Lingvistik

Aikojen alusta alkaen ihminen on etsinyt totuutta – tai sitten yrittänyt kaikin keinoin salata sen. Jo 11 500 vuotta sitten Siperian länsiosissa ihmiset kaiversivat lehtikuusen palaseen outoja symboleja, jotka tutkijoiden mielestä olivat historian ensimmäisiä koodeja. Voi olla, että niiden viestiä ei saada koskaan selville, mutta arkeologit eivät aio antaa periksi. Arvoitusten ratkaisemisen ja totuuden selvittämisen halu ovat syvällä ihmisen mielessä.Sama halu saa vakoojat riskeeraamaan henkensä ja tutkijat yrittämään keskiaikaisen Voynichin käsikirjoituksen koodin murtamista. Totuuden himo on johtanut myös siihen, että osa tutkijoista on kyseenalaistanut vanhat uskomukset Shakespearen henkilöllisyydestä. Tämä kirja kertoo historian taitavimmista vakoojista, salaisista koodeista ja oudoista kirjoituksista. Sukella tutkijoiden mukana koodien salaperäiseen maailmaan. Mielenkiintoisia lukuhetkiä!Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Siden urtiden har mennesket søkt etter sannheten – eller forsøkt å skjule den. Allerede for 11 500 år siden skar folk i Vest-Sibir ut merkelige symboler i et stort stykke lerketre. Forskerne tolker tegnene som historiens første hemmelige kode. Vi vil trolig aldri finne ut hva tegnene sier, men arkeologene har ikke tenkt å gi opp. Trangen til å løse gåter og avdekke sannheten ligger nemlig dypt i oss mennesker. Samme behov får spioner til å risikere livet for et innblikk i fiendens hemmeligheter og har i over 100 år drevet forskere til å prøve å finne mening i den uleselige middelalderboken Voynich-manuskriptet. Og trangen får både amatører og forskere til å sette spørsmålstegn selv ved vedtatte sannheter, som at Shakespeare har levd. Dette er historien om gåtefulle spioner, hemmelige koder og mystiske skrifter som fikk oss til å grave enda litt dypere. I bokserien VITENSKAPENS NYE VERDEN deler forskerne sine beste spådommer for de neste store vitenskapelige gjennombruddene fram mot år 2050 – gjennombrudd som blant annet omfatter et botemiddel mot kreft, utvikling av roboter som ikke kan skjelnes fra mennesker, og oppdagelse av de første sikre tegnene til liv i verdensrommet.

"Gadesproget og såkaldt daglig tale, det vil sig sproget, således som det i reglen tales i befolkningens lavere lag, er så ejendommeligt og rummer en sådan sum af humor og komik, at det har sin store interesse at studere eller lære at kende dets meget betegnende, ofte drastiske, udtryk."I V. Kristiansens (alias professor Viggo Fausbøll) ordbog over gadesproget stifter vi bekendtskab med det, vi i dag vil kalde slang, som det lød i starten af det tyvende århundrede. Bogen er ikke bare fuld af sjove og finurlige udtryk, men viser også, hvordan en universitetsprofessor så på og interesserede sig for det danske samfunds lavere klasser.V. Kristiansen er pseudonym for den danske forfatter og orientalist Viggo Fausbøll (1821-1906). Han var uddannet cand.theol. og begyndte allerede på sit studie at interessere sig for orientalisme. Han lærte sig selv at læse sanskrit og havde stor indflydelse på den interesse for orientalisme, der blomstrede op i Danmark i 1800-tallet. Under pseudonymet V. Kristiansen udgav han bøger om det danske sprog og samtidskultur. Viggo Fausbøll var medlem af Videnskabernes Selskab, professor i indisk-østerlandsk filologi ved Københavns Universitet og æresmedlem af det Asiatiske Selskab i London.

