Sprog: historie og generelle værker

I bogen ”Sprogets udvikling og opståen”, der blev udgivet første gang i 1926, kaster den danske sprogforsker Otto Jespersen et blik på de store linjer i sprogenes forandringer og ser nærmere på spørgsmålet om, hvorvidt man kan sige noget om sprogets oprindelse.Otto Jespersen, Jens Otto Harry Jespersen, (1860-1943) var en dansk sprogforsker. I perioden 1893-1925 var han professor i engelsk sprog og litteratur ved Københavns Universitet, og hans bøger om engelsk sprog og grammatik blev anvendt i undervisningen både ved de danske og de britiske universiteter. Otto Jespersen er desuden kendt for sin forskning i sprogets lydside, og hans bog ”Fonetik” betragtes som banebrydende inden for europæisk sprogforskning.

I ”Tanker og studier” har den danske sprogforsker Otto Jespersen samlet en række artikler, taler og forelæsninger fra et langt livs arbejde, som ikke tidligere har været skrevet på dansk, og som ikke har fået plads i selvstændige bøger.Bogen udkom første gang i 1932.Otto Jespersen, Jens Otto Harry Jespersen, (1860-1943) var en dansk sprogforsker. I perioden 1893-1925 var han professor i engelsk sprog og litteratur ved Københavns Universitet, og hans bøger om engelsk sprog og grammatik blev anvendt i undervisningen både ved de danske og de britiske universiteter. Otto Jespersen er desuden kendt for sin forskning i sprogets lydside, og hans bog ”Fonetik” betragtes som banebrydende inden for europæisk sprogforskning.

Gennem mere end 500 år sidder der hver nat en præst på taget af et tempel i Babylon og skriver ned, hvad der foregår på nattehimlen. Det bliver til de babylonske natbøger, et enormt dataindsamlingsprojekt i årene op til år 0 i vores tidsregning. Merete Pryds Helle taler med sin søn, assyriolog Sophus Helle, om de varsler, som babylonerne trak ud af deres observationer på himlen, en slags kommunikation med guderne.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

Den ældste skrifttype i verden kommer fra Mellemøsten omkring 3500 år før vores tidsregning og blev brugt til at holde regnskab med køb og salg af geder og korn. Små figurer i ler udviklede sig til stiliserede tegninger af dyr. Den såkaldte kileskrift voksede til et kompliceret system af tegn og betydninger, fortæller assyriolog Sophus Helle. I dag bruger vi igen tegninger, i form af emojis, til at hjælpe med at formidle vores budskaber.Vært: Merete Pryds HelleMusik: Frej LevinProduceret af Diana Bach for Saga TalksDen store åbning'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet en lang række anmelderroste romaner, noveller og børnebøger. Hun har blandt andet vundet De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris. Pryds Helles seneste romaner skildrer en række nedslag i det 20. århundredes danmarkshistorie med afsæt i hendes egen families historie.

”Runer er kantede figurer, som blev brugt af nordiske og germanske stammer, dels som bogstaver i den tids skrift og dels som magiske figurer hver med sin symbolske mening.De blev indført i England af de angelsaksiske indvandrere i det femte århundrede, og det er faktisk fra England, at den ældste bevarede beskrivelse af runernes symbolske indhold stammer.”I denne bog om runer, der oprindeligt udkom i 1989, fortæller Birgit Truust om runernes oprindelige brug og betydning, samt hvad man kan bruge dem til i dag – både til at forstå vores fælles fortid og til at søge indsigt i os selv og verden omkring os. Vi får en kort og præcis indføring i dette spændende emne, som i århundreder har interesseret og fascineret mennesker over hele Europa.Birgit Truust (1943-2023) var lektor i matematik og fysik, med logik som speciale, og bl.a. uddannet på MIT i USA. Set i det lys er Birgit Truust i sandhed en unik bidragsyder, hvad angår personlig selvudvikling og åndelig forståelse. Man skulle tro, at en sådan uddannelsesbaggrund ville resultere i en verdensanskuelse meget langt fra en dyb spirituel og terapeutisk indsigt i det menneskelige sind. Men netop hendes evne til at se sammenhænge mellem disse forståelsesbegreber er, hvad der gør hendes værker så interessante og fascinerende. En holistisk verdensanskuelse der for hver dag blot bliver styrket yderligere, i kraft med at de to begrebsverdner hele tiden nærmer sig hinanden.

