Litteraturteori

”I de to hundrede år der er gået siden Johannes Ewald levede, har vores virkelighed undergået kolossale forandringer. Vi står i dag i et andet forhold til omverden end menneskene på Ewalds tid, og det sprog vi beskriver vores omverden med er heller ikke det samme. En lang række begreber har ændret indhold i løbet af de to århundreder, en lang række ord har ændret betydning.”Johannes Ewald var en af sin tids største digtere, og selvom hans digte knytter sig til hans egen tid, så er der megen rigdom at hente i dem også i moderne tid. Kulturforsker Marianne Horsdal bringer i sin bog ”Konkordans over digte af Johannes Ewald” digtene med ind i det tyvende århundrede ved en moderne litteraturhistorisk analyse. Hun fortæller om datamaskinens funktion i en litteraturvidenskabelig sammenhæng, og hvordan den kan give de gamle digte en moderne betydning.Bogen udkom første gang i 1976.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emerita ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

”Uden for kredsen af nordiske lande betragtes den nordiske litteratur ofte som en helhed. Med god grund. I den nordiske litteraturs storhedsperiode mellem 1850 og 1920 virkede den også indadtil i forhold til det læsende publikum som en enhed, et forhold der også gjorde sig gældende for de andre kunstarter og delvis i videnskaberne.På mange måder sker der i disse år en hjemkomst; det internationale har skiftet karakter og betegnelse til noget multinationalt. Den nordiske litteraturkampagne i 1982/83 indgår som et led i en sådan fælles nordisk selvbesindelse.””Oplevelser med nordisk litteratur” består af en lang række artikler af Søren Sørensen, der hver især kredser om et bestemt emne eller periode inden for den nordiske litteraturhistorie. Bogen fortæller blandt andet om romantikkens ophøjelse af den fattige til helt, om reaktionære hos Henrik Ibsen og om den nogle gange utydelige grænse mellem svensk og finsk litteratur.Bogen udkom første gang i 1984.Søren Sørensen (1937-2018) var en dansk forfatter, digter, oversætter og billedkunstner. Han var oprindeligt uddannet skolelærer, men kunne fra 1985 hellige sig arbejdet som forfatter og billedkunstner på fuldtid. Hans imponerende forfatterskab spænder over fagbøger om historie og kultur, romaner og noveller, digte samt oversættelse af digte og sange fra islandsk, finsk, svensk og norsk.

”Den moderne poesi bør være ’forståelig’, hævdes der; og med ’forståelig’ mener man i de fleste tilfælde, at den skal kunne læses på samme måde, som man læser en dagbladsartikel.Hvorfor stiller mange mennesker stadig det krav til den moderne digtning, at den skal være noget andet, end den er: digtning? Jeg mener at have fundet et svar: Utrolig mange mennesker ved ikke, hvad der er det ejendommelige for nutidig poesi, altså hvilke egenskaber den moderne lyrik er i besiddelse af.”Poesiens verden indeholder en rigdom af følelser og billeder, som ingen anden kunstart kan hamle op med. Desværre kan mange mennesker have svært ved at forstå poesien godt nok til at påskønne alt det, poesien kan. Ofte skyldes det ikke et manglende ønske om at læse poesi, men simpelthen at man aldrig har lært at læse poesi for det, det er: digtning, som ikke tjener et oplysende eller opdragende formål.Litteraturkritiker Steffen Hejlskov Larsen giver en interessant og lettilgængelig indføring i, hvordan man får mest muligt ud af at læse poesi. I bogen beskrives de forskellige elementer af poesi og poesiens sprog, og der gives eksempler på moderne poesi af blandt andre Tom Kristensen og Jørgen Sonne.Bogen udkom første gang i 1965.Steffen Hejlskov Larsen (1931-2009) var en dansk litteraturkritiker, der både skrev anmeldelser i Berlingske Aftenavis og udgav en lang række bøger om litteratur, sprog og læsning. Hans nykritiske analyser af lyrik fik betydning for bl.a. tekstlæsningens pædagogik.

