Litteraturhistorie og litteraturkritik

”Det er ikke længere blot kvinder og kvindelige kunstnere, der, som filosoffen Georg Simmel i begyndelsen af århundredet skriver, på grund af kulturens skjulte opdeling i en mandlig objektiv kultur og en kvindelig mere eller mindre synlig kultur, aldrig kan foretage sig noget uden at gøre det med bevidstheden om at være kvinde. Også mændene har tilegnet sig en bevidsthed om kvinden og kønnet i forhold til kulturen og historien, i alle tilfælde de mænd, der er i besiddelse af forestillinger om og udkast til forandringer.”I denne essaysamling skaber Jette Lundbo Levy forestillede dialoger om og mellem forfatterne Rossana Rossanda, Virginia Woolf, Peter Weiss, Christa Wolf, Kirsten Thorup og H.C. Andersen. Disse dialoger har til formål at reflektere over forholdet mellem historie, subjektivitet, køn og form.Bogen er oprindeligt udgivet i 1987.Jette Lundbo Levy (1940-2012) var dansk litteraturforsker og lektor ved Københavns Universitet. I 70'erne faldt hendes fokus på litterær kvindeforskning. Om dette emne har hun skrevet flere artikler og bøger heriblandt "De knuste spejle" (1976) og "Dobbeltblikket" (1980). Jette Lundbo Levy forskede blandt andet i kvindelige forfattere som Amalie Skram, Victoria Benedictsson, Doris Lessing og Kirsten Thorup. Hendes undersøgelse af kvindelige forfatterskaber her været et vigtigt bidrag til at forstå kvinders indre liv og vilkår i midten af det 20. århundrede.

”Det fatale køn”, som udkom første gang i 1992, lægger op til diskussion af en lang række interessante problemstillinger, når det kommer til kvindens rolle i kulturen, kunsten og psykologien gennem tiden.Findes den paradoksale femme fatale-fascination hos alle mænd? Gør noget lignende sig gældende hos kvinder? Hvordan har kvinder det med denne rolle? Er magtspil nødvendigt i et kærlighedsforhold? Hvilke andre kvindeidealer eksisterer i den almindelige bevidsthed?I bogen ser forfatteren blandt andet nærmere på C.G. Jungs beskrivelse af kvindetyper, mediernes fremstilling af femme fatale-skikkelsen og kvindesynet generelt gennem den nyere kulturhistorie.Lise Præstgaard Andersen (f. 1944) er forfatter, underviser og skribent, og har i over 50 år beskæftiget sig med nordisk kunst, kultur og litteratur. Hun er oprindeligt uddannet magister i nordisk filologi og nordiske sprog og litteratur fra Københavns Universitet og har i mange år været lektor på Syddansk Universitet.

Akcja książki pozwala zajrzeć poza zasłony czasu lat trzydziestych życia zakopiańskiej bohemy, zwanej przez wielu dekadencją, jak również kręgów intelektualnej prosperity przedwojennej Polski. Postacie autentycznie wówczas żyjących, a często nieznanych lub zapomnianych osób mieszają się z prominentami jak Słonimski, Gombrowicz, Boy-Żeleński, Tatarkiewicz, no i oczywiście Stanisław Ignacy Witkiewicz, który jest jednym z głównych bohaterów książki.Napisano bardzo wiele prac o tym wielce kontrowersyjnym artyście, dramaturgu i filozofie, lecz liczba pozycji zbeletryzowanych dotyczących jego życia codziennego, zmagania się z ówczesną rzeczywistością czy pracy jako artysta sprowadza się zaledwie do kilku tytułów.To na tle ostatnich sześciu lat życia Witkacego zostaje tu wskrzeszona jedna z jego wysoce medialnych modelek, nieznanych ogółowi. Jest nią Genia Wyszomirska (babka autora), zwana też „Asymetryczną Damą”. Zostawiła ona wnukowi w spadku bardzo bogaty materiał informacyjny o swoich koneksjach zarówno z Witkacym, jak i z resztą ówczesnej intelektualnej elity lat poprzedzających wojnę, którym autor dzieli się z czytelnikiem.Powieść oddaje nastrój ówczesnej epoki z dużą dozą humoru, opisów piękna Tatr, jak również nutą dyskretnej erotyki. Jest tu również próba rozładowania narosłych przez lata utartych i często krzywdzących szablonów wartościowania ówczesnego zakopiańskiego środowiska.Należy również podkreślić, że książka jest utrzymana w stylu językowym tamtych lat i pisana w konstrukcji scenariusza filmowego.Marek Wyszomirski-Werbart – autor powieści zatytułowanej „... Chyba nie mogę Pani posądzić o demonizm. Witkacy” po raz pierwszy wydanej w 2013 roku.