"Danske ordsprog" er inddelt i to hovedafsnit: I den indledende del redegør forfatteren for ordsprogenes historie og fortæller uddybende om de forskellige typer af skæmtesprog og talemåder. Bogens leksikondel rummer over 4000 gamle og nyere ordsprog samt en række mundheld, både kendte og mindre kendte. Der er endvidere indføjet forklarende bemærkninger, når et ordsprog rummer gamle udtryk og vendinger, hvis betydning ikke umiddelbart er indlysende for en nutidig læser."Danske ordsprog" udkom første gang i 2012.Kristian Kristiansen (f. 1953) har gennem mange år studeret den danske ordsprogstradition og har skrevet flere bøger om sprog- og kulturhistoriske emner. Derudover interesserer han sig for mystik og mystiske hændelser og har blandt andet skrevet bøger om Noahs ark og Bermudatrekanten.

Den danske sprogforsker og professor Otto Jespersen var med til at udvikle det internationale hjælpesprog ido og konstruerede senere selv kunstsproget novial. I "Et verdenssprog", der udkom første gang i 1928, forklarer han, hvorfor et internationalt hjælpesprog kan være nødvendigt og præsenterer desuden arbejdet med og udformningen af tidligere kunstsprog og giver så et overblik over novials grammatik og orddannelser. Sidst i bogen finder man blandt andet H.C. Andersens "Kejserens nye klæder" på novial.Otto Jespersen, Jens Otto Harry Jespersen, (1860-1943) var en dansk sprogforsker. I perioden 1893-1925 var han professor i engelsk sprog og litteratur ved Københavns Universitet, og hans bøger om engelsk sprog og grammatik blev anvendt i undervisningen både ved de danske og de britiske universiteter. Otto Jespersen er desuden kendt for sin forskning i sprogets lydside, og hans bog "Fonetik" betragtes som banebrydende inden for europæisk sprogforskning.

What do we talk about when we talk about Irish?When we talk about saving or supporting a language do we mean the musical combination of syllables, or something more profound?How do new words enter a language, and what is the relationship between that strange dialect called Hiberno-English and its parent language?'Craic Baby' picks up exactly where 'Motherfoclóir' left off and explores the very new and very old parts of the Irish language from a personal perspective. While 'Motherfoclóir' was steeped in memory and a father-son relationship, 'Craic Baby' hinges on the beginnings of a father-daughter relationship, and how watching a child learn to communicate changes how you think about language.'Craic Baby' will share more Irish words and issues connected to the language, in the same style as 'Motherfoclóir', but treated with greater confidence and more depth.From the author of the bestselling 'Motherfoclóir', and winner of the Non-fiction of "Irish Book of the Year", "Craic Baby" will fasscinate those who loved "The Etymologicon" and "The Lost Words".Darach O'Séaghdha is the author of popular twitter account @theirishfor. He lives just outside Dublin, where he works as a civil servant during the day and explores language at night and in the early morning.

L’obra recull diversos textos de Víctor Balaguer relacionats amb els Jocs Florals, que ell va ajudar a recuperar. Pronunciat l’any 1968, el discurs d’agraïment de Balaguer va captivar al seu públic. És un cant a la literatura catalana i va marcar un camí a seguir pels escriptors de l’època. Tan rodó va ser el text, que un editor, que estava present a la jornada es va entusiasmar amb les seves paraules i va iniciar la tradició de reunir, en un sol volum, les obres premiades i els discursos.Víctor Balaguer (1842-1901) va ser un dels principals impulsors de la renaixença catalana. Orador, escriptor i activista, va lluitar en el terreny cultural i literari per promocionar la llengua. Va engegar molts projectes, dels quals destaca la creació de la Societat Filharmònica i Literària, amb la qual va promoure la celebració d'uns Jocs Florals. Va ser nomenat cronista de la ciutat de Barcelona i es va encarregar de nomenar alguns dels carrers de la ciutat amb noms de personatges històrics.

