Oversættelse og tolkning

De apostolske fædre er siden 1700-tallet en almindelig betegnelse for en gruppe oldkristne forfattere – og derefter også for deres skrifter. Man ville med betegnelsen de apostolske fædre tilkendegive, at forfatterne var fra den apostolske eller efterapostolske tid, og nogle af skrifterne kan da også i alder måle sig med flere af de nytestamentlige tekster.Derfor er disse ældgamle skrifter et kildemateriale af uvurderlig betydning til belysning af forhold i og omkring de ældste kristne menigheder. Gennem disse tekster kan nutidens læsere danne sig et indtryk af begivenheder, tanker og spørgsmål, der optog mennesker ganske få slægtled efter kristendommens grundlæggelse.I "De apostolske fædre", der udkom første gang i 1985, præsenteres læseren for en fuldstændig oversættelse af alle de tekster, der regnes som en del af samlingen af apostolske fædre.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

De apostolske fædre er siden 1700-tallet en almindelig betegnelse for en gruppe oldkristne forfattere – og derefter også for deres skrifter. Man ville med betegnelsen de apostolske fædre tilkendegive, at forfatterne var fra den apostolske eller efterapostolske tid, og nogle af skrifterne kan da også i alder måle sig med flere af de nytestamentlige tekster.Derfor er disse ældgamle skrifter et kildemateriale af uvurderlig betydning til belysning af forhold i og omkring de ældste kristne menigheder. Gennem disse tekster kan nutidens læsere danne sig et indtryk af begivenheder, tanker og spørgsmål, der optog mennesker ganske få slægtled efter kristendommens grundlæggelse.I "De apostolske fædre", der udkom første gang i 1985, præsenteres læseren for en fuldstændig oversættelse af alle de tekster, der regnes som en del af samlingen af apostolske fædre.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Ny Testamentes tekster.

Søren Giversens trebindsværk "Oldkristne tekster" indeholder en samling af tekster, der har det tilfælles, at deres tilblivelse traditionelt henlægges til senest midten af det andet århundrede e.Kr. Disse oldkristne tekster danner sammen med Det Nye Testamentes skrifter grundlaget for en væsentlig del af vort kendskab til kristendommens ældste historie og udvikling.I bind 1 og 2 præsenteres teksterne De apostolske fædre og Frelserens evangelium samt samlingen af spredte Jesusord. I bind 3 præsenteres de apokryfe evangelier. "Oldkristne tekster" udkom første gang i 2001-2002.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

Søren Giversens trebindsværk "Oldkristne tekster" indeholder en samling af tekster, der har det tilfælles, at deres tilblivelse traditionelt henlægges til senest midten af det andet århundrede e.Kr. Disse oldkristne tekster danner sammen med Det Nye Testamentes skrifter grundlaget for en væsentlig del af vort kendskab til kristendommens ældste historier og udvikling.I bind 1 og 2 præsenteres teksterne De apostolske fædre og Frelserens evangelium samt samlingen af spredte Jesusord. I bind 3 præsenteres de apokryfe evangelier. "Oldkristne tekster" udkom første gang i 2001-2002.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

Søren Giversens trebindsværk "Oldkristne tekster" indeholder en samling af tekster, der har det tilfælles, at deres tilblivelse traditionelt henlægges til senest midten af det andet århundrede e.Kr. Disse oldkristne tekster danner sammen med Det Nye Testamentes skrifter grundlaget for en væsentlig del af vort kendskab til kristendommens ældste historier og udvikling.I bind 1 og 2 præsenteres teksterne De apostolske fædre og Frelserens evangelium samt samlingen af spredte Jesusord. I bind 3 præsenteres de apokryfe evangelier. "Oldkristne tekster" udkom første gang i 2001-2002.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

’Jeg, Mani, Jesu Kristi apostel ...’ – således omtaler hovedpersonen sig selv i et græsk håndskrift fra oldtiden, et håndskrift, der bringer udsagn af og optegnelser om religionsstifteren Mani. Håndskriftet kom til den lærde verdens kundskab omkring 1969. Det er et pergamenthåndskrift af en højst usædvanlig karakter, både hvad angår indhold og form, og et af det 20. århundredes vigtigste fund af tekster fra antikken.Søren Giversens oversættelse af religionsstifteren Manis selvbiografi udkom første gang i 1987.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Ny Testamentes tekster.

