) var en dansk naturalistisk forfatter. Han var tæt forbundet med Det Moderne Gennembrud og var desuden gift med en af periodens fremmeste kvindelige forfattere, norske Amalie Skram. Forfatterskabet satte især den kvindelige seksualitet og kærlighed på dagsordenen.

"Dette er næppe en bog i ordets vægtigste betydning, frugten af et livs afsluttede erfaring fremlagt i en endegyldig fuldmodenheds form. Disse bidrag til kritikken af den poetiske økonomi hidrører på forskellig måde fra allerede cirkulerende bidrag, som her skrives om."Sprogforsker og digter Per Aage Brandt har skrevet tre essays om litteratur, poetisk økonomi og kulturvidenskab. I essayene overvejer han blandt andet, hvordan kulturvidenskaben består af empiri og teori, og han laver endvidere en analyse af Molieres drama "Don Juan" set i lyset af Rousseau begreb den sociale kontrakt.Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.