Sprogundervisning og sprogindlæring

I denne bog beskriver Irene Johansson, hvordan man ved hjælp af sproglege, spil og bøger kan tilrettelægge sprogstimulering af børn, som hovedsageligt anvender sætninger på et ord. Hun fortæller, hvordan materialet kan anvendes i en gruppe af børn f.eks. i børnehaven, således at sprogtræningen integreres i barnets hverdag og gøres til noget, som barnet har fælles med andre børn.Bogen henvender sig til de personer, som i hverdagen bidrager til sprogudvikling hos småbørn med handicap. Indholdet kan også anvendes til skolebørn og voksne, som har brug for ekstra støtte til sproglig udvikling, såfremt de har brug for at lære at udtrykke sig i enkle sætninger.I den danske oversættelse har det været nødvendigt at lave en let tilpasning til det danske lydsystem og til dansk kultur.

I denne bog beskriver Irene Johansson , hvordan man kan tilrettelægge sprogstimulering af børn, som lige er begyndt at sige ord. Bogen indeholder også begrundelser for øvelserne og grundige instruktioner til aktiviteterne. Der er tillige forslag til pædagogisk legetøj, som kan anvendes i sprogstimuleringen. Bogen henvender sig til forældre, pædagoger, lærere, talepædagoger og andre, som kan bidrage til og stimulere det udviklingshæmmede barns sprogudvikling.

Har du lektier, der skal laves?””Engelsk. Det sædvanlige. Tekst og gloser.”Et helt almindeligt svar på et helt almindeligt spørgsmål. Men for den elev, der har læse- og skrivevanskeligheder, kan lektier i engelsk føles uoverkommelige.Elever med læse- og skrivevanskeligheder har svært ved at knække den engelske læsekode på egen hånd. Når de ikke får hjælp, risikerer de at blive udsat for det ene nederlag efter det andet, især når tekstmængden øges og kravene til læse- og skrivekompetencen vokser. Der er brug for en indsats på engelskområdet, så disse elever har mulighed for at få en god uddannelse.Denne fagpjece har ikke hurtige og enkle løsninger, men bidrager med inspiration til engelskundervisningen. Der er mange muligheder for at hjælpe elever med læse- og skrivevanskeligheder, og pjecen sætter fokus på nogle af de muligheder, læreren har.Afgangskarakteren i engelsk er en nøgle, som enten kan åbne eller lukke døre til videregående uddannelser og studier. Der er brug for langsigtede, holdbare løsninger, så elever med læse- og skrivevanskeligheder kan få en ligeværdig mulighed for at lære engelsk i skolen.

FORFATTERORD TIL FORFATTERSPIRER indeholder interviews med 10 vidt forskellige udgivne forfattere (fra modtageren af Nordisk Råds Litteraturpris til den stædige selvudgiver), som fortæller åbent om deres debut, forlagsafslag, skrivetekniske udfordringer, op- og nedture og ikke mindst: giver gode råd til nye forfattere.De interviewede er Kim Leine, Steen Langstrup, Hans Schmidt Petersen, Anita Lillevang, Brian P. Ørnbøl, Michael Næsted Nielsen, Per Lau Jensen, Dorte Hummelshøj, Reinhard Klahn og Lene D. Møller.Desuden indeholder bogen redaktørens fem råd til dig, der skal til at indsende et manuskript til et forlag. Bogens forfatter gør også op med en række myter, der florerer blandt forfatterspirer.Bag bogen står Ane-Marie Kjeldberg, forfatter, redaktør og manuskriptrådgiver samt primus motor på sitet Forfatter – hvordan?"Denne bog giver kollegial inspiration, støtte og trøst til forfattere in spe, og den kan gå hen og blive en lille bibel for kommende (og allerede værende) forfattere."- Forlagskonsulent

9. klasse har fået en ny lærer, som læser højt for dem."Han kan godt lide os," sagde drengen."Hvordan ved du det?" spurgte moderen."Han læser højt."En anden beskriver samme følelse: ”Når vores lærer læser højt, føles det dejligt inden i."Med få ord, siger det alt.Højtlæsning styrker den selvstændige læsning, men den erstatter ikke selvstændig eller individuel læsning. Højtlæsning fremmer læsning. Nogle forældre tror, at de forstyrrer deres børn ved at højtlæse deres lektier. Det kan også være, de tror, at de ikke behøver eller må fortsætte med at højtlæse, når deres børn selv kan læse. En højtlæsningssituation giver nærhed, og nærhed til barnet er vigtig. Fællesskab mellem børn og forældre er værdifuldt.At lytte er at deltage. At fortælle er at give.Når vi lytter til højtlæsning, skaber vi indre billeder. Vi fantaserer og er aktive. Sammen med højtlæsningen får vi alt det, vi ikke tænker på: grammatik, sætningsopbygning, genrekendskab, ordforråd og ordbetydning. Det er en vej ind i skriftsproget, som fremmer læsning. Man skal læse højt, fordi det er sjovt, og fordi der bliver skabt nærhed og relation. Når vi lytter rykker vi os nærmere mod hinanden.Bogen henvender sig til forældre og lærere og giver konkrete forslag til, hvordan man kan bruge højtlæsning på mange forskellige måder.1. udgave 2014.