Pil Dahlerup beskriver i to bind dansk litteratur fra middelalderen. Første bind handler om de mange forskellige religiøse genrer, der hver især gav udtryk for tidens religiøse kultur. Maria-viser og Maria-bønner blev sunget og bedt af enhver; Per Ræv Lille var en kendt Maria-digter. Munke og nonner sang oversatte Davids Salmer i deres daglige tidesang, i legender fortaltes om helgeners mirakelfyldte liv, i visioner og fiktive drømme gav digtere indsigt i Paradis, i religiøse folkeviser blev der sunget om mirakler i hverdagen, i kirkerne opførtes helgenspil, og præsterne prædikede om Bibelens budskaber til en befolkning, som ikke kunne læse. Samtidig kunne man se bibelske situationer og hverdagsliv på kalkmalerierne. Odense-præsten Hr. Michael skrev vers-fortællinger om skabelsen, om menneskelivet og om Jomfru Maries rosenkrans.Bogen udkom første gang i 1998 med mange farveillustrationer og efterfulgtes af et bind om verdslig litteratur i middelalderen. Denne udgave er uden illustrationer.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

Georg Brandes (1842-1927) er mest kendt for sit storværk "Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur" (udg. i seks bind 1872-1890), hvori han talte den politiske friheds sag og gav en opsang til dansk litteratur, som dyrkede gamle romantiske idealer og ikke lukkede op for nye europæiske strømninger.Georg Brandes havde også stærke æstetiske sider. De er på forskellig måde hovedemnet i de artikler, Pil Dahlerup i årenes løb har skrevet om ham, og som udgives samlet i denne antologi. Georg Brandes' sprog var noget særligt. Sol-metaforik indgik i det, og hans livslange interesse for billedkunst fik ham til at give sit sprog farve og form, så det kunne ses, ligesom maleri og skulptur. Se artiklerne "Georg Brandes' sol", "Georg Brandes' billeder" og "En visuel poetik". Antologien indeholder desuden artikler om Georg Brandes' syn på naturalisme, impressionisme, fædrelandskærlighed og på den katolske kirke. Nogle kapitler fra "Det moderne gennembruds kvinder" (1983) er genoptrykt under overskriften "Fader, Don Juan og Tristan". Blandt de nyere bidrag er "Festtale for Georg Brandes" i anledning af 150-året for Indledningsforelæsningen til "Hovedstrømninger" (3. nov. 1871) og "Georg Brandes' aske", som handler om en oplevelse i Brandes-Arkivet på Det Kongelige Bibliotek.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

