Historisk og sammenlignende lingvistik

I bogen ”Sprogets udvikling og opståen”, der blev udgivet første gang i 1926, kaster den danske sprogforsker Otto Jespersen et blik på de store linjer i sprogenes forandringer og ser nærmere på spørgsmålet om, hvorvidt man kan sige noget om sprogets oprindelse.Otto Jespersen, Jens Otto Harry Jespersen, (1860-1943) var en dansk sprogforsker. I perioden 1893-1925 var han professor i engelsk sprog og litteratur ved Københavns Universitet, og hans bøger om engelsk sprog og grammatik blev anvendt i undervisningen både ved de danske og de britiske universiteter. Otto Jespersen er desuden kendt for sin forskning i sprogets lydside, og hans bog ”Fonetik” betragtes som banebrydende inden for europæisk sprogforskning.

Mange forbinder begrebet retorik med evnen til at overtale, manipulere, forføre eller i yderste forstand at hjernevaske andre mennesker til at blive enige med en eller gøre, som man vil have. Imidlertid ligger der en lang og interessant filosofisk tradition bag begrebet retorik, som går ud på at undersøge og forklare, hvad der retorisk fungerer, når man vil udtrykke sig klart, korrekt og smukt. Det er denne tilgang, Jan Lindhardt tager udgangspunkt i i sin bog ”Retorik” fra 1999.Jan Lindhardt (1938-2014) var en dansk teolog og forfatter. Han var uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og var i en lang årrække biskop over Roskilde Stift. Jan Lindhardt skrev en lang række bøger om idehistorie, teologi samt biografier om blandt andre Martin Luther.

The episode traces the history of a single word, serendipity, across seven centuries and just as many countries. A "serendipity" is a "happy and unexpected discovery", and the history of the word is itself full of happy and unexpected discoveries, including the history of horror and the origins of crime fiction. Along the way, we meet such fascinating figures as Edgar Allan Poe, the English writer Horace Walpole, the French philosopher Voltaire, and the Sufi poet Amir Khusrau.Hosted and written by Sophus HelleSound editing by Simone Nystrup-LarsenEdited by Andreas Lindinger SaxildFind out more at sophushelle.com/monkeymindMonkey MindCombining wit and wisdom, silliness and seriousness, the podcast Monkey Mind by Sophus Helle takes the audience on a weekly jaunt through the jungle of the mind. Each episode throws a new and unusual light on the issues of everyday life—trees, typos, taxes, and much more besides—making the audience look again at a world they thought they knew. It tells stories that are designed to make the listener chuckle, then reflect, drawn from both the host’s own life and from the deep well of history.Sophus Helle is a writer, translator, and cultural historian. He is an expert in the Babylonian epic Gilgamesh and the ancient poet Enheduana.

Med retskrivningsreformen fra marts 1948 tog man blandt andet beslutningen om, at navneord fremover skulle skrives med lille begyndelsesbogstav i stedet for stort. Men forud var gået årtiers ophedet debat, og allerede i begyndelsen af 1920’erne argumenterede den danske filosof Kristian Kroman for de små begyndelsesbogstaver i en kronik, der blev bragt i Politiken over tre dage i august 1922. Kronikkerne blev siden udgivet samlet med nogle udvidelser og tilføjelser i denne bog, der udkom første gang senere samme år.Kristian Kroman (1846-1925) var en dansk filosof og professor i filosofi ved Københavns Universitet 1884-1922. I 1883 udgav han hovedværket ”Vor naturerkendelse”, hvori han går i dybden med matematikkens anvendelse på naturfænomener. Med årene svækkedes hans interesse for filosofien, og han blev i stedet stærkt optaget af matematik og fysik.