I slutningen af 1960’erne opstod der en ny form for modernistisk digtning i Danmark. Systemdigtningen, som den blev kaldt, fokuserede på opbygningen af digtet mere end indholdet, og den fulgte ofte formelle principper i sin struktur som for eksempel en talrække.Litteraturkritiker Steffen Hejlskov Larsen er den første til at introducere begrebet i sin bog ”Systemdigtningen” fra 1971, og bogen står som et sandt hovedværk inden for analysen og definitionen af systemdigtningen i Danmark.Steffen Hejlskov Larsen (1931-2009) var en dansk litteraturkritiker, der både skrev anmeldelser i Berlingske Aftenavis og udgav en lang række bøger om litteratur, sprog og læsning. Hans nykritiske analyser af lyrik fik betydning for bl.a. tekstlæsningens pædagogik.

Denne bog er inspireret af debatten omkring den amerikanske litteraturforsker Edward Saids bog "Orientalism" fra 1978, i hvilken Said hævder, at orientalismen er en europæisk iscenesættelse, der har intet at gøre med, hvordan den islamiske verden virkelig er, men som tjener til at fastholde den europæiske magt over hele dette område."En beduin ved navn Gustave", der udkom første gang i 1993, er en samling af tre litteraturhistoriske essays, der undersøger begrebet orientalisme fra tre indfaldsvinkler. Dels gennem Gustave Flauberts desillusion, dels gennem Charles Baudelaires begreb om "spleen" og dels gennem den i tiden vigtige forfatter og fotograf Maxime du Camps værker.Henning Goldbæk (f. 1946), mag.art. i litteraturhistorie, er tidligere lektor ved Institut for litteratur, kultur og medier ved Syddansk Universitet. Han har udgivet en lang række bøger og artikler om tysk, fransk, tyrkisk og amerikansk litteratur. Han oversætter desuden fra tysk, engelsk og fransk og har bl.a. oversat Walter Benjamin, Marcel Proust og Orhan Pamuk til dansk.

Den danske kultur og den danske historie er uløseligt forbundet med det danske sprog. Vi ser i så mange henseender, hvordan kulturen og sproget udvikler sig side om side, ligesom historiske begivenheder og forandringer skaber nye ord og italesætter tingene på en ny måde.Gennem en lang række foredrag holdt over en periode på fem år beskriver litteraturkritiker Steffen Hejlskov Larsen mange forskellige aspekter af samspillet mellem samfund, kultur og sprog set ud fra et dansk synspunkt.”Sproget som et billede af Danmark” udkom første gang i 1969.Steffen Hejlskov Larsen (1931-2009) var en dansk litteraturkritiker, der både skrev anmeldelser i Berlingske Aftenavis og udgav en lang række bøger om litteratur, sprog og læsning. Hans nykritiske analyser af lyrik fik betydning for bl.a. tekstlæsningens pædagogik.

I tiden efter 2. verdenskrig kom den jødiske litteratur til at dominere litteraturscenen i USA. Jødiske stemmer, der hidtil havde været få og spæde i den amerikanske litteratur, hævede sig pludseligt i takt med, at jøderne efter krigens afslutning havde utroligt meget på hjerte.I bogen ”Den moralske Don Juan” undersøger litteraturhistoriker Claus Secher det jødiske gennembrud i amerikansk fiktion i tiden efter krigen, men kaster også et blik på den jødiske litteratur, der trods alt stadig var at finde i de amerikanske boghandlere, før 2. verdenskrig ændrede verden for bestandigt.Bogen udkom første gang i 1994 som en del af Claus Sechers doktordisputats ved Københavns Universitet.Claus Secher (f. 1946) er forfatter og litteraturhistoriker. Han er uddannet ved Københavns Universitet og står blandt andet bag bøger om både amerikansk, jødisk og dansk litteratur.