Pil Dahlerup beskriver i to bind dansk litteratur fra middelalderen. Andet bind handler om den verdslige litteratur. Centralt er det lange afsnit om Danmarks berømte folkeviser og om det særlige folkevisesprog. Mange af de i alt 539 viser er kendte endnu: "Elverskud", "Harpens kraft", "German Gladensvend", "Dronning Dagmars død", "Ebbe Skammelsøn", bl.a.Omkring 1200 skrev Saxo sin Danmarkskrønike på formfuldendt klassisk latin. Den er vores centrale kilde til gammelt nordisk sagnstof og en vigtig kilde til Danmarkshistorien fra kong Dan til Saxos samtid. I bind 2 om middelalderens verdslige litteratur fortæller Pil Dahlerup også om ridderromaner, fastelavnsspil, ordsprog, klagesange, kærlighedssange og om den særlige genre "Fugleparlament", hvor fuglene forsamles til rådslagning.Bogen udkom første gang i 1998. Første bind handler om den religiøse litteratur i dansk middelalder. Den oprindelige udgave var illustreret, men denne udgave er uden illustrationer.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

Bogen indeholder 10 artikler og har som gennemgående træk de eksistentielle spørgsmål : Hvad er liv? Hvad er lyst? Hvordan hænger liv og lyst sammen? I problematikken indgår synspunkter på æstetik, en kritik af Freud og artikler om henholdsvis naturalisme og impressionisme. Nogle kendte digte analyseres: "Den signede dag" i katolsk og i protestantisk version, "Stabat mater " i forskellige danske oversættelser og Johannes Ewalds "Til Sielen. En Ode".Bogen udkom første gang i 1987.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

”Jeg begyndte på dette arbejde, fordi jeg var vred. Men jeg var også nysgerrig efter at finde ud af, hvordan det går til, at man kan beskrive en hel periodes litteratur uden at tage hensyn til dens kvindelige forfattere.”"Det moderne gennembruds kvinder" udkom første gang i 1983, nøjagtigt hundrede år efter Georg Brandes' "Det moderne Gjennembruds Mænd" (1883). Pil Dahlerup forsvarede bogen som disputats 2. marts 1984, en begivenhed der blev et stort tilløbsstykke.I "Det moderne gennembruds kvinder" gennemgås værker af 70 kvindelige forfattere, der debuterede mellem 1870 og 1890. De er inddelt i grupper efter den familieposition, deres hovedfigur eller forfatterne selv repræsenterer. Grupperne er bl.a. Sønnerne (mandlig hovedperson), Døtrene, Mødrene, De emanciperede. Til hver forfatter findes bagest i bogen noter, værkoversigt og biografi. Udgaven fra 1983 er illustreret med forfatterportrætter.I bogen indgår nogle kapitler om Georg Brandes, der gennem sine forelæsninger og bøger gav mange kvinder inspiration til at skrive og håb om et mere frigjort liv; men han skuffede flere af dem, fordi de ikke fik den støtte af ham, de kunne ønske sig.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

Efter 1968 og op gennem 1970’erne voksede en omfattende kvindelitteratur frem – også i Østeuropa og i særlig grad i DDR.I ”Tilbageblik fremad” gennemgår Karen Klitgaard Povlsen nogle af hovedtendenserne i den østtyske kvindelitteratur og ser nærmere på fem kvindelige forfatterskaber, der alle har placeret sig centralt i DDR såvel som i udlandet. De fem pågældende forfattere, hvis forfatterskaber gennemgås, er Christa Wolf, Irmtraud Morgner, Brigitte Reimann, Gerti Tetzner og Maxie Wander. Bogen udkom første gang i 1982.Karen Klitgaard Povlsen (f. 1952) er lektor emeritus ved Institut for Æstetik og Kommunikation på Afdeling for Medievidenskab og Journalistik på Aarhus Universitet. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om kultur, litteratur, mode og mad.