I afhandlingen ”Tale og skrift – to kulturer” undersøger teolog Jan Lindhardt forskellen mellem skriftlig og mundtlig kommunikation. Han argumenterer blandt andet for, at skriftens opståen historisk set har haft vidtrækkende konsekvenser for individets selvforståelse såvel som dannelsen af samfund og udvikling af religion.”Kan man sanse uden sprog? Ja, det er der formentlig ikke nogen tvivl om. Et spædbarn, der ikke kan tale, kan dog sanse en hel del. De umælende dyr taler heller ikke, men sanser dog fortrinligt. Alligevel er det spørgsmålet om sproget ikke griber dybt ind i sansningen og udvider dens rækkevidde betydeligt.”Bogen udkom første gang i 1989.Jan Lindhardt (1938-2014) var en dansk teolog og forfatter. Han var uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og var i en lang årrække biskop over Roskilde Stift. Jan Lindhardt skrev en lang række bøger om idehistorie, teologi samt biografier om blandt andre Martin Luther.

I ”Himmerlandske dialektfortællinger” har den danske distriktsdyrlæge Hans Jensen samlet seks små fortællinger fra Himmerland fortalt på himmerlandsk dialekt. Der er ordliste bag i bogen. ”Himmerlandske dialektfortællinger” er udgivet posthumt og udkom første gang i 1940.Hans Jensen (1848-1923) var en dansk dyrlæge, tegner og forfatter. Han udgav i 1897 anonymt det lille skrift ”Fordømmelseslæren”, der var et angreb på Indre Mission. I 1899 udkom ”Spøgeri”, en samling fortællinger, der ligeledes blev udgivet anonymt. I 1940 kom ”Himmerlandske dialektfortællinger”, der blev udgivet posthumt. Hans Jensen var far til blandt andre Thit Jensen og Johannes V. Jensen.

I løbet af en sommers rundrejser i Finland fik den danske sprogforsker Vilhelm Thomsen indsamlet det resterende materiale til det, der skulle blive hans doktorafhandling "Den gotiske sprogklasses indflydelse på den finske", hvori han belyser de mange mærkelige ordligheder mellem finsk og de ældre germanske sprog. Afhandlingen fik banebrydende betydning for både finsk sproghistorie og for senere studier af låneord. Den udkom første gang i 1869.Vilhelm Thomsen (1842-1927) var en dansk sprogforsker og professor i sammenlignende sprogvidenskab ved Københavns Universitet 1887-1913. Han modtog Elefantordenen i 1913 og var præsident for Videnskabernes Selskab fra 1909 og frem til sin død i 1927.

What do we talk about when we talk about Irish?When we talk about saving or supporting a language do we mean the musical combination of syllables, or something more profound?How do new words enter a language, and what is the relationship between that strange dialect called Hiberno-English and its parent language?'Craic Baby' picks up exactly where 'Motherfoclóir' left off and explores the very new and very old parts of the Irish language from a personal perspective. While 'Motherfoclóir' was steeped in memory and a father-son relationship, 'Craic Baby' hinges on the beginnings of a father-daughter relationship, and how watching a child learn to communicate changes how you think about language.'Craic Baby' will share more Irish words and issues connected to the language, in the same style as 'Motherfoclóir', but treated with greater confidence and more depth.From the author of the bestselling 'Motherfoclóir', and winner of the Non-fiction of "Irish Book of the Year", "Craic Baby" will fasscinate those who loved "The Etymologicon" and "The Lost Words".Darach O'Séaghdha is the author of popular twitter account @theirishfor. He lives just outside Dublin, where he works as a civil servant during the day and explores language at night and in the early morning.

Til trods for Danmarks beskedne størrelse har det danske sprog til enhver tid haft en mangfoldighed af dialekter, der kendetegner de forskellige egne af landet. I midten af 1800-tallet var dette langt tydeligere end i dag.F. Dyrlunds bog fra 1857 kortlægger de danske dialekter fra Bornholm og op til Nordjylland. Han fortæller, hvilke ord der forskellige steder afviger fra hinanden, skønt betydningen er den samme, og om de forskellige måder at udtale stavelserne på. Dialekterne kan være så forskellige, at nogle danskere fra en bestemt landsdel næsten ikke kan forstå, hvad danskere fra en anden del af landet siger.Niels Kristian Folmer Dyrlund (1826-1917) var en dansk sprogforsker, forfatter og underviser ved Officersskolen. Han var uddannet dr.phil. i nordisk filologi og skrev en lang række bøger om blandt andet dialekter inden for både nyere og ældre dansk. Hans doktorafhandling "Tatere og natmandsfolk i Danmark" fra 1872 samt "Danske studier" fra 1911 regnes blandt nogle af hans vigtigste værker.