”Seksualdriften spiller en dominerende rolle i Bangs forfatterskab. Det kan ikke blot forklares ud fra forfatterens personlige problematik, hans homoseksualitet, for driften er et generelt problem i samtidens litteratur, både den danske og den vesteuropæiske i al almindelighed. Seksualiteten er selvfølgelig en biologisk drift, men dens udtryksformer og dens liv i psyken indskrives, fra den træder ind i verdenen, i en specifik samfundsformation, hvor produktionsmåden og de ideologiske forestillinger programmerer individerne.”Herman Bang er en af den danske litteraturs allerstørste skikkelser, og ikke mindst hans skildring af seksualitet er med til at sikre ham en helt særlig plads i litteraturhistorien.I bogen ”Seksualitet og samfund i Herman Bangs romaner”, som udkom første gang i 1973, diskuterer Claus Secher de beskrivelser og analyser af seksualitet i det danske samfund, som man finder i Herman Bangs romaner. Bogen handler både om, hvad der har inspireret Herman Bang i hans virke som forfatter, men kaster også et blik på hvordan han har inspireret andre forfattere.Claus Secher (f. 1946) er forfatter og litteraturhistoriker. Han er uddannet ved Københavns Universitet og står blandt andet bag bøger om både amerikansk, jødisk og dansk litteratur.

”Det fatale køn”, som udkom første gang i 1992, lægger op til diskussion af en lang række interessante problemstillinger, når det kommer til kvindens rolle i kulturen, kunsten og psykologien gennem tiden.Findes den paradoksale femme fatale-fascination hos alle mænd? Gør noget lignende sig gældende hos kvinder? Hvordan har kvinder det med denne rolle? Er magtspil nødvendigt i et kærlighedsforhold? Hvilke andre kvindeidealer eksisterer i den almindelige bevidsthed?I bogen ser forfatteren blandt andet nærmere på C.G. Jungs beskrivelse af kvindetyper, mediernes fremstilling af femme fatale-skikkelsen og kvindesynet generelt gennem den nyere kulturhistorie.Lise Præstgaard Andersen (f. 1944) er forfatter, underviser og skribent, og har i over 50 år beskæftiget sig med nordisk kunst, kultur og litteratur. Hun er oprindeligt uddannet magister i nordisk filologi og nordiske sprog og litteratur fra Københavns Universitet og har i mange år været lektor på Syddansk Universitet.

Georg Brandes (1842-1927) er mest kendt for sit storværk "Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur" (udg. i seks bind 1872-1890), hvori han talte den politiske friheds sag og gav en opsang til dansk litteratur, som dyrkede gamle romantiske idealer og ikke lukkede op for nye europæiske strømninger.Georg Brandes havde også stærke æstetiske sider. De er på forskellig måde hovedemnet i de artikler, Pil Dahlerup i årenes løb har skrevet om ham, og som udgives samlet i denne antologi. Georg Brandes' sprog var noget særligt. Sol-metaforik indgik i det, og hans livslange interesse for billedkunst fik ham til at give sit sprog farve og form, så det kunne ses, ligesom maleri og skulptur. Se artiklerne "Georg Brandes' sol", "Georg Brandes' billeder" og "En visuel poetik". Antologien indeholder desuden artikler om Georg Brandes' syn på naturalisme, impressionisme, fædrelandskærlighed og på den katolske kirke. Nogle kapitler fra "Det moderne gennembruds kvinder" (1983) er genoptrykt under overskriften "Fader, Don Juan og Tristan". Blandt de nyere bidrag er "Festtale for Georg Brandes" i anledning af 150-året for Indledningsforelæsningen til "Hovedstrømninger" (3. nov. 1871) og "Georg Brandes' aske", som handler om en oplevelse i Brandes-Arkivet på Det Kongelige Bibliotek.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

Pil Dahlerup beskriver i to bind dansk litteratur fra middelalderen. Andet bind handler om den verdslige litteratur. Centralt er det lange afsnit om Danmarks berømte folkeviser og om det særlige folkevisesprog. Mange af de i alt 539 viser er kendte endnu: "Elverskud", "Harpens kraft", "German Gladensvend", "Dronning Dagmars død", "Ebbe Skammelsøn", bl.a.Omkring 1200 skrev Saxo sin Danmarkskrønike på formfuldendt klassisk latin. Den er vores centrale kilde til gammelt nordisk sagnstof og en vigtig kilde til Danmarkshistorien fra kong Dan til Saxos samtid. I bind 2 om middelalderens verdslige litteratur fortæller Pil Dahlerup også om ridderromaner, fastelavnsspil, ordsprog, klagesange, kærlighedssange og om den særlige genre "Fugleparlament", hvor fuglene forsamles til rådslagning.Bogen udkom første gang i 1998. Første bind handler om den religiøse litteratur i dansk middelalder. Den oprindelige udgave var illustreret, men denne udgave er uden illustrationer.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