Una col·lecció de poesies que parlen de la terra, l'amor i la literatura. Primer recull de poemes de Vernaci Barlés i Llopis, amb pròleg de Víctor Balaguer. Una poesia robusta i plena, que mostra una literatura orgullosa i catalana, però també propera i íntima. L'obra pertany a la renaixença catalana i, com a tal, mostra un entusiasme per la pàtria i la llengua.Venanci Barlés i Llopis va ser un poeta català del segle XIX. Poc conegut en l'actualitat, va publicar diversos poemaris amb el beneplàcit i l'ajuda d'autors com Víctor Balaguer, responsable del pròleg o Àngel Guimerà.

Una colección de varios textos de Víctor Balaguer relacionados con los Juegos Florales, que él ayudó, con la Sociedad Filarmónica y literaria, a recuperar. También se añaden, a este tomo, algunos discursos pronunciados por el autor en otros Juegos Florales de diferentes partes de España, como Valencia o Aragón. El tomo es completado con memorias y discursos académicos de Balaguer en otros eventos similares, tales como la Recepción de la Real Academia Española la Conferencia en el Círculo de Bellas Artes de Madrid.Víctor Balaguer (1842-1901) fue uno de los principales impulsores del renacimiento catalán. Orador, escritor y activista, luchó en el terreno cultural y literario para promocionar la lengua. Engendró muchos proyectos, de los cuales destaca la creación de la Sociedad Filarmónica y literaria, con la cual promovió la celebración de unos Juegos Florales. Fue nombrado cronista de la ciudad de Barcelona y se encargó de nombrar algunas de las calles de la ciudad con nombres de personajes históricos.

Una de las mejores maneras de acercarse al folclore y al pensamiento tradicional de la España del siglo XIX es leer a Cecilia Böhl de Faber.Este decimoquinto volumen de «Obras completas de Fernán Caballero» acoge parte del refranero de esta importante escritora española, quien siempre fue una apasionada de la lengua popular y del folclore. El refranero se divide en apartados temáticos y recoge multitud de refranes, dichos, proverbios, trabalenguas e historias populares y creencias de mediados del siglo XIX.«Obras completas de Fernán Caballero» es una serie de volúmenes que recogen la producción literaria de la escritora Cecilia Böhl de Faber, quien publicó en vida bajo el seudónimo masculino Fernán Caballero. En la colección completa de sus obras se recogen relatos, novelas de costumbres, poemas, refranes y dichos, cartas y otros escritos.Cecilia Böhl de Faber (1796-1877) fue una escritora española, más conocida por su seudónimo masculino Fernán Caballero, tras el que se ocultó para no ser menospreciada por sus contemporáneos. Fue representante del costumbrismo literario y su extensa obra se caracteriza por su finalidad didáctica y su defensa de la moral tradicional. Algunas de sus obras más célebres son «La Gaviota» (1849) o «Clemencia» (1852).

Una de las mejores maneras de acercarse al folclore y al pensamiento tradicional de la España del siglo XIX es leer a Cecilia Böhl de Faber.Este decimosexto volumen de «Obras completas de Fernán Caballero» acoge parte del refranero de esta importante escritora española, quien siempre fue una apasionada de la lengua y la cultura populares. El refranero se divide en apartados temáticos y recoge multitud de refranes, dichos, proverbios, trabalenguas, romances, poemas e historias populares y creencias de mediados del siglo XIX.«Obras completas de Fernán Caballero» es una serie de volúmenes que recogen la producción literaria de la escritora Cecilia Böhl de Faber, quien publicó en vida bajo el seudónimo masculino Fernán Caballero. En la colección completa de sus obras se recogen relatos, novelas de costumbres, poemas, refranes y dichos, cartas y otros escritos.Cecilia Böhl de Faber (1796-1877) fue una escritora española, más conocida por su seudónimo masculino Fernán Caballero, tras el que se ocultó para no ser menospreciada por sus contemporáneos. Fue representante del costumbrismo literario y su extensa obra se caracteriza por su finalidad didáctica y su defensa de la moral tradicional. Algunas de sus obras más célebres son «La Gaviota» (1849) o «Clemencia» (1852).