Þetta rit Jens Andreas Friis var þýtt yfir á íslensku af Birni G. Blöndal. Fjallað er um menningu og sögu Lapplands. Bókin kom út á norsku árið 1884 og byggir á rannsóknum Friis á Lapplandi.Jens Andreas Friis (f. 1896) var norskur rithöfundur og prófessor í málvísindum við Kristaníuháskóla (nú Háskólinn í Osló). Á sínum ferli rannsakaði hann menningu og tungumál Lapplands, flest verk hans snúa að rannsóknum sem hann stundaði.

L’obra recull diversos textos de Víctor Balaguer relacionats amb els Jocs Florals, que ell va ajudar a recuperar. Pronunciat l’any 1968, el discurs d’agraïment de Balaguer va captivar al seu públic. És un cant a la literatura catalana i va marcar un camí a seguir pels escriptors de l’època. Tan rodó va ser el text, que un editor, que estava present a la jornada es va entusiasmar amb les seves paraules i va iniciar la tradició de reunir, en un sol volum, les obres premiades i els discursos.Víctor Balaguer (1842-1901) va ser un dels principals impulsors de la renaixença catalana. Orador, escriptor i activista, va lluitar en el terreny cultural i literari per promocionar la llengua. Va engegar molts projectes, dels quals destaca la creació de la Societat Filharmònica i Literària, amb la qual va promoure la celebració d'uns Jocs Florals. Va ser nomenat cronista de la ciutat de Barcelona i es va encarregar de nomenar alguns dels carrers de la ciutat amb noms de personatges històrics.

Una colección de varios textos de Víctor Balaguer relacionados con los Juegos Florales, que él ayudó, con la Sociedad Filarmónica y literaria, a recuperar. También se añaden, a este tomo, algunos discursos pronunciados por el autor en otros Juegos Florales de diferentes partes de España, como Valencia o Aragón. El tomo es completado con memorias y discursos académicos de Balaguer en otros eventos similares, tales como la Recepción de la Real Academia Española la Conferencia en el Círculo de Bellas Artes de Madrid.Víctor Balaguer (1842-1901) fue uno de los principales impulsores del renacimiento catalán. Orador, escritor y activista, luchó en el terreno cultural y literario para promocionar la lengua. Engendró muchos proyectos, de los cuales destaca la creación de la Sociedad Filarmónica y literaria, con la cual promovió la celebración de unos Juegos Florales. Fue nombrado cronista de la ciudad de Barcelona y se encargó de nombrar algunas de las calles de la ciudad con nombres de personajes históricos.

Der er blevet skrevet utallige boganmeldelser igennem de sidste to-tre århundreder, og ligesom bøgerne har ændret sig undervejs, har anmeldelserne det også. Men hvad karakteriserer en god anmeldelse? Hvilket sprog og hvilken type vendinger bruger anmelderne for at formidle deres mening om en bog, hvad end den er positiv eller negativ? Det er lige netop det, John Chr. Jørgensens bog "Sprogblomster i spinatbedet" undersøger. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1999.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