Sinds de oertijd zijn mensen al naarstig op zoek naar de waarheid – of proberen we die te verbergen. Al 11.500 jaar geleden sneden volken in West-Siberië vreemde symbolen in een stuk larikshout. De tekens worden beschouwd als de eerste geheime code uit de geschiedenis. We zullen waarschijnlijk nooit weten welke boodschap erin vervat is, maar de archeologen geven niet op. De drang om puzzels op te lossen en de waarheid te ontdekken, zit diep bij de mens.Diezelfde drang brengt spionnen ertoe hun leven op het spel te zetten om de geheimen van de vijand te doorgronden, en onderzoekers proberen al meer dan 100 jaar het middeleeuwse Voynichmanuscript te doorgronden. Zowel amateurs als wetenschappers zetten zelfs vraagtekens bij de grootste zekerheden, zoals het bestaan van Shakespeare. Dit is het verhaal van raadselachtige spionnen, geheime codes en mysterieuze geschriften, die ons blijven trekken.Veel leesplezier.

I alla tider har människor sökt efter sanningen – eller försökt dölja den. Redan för 11 500 år sedan karvade någon i västra Sibirien in märkliga symboler i ett stycke lärkträ. Tecknen tolkas av forskare som historiens första hemliga kod. Vi kan förmodligen aldrig förstå tecknens innebörd och läsa budskapet från civilisationens gryning, men arkeologerna vill inte ge upp.Vi människor har en djupt rotad önskan att lösa gåtor och avslöja sanningen. Samma behov får spioner att riskera livet för en inblick i fiendens hemligheter och har i över 100 år drivit forskare att försöka dechiffrera det oläsbara Voynich-manuskriptet från medeltiden. Och jakten på dolda sanningar har fått amatörer och forskare att ifrågasätta ett så vedertaget faktum som att Shakespeare skrev sina egna verk. Detta är historien om gåtfulla spioner, hemliga koder och mystiska texter som fått oss att gräva lite djupare."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Siden urtiden har mennesket søgt efter sandheden – eller forsøgt at skjule den. Allerede for 11.500 år siden udskar folk i Vestsibirien mærkelige symboler i et stykke lærketræ. Tegnene tolkes af forskere som historiens første hemmelige kode. Vi vil formentlig aldrig gennemskue, hvilket budskab, tegnene rummer, men arkæologerne har ikke tænkt sig at give op. Trangen til at løse gåder og afdække sandheden ligger nemlig dybt i os mennesker.Samme trang får spioner til at risikere livet for et indblik i fjendens hemmeligheder og har i over 100 år drevet forskere til forsøg på at få mening ud af den ulæselige middelalderbog Voynich-manuskriptet. Og trangen får både amatører og forskere til at sætte spørgsmålstegn ved selv vedtagne sandheder som Shakespeares eksistens. Dette er historien om gådefulde spioner, hemmelige koder og mystiske skrifter, som fik os til at grave et spadestik dybere.God fornøjelse. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Slang er sprog, der smider jakken, spytter i næverne – og går i arbejde.Her er sproget på den store klinge, klar til at pumpe jern og uddele ostemadder.Brug denne slangordbog om sport og spil, og undgå at blive kørt over sprogligt.Ebogen dækker:* sport generelt* store sportsgrene* spil (bankospil og kortspil)Ordbogen indeholder kun de betydninger, der er relevante for sport og spil.Torben Christiansen er forfatter til Slangordbogen (app), der bygger på 10 års indsamling af slang og dagligsprog. Han har en baggrund som cand.mag. i dansk og lingvistik, forlagsredaktør, ordbogsredaktør m.m. Har bl.a. arbejdet for Munksgaard, Gyldendal og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Har altid øjne og ører åbne og blokken klar.