Bogen indeholder 10 artikler og har som gennemgående træk de eksistentielle spørgsmål : Hvad er liv? Hvad er lyst? Hvordan hænger liv og lyst sammen? I problematikken indgår synspunkter på æstetik, en kritik af Freud og artikler om henholdsvis naturalisme og impressionisme. Nogle kendte digte analyseres: "Den signede dag" i katolsk og i protestantisk version, "Stabat mater " i forskellige danske oversættelser og Johannes Ewalds "Til Sielen. En Ode".Bogen udkom første gang i 1987.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

Dekonstruktion var en amerikansk litteraturteori, inspireret af den franske filosof Jacques Derrida (1930- 2004). Han kritiserede det traditionelle filosofiske synspunkt, at alle begreber har en fast mening. I stedet hævdede han, at betydning altid forskydes fra et udtryk til det næste. "Differance" var hans ord for denne proces. Derrida gjorde bl.a. op med strukturalisterne, der mente, at al kultur var struktureret af modsætninger mellem begreber (f.eks. stor versus lille). I stedet for en modsætning mellem begreberne satte Derrida en modsætning i begreberne. For læsning af litterære tekster medførte det, at fokus blev flyttet fra, hvad en tekst betyder til, hvordan den betyder. Pil Dahlerup giver en let forståelig introduktion til de ofte ret indviklede dekonstruktivistiske synspunkter.Bogen udkom første gang i 1991.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

"Skjoldmøer. En kvindemyte" handler om skjoldmøer i fortid og nutid, det vil sige kvinder, der har problemer med at forene en udadvendt aktivitet med et kvindeligt kærlighedsliv.Med udgangspunkt i norsk-islandsk middelalderlitteratur, Saxos skrifter og de danske folkeviser belyses kvindeopfattelsen fra den tidlige middelalder til renæssancen, herunder det skiftende syn på den kvindelige seksualitet.Bogen, som udkom første gang i 1982, søger at kombinere nordisk filologi, litterær analyse og kvindeforskning.Lise Præstgaard Andersen (f. 1944) er forfatter, underviser og skribent, og har i over 50 år beskæftiget sig med nordisk kunst, kultur og litteratur. Hun er oprindeligt uddannet magister i nordisk filologi og nordiske sprog og litteratur fra Københavns Universitet og har i mange år været lektor på Syddansk Universitet.

Jorge Luis Borges fue, tal vez, el escritor más gravitante de la segunda mitad del siglo XX. Más que ningún otro, construyó su imagen a partir de su posición como lector: el mito de la biblioteca paterna, las bibliotecas infinitas de sus ficciones.La literatura borgeana juega todo el tiempo con los contornos de la identidad. No es de extrañar que el hombre detrás de ella nos presente sus propios enigmas y paradojas. Era ese creador descomunal de mundos que llevaba una vida muy discreta. Se había fogueado en las vanguardias pero adoraba la tradición, a la vez que huía de ambas. Era el anarquista conservador, tan sudamericano como europeizante, el cosmopolita con arraigos polémicos. Ya convertido en una celebridad internacional, se quedaba horas y horas hablando con cualquier joven que lo buscara en su casa.Un buen motivo para leer la biografía de Borges es que sus cuentos y poemas, aún los que parecen suspenderse en el aire, están repletos de referencias a la gente, circunstancias y lugares que pasaron por su vida.Este audiolibro está narrado en español neutro