Rasmus Rask var en banebrydende og genial sprogforsker. Han blev født under beskedne kår i Brændekilde på Fyn i 1787 og allerede som helt ung viste han tegn på et højt intellekt og lærte ubesværet sig selv klassiske og moderne sprog. Studierne i teologi blev skiftet ud med sprogvidenskab, og han blev blandt andet grundlægger af nordisk filologi, som vi kender det i dag. Men trods en ellers lysende karriere og en lynende skarp begavelse var Rask plaget af tungsind og forfølgelsesforestillinger, og han nåede aldrig at opnå den anerkendelse, som han så inderligt ønskede. "Rasmus Rask. Store tanker i et lille land" er et fascinerende og velskrevet portræt af en af Danmarks største videnskabsmænd. Kirsten Rask (f. 1951) er en dansk forfatter og underviser. Hun er uddannet cand.mag i dansk og russisk og har udgivet en række bøger og artikler om sprog, herunder "Korrekturlæserens grundbog" fra 2013 og "Stilistik til tiden" fra 2017. I perioden 2003 -2005 var hun medlem af Dansk Sprognævn og har desuden udviklet og undervist på den danske korrekturlæseruddannelse i samarbejde med Teknologisk Institut. I 2018 indgik Rask et samarbejde med Gyldendal som ordbogsforfatter på den opdaterede udgave af ordbogen "Dansk sprogbrug".

Både drenge- og pigenavne har gennem århundrederne forandret sig meget. Nogle er gået helt i glemmebogen og kan nu til dags kun læses på gravstene og i gamle bøger, hvorimod andre måske virker gammeldags, men alligevel får en renæssance hos en ny generation af børn. I bogen "Mænd og kvinders navne i Danmark gennem tiderne" fra 1918 fortæller historiker Johannes Steenstrup om de forskellige navne og deres betydning. Nogle vidner om kamp og krig, andre angiver en egenskab hos navnebæreren, mens endnu andre henviser til guder eller bibelske personer. Bogen er et spændende studie i en kulturel tradition, som de fleste tager for givet.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

Det danske sprog har som alle andre sprog forandret sig mærkbart igennem århundrederne, og dog er der elementer og tendenser, der går igen helt fra sprogets oprindelige opståen. Professor i nordiske sprog Verner Dahlerup fortæller om det danske sprogs udvikling fra det fællesgermanske og urnordiske sprog, til det begyndte at adskille sig tilstrækkeligt meget til, at der var tale om et selvstændigt sprog. Bogen fortæller om de forskellige sprogreformer, om stilen, udvidelsen af ordforråd og de forskellige dialekter.Verner Dahlerup (1859-1938) var en dansk forfatter og professor i nordiske sprog ved Københavns Universitet. Han er bedst kendt for sit arbejde med "Ordbog over det danske sprog", som han påbegyndte i 1900 og fortsatte med at være hovedkraft bag, indtil projektet i 1915 overgik til Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

"Gadesproget og såkaldt daglig tale, det vil sig sproget, således som det i reglen tales i befolkningens lavere lag, er så ejendommeligt og rummer en sådan sum af humor og komik, at det har sin store interesse at studere eller lære at kende dets meget betegnende, ofte drastiske, udtryk."I V. Kristiansens (alias professor Viggo Fausbøll) ordbog over gadesproget stifter vi bekendtskab med det, vi i dag vil kalde slang, som det lød i starten af det tyvende århundrede. Bogen er ikke bare fuld af sjove og finurlige udtryk, men viser også, hvordan en universitetsprofessor så på og interesserede sig for det danske samfunds lavere klasser.V. Kristiansen er pseudonym for den danske forfatter og orientalist Viggo Fausbøll (1821-1906). Han var uddannet cand.theol. og begyndte allerede på sit studie at interessere sig for orientalisme. Han lærte sig selv at læse sanskrit og havde stor indflydelse på den interesse for orientalisme, der blomstrede op i Danmark i 1800-tallet. Under pseudonymet V. Kristiansen udgav han bøger om det danske sprog og samtidskultur. Viggo Fausbøll var medlem af Videnskabernes Selskab, professor i indisk-østerlandsk filologi ved Københavns Universitet og æresmedlem af det Asiatiske Selskab i London.