Fluxuskunstneren Knud Pedersen har givet sin bog "2868 verber" undertitlen "En håndbog i at beskæftige sig selv". Selvom bogen, som titlen fortæller, bugner af verber, skal bogen mere forstås som en uvidenskabelig undersøgelse af sproget end en grammatisk håndbog. Som så ofte før ligger der noget absurd og uforståeligt, men ikke desto mindre morsomt og samfundskritisk bag fluxuskunstnerens udfald.Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskæmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nægtede at gøre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udførte så mange sabotageaktioner, men også fordi den inspirerede andre danskere til at gøre modstand. rnrnEfter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spændende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevægelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser under besættelsen, om kunst og Fluxus-bevægelsen.

I svenskan har många japanska ord letat sig in under de senaste årtiondena. Vår fascination för japansk kultur, och uppskattning för japansk teknologi, har gjort att ord som sushi och samuraj, haiku och harikiri, karaoke och tamagotchi används i vardagligt tal även här.I denna Japanska ABC-bok samlar japanologen Monica Braw dessa ord, och förklarar meningen bakom dem. Vad vi finner är ett rikt kulturarv, och lager av betydelse som vi aldrig kunnat ana. Läsaren får även med sig viktiga ord och uttryck som kan användas i Japan, och en del språkliga märkligheter.Monica Braw är en svensk japanolog, författare och journalist. Hon har i flera omgångar arbetat som utrikeskorrespondent, bland annat för Svenska Dagbladet, och hon har även arbetat för Sveriges Radio. Under sin långa produktiva karriär har Braw skrivit ett flertal böcker.

SPROGVINDUET - guiden til dit barns sprogudvikling er rig på nyttig viden, sjove eksempler fra dagligdagen og fuld af praktiske tips til, hvordan du giver dit barn den bedst mulige sproglige start i livet.Sprogvinduet står i de fire første år af barnets liv  vidt åbent. I denne periode er barnet derfor ekstra modtageligt for nye sproginput og læring.Bogen klæder dig på til at forstå dit barns fascinerende rejse fra lille baby helt uden sprog til storsnakkende tumling på fire år med imponerende ordforråd og udtale.Med et stærkt sprogligt fundament har børn lettere ved sociale relationer, skolegang og mange andre forhold i livet. Og som forælder er du den vigtigste person i dit barns sproglige udvikling.

For de, der virkelig interesserer sig for klassisk filosofi, kan det være en stor fornøjelse og fordel at læse teksterne på det originale oldgræsk. Professor emeritus Sten Ebbesen har sammensat en lærebog til dem, der ønsker lære "filosofgræsk". Bogen er delt op i to dele: Tekster og øvelser samt grammatik og gloser.Sten Ebbesen (f. 1946) er professor emeritus ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet. Hans primære forskningsområder er middelalderens filosofi og græsk og latin. Han har blandt andet bidraget til trilogien "Den danske filosofis historie" med bindet "Dansk middelalderfilosofi".

Eksisterer Gud? Har mennesket en fri vilje? En udødelig sjæl? Hvordan er forholdet mellem sjæl og legeme? Hvad er meningen med livet? Hvad er ondt og godt, rigtigt og forkert?Siden oldtiden har filosofferne diskuteret disse spørgsmål, og omfattende tankebygninger er blevet rejst for siden at styrte i grus. Ifølge Ludwig Wittgenstein skyldes det hverken problemerne eller filosofferne selv, men at vi misforstår problemernes sproglige natur.Jørgen Husted (f. 1947) er lektor i filosofi ved Aarhus Universitet. Han har udgivet flere bøger om kendte filosoffer – blandt andet om Søren Kierkegaard og Ludwig Wittgenstein.