Søren Giversen giver i "Det ny Testamentes teksthistorie" et indblik i overleveringen af de nytestamentlige tekster, sådan som Det Nye Testamentes tekst er nået frem til os. De originale håndskrifter til de enkelte tekster er tabt, men ingen anden skriftsamling fra oldtiden findes i så rig en håndskriftsmæssig overlevering som Det Nye Testamente.Hvad er det for håndskrifter Det Nye Testamente bygger på, og hvorledes arbejdes der med dem med henblik på fastlæggelse af teksten? Det søger Søren Giversen at gøre rede for ved at fortælle om det håndskriftmæssige grundlag, der er for Det Nye Testamente, og ved at skildre arbejdet med at nå frem til en tekst så nær den oprindelige som muligt.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

Poor little Christine’s father dies and she is left to be raised by a protective angel in the Paris Opera House. After some time she begins hearing a voice who teaches her how to sing. Christine grows to be a magnificent singer with a beautiful voice. One day her childhood friend visits the Opera and he falls in love with her. The phantom who taught Christine to sing and who was imperceptibly by her side, gets jealous and things go out of control. What will happen to Christine and her friend? Who is this phantom and what does he want from the girl? Find out in Gaston Leroux’s "The Phantom of the Opera".B. J. Harrison started his Classic Tales Podcast back in 2007, wanting to breathe new life into classic stories. He masterfully plays with a wide array of voices and accents and has since then produced over 500 audiobooks. Now in collaboration with SAGA Egmont, his engaging narration of these famous classics is available to readers everywhere.Gaston Leroux was a French writer who lived in the period 1868-1927. He was a journalist and author of detective fiction, but he is known to have written some mysteries as well. His first novel was "The Mystery of the Yellow Room" from 1907, which was well accepted by the critics, but didn’t gain him wide popularity. His most famous work is "The Phantom of the Opera" which was published in 1910, which became very famous after it was made into a silent film in 1925.

Aikojen alusta alkaen ihminen on etsinyt totuutta – tai sitten yrittänyt kaikin keinoin salata sen. Jo 11 500 vuotta sitten Siperian länsiosissa ihmiset kaiversivat lehtikuusen palaseen outoja symboleja, jotka tutkijoiden mielestä olivat historian ensimmäisiä koodeja. Voi olla, että niiden viestiä ei saada koskaan selville, mutta arkeologit eivät aio antaa periksi. Arvoitusten ratkaisemisen ja totuuden selvittämisen halu ovat syvällä ihmisen mielessä.Sama halu saa vakoojat riskeeraamaan henkensä ja tutkijat yrittämään keskiaikaisen Voynichin käsikirjoituksen koodin murtamista. Totuuden himo on johtanut myös siihen, että osa tutkijoista on kyseenalaistanut vanhat uskomukset Shakespearen henkilöllisyydestä. Tämä kirja kertoo historian taitavimmista vakoojista, salaisista koodeista ja oudoista kirjoituksista. Sukella tutkijoiden mukana koodien salaperäiseen maailmaan. Mielenkiintoisia lukuhetkiä!Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Siden urtiden har mennesket søkt etter sannheten – eller forsøkt å skjule den. Allerede for 11 500 år siden skar folk i Vest-Sibir ut merkelige symboler i et stort stykke lerketre. Forskerne tolker tegnene som historiens første hemmelige kode. Vi vil trolig aldri finne ut hva tegnene sier, men arkeologene har ikke tenkt å gi opp. Trangen til å løse gåter og avdekke sannheten ligger nemlig dypt i oss mennesker. Samme behov får spioner til å risikere livet for et innblikk i fiendens hemmeligheter og har i over 100 år drevet forskere til å prøve å finne mening i den uleselige middelalderboken Voynich-manuskriptet. Og trangen får både amatører og forskere til å sette spørsmålstegn selv ved vedtatte sannheter, som at Shakespeare har levd. Dette er historien om gåtefulle spioner, hemmelige koder og mystiske skrifter som fikk oss til å grave enda litt dypere. I bokserien VITENSKAPENS NYE VERDEN deler forskerne sine beste spådommer for de neste store vitenskapelige gjennombruddene fram mot år 2050 – gjennombrudd som blant annet omfatter et botemiddel mot kreft, utvikling av roboter som ikke kan skjelnes fra mennesker, og oppdagelse av de første sikre tegnene til liv i verdensrommet.

Sinds de oertijd zijn mensen al naarstig op zoek naar de waarheid – of proberen we die te verbergen. Al 11.500 jaar geleden sneden volken in West-Siberië vreemde symbolen in een stuk larikshout. De tekens worden beschouwd als de eerste geheime code uit de geschiedenis. We zullen waarschijnlijk nooit weten welke boodschap erin vervat is, maar de archeologen geven niet op. De drang om puzzels op te lossen en de waarheid te ontdekken, zit diep bij de mens.Diezelfde drang brengt spionnen ertoe hun leven op het spel te zetten om de geheimen van de vijand te doorgronden, en onderzoekers proberen al meer dan 100 jaar het middeleeuwse Voynichmanuscript te doorgronden. Zowel amateurs als wetenschappers zetten zelfs vraagtekens bij de grootste zekerheden, zoals het bestaan van Shakespeare. Dit is het verhaal van raadselachtige spionnen, geheime codes en mysterieuze geschriften, die ons blijven trekken.Veel leesplezier.