"Om sproget og undervisningen" er et levende værk om det danske sprog. I ti kapitler beskriver Johannes V. Jensen de mange perspektiver og facetter, som sproget indebærer, herunder forskelle på lyd- og skriftsprog, hvordan de nordiske sprog adskiller sig fra hinanden, sprog som faglig og universel dannelse, tegnsætning, oplæsning, grammatik og sprogets dynamik. Det er en rejse tilbage til det danske sprogbrug og de tanker og idéer om danskundervisning og dansk kultur, der prægede begyndelsen af det 20- århundrede.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

"Gamle navne. Spredte iagttagelser og overvejelser" fra 1938 er en filologisk undersøgelse af gamle danske for- og efternavne. Bogen besvarer en række spørgsmål omkring usammensatte, enkle og afledte navne, toleddede navne og afledninger, herunder kortnavne og kælenavne. Det er et interessant værk, der på kyndig vis formidler sprogets og kulturens udvikling gennem tiden.Marius Kristensen (1869-1941) var dansk filolog og højskolelærer. Han var uddannet cand.mag. i dansk og blev i 1906 dr.phil. med afhandlingen "Fremmedordene i det ældste danske skriftsprog". I perioden 1895-1928 arbejdede han som lærer på Askov højskole, hvorefter han med et livsvarigt legat fra Carlsbergfondet flyttede til København og fungerede som fri forsker. Gennem hele sit liv var Kristensen interesseret i sprog, og hans indgående viden om emnet gav ham adgang til en lang række videnskabelige foreninger og institutioner, herunder som formand i retskrivningsudvalget og medlem af det Danske sprog- og litteraturselskab.

Woher kommen Namen wie Merkel, Porsche oder Schiller? Was bedeuten sie? Muß sich jemand namens Jauch schämen? Sagt der Nachname etwas über den Beruf oder den Charakter der Vorfahren aus? Ahnen- und Namensforschung fasziniert uns. Und Professor Jürgen Udolph ist DER Fachmann auf diesem Gebiet. In unterhaltsamer Weise präsentiert der „Herr der Namen" (SPIEGEL) zusammen mit dem Autor Sebastian Fitzek die Ergebnisse seiner Forschungen.

Japan är ett land fyllt av tecken. Gatuskyltar, reklam och även som alfabet. "Japanska tecken i tiden" visar på att tecknen är mer än bara ett abc. Hur tecknen är tecknade, i all hast eller med sån verkshöjd att det närmar sig abstrakt konst, är väsentligt för hur ett tecken uppfattas och upplevs. Boken ger en fördjupad förståelse för det japanska alfabetet och hur tecknen används annorlunda i olika discipliner.Monica Braw (f. 1945) är en svensk författare och journalist och har sedan 1970-talet varit verksam både inom Sverige såväl som internationellt. Hon har en fil.kand i det japanska språket och litteraturen och har bott och arbetat i Japan i nästan 15 år. Med utgångspunkt från de sex olika adresser hon har haft i Tokyo, berättar hon i Hemort: Tokyo om ett land där tradition existerar sida vid sida med det moderna samhället.

Øgenavne er både et morsomme og kontroversielle. Det er nok et særligt kendt fænomen fra skolegården, men ligeså længe vi kan se tilbage i historien, har øgenavne været en fast del af det danske sprog og den danske kultur. Faktisk er det så indgroet en del af vores historie, at en lang række danske konger er kendt under deres øgenavne. Tænk bare på Harald Blåtand og Valdemar Sejr. Også den politiske satire gør i høj grad brug af sprogets finurligheder. Lille Lars fra Græsted, Mare-Ritt og Håndtasken har alle mærket mediernes brug af øgenavne til at udstille magthaverne.Bogen er inddelt i to dele, hvoraf første del er et leksikon med flere end 1500 øgenavnskonstruktioner, mens anden del er en gennemgang af historien og psykologien bag brugen af øgenavne.Kristian Kristiansen (f. 1953) er en dansk forfatter. Han har udgivet en række folkekulturhistoriske bøger og opslagsværker om blandt andet ordsprog, mytologi og overtro til både børn og voksne. Blandt de mest kendte udgivelser er "Lademanns mytologi leksikon" fra 1990 og "Danske ordsprog: talemåder, mundheld, mottoer" fra 2012.