Hvad laver en hoffourere? Hvem kan arve tronen? Er den gamle kongelov stadig i kraft? Hvordan skriver man til Dronningen? Og tiltaler Prinsen? Hvem har tegnet dronning Ingrids monogram? Hvordan ser kronprins Frederiks flag ud? Betaler kongefamilien ejendomsskat? Hvilke biler gemmer sig bag kronepladerne? Er kammerdamen og kammerjomfruen den samme? Hvem tilhører kronjuvelerne og slottene?For første gang nogensinde kan svarene findes i én bog, "Kongeligt leksikon", som med flere hundrede opslagsord og med strejftog tilbage i Danmarkshistorien fremlægger en rigdom af faktuelle oplysninger om dronning Margrethe, hendes slægt og det danske monarki.Merete Wilkenschildt er en dansk journalist og forfatter. Hun har tidligere arbejdet ved blandt andet Berlingske Tidende og Ugebladet Søndag. Hun har igennem sin karriere som både journalist og forfatter specialiseret sig særligt inden for stof om de royale, men har også skrevet biografier. Dette har blandt andet givet udslag i bøgerne "Kongelige klenodier og kuriositeter" (2001), "Kongeligt leksikon" (1998) og "Jeg vil da bare gerne huskes - en biografi om Kirsten Rolffes" (2000).

Bei Zeus! Wir führen die Antike ja täglich im Munde! Vom Frühstück mit Cerealien bis zum Abend, wenn wir wieder in Morpheus‘ Arme sinken: Die Antike ist allgegenwärtig. Die Mythen, der Alltag und die Taten historischer Persönlichkeiten haben in unserer Sprache bis heute überlebt. Denn wer Augiasställe ausmistet, einen Gordischen Knoten durchschlägt oder den Rubikon überschreitet, wandelt auf den Spuren von Herakles, Alexander dem Großen und Caesar. Es genügt schon zu sagen, dass der Würfel gefallen sei. Manche Wörter, Wendungen und geflügelte Worte erscheinen zunächst wie Rätsel der Sphinx, doch die kurzweiligen Erläuterungen ihres Ursprungs in diesem amüsanten und mit Humor erzählten Hörbuch vermitteln schnell die Quintessenz. Nach dem Bestseller ›Das geht auf keine Kuhhaut‹ mit Redewendungen aus dem Mittelalter liegt nun das Nachfolge-Hörbuch vor – das nicht minder unterhaltsam und erkenntnisreich ist!

Redewendungen verraten viel über die Vergangenheit und haben sich über viele Jahrhunderte bis heute im täglichen Gebrauch bewahrt. Oft sind sie uns nur vage bekannt, bei anderen können wir die Bedeutung kaum noch entschlüsseln. Gerade das Christentum hat die westliche Zivilisation geprägt. Da verwundert es kaum, dass zahlreiche Redewendungen der Bibel entnommen sind. Im Adamskostüm dastehen oder eine Hiobsbotschaft bekommen – hier tritt der biblische Kontext deutlich hervor. Andere lassen sich nicht so offensichtlich zuordnen: Oder hätten Sie gedacht, dass ein Auge auf jemanden werfen oder auf keinen grünen Zweig kommen Sprüche aus der Bibel sind, die sich im Laufe der Zeit als Redewendungen in unsere Sprache eingefunden haben? Gerhard Wagner lässt Sie nicht weiter im Dunkeln tappen und erklärt in diesem Hörbuch kurzweilig und unterhaltsam die Hintergründe und Bedeutungen zahlreicher Redewendungen biblischen Ursprungs.

Wenn Sie Stein und Bein schwören, dass Sie zwar Sprichwörter verwenden, die mittelalterlich klingen, Sie aber bei der Frage nach deren Herkunft regelrecht ein Brett vor dem Kopf haben - dann ist dieses Hörbuch ideal für Sie. Wir können für den Autor eine Lanze brechen, denn er ist alles andere als ein Quacksalber! Er wird Sie nicht im Stich lassen, seine Erklärungen haben Hand und Fuß. Mehr als 45 mittelalterliche Sprichwörter und Redensarten werden kurzweilig, humorvoll und fundiert nach ihrer Bedeutung und ihrem Ursprung befragt. Dabei hat Gerhard Wagner es überhaupt nicht nötig, irgendetwas durch die Blume zu sagen, im Gegenteil, er beherrscht sein Metier so sehr aus dem Effeff, dass Sie sich jede seiner Ausführungen hinter die Ohren schreiben können. Selten hat es mehr Spaß gemacht, klüger zu werden.