Dekonstruktion var en amerikansk litteraturteori, inspireret af den franske filosof Jacques Derrida (1930- 2004). Han kritiserede det traditionelle filosofiske synspunkt, at alle begreber har en fast mening. I stedet hævdede han, at betydning altid forskydes fra et udtryk til det næste. "Differance" var hans ord for denne proces. Derrida gjorde bl.a. op med strukturalisterne, der mente, at al kultur var struktureret af modsætninger mellem begreber (f.eks. stor versus lille). I stedet for en modsætning mellem begreberne satte Derrida en modsætning i begreberne. For læsning af litterære tekster medførte det, at fokus blev flyttet fra, hvad en tekst betyder til, hvordan den betyder. Pil Dahlerup giver en let forståelig introduktion til de ofte ret indviklede dekonstruktivistiske synspunkter.Bogen udkom første gang i 1991.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

"Skjoldmøer. En kvindemyte" handler om skjoldmøer i fortid og nutid, det vil sige kvinder, der har problemer med at forene en udadvendt aktivitet med et kvindeligt kærlighedsliv.Med udgangspunkt i norsk-islandsk middelalderlitteratur, Saxos skrifter og de danske folkeviser belyses kvindeopfattelsen fra den tidlige middelalder til renæssancen, herunder det skiftende syn på den kvindelige seksualitet.Bogen, som udkom første gang i 1982, søger at kombinere nordisk filologi, litterær analyse og kvindeforskning.Lise Præstgaard Andersen (f. 1944) er forfatter, underviser og skribent, og har i over 50 år beskæftiget sig med nordisk kunst, kultur og litteratur. Hun er oprindeligt uddannet magister i nordisk filologi og nordiske sprog og litteratur fra Københavns Universitet og har i mange år været lektor på Syddansk Universitet.

Udadtil tog den danske forfatter og nobelprismodtager Johannes V. Jensen gennem hele livet afstand fra sin familie, dens livsanskuelse og sin fødeegn. Nogle ting fortav han, og andre omdigtede han, så de stemte overens med det billede, han ønskede at vise offentligheden af sig selv.Men hvorfor var hans forhold til familien og især faderen så kompliceret? Hvilke oplevelser havde han med sig hjemmefra? Og hvorfor var hans far spiritist?De spørgsmål søger Vagn Predbjørn Jensen at besvare med biografien ”Dyrlægens Johannes”, der udkom første gang i 1996.Vagn Predbjørn Jensen (1936-2006) var lærer og forfatter. Han begyndte at skrive i en alder af 19 år, men først i en alder af 44 begyndte han at henvende sig til forlagene med sine tekster. Han debuterede i 1983 med ”Tårnet i Atlantis”.

Jorge Luis Borges fue, tal vez, el escritor más gravitante de la segunda mitad del siglo XX. Más que ningún otro, construyó su imagen a partir de su posición como lector: el mito de la biblioteca paterna, las bibliotecas infinitas de sus ficciones.La literatura borgeana juega todo el tiempo con los contornos de la identidad. No es de extrañar que el hombre detrás de ella nos presente sus propios enigmas y paradojas. Era ese creador descomunal de mundos que llevaba una vida muy discreta. Se había fogueado en las vanguardias pero adoraba la tradición, a la vez que huía de ambas. Era el anarquista conservador, tan sudamericano como europeizante, el cosmopolita con arraigos polémicos. Ya convertido en una celebridad internacional, se quedaba horas y horas hablando con cualquier joven que lo buscara en su casa.Un buen motivo para leer la biografía de Borges es que sus cuentos y poemas, aún los que parecen suspenderse en el aire, están repletos de referencias a la gente, circunstancias y lugares que pasaron por su vida.Este audiolibro está narrado en español neutro

Med udgangspunkt i kvindebilledet i 1800-tallets litteratur undersøger Camilla Collett, hvor langt kvindefrigørelsen i det virkelige samfund er kommet. Hun dykker ned i værker af både norske og udenlandske forfattere af begge køn."Fra de stummes lejr" udkom første gang i 1877.Camilla Collet (1813-1895) var en dansksproget norsk forfatter og kvinderettighedsforkæmper. Hendes debutroman "Amtmandens døtre" fra 1854 er den første norske roman inden for psykologisk litteratur og en klassiker inden for feministisk litteratur.