"Są książki o reportażu napisane jak dobra powieść i równie interesujące. Ich autorzy (...) przechadzają się ze sławami polskiego reportażu lat powojennych, spacerując po obszarach ich niezwykłości. To książki salonowe - w najlepszym tego słowa znaczeniu. "Reportaż po polsku" ma wyłącznie ambicje kuchenne". Poradnik pisania reportażu nie musi być nudnym teoretycznym wykładem. Autor - niekwestionowany autorytet w swojej dziedzinie - stawia na subiektywne odczucia i prywatne doświadczenia. Nawiązuje z czytelnikiem partnerską więź i prowadzi go za rękę przez cały proces tworzenia reportażu - od szukania tematu, przez gromadzenie materiału, aż po konstrukcję samego tekstu. Świetne uzupełnienie dla poradników Marka Millera czy Jacka Snopkiewicza.Maciej Siembieda (ur. 1961) - dziennikarz, reporter, autor powieści kryminalnych i sensacyjnych. Polonista i doktor politologii. Specjalizuje się w dziennikarskich śledztwach historycznych, zaś swoje utwory literackie osadza na rzeczywistych wydarzeniach. Pisał m.in. dla "Polityki" i paryskiej "Kultury". Redaktor naczelny kilku gazet regionalnych. Laureat licznych nagród, m.in. trzykrotnie otrzymał Nagrodę Stowarzyszenia Dziennikarzy Polskich, czyli tzw. „polskiego Pulitzera".

"Grænsens filosofi", der blev udgivet første gang i 1991, er en læsning af Edgar Allan Poes (1809-1849) forfatterskab set i lyset af en litterær teori baseret på dekonstruktivisme og kritisk teori.Bogen er forfatterens forsøg på at trække Edgar Allan Poe ud af den dogmatiske blindgyde, som forskningen har anbragt ham i. Det handler om at bevise, at litterære forfatterskaber sommetider kan rumme lige så vægtige og dybtgående erkendelser som filosofi uden blot at være "forløbere" for senere teoretiske erkendelser af den historiske udvikling. Og om at gøre op med det faktum, at Poe længe efter sin død i 1849 blev negligeret som seriøs forfatter, især i USA, fordi han var med til at foregribe vigtige og uharmoniske tendenser i det tyvende århundrede.Henning Goldbæk (f. 1946), mag.art. i litteraturhistorie, er tidligere lektor ved Institut for litteratur, kultur og medier ved Syddansk Universitet. Han har udgivet en lang række bøger og artikler om tysk, fransk, tyrkisk og amerikansk litteratur. Han oversætter desuden fra tysk, engelsk og fransk og har bl.a. oversat Walter Benjamin, Marcel Proust og Orhan Pamuk til dansk.

"Hensigten med denne bog er bl.a. at vise Leif Panduro som fortolker af en historisk udvikling."I bogen "Leif Panduro. Romaner, noveller, journalistik", der blev udgivet første gang i 1976, gennemgås de første tyve år af Panduros rige forfatterskab – fra debuten "Regalierne" i 1952 til romanen "Den ubetænksomme elsker" fra 1973.Foruden de grundige og indsigtsfulde analyser af de enkelte værker, herunder "Rend mig i traditionerne" og "Øgledage", undersøger Birgitte Hesselaa udviklingen i forfatterskabet og sætter den i relation til det danske samfunds udvikling i 1950'erne og 1960'erne. Således bliver Panduros skiftende samfundssyn det styrende element i fremstillingen.Bogen indeholder desuden en bibliografi over Leif Panduros produktion fra perioden 1952-72.Birgitte Hesselaa (f. 1944) er ekstern lektor i dansk litteratur på RUC og KU samt mangeårig underviser på Folkeuniversitetet i litteratur og teater. Hun er tidligere dramaturg på DRTV, programredaktør på TV2's fiktionsafdeling og chefdramaturg på Det Kongelige Teater. I en periode var hun desuden litteraturanmelder på Information og Politiken.