Von außen betrachtet wirkt Ludwig Wittgenstein (1889–1951) wie ein Logiker auf Ab- und Umwegen – wie jemand, der das formale Instrumentarium seiner Zunft nach einiger Zeit aus der Hand gelegt hat, um über den Sinn seiner Instrumente, ja generell über den Sinn seines Tuns nachzudenken. Wittgensteins Werk ist fragmentarisch geblieben, es wirkt unübersichtlich, aber in sich doch wohl durchdacht. Es ist voller Sprünge und Brüche, aber nicht ohne einen fein gewebten Zusammenhang. Auch die großen Säulen dieses Werkes – datiert nach Entstehungszeit als Früh- und Spätwerk – werden von einem großen Grundthema zusammengehalten: der Sehnsucht nach Klarheit der Sprache, Reinheit der Argumente, Ungetrübtheit der Verständigung. Das ist die Melodie im Denken Wittgensteins. Gegenstand dieses Denkens ist die Sprache, die mit ihren „Verhexungen" für die Klarheit des Denkens Hindernis und Angriffsfläche zugleich ist. Das vorliegende Hörbuch will in die Biographie, die Themen, aber vor allem in den denkerischen Stil Wittgensteins einführen und dazu ermuntern, diesem Denkstil auch dort nachzugehen, wo Wittgenstein selbst keine Pfade mehr ausgesteckt hat.

Da brat mir einer einen Storch! Dem Mittelalter begegnet man überall, in Zeitungsartikeln, Bestseller-Romanen und E-Mails. Die Welt der Ritter, Minnesänger, Kaiser und Könige ist auch in unserer Zeit noch lebendig. Denn wer würde sich nicht lieber aus dem Staub machen, als Scherereien zu bekommen, oder ist mit seinem Latein am Ende, weil der Computer über die Wupper gegangen ist? Gerhard Wagner, Burgvogt der Marksburg am Rhein, hat 250 solcher heute noch gebräuchlichen Redewendungen gesammelt und erläutert in diesem reich illustrierten Buch so kompetent wie unterhaltsam deren Herkunft. Der Leser kann über das Register gezielt nachschlagen oder sich beim Schmökern auf die Bauernhöfe, Burgen und Turnierplatze des Mittelalters entführen lassen. Der Autor kennt das Mittelalter aus dem Effeff und erstaunt mit den überraschenden Zusammenhängen, die er aus dem Hut zieht. Seine Erklärungen haben Hand und Fuß, sodass die Welt der Redewendungen dem Leser nicht mehr spanisch vorkommt.

Was hat eine Armbrust mit Tells Arm und Heldenbrust zu schaffen? Wie hat es eine Türangel zum Kardinal gebracht, und wie sind die Trüffeln zu Kartoffeln geworden? In amüsanten ‘Wortgeschichten’ verfolgt das Hörbuch die Beziehungskisten und Bedeutungssprünge quicklebendiger Worte aus den Alten Sprachen bis in den modernen Euro-Wortschatz und die geläufige Alltagssprache. In unnachahmlichem Stil und auf kleinstem Raum macht der Autor so kultur- und geistesgeschichtliche Entwicklungen lebendig. Seine Wortgeschichten sprühen von sprachlichen Pointen, und der ausführliche Wortindex der Bände verleiht der Sammlung zusätzlich den Charakter eines Nachschlagewerkes.

Von „Amtsschimmel" bis „Zentralabitur": Auch in den neuen Wortgeschichten von Klaus Bartels geht es um die abenteuerlichen Wege, die manche Wörter von der Antike bis in die Gegenwart zurückgelegt haben. Wer wissen will, was die Sau im Porzellanladen treibt, warum der Cappuccino Cappuccino heißt oder welche antiken Spuren das beliebte Souvenir hinterlassen hat, wird an diesem Hörbuch sein Vergnügen haben. Mit seinen ebenso witzig formulierten wie sachlich fundierten Essays nimmt Klaus Bartels den Hörer mit auf eine kurzweilige Reise durch alte und neue Sprachen, alte und neue Zeiten und gleichermaßen amüsante wie kuriose Beziehungskisten und Bedeutungssprünge von Wörtern.