Anders on ruotsinkielinen nuorukainen, joka on muutaman paivan paasta tulossa taysi-ikaiseksi. Andersin aikuistuminen on suuri asia hanen isalleen johtaja Karl Mikael Halmille - niin suuri, etta isa on halunnut kutsua vieraita juhlimaan pojan taysi-ikaistymista.Isalla ja Andersilla on kuitenkin suuria mielipide-eroja eraasta asiasta. Andersin paras ystava on nimittain suomenkielinen - eika Jaakko Jussila ole isan mielesta tervetullut Andersin juhliin. "e;Sammuva valo, romaani kielitaistelusta"e; on Jalmari Finnen keskittyy 1900-luvun alkupuolen kielitaisteluihin ja aitosuomalaisuuteen. Aitosuomalaisten liike ajoi 1920- ja 1930-luvuilla suomen kielen asemaa. Tavoitteena oli muuttaa esimerkiksi Helsingin yliopisto suomenkieliseksi. -

Det danske sprog har som alle andre sprog forandret sig mærkbart igennem århundrederne, og dog er der elementer og tendenser, der går igen helt fra sprogets oprindelige opståen. Professor i nordiske sprog Verner Dahlerup fortæller om det danske sprogs udvikling fra det fællesgermanske og urnordiske sprog, til det begyndte at adskille sig tilstrækkeligt meget til, at der var tale om et selvstændigt sprog. Bogen fortæller om de forskellige sprogreformer, om stilen, udvidelsen af ordforråd og de forskellige dialekter.Verner Dahlerup (1859-1938) var en dansk forfatter og professor i nordiske sprog ved Københavns Universitet. Han er bedst kendt for sit arbejde med "Ordbog over det danske sprog", som han påbegyndte i 1900 og fortsatte med at være hovedkraft bag, indtil projektet i 1915 overgik til Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

"Gadesproget og såkaldt daglig tale, det vil sig sproget, således som det i reglen tales i befolkningens lavere lag, er så ejendommeligt og rummer en sådan sum af humor og komik, at det har sin store interesse at studere eller lære at kende dets meget betegnende, ofte drastiske, udtryk."I V. Kristiansens (alias professor Viggo Fausbøll) ordbog over gadesproget stifter vi bekendtskab med det, vi i dag vil kalde slang, som det lød i starten af det tyvende århundrede. Bogen er ikke bare fuld af sjove og finurlige udtryk, men viser også, hvordan en universitetsprofessor så på og interesserede sig for det danske samfunds lavere klasser.V. Kristiansen er pseudonym for den danske forfatter og orientalist Viggo Fausbøll (1821-1906). Han var uddannet cand.theol. og begyndte allerede på sit studie at interessere sig for orientalisme. Han lærte sig selv at læse sanskrit og havde stor indflydelse på den interesse for orientalisme, der blomstrede op i Danmark i 1800-tallet. Under pseudonymet V. Kristiansen udgav han bøger om det danske sprog og samtidskultur. Viggo Fausbøll var medlem af Videnskabernes Selskab, professor i indisk-østerlandsk filologi ved Københavns Universitet og æresmedlem af det Asiatiske Selskab i London.

Spændvidden er stor, når Jørn Lund i "Den sproglige tilstandsrapport" gør status over det danske sprog og stiller skarpt på de forskydninger, der hele tiden næsten umærkeligt sker i udtalen, i ordenes betydning og i brugen af mere eller mindre faste vendinger.Læs bl.a. om: Dagligdagens sproglige valg; Tonen i samfunds- og kulturdebatten; Trykfejl i talesproget; Den imperialistiske præposition på; Håndværkerrim; Det A.P. Møllerske sprog; Dødsannoncens retorik; Apopleksi og andre spiritusprøveord.Jørn Lund (f. 1946) er sprogforsker og professor i dansk sprog. Han var fra 1991-2001 chefredaktør for Den Store Danske Encyklopædi, fra 1995-2002 medlem af Gyldendals direktion, fra 2002-2011 direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og fra 2013-2017 formand for Dansk Sprognævn.

Was hat eine Armbrust mit Tells Arm und Heldenbrust zu schaffen? Wie hat es eine Türangel zum Kardinal gebracht, und wie sind die Trüffeln zu Kartoffeln geworden? In amüsanten ‘Wortgeschichten’ verfolgt das Hörbuch die Beziehungskisten und Bedeutungssprünge quicklebendiger Worte aus den Alten Sprachen bis in den modernen Euro-Wortschatz und die geläufige Alltagssprache. In unnachahmlichem Stil und auf kleinstem Raum macht der Autor so kultur- und geistesgeschichtliche Entwicklungen lebendig. Seine Wortgeschichten sprühen von sprachlichen Pointen, und der ausführliche Wortindex der Bände verleiht der Sammlung zusätzlich den Charakter eines Nachschlagewerkes.