Slang er sprog, der smider jakken, spytter i næverne – og går i arbejde.Her er sproget på den store klinge, klar til at pumpe jern og uddele ostemadder.Brug denne slangordbog om sport og spil, og undgå at blive kørt over sprogligt.Ebogen dækker:* sport generelt* store sportsgrene* spil (bankospil og kortspil)Ordbogen indeholder kun de betydninger, der er relevante for sport og spil.Torben Christiansen er forfatter til Slangordbogen (app), der bygger på 10 års indsamling af slang og dagligsprog. Han har en baggrund som cand.mag. i dansk og lingvistik, forlagsredaktør, ordbogsredaktør m.m. Har bl.a. arbejdet for Munksgaard, Gyldendal og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Har altid øjne og ører åbne og blokken klar.

Bei Zeus! Wir führen die Antike ja täglich im Munde! Vom Frühstück mit Cerealien bis zum Abend, wenn wir wieder in Morpheus‘ Arme sinken: Die Antike ist allgegenwärtig. Die Mythen, der Alltag und die Taten historischer Persönlichkeiten haben in unserer Sprache bis heute überlebt. Denn wer Augiasställe ausmistet, einen Gordischen Knoten durchschlägt oder den Rubikon überschreitet, wandelt auf den Spuren von Herakles, Alexander dem Großen und Caesar. Es genügt schon zu sagen, dass der Würfel gefallen sei. Manche Wörter, Wendungen und geflügelte Worte erscheinen zunächst wie Rätsel der Sphinx, doch die kurzweiligen Erläuterungen ihres Ursprungs in diesem amüsanten und mit Humor erzählten Hörbuch vermitteln schnell die Quintessenz. Nach dem Bestseller ›Das geht auf keine Kuhhaut‹ mit Redewendungen aus dem Mittelalter liegt nun das Nachfolge-Hörbuch vor – das nicht minder unterhaltsam und erkenntnisreich ist!

Redewendungen verraten viel über die Vergangenheit und haben sich über viele Jahrhunderte bis heute im täglichen Gebrauch bewahrt. Oft sind sie uns nur vage bekannt, bei anderen können wir die Bedeutung kaum noch entschlüsseln. Gerade das Christentum hat die westliche Zivilisation geprägt. Da verwundert es kaum, dass zahlreiche Redewendungen der Bibel entnommen sind. Im Adamskostüm dastehen oder eine Hiobsbotschaft bekommen – hier tritt der biblische Kontext deutlich hervor. Andere lassen sich nicht so offensichtlich zuordnen: Oder hätten Sie gedacht, dass ein Auge auf jemanden werfen oder auf keinen grünen Zweig kommen Sprüche aus der Bibel sind, die sich im Laufe der Zeit als Redewendungen in unsere Sprache eingefunden haben? Gerhard Wagner lässt Sie nicht weiter im Dunkeln tappen und erklärt in diesem Hörbuch kurzweilig und unterhaltsam die Hintergründe und Bedeutungen zahlreicher Redewendungen biblischen Ursprungs.

Wenn Sie Stein und Bein schwören, dass Sie zwar Sprichwörter verwenden, die mittelalterlich klingen, Sie aber bei der Frage nach deren Herkunft regelrecht ein Brett vor dem Kopf haben - dann ist dieses Hörbuch ideal für Sie. Wir können für den Autor eine Lanze brechen, denn er ist alles andere als ein Quacksalber! Er wird Sie nicht im Stich lassen, seine Erklärungen haben Hand und Fuß. Mehr als 45 mittelalterliche Sprichwörter und Redensarten werden kurzweilig, humorvoll und fundiert nach ihrer Bedeutung und ihrem Ursprung befragt. Dabei hat Gerhard Wagner es überhaupt nicht nötig, irgendetwas durch die Blume zu sagen, im Gegenteil, er beherrscht sein Metier so sehr aus dem Effeff, dass Sie sich jede seiner Ausführungen hinter die Ohren schreiben können. Selten hat es mehr Spaß gemacht, klüger zu werden.