”Tidens interesse for den nye psykologi og psykoanalyse har også sat sine spor i mytedannelserne, en lesbisk var fra nu af både en kvinde, der var standset i sin udvikling som kvinde ved moderfiksering, men også en, der led af penismisundelse, hvilket også skulle betegne heteroseksuelle kvinder. Fra den dag psykologien blev gjort til ny folkereligion, kunne en lesbisk ikke være lesbisk uden at hendes fortid blev endevendt og trukket frem i lyset og kaldt traumatisk og udnævnt som årsagen til hendes ’afvigelse’.”Der har altid været holdninger, fordomme og ikke mindst myter om lesbiske. Nogle er så grove, at det stikker i øjnene at læse dem sort på hvidt i dag, mens andre lever i bedste velgående. Karin Lützens artikel fra 1980 beskriver disse myter og deres opståen og afliver dem med fakta og oplyste holdninger. Artiklen koncentrerer sig om myter og fordomme om lesbiske i årene fra cirka 1600 til 1945 og tager udgangspunkt i, hvordan de er beskrevet i skønlitteratur, idéhistorie og kulturhistorie.Karin Cohr Lützen (f. 1952) er dansk forfatter og siden 1996 lektor på RUC. Hun er uddannet mag.art. i nordisk folkemindevidenskab fra Københavns Universitet i 1985, og var dernæst stipendiat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning, hvorfra hun fik sin ph.d.-grad i 1992. Hun har beskæftiget sig med kvindehistorie, seksualitetshistorie, familiehistorie, filantropihistorie, urbanitetshistorie og indvandringshistorie og formidlet sin forskning gennem bøger og artikler, der er skrevet i et sprog, som gør dem interessante og tilgængelige for lægmand såvel som fagpersoner.

En este tomo, titulado «El arte de la forma», de la monumental obra «Historia crítica de la literatura uruguaya», Carlos Roxlo analiza y explica la literatura uruguaya publicada entre 1885 y 1898 y aborda temas como las características de la literatura romántica, la producción poética uruguaya o la prosa artística.Carlos Roxlo (1861-1926) fue un poeta, periodista y político uruguayo. Sus obras, fuertemente vinculadas a la poesía gauchesca, tuvieron una gran popularidad a finales del siglo XIX. Militó en el Partido Nacional, fue elegido diputado y senador en varias ocasiones y luchó en la batalla de Quebracho. Debido a su lucha por los derechos sociales se le considera uno de los fundadores del Estado moderno uruguayo.

Sobre la tumba de Julio Cortázar en París alguien dejó un graffiti: "Cronopio". Pocos escritores pueden jactarse de haber introducido palabras que repiquen así en el imaginario colectivo.Cortázar fue, entre tantas cosas, el autor de "Rayuela", una novela que marcó a fuego a la juventud latinoamericana y española a principios de los ´60 y ha sido traducida a más de treinta idiomas.Su prosa inconfundible estaba empapada del amor por el jazz –que inmortalizó en cuentos como "El perseguidor"–. Ya en su madurez asumió un compromiso político sorprendente para quienes lo habían conocido antes. Cultivó amistades con figuras tan dispares como Gabriel García Márquez, Alejandra Pizarnik, Ernesto Cardenal y Mario Vargas Llosa. Conocidos y desconocidos amaron a uno de los hombres que más en serio se tomó a la literatura como un juego.Este audiolibro está narrado en español latino