I alla tider har människor sökt efter sanningen – eller försökt dölja den. Redan för 11 500 år sedan karvade någon i västra Sibirien in märkliga symboler i ett stycke lärkträ. Tecknen tolkas av forskare som historiens första hemliga kod. Vi kan förmodligen aldrig förstå tecknens innebörd och läsa budskapet från civilisationens gryning, men arkeologerna vill inte ge upp.Vi människor har en djupt rotad önskan att lösa gåtor och avslöja sanningen. Samma behov får spioner att riskera livet för en inblick i fiendens hemligheter och har i över 100 år drivit forskare att försöka dechiffrera det oläsbara Voynich-manuskriptet från medeltiden. Och jakten på dolda sanningar har fått amatörer och forskare att ifrågasätta ett så vedertaget faktum som att Shakespeare skrev sina egna verk. Detta är historien om gåtfulla spioner, hemliga koder och mystiska texter som fått oss att gräva lite djupare."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Siden urtiden har mennesket søgt efter sandheden – eller forsøgt at skjule den. Allerede for 11.500 år siden udskar folk i Vestsibirien mærkelige symboler i et stykke lærketræ. Tegnene tolkes af forskere som historiens første hemmelige kode. Vi vil formentlig aldrig gennemskue, hvilket budskab, tegnene rummer, men arkæologerne har ikke tænkt sig at give op. Trangen til at løse gåder og afdække sandheden ligger nemlig dybt i os mennesker.Samme trang får spioner til at risikere livet for et indblik i fjendens hemmeligheder og har i over 100 år drevet forskere til forsøg på at få mening ud af den ulæselige middelalderbog Voynich-manuskriptet. Og trangen får både amatører og forskere til at sætte spørgsmålstegn ved selv vedtagne sandheder som Shakespeares eksistens. Dette er historien om gådefulde spioner, hemmelige koder og mystiske skrifter, som fik os til at grave et spadestik dybere.God fornøjelse. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

I svenskan har många japanska ord letat sig in under de senaste årtiondena. Vår fascination för japansk kultur, och uppskattning för japansk teknologi, har gjort att ord som sushi och samuraj, haiku och harikiri, karaoke och tamagotchi används i vardagligt tal även här.I denna Japanska ABC-bok samlar japanologen Monica Braw dessa ord, och förklarar meningen bakom dem. Vad vi finner är ett rikt kulturarv, och lager av betydelse som vi aldrig kunnat ana. Läsaren får även med sig viktiga ord och uttryck som kan användas i Japan, och en del språkliga märkligheter.Monica Braw är en svensk japanolog, författare och journalist. Hon har i flera omgångar arbetat som utrikeskorrespondent, bland annat för Svenska Dagbladet, och hon har även arbetat för Sveriges Radio. Under sin långa produktiva karriär har Braw skrivit ett flertal böcker.

Teateranmelderen ved New Yorker-bladet Chronicle, Bill Fenner, går en varm augustdag 1961 om bord på et fly til Paris, opmuntret ved udsigten til et par ugers ferie. Berlinmuren er endnu kun et par uger gammel, men allerede et tydeligt symbol på en verden splittet mellem Øst og Vest. Kun få minutter efter sin ankomst til den europæiske hovedstad tvinges Fenner ind i et net af ideologiske forviklinger, der fører ham til Venedig sammen med den unge kunstner Claire.Begge er de indviet i Kalganovs eksistens, en berygtet og eftersøgt terrorist, som det indtil videre ikke er lykkedes nogen efterretningstjeneste at identificere. For at undgå opmærksomhed fra Kalganov og hans mænd må de spillede naive og forelskede turister, mens de holder et vågent øje med aktivitet, der kan føre til en afsløringaf Kalganov.Som typisk for Helen MacInnes’ romaner er hovedpersonen en ganske almindelig mand, som havner i en situation, han ikke kan overskue – skarpt forfulgt af professionelle agenter, der vil ham til livs. MacInnes tager arven op efter forfatterkollegaen Eric Ambler, der i mellemkrigstiden fornyede spionromanen litterært. Den kolde krigs ideologiske umenneskelighed giver imidlertid genren nyt stof.Møde i Venedig skildrer en tid, hvor teknologien for alvor udstiller menneskets muligheder, men også magtesløshed i en verden, hvor atombomben er en aktuel trussel for hele verdenssamfundet.