Lily og Oliver skal på skitur sammen med deres klasse. De har samlet penge ind i lang tid, og nu skal de af sted. De to har været venner siden børnehaven, og nu er Lily blevet forelsket i ham. Hun er spændt på, hvad turen bringer. Lily og Oliver deltager på skiskolens begynderhold inden de er klar til den første skitur i bjergene. De opdager en snehare og glemmer tiden. De kan hverken finde gruppen eller de røde ruteflag i det dårlige vejr. De er faret vild! Vil de blive fundet?Cafe-serien er niveaumæssigt opdelt i en rød (lix 8-10) og en lidt sværere blå (lix 12-15) serie. Indholdsmæssigt er bøgerne til en vis grad opdelt i tøse- og knejteemner med temaer hentet fra de unges hverdag: fester, pc, chat, mobiler osv.

Anne og Peter har adopteret en pige fra Korea. Dengang hed hun Mi og boede på et børnehjem, fordi hendes mor var død og faderen stukket af før hun blev født. Nu hedder hun Alice og bor sammen med sine adoptivforældre og lillebror i England. Hun har et godt liv, selv om hun også bliver drillet med sit udseende. Da Alice bliver 12 år ændrer tingene sig. Hun begynder at læse om Korea og vil ikke længere kalde Anne og Peter for mor og far, selv om de var ulykkelige over det. Det spidser til med daglige skænderier. En bilulykke vender op og ned på det hele og sætter store følelser i gang.Cafe-serien er niveaumæssigt opdelt i en rød (lix 8-10) og en lidt sværere blå (lix 12-15) serie. Indholdsmæssigt er bøgerne til en vis grad opdelt i tøse- og knejteemner med temaer hentet fra de unges hverdag: fester, pc, chat, mobiler osv.

Mia elsker søndage, for her har hun tid til sin hest. I dag vil hun ride en tur i det dejlige solskin. Hun rider ud i skoven.Hun hører en lyd. Mon det er en kat? En ræv? Eller noget helt andet? Det lyder nærmest som én, der græder. Inde mellem træerne får hun øje på en kasse. Det er her, lyden kommer fra. Mia er lidt bange, hjertet hamrer i brystet, hun er jo helt alene. Alligevel går hun hen og åbner kassen.Cafe-serien er niveaumæssigt opdelt i en rød (lix 8-10) og en lidt sværere blå (lix 12-15) serie. Indholdsmæssigt er bøgerne til en vis grad opdelt i tøse- og knejteemner med temaer hentet fra de unges hverdag: fester, pc, chat, mobiler osv.

Procesorienteret skrivepædagogik er en metode der kan gøre undervisning i skrivning mere udbytterig for såvel kursister som lærere. Metoden er kendetegnet ved at kursisterne i tæt samarbejde med hinanden og læreren lidt efter lidt afprøver de forskellige faser som den gode skriveproces består af.

Denne bog handler om, hvordan man som lærer kan inddrage forældre som en væsentlig ressource for elevers trivsel og læring. Bogen giver inspiration til at skabe en didaktik for forældresamarbejde, der ikke udelukkende handler om forældremøderne, men hvor samarbejdet med forældrene er tænkt ind i hele skolens hverdag og har fokus på elevernes læring. Hovedsynspunktet er, at hvis alle elever skal have mulighed for at reflektere over det, de lærer i skolen og udvikle deres faglige og sproglige kompetence, kræver det respekt, anerkendelse og inddragelse af forældrenes ressourcer.

Bogen er en selvstændig fortsættelse af Nej farfar! For vi børnestaver og beskriver det fortsatte arbejde med børnestavningspædagogikken og kommer med ideer til konkret undervisning.Børnestavning – hva' så? er en praktisk orienteret beskrivelse af den videreudvikling, børnestavning har gennemløbet. Bogen giver konkret inspiration til en mere helhedspræget danskpædagogik med børnestavningen som baggrund. Det har vist sig, at børnene automatisk begynder at udvikle en rigtig retstavning, når de lægger ud med at skrive efter børnestavningsprincipperne. Børnene er blevet meget skrivekompetente og meget motiverede for at skrive.Børnestavning – hva' så? henvender sig til indskolings- og dansklærere fra 0.-5. klasse, lærerstuderende, pædagoger og skoleledere.Bogen indeholder to dele: en lærerdel og 19 kopisider, hvor lærerdelen kan anvendes som inspiration og konkret idegiver til læse- og skriveundervisning i en anerkendende danskpædagogik, mens kopisiderne kan være til glæde for børnene i forbindelse med deres frie skrivning og øvrige dansklæring.OM FORFATTERNEAnnemarie Bjerre og Jesper Friis er ligeledes forfattere til bogen Nej farfar! For vi børnestaver.