"Są książki o reportażu napisane jak dobra powieść i równie interesujące. Ich autorzy (...) przechadzają się ze sławami polskiego reportażu lat powojennych, spacerując po obszarach ich niezwykłości. To książki salonowe - w najlepszym tego słowa znaczeniu. "Reportaż po polsku" ma wyłącznie ambicje kuchenne". Poradnik pisania reportażu nie musi być nudnym teoretycznym wykładem. Autor - niekwestionowany autorytet w swojej dziedzinie - stawia na subiektywne odczucia i prywatne doświadczenia. Nawiązuje z czytelnikiem partnerską więź i prowadzi go za rękę przez cały proces tworzenia reportażu - od szukania tematu, przez gromadzenie materiału, aż po konstrukcję samego tekstu. Świetne uzupełnienie dla poradników Marka Millera czy Jacka Snopkiewicza.Maciej Siembieda (ur. 1961) - dziennikarz, reporter, autor powieści kryminalnych i sensacyjnych. Polonista i doktor politologii. Specjalizuje się w dziennikarskich śledztwach historycznych, zaś swoje utwory literackie osadza na rzeczywistych wydarzeniach. Pisał m.in. dla "Polityki" i paryskiej "Kultury". Redaktor naczelny kilku gazet regionalnych. Laureat licznych nagród, m.in. trzykrotnie otrzymał Nagrodę Stowarzyszenia Dziennikarzy Polskich, czyli tzw. „polskiego Pulitzera".

"Mine børnebørn (jeg har syv, tror jeg nok) er, eller var, i hvert fald da de var mindre, meget stolte over at have en farfar med træben, eller plastikben, som de mere realistisk kaldte det. Ingen af deres kammerater kunne fremvise noget lignende. ’Min farfar har plastikben,’ fortalte de med stolthed og slog mig over min kunstige fod med en hammer eller lignende for at vise, at jeg ikke kunne mærke noget. Heldigvis spurgte de som regel altid i forvejen, hvad det var for et ben, så de ikke smadrede den fod, der endnu fungerede."Finn Søeborg ser tilbage på sit omskiftelige og vellevede liv med sit karakteristiske glimt i øjet. Med varme og selvironi beskriver han sin barndom og ungdom i København og Hillerød, sin absurde militærkarriere, studierne på statskundskab, og hvordan han så småt begyndte at skrive bøger.Bogen udkom første gang i 1986.Finn Søeborg (1916-1992). Født i København. Fik sin litterære debut i 1950 med "Sådan er der så meget", et satirisk billede af efterkrigstidens Danmark. Har skrevet romaner og novellesamlinger, en erindringsbog og kommentarer til en lang række dagsaktuelle begivenheder. Søeborgs bøger er samlet trykt i cirka 830.000 eksemplarer.

"Du kommer ind i en verden der er fuldstændig anderledes"Hvad er de første erfaringer man gør sig, som læser, når man går i gang med at læse Marcel Proust? I dette afsnit af 'På sporet af lykken' har vært Neal Ashley Conrad besøg af musiker Niels Skousen, der for nyligt er gået i gang med Prousts monumentale romanværk. Skousen deler ud af oplevelsen af at være i gang med at læse, at gå i gang, og om hvilken verden det er man møder i romanen.Vært: Neal Ashley ConradGæst: Niels SkousenKlip: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.

"Jeg troede det var for sent at blive en ny version af mig selv"Forsanger i Folkeklubben Kjartan Arngrim har haft mange forskellige drømme for sig selv og sit liv. Mange af drømmene gik ikke i opfyldelse, og han blev efterladt med en følelse af hele tiden at komme for sent til den næste.I dette afsnit af podcasten 'På sporet af lykken' er Kjartan Arngrim gæst hos vært Neal Ashley Conrad, hvor de taler om at genkende livets trivialiteter og enkeltheder i Prousts roman, og om at huske hvem man var, og hvordan det har formet en til den man er.Vært: Neal Ashley ConradGæst: Kjartan ArngrimKlip: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.

"Hver sætning er et værk i sig selv"Første gang skuespiller Thure Lindhardt skulle lave en oplæsning var det fra Marcel Prousts 'På sporet af den tabte tid'. Det var en enorm udfordring for ham på grund af romanens lange og snirklede sætninger, der synes at blive ved og ved. Siden da har Proust været med ham, når han læser.I dette afsnit er skuespiller Thure Lindhardt gæst hos Neal Ashley Conrad i podcasten 'På sporet af lykken' og fortæller om at tage Prousts ord i sin egen mund.Vært: Neal Ashley ConradGæst: Thure LindhardtKlip: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.