"De tavse sireners sang", der blev udgivet første gang i 1990, handler om oplysningens dialektik hos den tidlige Walter Benjamin (1892-1940).Bogen er forfatterens forsøg på at trække Walter Benjamin ud af den dogmatiske blindgyde, som forskningen har anbragt ham i. Siden genopdagelsen af Benjamin i 1950'erne har fokus i akademiske kredse overvejende været på det sene forfatterskab, mens den tidligere periode stort set er blevet forbigået som en lidt pinlig begyndelse på et forfatterskab, der endte på den rigtige side, nemlig på den nymarxistiske side.Hovedfokus i bogen ligger på at belyse hele forfatterskabet gennem dets udspring, nemlig et langt og produktivt brud med nykantianismen. I bogen tager forfatteren fat i Benjamins tekster om romantikkens kunstkritik, de tyske sørgespil og om Goethe.Henning Goldbæk (f. 1946), mag.art. i litteraturhistorie, er tidligere lektor ved Institut for litteratur, kultur og medier ved Syddansk Universitet. Han har udgivet en lang række bøger og artikler om tysk, fransk, tyrkisk og amerikansk litteratur. Han oversætter desuden fra tysk, engelsk og fransk og har bl.a. oversat Walter Benjamin, Marcel Proust og Orhan Pamuk til dansk.

Chiunque conosca Matilde Serao è senz’altro consapevole di non doversi mai sorprendere più di tanto: oltre che grandissima giornalista, fondatrice e direttrice del Mattino, nonché scrittrice prolifica, è stata infatti anche una critica dallo sguardo arguto e raffinato. Il presente volume – pubblicato nel 1906 – raccoglie tre suoi contributi, ancora oggi di stringente attualità: "Sognando", "La donna ispiratrice" e "Carlo Gozzi e la fiaba". Spaziando dalle riflessioni filosofiche sul valore esistenziale dell’immaginazione al topos della donna come musa ispiratrice, dal ruolo dello scrittore moderno al peso che ricopre la tradizione orale in letteratura, la grande autrice campana offre a chi legge una serie di pensieri mai banali, resi ancora più godibili dalla prosa fresca e vivace di una giornalista navigata. Insomma, una piccola perla di critica letteraria, adatta sia per gli amanti del genere, sia per chiunque apprezzi Matilde Serao come scrittrice e come donna.Matilde Serao (1856-1927) nasce a Patrasso ma cresce a Napoli, dove manifesta un precoce interesse per la letteratura. Nel 1882 si trasferisce a Roma, iniziando a collaborare come cronista al Capitan Fracassa, dove conosce il futuro marito Edoardo Scarfoglio. Sarà con lui che coronerà l’ambizione di dirigere un giornale. Nel corso della loro lunga relazione – da cui nasceranno quattro figli – i coniugi fonderanno vari quotidiani, il maggiore dei quali sarà Il Mattino (1892). Dopo una burrascosa separazione, Matilde crea un proprio giornale, Il Giorno (1903), e dà vita ad un nuovo sodalizio, sentimentale e professionale, col giornalista Giuseppe Natale. Matilde Serao è stata, oltre che importantissima giornalista, anche scrittrice prolifica, pubblicando vari romanzi e raccolte di racconti. Muore nel 1927, poco dopo che Mussolini in persona ne bloccò la candidatura al premio Nobel per la Letteratura.

"Intet ord er i tidens løb blevet maltrakteret, misbrugt, hånet og misforstået som humanismen; der dog simpelthen er betegnelsen for den kulturstrømning, der søger at opbygge en livsanskuelse på grundlag af studiet af mennesket og den deraf følgende erkendelse. Hele Duhamels forfatterskab er humanistisk. Han tager stilling til enhver tanke, enhver idé, enhver tilskyndelse, der dukker frem af tidens skød. Men han er en modstander af yderligheder."Georges Duhamel (1884-1966) er en af fransk litteraturs største stjerner, og hans omfattende forfatterskab er blevet oversat til et væld af fremmedsprog. I disse tekster, som tidligere er læst op som foredrag i radioen, fortæller den danske litteraturhistoriker Axel Broe om Georges Duhamels to hovedværker "Salavin" og "Familien Pasquier’s krønike". Gennem sin analyse af de to romaner indfører Axel Broe os samtidig i de gennemgående træk hos Georges Duhamel, så vi får en dybere forståelse for denne store forfatter.Bogen udkom første gang i 1938.Axel Broe (1892-1940) var en dansk digter, adjunkt og litteraturhistoriker. Han var uddannet mag.art. i fransk og italiensk og skrev blandt andet en bog om den franske forfatter Georges Duhamel. Axel Broe debuterede som digter i 1923 med bogen, der blot hed "Digte".