"City-Center", "Backshop", "Service-Point" – die klassischen Fälle von "Denglisch", wie es Sprachkritiker ebenso neudeutsch wie spöttisch nennen, sind vielen Sprachpuristen ein Dorn im Auge. Dabei ist der Einfluss einer fremden Sprache auf das Deutsche durchaus kein neues Phänomen. Für Karl-Wilhelm Weeber müsste es deshalb richtig heißen: „Denglatein". Denn mindestens die Hälfte des heftig umstrittenen "Denglisch" hat seinen Ursprung im Lateinischen. Wer also beispielsweise durch die denglische City geht, durchstreift im Grunde die lateinische civitas. Die lateinische Spurensuche erstreckt sich dabei über alle Bereiche, in denen sich das Denglisch fest etabliert hat, wie in Wirtschaft, Medien, Werbung, Kultur, Sport, Mode, Verkehr, Bildung, Essen und Trinken etc. Dabei erläutert der Autor die etymologischen Hintergründe wie die kulturgeschichtlichen Zusammenhänge der einzelnen Begriffe.

Lars Erslev Andersen fremstiller i "Allegori og mimesis: Platon - Benjamin tur/retur" to diskurser om sprogets repræsentationsformer: På den ene side Platons teorier om sprog, erkendelse og kunst, og på den anden side Walter Benjamins teori om allegorisk fremstillingsform. Andersen lægger i værket op til diskussion om sprogfilosofi, teori og de tilhørende begreber mimesis og allegori.Den danske forfatter Lars Erslev Andersen (f. 1956) er terror- og mellemøstforsker. Andersen har en kandidatuddannelse i idéhistorie fra Aarhus Universitet og har skrevet adskillige bøger om politiske, sociale og kulturelle forhold i Mellemøsten. Han blev i 1991 videnskabelig medarbejder ved Center for Mellemøststudier ved Odense Universitet, og i 1996 blev han leder af samme center. Andersen har blandt andet udgivet bøgerne "Allegori og mimesis: Platon – Benjamin tur/retur" (1989) og "Yemen. Mellem stamme og modernitet" (1994).

"Sprogets luner" er en samling af nogle af Knud Hjortøs vigtigste filologiske tekster. "Sprogets luner" behandler både konkrete sproglige problemstillinger omkring bestemte ord og mere overordnede overvejelser om for eksempel høflighed i sproget, komiske ord, og hvad der afgør, om noget er godt eller dårligt dansk. Knud Hjortøs store kendskab til og forståelse for sproget er ikke bare et resultat af et langt forfatterskab med den øvelse og erfaring, der følger med, men også af hans grundige studier af det danske sprog på universitetet.Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

Denne bog er en hyldest til det jyske folkesprog. Den indledes med Jeppe Aakjærs tanker om sprogets udvikling, forfald og levedygtighed, og derefter genfortælles historier fra Saxo og fra bibelen – på dialekt!Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

"Tale er guld" fortsætter, hvor "Hvad er meningen?" slap, og Anders Westenholz beviser, at han bestemt ikke er færdig med at dissekere og analysere sproget, og hvordan vi bruger det i vores hverdag. Hvad skal formålet med en samtale være, og hvordan finder man det moralistiske fællesfelt? Det og meget andet overvejer Anders Westenholz i "Tale er guld".Anders Westenholz (1936-2010) var en dansk psykolog og forfatter, der skrev en lang række bøger inden for så forskellige genrer som børnebøger, fantasy for voksne, faglitteratur, litteraturkritik og biografier. Anders Westenholz er bredt anerkendt som en stor forfatter og er blevet tildelt Gyldendals Boglegat, Johannes Ewalds Legat og støtte fra Statens Kunstfond.