"Når man læser Proust får man venner, grin, en familie og man bliver klogere"Hvad får man egentlig ud af at læse Marcel Prousts enorme romanværk? Det er spørgsmålet som vært Neal Ashley Conrad spørger om i dette afsnit af podcastserien 'På sporet af lykken', når han har besøg af journalist, forfatter og forstander for Borups højskole Bjørn Bredal. For at læse Proust er ikke blot et spørgsmål om litterær udholdenhed, men indeholder potentialet til en livsledsager, en ven, en familie, en klub man gerne vil være en del af.Vært: Neal Ashley ConradGæst: Bjørn BredalKlip: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.

"Der er ikke noget så befriende i verden, end at ligge halvsovende om morgenen. Ikke vågen, ikke sovende"En af Marcel Prousts mange talenter, er hans evne til at beskrive verdenen mellem drømmen og den vågne tilstand. Hvad er dette dagdrømmeri for noget, og hvordan beskriver Proust denne tilstand? For at tale om dette har vært Neal Ashley Conrad besøg af psykoanalytiker Judy Gammelgaard, der udover sit lange virke som psykoanalytiker, også har en stor litterær interesse.Vært: Neal Ashley ConradGæst: Judy GammelgaardKlip: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.

"Jacob Paludan er i udpræget grad aktuelt indstillet. Ikke blot er det i al almindelighed moderne mennesker, han skildrer, og ikke blot foregår handlingen i vore dage; men bøgerne er tidsfæstede næsten til bestemte år, i hvert fald inden for meget snævre grænser, idet nært liggende begivenheder som verdenskrigen og den spanske syge er draget med ind i skildringen, og mennesket er overalt set på baggrund af og med præg af øjeblikkelige sociale og åndelige foreteelser."Jacob Paludan (1896-1975) var en af sin samtids mest populære forfattere. Allerede fem år efter han i 1922 havde debuteret som forfatter, udgav litteraturhistoriker Søren Hallar en bog om hans forfatterskab, der beskriver de centrale temaer i hans værker, de stilistiske virkemidler og den tid, fortællingerne skriver sig ind i.Bogen udkom første gang i 1927. Søren Hallar (1887-1950) var en dansk forfatter og professor i litteraturvidenskab. Han blev kendt for sin afhandling "Synselementerne i Naturskildringen hos J.P. Jacobsen" fra 1921, hvor han forsøgte at anvende naturvidenskabelige metoder i den litterære analyse. Han har udgivet en række afhandlinger og bøger om nogle af Danmarks største forfattere foruden J.P. Jacobsen, herunder Tom Kristensen og Thøger Larsen. Hallar har også selv skrevet og udgivet flere skønlitterære værker i form af både skuespil, romaner og digte.

Hvem er de centrale figurer i Johannes V. Jensens episke roman Kongens Fald? Hvad er deres indbyrdes relationer, og hvad afslører svarene om menneskets natur?Lise Lotte Frederiksen udfolder bogens sprog, æstetiske udtryk, temaer og nærmest mytologiske status. Kongens Fald er nemlig en roman, der deler vandene, og som folk enten elsker eller hader. Den er både blevet kaldt svulstig og opblæst og har vundet store priser. Lyt med, og bliv klogere på, hvilken lejr du vil tilslutte dig.Dyk ned i Johannes V. Jensens episke roman Kongens Fald med litteraturekspert Lise Lotte Frederiksen.Lise Lotte Frederiksen udfolder karakterernes psykologi, det dristige sprog og romanens betydning for vores opfattelse af dansk litteraturhistorie.Lyt med, og kom med på en rejse gennem de forskellige lag i denne tidløse klassiker.Lise Lotte Frederiksen ser først og fremmest sig selv som formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst klassikerne.Hun er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab og har undervist det meste af sit liv. De seneste år har hun primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.