Når man dykker helt ned i ét bestemt forfatterskab, bør man gå til stoffet på en anden måde, end hvis man studerer en genre eller et kapitel i litteraturhistorien. "At læse et forfatterskab" vejleder os til at få mest muligt ud af forfatterskabet og få dets dybde til at komme til udtryk. Bogen henvender sig primært til gymnasie- og hf-undervisning samt indledende forløb på danskstudiet på universitetet, men den kan læses af alle, der er interesserede i litteratur og ønsker at få en dybere forståelse af den.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

"Hvem anmeldte hvad?I ’Kulturkritikkens mestre’ samles for første gang under én hat danske anmeldere af ballet, film, kunst (herunder arkitektur), litteratur, musik, radio/tv og teater. Nogle er akademikere, andre journalistuddannede, andre igen kunstnere eller autodidakter. Ingen fagbog har hidtil kunne opfange dem alle. Presse- og kritikhistorisk interesserede læsere – herunder forfatteren af denne bog – har måttet flakse rundt mellem diverse leksika og opslagsbøger i håb om at få besked om navnene bag anmeldelserne."For at give en kulturanmeldelse autoritet over for modtageren er det vigtigt at vide, hvilken baggrund anmelderen har for at udtale sig om det pågældende værk. "Kulturkritikkens mestre" samler alle de vigtigste dagbladskritikere i perioden 1900-1990 og giver et spændende indblik i de toneangivende anmelderes baggrund, kvalifikationer og præferencer.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

Alt imens ældre kunstretninger har udviklet sig, og nye er kommet til, har anmelderne stået klar på sidelinjen til at give deres holdning og analyse af det pågældende værk til kende. Indimellem har det været til frustration for skaberen, men altid har det været i publikums tjeneste.John Chr. Jørgensens afhandling "Det danske anmelderis historie" begynder i 1720’erne, hvor de første litteratur- og teateranmeldelser dukker op i tidsskrifterne, og fortsætter op igennem 1800-tallet, hvor toneangivende anmeldere og kritikere for alvor begynder at sætte kulturen under lup i de mange aviser, der bliver mere og mere læste. Bogen giver et spændende indblik i anmelderiets historie fra 1720 og op til starten af det tyvende århundrede.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

I 1800-tallet oplevede Danmark en enorm udvikling i litteraturen og kunsten, og det er ikke for ingenting, at man har kaldt denne periode for Guldalderen.Alfred Wimmers bog stiller skarpt på nogle af de fremtrædende tendenser i den danske litteratur i denne spændende brydningstid. Han fortæller blandt andet om den historiske romans udvikling hos H.F. Ewald, om Drachmanns oversættelse af lord Byrons "Don Juan", der fik enorm indflydelse på dansk litteratur, og Svend Trøsts fortællinger om gamle såvel som nye guder.Bogen udkom første gang i 1872 og giver en interessant indføring i denne blomstrende litterære periode.Alfred Wimmer var en dansk forfatter. Han skrev blandt andet bogen "Æstetiske skitser", som beskrev den spændende udvikling i dansk litteratur i 1800-tallet.

Den europæiske litteraturhistorie blomstrede i fuld flor i det 19. århundrede, og dog var det først med Georg Brandes’ forelæsninger ved Københavns Universitet i 1871, at disse strømninger blev behandlet på dansk. I 1872 udkom forelæsningerne på tryk.Tredje bind handler om fransk litteratur fra 1789 efter den franske revolution vendte op og ned på hele samfundet og ligeledes skød litteraturen i en ny retning. Brandes fortæller blandt andet om Chateaubriands banebrydende værker, om Lamartine og Hugos lyrik, og om hvordan erotikken kom til udtryk i fransk litteratur.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