"I pauserne" er en samling bestående af otte essays af forfatter og journalist Karl Bjarnhof. I de otte tekster spekulerer Bjarnhof over forskellige fænomener og behandler så forskelligartede emner som stilhed, tid og almindelige mennesker.

Bogens emne er uddannelse af indvandrerbørn, og den viser, at et ensidigt fokus på daginstitutioner og skoler eller på den sproglige side af børnenes udvikling giver et forvrænget billede af børnenes liv. Forfatterne ser på alle beslutninger om indvandrerbørnenes uddannelse som en del af den generelle politik vedrørende indvandrere, og den bygger ikke altid på det, som ifølge forskningen er det bedste for det enkelte indvandrerbarn.

Teateranmelderen ved New Yorker-bladet Chronicle, Bill Fenner, går en varm augustdag 1961 om bord på et fly til Paris, opmuntret ved udsigten til et par ugers ferie. Berlinmuren er endnu kun et par uger gammel, men allerede et tydeligt symbol på en verden splittet mellem Øst og Vest. Kun få minutter efter sin ankomst til den europæiske hovedstad tvinges Fenner ind i et net af ideologiske forviklinger, der fører ham til Venedig sammen med den unge kunstner Claire.Begge er de indviet i Kalganovs eksistens, en berygtet og eftersøgt terrorist, som det indtil videre ikke er lykkedes nogen efterretningstjeneste at identificere. For at undgå opmærksomhed fra Kalganov og hans mænd må de spillede naive og forelskede turister, mens de holder et vågent øje med aktivitet, der kan føre til en afsløringaf Kalganov.Som typisk for Helen MacInnes’ romaner er hovedpersonen en ganske almindelig mand, som havner i en situation, han ikke kan overskue – skarpt forfulgt af professionelle agenter, der vil ham til livs. MacInnes tager arven op efter forfatterkollegaen Eric Ambler, der i mellemkrigstiden fornyede spionromanen litterært. Den kolde krigs ideologiske umenneskelighed giver imidlertid genren nyt stof.Møde i Venedig skildrer en tid, hvor teknologien for alvor udstiller menneskets muligheder, men også magtesløshed i en verden, hvor atombomben er en aktuel trussel for hele verdenssamfundet.

Ordblindhed – en håndbog til forældreDenne håndbog er til forældre til ordblinde børn, forældre, der er bekymrede for deres barns læseudvikling og til fagfolk, der har lyst til at læse med. Håndbogen formidler gode forslag og idéer, så børn med ordblindhed møder forståelse og bliver stillet over for realistiske krav og forventninger.Håndbogen er skrevet af centerleder ved Dansk Videncenter for Ordblindhed, Birgit Dilling Jandorf og tidligere skoleleder ved Ordblindeinstituttet i Ballerup, Karl-Åge Andreasen, med et forord af Christine Antorini.Formålet med bogen er at formidle viden om ordblindhed og undervisning af ordblinde børn, så læseren får bedre redskaber til at hjælpe ordblinde børn. Alt for mange børn med ordblindhed går igennem et skoleforløb uden den fornødne støtte til at klare de mange udfordringer, realistiske krav og forventninger, som er forudsætningen for, at de kan udvikle sig og lære i skolen.Bogen kommer omkring mange områder: Hvad er ordblindhed? Betydningen af tidlig indsats, skoleforløb og specialundervisning, forløbet af den normale læse- og staveudvikling, og hvordan man undgår, at lektier bliver en plage. Desuden er der oplysninger om ungdomsuddannelser og svar på mange stillede spørgsmål omkring ordblindhed

Procesorienteret skrivepædagogik er en metode der kan gøre undervisning i skrivning mere udbytterig for såvel kursister som lærere. Metoden er kendetegnet ved at kursisterne i tæt samarbejde med hinanden og læreren lidt efter lidt afprøver de forskellige faser som den gode skriveproces består af.