Da brat mir einer einen Storch! Dem Mittelalter begegnet man überall, in Zeitungsartikeln, Bestseller-Romanen und E-Mails. Die Welt der Ritter, Minnesänger, Kaiser und Könige ist auch in unserer Zeit noch lebendig. Denn wer würde sich nicht lieber aus dem Staub machen, als Scherereien zu bekommen, oder ist mit seinem Latein am Ende, weil der Computer über die Wupper gegangen ist? Gerhard Wagner, Burgvogt der Marksburg am Rhein, hat 250 solcher heute noch gebräuchlichen Redewendungen gesammelt und erläutert in diesem reich illustrierten Buch so kompetent wie unterhaltsam deren Herkunft. Der Leser kann über das Register gezielt nachschlagen oder sich beim Schmökern auf die Bauernhöfe, Burgen und Turnierplatze des Mittelalters entführen lassen. Der Autor kennt das Mittelalter aus dem Effeff und erstaunt mit den überraschenden Zusammenhängen, die er aus dem Hut zieht. Seine Erklärungen haben Hand und Fuß, sodass die Welt der Redewendungen dem Leser nicht mehr spanisch vorkommt.

Was hat eine Armbrust mit Tells Arm und Heldenbrust zu schaffen? Wie hat es eine Türangel zum Kardinal gebracht, und wie sind die Trüffeln zu Kartoffeln geworden? In amüsanten ‘Wortgeschichten’ verfolgt das Hörbuch die Beziehungskisten und Bedeutungssprünge quicklebendiger Worte aus den Alten Sprachen bis in den modernen Euro-Wortschatz und die geläufige Alltagssprache. In unnachahmlichem Stil und auf kleinstem Raum macht der Autor so kultur- und geistesgeschichtliche Entwicklungen lebendig. Seine Wortgeschichten sprühen von sprachlichen Pointen, und der ausführliche Wortindex der Bände verleiht der Sammlung zusätzlich den Charakter eines Nachschlagewerkes.

Von „Amtsschimmel" bis „Zentralabitur": Auch in den neuen Wortgeschichten von Klaus Bartels geht es um die abenteuerlichen Wege, die manche Wörter von der Antike bis in die Gegenwart zurückgelegt haben. Wer wissen will, was die Sau im Porzellanladen treibt, warum der Cappuccino Cappuccino heißt oder welche antiken Spuren das beliebte Souvenir hinterlassen hat, wird an diesem Hörbuch sein Vergnügen haben. Mit seinen ebenso witzig formulierten wie sachlich fundierten Essays nimmt Klaus Bartels den Hörer mit auf eine kurzweilige Reise durch alte und neue Sprachen, alte und neue Zeiten und gleichermaßen amüsante wie kuriose Beziehungskisten und Bedeutungssprünge von Wörtern.

"City-Center", "Backshop", "Service-Point" – die klassischen Fälle von "Denglisch", wie es Sprachkritiker ebenso neudeutsch wie spöttisch nennen, sind vielen Sprachpuristen ein Dorn im Auge. Dabei ist der Einfluss einer fremden Sprache auf das Deutsche durchaus kein neues Phänomen. Für Karl-Wilhelm Weeber müsste es deshalb richtig heißen: „Denglatein". Denn mindestens die Hälfte des heftig umstrittenen "Denglisch" hat seinen Ursprung im Lateinischen. Wer also beispielsweise durch die denglische City geht, durchstreift im Grunde die lateinische civitas. Die lateinische Spurensuche erstreckt sich dabei über alle Bereiche, in denen sich das Denglisch fest etabliert hat, wie in Wirtschaft, Medien, Werbung, Kultur, Sport, Mode, Verkehr, Bildung, Essen und Trinken etc. Dabei erläutert der Autor die etymologischen Hintergründe wie die kulturgeschichtlichen Zusammenhänge der einzelnen Begriffe.

Denne bog er en hyldest til det jyske folkesprog. Den indledes med Jeppe Aakjærs tanker om sprogets udvikling, forfald og levedygtighed, og derefter genfortælles historier fra Saxo og fra bibelen – på dialekt!Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.