Den europæiske litteraturhistorie blomstrede i fuld flor i det 19. århundrede, og dog var det først med Georg Brandes’ forelæsninger ved Københavns Universitet i 1871, at disse strømninger blev behandlet på dansk. I 1872 udkom forelæsningerne på tryk.Fjerde bind handler om naturalismens opståen i England i første halvdel af 1800-tallet. Med naturalisme mener Georg Brandes ikke den litterære strømning, vi ser hos blandt andre Emile Zola i anden halvdel af 1800-tallet, men derimod litteraturens forherligelse af naturen, som vi ser hos de engelske romantikere, glorificeringen af almuen samt den erotiske lyrik, der ligeledes vandt frem i første halvdel af 1800-tallet.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

Den europæiske litteraturhistorie blomstrede i fuld flor i det 19. århundrede, og dog var det først med Georg Brandes’ forelæsninger ved Københavns Universitet i 1871, at disse strømninger blev behandlet på dansk. I 1872 udkom forelæsningerne på tryk.Sjette bind handler om den tyske litteratur i 1800-tallet. Bogen fortæller blandt andet om Lord Byrons store indflydelse på tysk litteratur, om hegelianismen, det spændte politiske klima, og hvordan det kom til udtryk i litteraturen, samt litteraturens nye rolle i Tyskland.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

"I forbindelse med "Den gyldne bog" siger Lessing, at nok skriver hun så dybtgående og oprigtigt, som hun kan, om bl.a. kvinders erfaringer med mænd. Men samtidig skriver hun også, som om kvinders kamp mod at blive betragtet som andenrangs mennesker var mindre betydningsfuld, end den faktisk måtte være i 60’erne og 70’erne. For at nå frem til totaliteten må hun foretage et brud med den faktiske og begrænsede virkelighed."Jette Lundbo Levy dykker ned i Doris Lessings forfatterskab og diskuterer dets temaer og problemstillinger. Det er bl.a. "Den gyldne bog" og "Sommeren før mørket", der bliver brugt til at forstå Doris Lessings perspektiver på kvindelighed og andre tematikker. Jette Lundbo Levy drager paralleller til andre af 1900-tallets store kvindelige forfattere som Simone de Beauvoir og Virginia Woolf, der ligesom Lessing beskæftigede sig med problemstillingerne ved at være menneske og ikke mindst ved at være kvinde. Bogen udforsker bl.a. Lessings fremstilling af vold i barndommen, ægteskabets mange dilemmaer og kampen mellem det gode og det onde.Bogen udkom første gang i 1982.Jette Lundbo Levy (1940-2012) var dansk litteraturforsker og lektor ved Københavns Universitet. I 70'erne faldt hendes fokus på litterær kvindeforskning. Om dette emne har hun skrevet flere artikler og bøger heriblandt "De knuste spejle" (1976) og "Dobbeltblikket" (1980). Jette Lundbo Levy forskede blandt andet i kvindelige forfattere som Amalie Skram, Victoria Benedictsson, Doris Lessing og Kirsten Thorup. Hendes undersøgelse af kvindelige forfatterskaber her været et vigtigt bidrag til at forstå kvinders indre liv og vilkår i midten af det 20. århundrede.

Colección completa de las obras de Moratín, compuestas por sus comedias, sus traducciones y su poesía, sus discursos y otros textos. Este libro, en cuya edición participó el propio autor, es la mejor entrada al teatro neoclásico en España, de mano de uno de los dramaturgos más importantes de su época.Este primer volumen lo abre la obra de teatro El sí a las niñas, una de sus comedias más conocidas, que nos muestra una noche de Paquita, una joven de 16 años obligada a casarse con un señor adinerado de 59 años. Además de esta obra, el tomo reúne otros textos y comedias cortas.Leandro Fernández de Moratín (1760-1828) fue un dramaturgo y poeta madrileño. Su padre, también escritor, lo crio en un ambiente literario. Eso, sumado a su timidez provocada por una enfermedad temprana, hizo que Fernández de Moratín se centrara en las letras desde pequeño. Después de ganar algunos certámenes poéticos, obtuvo un puesto de secretario del conde Cabarrús y eso lo llevó de viaje a varios países europeos, aunque su preferido fue Francia. Amigo de Jovellanos y Goldoni, protegido de Godoy, Fernández de Moratín introdujo el teatro neoclásico francés en España. Además de su amplia obra, trabajó también como traductor de teatro de autores como Molière o Shakespeare.