Sprogets univers handler om det danske sprog. Der peges på de utallige muligheder for at bruge sproget varieret, smukt og hensigtsmæssigt såvel mundtligt som skriftligt. Sprogets univers er en håndbog til brug for alle der arbejder med dansk sprog.Lærestuderende kan anvende den til studiet af dansk sprog i forbindelse med linjefaget dansk, samt i praktik. Dansklærere i folkeskolen, såvel nye som mere erfarne, kan her hente inspiration og ideer til arbejdet med dansk sprog.

Bogen præsenterer en anderledes danskpædagogik, der tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger. Børnene kan med det samme skrive alt, hvad de har lyst til. De bygger deres skrivning på de lyde, de kan høre eller kender i forvejen. Der er intet, der hedder stavefejl, og diktater er afløst af fællessnak om stavning.Erfaringerne viser, at børnene med en konsekvent børnestavningspædagogik bliver meget motiverede for at skrive, og at de meget hurtigt udvikler en rigtig retstavning. Endvidere bliver børnestavningen en genvej til at opnå en mere sikker læsning især hos de sprogligt svagere børn. Med andre ord er der tale om en pædagogik, der fører til dygtigere og gladere børn, og som gør det meget nemmere at være dansklærer!Pædagogikken bygger på sprogforsker Jørgen Frosts teorier om børns staveudvikling og hjerneforsker Kjeld Fredens' tanker om læring. Bogen indeholder 22 sider til fri kopiering.OM FORFATTERNEAnnemarie Bjerre og Jesper Friis er ligeledes forfattere til bogen Børnestavning – hva' så?, som er en selvstændig fortsættelse af Nej farfar! For vi børnestaver.

At forstå det, man læser, så det opleves som noget, der giver mening eller det modsatte, er hovedtemaet i Læseforståelse – hvorfor og hvordan?Læseforståelse – hvorfor og hvordan? præsenterer dels nyere, fortrinsvis udenlandsk, forskning, dels gode erfaringer fra undervisningen i praksis med netop læseforståelsen. Bogen sætter fokus på undervisningen i læseforståelse i relation til såvel fortællende som informerende tekster, dvs. til både skøn- og faglitteratur.OM FORFATTERENMerete Brudholm er uddannet cand.pæd. og lærebogsforfatter til danskmaterialer til folkeskolen.

Bogen sætter fokus på nyere litteraturpædagogik. Med udgangspunkt i et forskningsprojekt beskrives elevernes måde at forstå og fortolke tekster på. Hvordan forstår eleverne teksterne? Hvad sker der, når man i litteraturundervisningen arbejder med meddigtende arbejdsformer, hvor eleverne får lejlighed til at udtrykke deres tekstforståelse gennem en åben og eksperimenterende litteraturundervisning?Litteratur – forståelse og fortolkning er skrevet ud fra en overbevisning om, at litteraturundervisning stadig kan være en vigtig brik i elevernes selvforståelse og dermed deres identitetsdannelse. Bogen handler om mulighederne for og problemerne med at udfolde litteraturens dannelsesmæssige potentialer, dvs. skabe et rum for oplevelse og ny erkendelse i det dynamiske samspil mellem tekst og læser og mellem læsere indbyrdes.OM FORFATTERENBirte Sørensen er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og forfatter til en lang række artikler og lærebøger i og om dansk.

Pjecen er skrevet for forældre til små børn, der stammer, og for forældre, der er i tvivl om, hvorvidt deres barn stammer. Pjecen henvender sig også til pædagoger, dagplejere og andre, der i deres hverdag er i kontakt med små børn.Formålet med pjecen er at give forældre og andre en forståelse af, hvad stammen er, hvordan stammen kan udvikle sig, og hvordan man bedst muligt kan håndtere stammen hos det lille barn. Stammen kan udvikle sig til et alvorligt handicap, hvis der ikke tidligt bliver grebet ind med behandling. Både logopæder, forældre og daginstitutionspersonale er vigtige i behandlingen.Pjecen indeholder beskrivelse af forskelle på stammen og normal ikke-flydende tale hos børn, viden om stammen, hvordan stammen kan udvikle sig og teorier om stammens opståen. Foruden råd til forældre er der en række henvisninger til kilder, hvor det er muligt at søge mere information.Denne pjece er en revideret udgave af pjecen fra 1990. Forfatterne har i den reviderede udgave gjort brug af den nyeste viden om arbejdet med børn, der stammer.2. udgave 2011