Vær med til at undersøge, hvordan Kongens Fald har formet vores opfattelse af en bestemt epoke i dansk litteratur. Hvilken indflydelse har romanen haft for vores forståelse af historiske begivenheder? Skal den læses som en historisk roman, og er der egentlig hold i fremstillingen af kong Christian 2. og Det Stockholmske Blodbad?Hvad fortæller romanen os om den tid, den er skrevet i, hvis vi læser den med de litterære begreber vitalisme og dekadence for øje?Dyk ned i Johannes V. Jensens episke roman Kongens Fald med litteraturekspert Lise Lotte Frederiksen.Lise Lotte Frederiksen udfolder karakterernes psykologi, det dristige sprog og romanens betydning for vores opfattelse af dansk litteraturhistorie.Lyt med, og kom med på en rejse gennem de forskellige lag i denne tidløse klassiker.Lise Lotte Frederiksen ser først og fremmest sig selv som formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst klassikerne.Hun er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab og har undervist det meste af sit liv. De seneste år har hun primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.

I var och en av oss lever en bild av läkaren, formad av möten i vården eller berättelser vi mött. I många av våra mest älskade verk möter vi gång på gång denna diktade doktor, men hur överensstämmer denne med verklighetens medicinska mästare?Genom lättsamma analyser sträcker sig Böttiger genom litteraturens olika epoker och verk för att utforska hur läkare porträtterats genom tiderna. Hjältar, helare, tvivelaktiga karaktärer vävs samman med författarens unika insikt i läkaryrkets föränderliga karaktär. Boken erbjuder även en introspektiv resa in i vår egen föreställningsvärld, vilket utmanar oss att reflektera över våra egna uppfattningar om läkaryrket och de djupare speglingarna mellan fiktion och verklighet.Lars Böttiger (1924–2009) var en svensk läkare och professor i invärtes medicin. Hans akademiska insatser och bidrag till medicinsk forskning gjorde honom till en respekterad auktoritet inom sitt ämnesområde. Dessutom tjänstgjorde han som chefredaktör för den vetenskapliga tidskriften "Journal of Internal Medicine", som nu anses vara en av de främsta inom sitt slag i Europa.

Människan mördar och litteraturen har inte undgått att fånga upp denna mörka sida av oss. Författare har inte varit främmande för att utforska mordhandlingar i sina böcker. Genom historien har de skapat ett outtömligt spektrum av mordmetoder, varav vissa är mer tvivelaktiga än andra.I "Mord i bok" följer vi tråden av dödliga handlingar i litteraturens värld. Genom sina analyser av olika verk avslöjar Böttiger på ett lättsamt sätt överraskande insikter om hur mord skildras i fiktionen: Hade Shakespeare en alldeles särskild fascination för mord? Vilken är den vanligaste dödsorsaken i Agatha Christies böcker? Och fungerar verkligen Dorothy Sayers sofistikerade mordmetoder i verkligheten?Lars Böttiger (1924–2009) var en svensk läkare och professor i invärtes medicin. Hans akademiska insatser och bidrag till medicinsk forskning gjorde honom till en respekterad auktoritet inom sitt ämnesområde. Dessutom tjänstgjorde han som chefredaktör för den vetenskapliga tidskriften "Journal of Internal Medicine", som nu anses vara en av de främsta inom sitt slag i Europa.

Nogle af de mest spændende legender, der er overleveret fra middelalderen, fortæller om helgener i både Jerusalem, Rom og helt oppe i Norden. Tue Gads bog fungerer som et opslagsværk over de vigtigste nordiske helgener og legendariske figurer, samt hvilke datoer der knytter sig til dem i Norden. Samtidig giver bogen en grundig indføring i vigtige aspekter af helgeners liv inden for kirken såvel som i gudstjenesten såsom relikvier, mirakler, kanonisering og legendeoverleveringen.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.